Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl > 7 konventions og beskyttelsesstatus > 8 kvoteflygtninge Familiesammenføring > 9 ægtefæller og egne børn under 15 år > 9 humanitært ophold Studie og arbejds- opholdstilladelser EU borgere
Flygtninge i Danmark > 106.000 flygtninge i Danmark svarende til cirka to procent af befolkningen > Af dem er godt 11.000 flygtningebørn og -unge, og dertil kommer cirka 50.000 efterkommere af flygtninge > Der bliver givet cirka 2.000 asylopholdstilladelser om året (2.249 i 2011), heraf er 500 kvoteflygtninge > De største flygtningegrupper kommer fra Irak, Rusland (Tjetjenien), Iran, Afghanistan og Syrien kvoteflygtninge fra Burma, Bhutan og DR Congo
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 4 Flygtninge generelt > Oplevet ekstreme forhold > Flugthistorie > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient
Hvad er et traume? > Begrebet traume er oprindeligt græsk og betyder sår > Begrebet henviser både til en begivenhed og til de efterfølgende reaktioner > At blive traumatiseret vil sige, at en person har været udsat for en eller flere ekstremt smertefulde oplevelser, der er så svære at bearbejde, at de kan føre til alvorlige problemer fysisk, følelsesmæssigt og socialt > Der er tale om normale reaktioner på unormale oplevelser
Flygtninge med traumer > Ingen systematisk screening. Et almindeligt skøn er, at 25-30 procent af alle flygtninge er traumatiserede. Det svarer til omkring 30.000 mennesker i Danmark. > En undersøgelse af nyankomne asylansøgere viser, at 34 procent opfylder kriterierne for post-traumatisk stressforstyrrelse (PTSD) > Internationale undersøgelser viser dog, at prævalensraten for PTSD hos flygtningepopulationer kan være helt op til 50 procent eller mere > Ifølge registerstudie har flygtninge (mænd) dobbelt så stor risiko for at komme i kontakt med det psykiatriske system som indfødte danskere
12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 7 Post Traumatic Stress Disorder
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp, Side 8 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 9 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed > Belastende erindringer > Mareridt > Flashbacks > Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed
12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 10 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse > Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet > Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet > Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre > Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede
12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 11 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress > Svært ved at falde i søvn og sove igennem > Irritabilitet og vredesudbrud > Koncentrations- og hukommelsesbesvær > Overvagtsomhed > Overreaktion på forskrækkelse
12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 12 PTSD varighed og funktionsnedsættelse Diagnosen kan først stilles, når > symptomerne har varet mindst end en måned > symptomerne er forbundet med en betydelig funktionsnedsættelse
12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 13 Begrænsninger ved PTSD-diagnosen > Diagnosen er blevet til i en vestlig kontekst er symptombilledet universelt, eller har det forskellige kulturelle udtryk? > Sygeliggørelse af flygtninge er en diagnose det rigtige svar på en samfundsmæssig uretfærdighed? > Monokausal tankegang postmigratoriske faktorer spiller også ind > Diagnosen er ikke dækkende for symptomerne for vedvarende og gentagende traumer ekstrem stressforstyrrelse
12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 14 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. > Angstforstyrrelser > Depressive tilstande > Personlighedsforstyrrelser > Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. > Forhøjet blodtryk > Migræne > Mavesår > Kroniske smerter
12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 15 Omfattende sociale følgevirkninger > Konstant træthed > Hjælpeløshed / afmagt over for daglige problemer > Selvdestruktiv og impulsiv adfærd > Fjendtlighed > Social tilbagetrækning, isolation > Et skadet forhold til omgivelser og netværk > Følelsen af at være under konstant trussel > Problemer med at styre, følelsesregulere og forstå egne børn > Problemer med at lære dansk
Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Region Midtjylland Klinik for PTDS og transkulturel psykiatri Århus Universitetshospital Risskov Skejbygårdsvej 13-17, 8240 Risskov Tlf: 89 30 82 55 / 89 30 82 55 E-mail: annegott@rm.dk, www.kftf.dk KPTP Randers Team. Gl. stationsvej 3, 1. sal 8940 Randers tlf.nr. 7847 2447 (mobil 2162 2635) www.kftf.dk KPTP, Horsens afd. Horsens Sygehus Sundvej 30, 8700 Horsens Tlf: 79 27 39 40 / 79 27 39 40 E-mail: annegott@rm.dk, www.kftf.dk Klinik for traumatiserede flygtninge Regionspsykiatrien Holstebro Lægårdsvej 12, 7500 Holstebro Tlf.: 99 12 56 20 / 99 12 56 20 E-mail: Elias_Kristjansson@ringamt.dk
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 17 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress
Traumer hos børn > Langvarige belastninger værst > Familiens samlede situation er vigtig > Forældrenes adfærd er afgørende for børnenes modstandskraft
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 19 Flygtningebørn virkningsfulde indsatser. En forskningsregistrant fra Center for Udsatte Flygtninge 2011. 44 forskningsstudier med fokus på psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund. Hovedpointer: 1. Traumatisering skal ikke ses som en følge af enkeltstående begivenheder men må forstås i forhold til oplevelser både før, under og efter flugten. Vilkårene i eksil spiller med andre ord en stor rolle for børnenes psykiske helbred. 2. Det er meningsfuldt at udvikle aktiviteter, der retter sig mod familiernes trivsel og børnenes skolegang 3. Psykosociale interventioner styrker børnenes forståelsesevne og modstandskraft men nedsætter ikke deres symptomer
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 20 Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred > Permanent eksistentiel usikkerhed > Dårlige socioøkonomiske omstændigheder > Manglende sociale relationer > Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem > Manglende behandling af traumatiserede forældre > Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv.
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 21 Kan man komme sig over traumer? Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved follow-up Problematisk ved follow-up Uproblematisk ved ankomst Problematisk ved ankomst Skånede (22,1 %) Reagerende (3,1 %) Tilpassede (51,9 %) Traumatiserede (22,9 %) > Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller de tilpassede og de traumatiserede > Ved opfølgning er det i højere grad det sociale liv i Danmark, der forklarer psykologiske problemer, end det er traumatiske oplevelser inden ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22: 477-489.
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 22 Forudsætninger for interventioner > Fokus på børnenes og familiernes styrker > Kultursensitiv tilgang > Skolen som nøgleinstitution > Opkvalificering af professionelle > Koordinerende indsats > Inddragelse af forældrene
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 23 Mere viden og inspiration