Fellowposten 40 års jubilæumsnummer
Adresseliste LEDERNE Gruppeleder Morten Nilsson, Haderslevgade 28, 1671 København V 26 32 29 36 Gruppeass. Steen Mærkelund, Karlslunde Strandvej 78b, 2690 Karlslunde 46 15 41 05 Gruppeass. Michael Dal Cortivo, Gildbrovej 55 lej. 127, 2635 Ishøj 43 53 55 01 Gruppeass. Erik Bræstrup, Kløvermarken 11. 2680 Solrød 56 14 13 49 Tropleder Rasmus Mortensen, Egilsgade 32 4. tv., 2300 Kbh. S 20 76 76 64 Tropass. Charlotte Mortensen, Bakkevolden 1, st. th., 2670 Greve 28 96 11 19 Tropass. Nikolai Rose, Høstmarken 2, Endeslev, 4652 Hårlev 22 64 39 59 Tropass. Daniel Glistrup, Skelmosen 20, 2670 Greve 22 11 19 44 Ulveleder Louise Olsen, Bakkevolden 13, 1. Mf., 2670 Greve 43 90 58 73 Ulveass. Morten Ulrich, Køgevej 60, St. Tårnby, 4652 Hårlev 22 34 80 14 Ulveass. Søren Nilsson, Jerismosevej 134, 2670 Greve 22 77 44 50 Ulveass. Joachim J. Hauge Nielsen, Søagerparken 136, 2670 Greve 28 35 83 33 Bæverleder Michael Dal Cortivo, Gildbrovej 55 lej. 127, 2635 Ishøj 43 53 55 01 Bæverass. Rikke V. Meincke, Torslundevej 11, 2635 Ishøj 43 71 84 94 Bævermedh. Nikolaj L. Mathiesen, Hovgårdsparken 27, 2670 Greve 20 22 75 67 GRUPPERÅD Formand Katja Dyngbo, Dønnergaards Allé 17, 2670 Greve 43 61 06 10 Kasserer Jens-Jørgen Breinholt, Bredager 84, 2670 Greve 43 90 57 64 Ivan Rasmussen, Vestervang 21, 2670 Greve 43 60 13 73 Majbritt Østergaard, Hedelyparken 122, 2670 Greve 43 69 77 83 Tine Vile, Hedelyhaven 34, 2670 Greve 43 90 35 16 Hytten Fellowship, Ved Rævebakken 64b, 2670 Greve 43 90 51 00 Samrådsrep. Per Breinholt, Hasselhegnet 25, 2670 Greve 43 40 45 01 REDAKTION Henrik Mærkelund (ansv.), Granhegnet 60, 2670 Greve 40 91 79 73 Tryk Trekantens Lyntryk I/S, Håndværkerbyen, Flegmade 9 D, 7100 Vejle 75 72 73 33 Oplag 200 stk. 2
Dette er vel essensen i det at være spejder. Her er plads til alle uanset kvalifikationer, her har vi også plads til de mindre stærke. Et gammelt ordsprog siger Sig mig, hvem du omgås- og jeg skal sige dig, hvem du er! Dette siger noget om menneskers indvirkning på hinanden. Vi udvikles i samspil med hinanden. Identitet er ikke statisk den ændres til stadighed, fordi vi hele tiden modtager nye impulser. Således ændres også vor spejderidentitet. Grundideen vil være den samme men metoder og aktiviteter ændres ord får nyt indhold. Vi må hele tiden være os bevist, at vi er en organisation i udvikling. Vi har en ide, som vi tror på og vi følger med tiden. Vi kan ikke tiltrække børn og unge, hvis vi ikke er os dette bevist. Der er en bred vifte af aktivitetstilbud her i nærområdet. Vi skal kæmpe om de unges gunst. Først skal vi have dem ind, derefter skal der arbejdes for at de bliver hængende hos os. Vores ide er god, vores livsopfattelse er der god brug for og rammerne kan der ikke klages på. Vi har gennem 40 år været gennem op og nedgangsperioder. Det er nu engang den cyklus vort arbejde gennemgår. Jeg er sikker på, at med de gode og engagerede ledere vi har, vil Greve Gruppe også i årene fremover, få vores del af de unge. Jeg havde fornøjelsen at skrive i Fellowposten ved vort 25 års jubilæum. Her sluttede jeg med nedenstående betragtninger om det at være spejder. Det vil jeg tillade mig at gøre igen. At være spejder: At værdsætte menneskelige værdier At opleve det fantasifulde At være kirkeligt engageret At leve primitivt At have medindflydelse At opleve en alternativ livsstil Med stor spejderhilsen og tillykke med de 40 år Steen Mærkelund 3
Opbygningen af skriftet Jubilæumsskriftet er sammensat af 2 hovedelementer: Uddrag af spejderdagbøger og gruppens historie. På de lige sider er dagbøgerne og på de ulige gruppens historie. Dagbøgerne stammer fra perioden 1975-85 og er fra Pingvinerne, Strandskaderne, Ternerne, Norske Løve og Glenterne. Gruppens historie er skrevet af gruppens mangeårige kasserer Jens Jørgen Breinholt. Bagerst er der information om vores enheder i gruppen. Disse er Bæverne, Ulvene og Niels Juels Trop, samt en reklame for vort forestående Åbent Hus. 4
40-års spejderjubilæum. For snart 40 år siden, nemlig den 15. April 1966 blev KFUM-spejderne, Grevernes gruppe oprettet. Initiativtageren var nu afdøde Niels Poulsen, der sammen med blandt andre Yrsa og Nør Kristensen fik oprettet gruppen. Man begyndte med en ledertræning, hvorefter det egentlige spejderarbejde kom til at foregå på den nu nedrevne Eriksmindegården. Gårdens ejer var den nu afdøde Ernst Knudsen. Man var glade for at være på gården, da her var gode, store rum, hvor spejderne kunne udfolde sig frit. Senere fik spejderne tildelt lokaler på Krogårdskolen, men forholdene var ikke ideelle, så ønsket om egen hytte var meget stort. I Greve-Kildebrønde kommune, som kommunen hed på daværende tidspunkt, foregik der i disse år en vældig udvikling med udstykning af gårde, udlægning af grønne områder, villabebyggelser, vejarbejder og kloakering. En sådan udvikling giver en mængde jord i overskud, og som kan være dyrt at slippe af med. En kommuneingeniør fik den idé at anbringe den overskydende jord i et 20 tdr. land stort areal, udlagt som grønt område. Området er blevet til det vi i dag kender som Rævebakken. Niels Poulsen havde et møde med kommunen den 13. Februar 1969, med henblik på, at få stillet en grund til rådighed for en kommende spejderhytte. Kommunen havde planer om, at alle spejderhytter i kommunen skulle placeres ved foden af den kunstige bakke; og efter endt behandling i kommunen fik Grevernes gruppe tildelt grunden, hvor Fellowship nu ligger. Som bekendt er der kun den ene hytte i området. 5
6
Historien om spejderhytten Fellowship begynder i 1944. Dengang var Rødovre sogn det eneste sogn i Rødovre og dækkede hele Rødovre kommunes udstrækning. Nogle initiativrige mennesker i Islev blev enige om, at Rødovre kirke lå for langt bort og at Islev derfor var for dårligt stillet med kirkelig betjening. Man fandt på Kløvermarken på Amager en egnet barak, som blev købt for 9.300 kr. Barakken havde senest fungeret som kirke for tyske flygtninge. Ved hjælp af en enorm, frivillig arbejdskraft opførtes i en stærkt ombygget skikkelse en lille, hyggelig barakkirke, der i ca. tyve år skulle komme til at fungere som det kirkelige midtpunkt i Islev. I november 1960 blev det besluttet, at Islev skulle have en stor murstenskirke og den 27. april 1969 fejredes den sidste gudstjeneste i den midlertidige kirke. Islev menighedsråd gav KFUM-spejderne i Greve alle materialerne fra denne kirke, blot man selv sørgede for nedrivning og bortkørsel. Dette blev gjort og omkring 1. juni 1969 var materialerne kørt til Greve. Arkitekt Mogens Tangaa lavede tegninger til hytten og i samarbejde med grupperådet, blev der udarbejdet en arbejdsplan for byggeriet. En del forældre havde udført et stort stykke arbejde med at rive trækirken i Islev ned og lægge materialerne smukt tilrette, således at alt var overskueligt og forholdsvis let at gå til, når byggetilladelsen forelå. 7
8
Kommunen udviste stor velvilje for sagen, og udover at stille grunden til rådighed lagde kommunen også kloak- og elledninger ind og vandværket ville lægge vand ind på grunden. Der blev optaget et lån i Greve Sparekasse på 30.000 kr, hvortil der blev stillet kommunegaranti. I november 1969 blev støbearbejdet påbegyndt og man håbede, at byggeriet kunne stå færdig til indvielse på gruppens fødselsdag den 15. april 1970. Sådan gik det ikke. Vinteren 1969-70 havde spejderne lokaler på Krogårdskolen. Gruppen bestod af en ulveflok for 8-12 årige og en spejdertrop for alle over 12 år. Byggeriet stod ofte stille denne vinter, men i foråret 1970 var støberiet færdigt, og man begyndte at bygge selve hytten af materialerne fra Islev trækirke. Byggeriet blev ledet af en tømrer, forlængst afdøde Hans Steffensen, i daglig tale kaldet Steff. Der blev arbejdet hver lørdag og efter sommerferien 1970 holdt spejderne til i spejderhytten, der dog langtfra var færdigt. Lederne i gruppen samt grupperådet var meget aktive, så der blev holdt mange møder og hyggelige sammenkomster, som et særligt udvalg stod for. Der var Drop-in aften en gang om måneden, hvor der var sang og hygge. På et sådant møde i 1971 fik hytten det kendte navn Fellowship. I takt med byggeriet voksede gruppen, og i 1971 blev der oprettet en ulveflok mere. Den gamle flok hed Stifinderne og den nye flok fik navnet Rovfuglene. Hver flok havde ca. 20 ulveunger. 9
10
På det tidspunkt bestod korpset udelukkende af drenge, men i 1971 besluttede Hovedbestyrelsen, at det fremtidige spejderarbejde bør omfatte både piger og drenge, og at en sammenlægning af de to grønne korps burde ske hurtigst muligt. Man kunne dog kun enes om at ændre vedtægterne, så man kunne samarbejde med enheder fra andre korps. Det medførte, at man i Grevernes gruppe indledte et samarbejde med KFUK-spejderne i Thorskilde division og oprettede en fællesenhed. I 1972 begyndte KFUK-spejderne at holde møder i Fellowship, og herefter blev gruppens navn ændret til Greve gruppe. Hvordan gik det egentlig med økonomien vedrørende byggeriet? Ikke så galt som man kunne frygte. I 1967 var der nogle rare mennesker, der oprettede en støtteforening, som havde til formål, at skaffe penge til spejderne. Det blev gjort ved bl.a. at afholde bankospil på Krogårdskolen og i Grevehallen. De bærende kræfter i denne forening var i mange år Rita og Verner Keldorff, der begge er døde nu. Rita syede mange små grønne spejderuniformer til dukker, som blev solgt. Måske findes der stadig eksemplarer heraf rundt om i kommunen. I 1973 har der stadig ikke været indvielse af Fellowship, og der arbejdes stadig på at få den ca. 350 kvm. store hytte helt færdig. Men nu begynder der at blive øvet hærværk mod hytten. Der bliver hældt maling ud over gulvet ligesom møbler og lejrudstyr heller ikke gik ram forbi. Der var også flere forsøg med ildspåsættelser, men disse blev heldigvis opdaget i tide. Gruppen vokser, og i 1974 er der 3 ulveflokke med ca. 20 drenge i hver samt en spejdertrop. KFUK-spejderne, der også er i hytten, har ca. 60 medlemmer, så der er møde i Fellowship hver aften. I ugens løb kommer der ca. 135 børn og unge. Hytten er nu næsten færdig og man taler om indvielse til foråret 1975. 11
12
Men så skete det, som mange havde frygtet. Mandag den 17. marts 1975 nedbrændte ca. halvdelen af hytten. Seks års arbejde blev lagt i ruiner denne eftermiddag. Spejderhytten havde i de seneste to år været udsat for hærværk 12 gange. Bl.a. har man oplevet, at der med maling var skrevet på gulvet: Vi skal nok få ram på jer. Hytten bliver brændt. Samme dags aften blev der holdt grupperådsmøde, og det blev besluttet at genopbygge hytten hurtigst muligt - og helst i materialer, der ikke brænder så let. Hytten var heldigvis brandforsikret, så nu skulle hytten genopbygges af professionelle håndværkere. Allerede i juni måned var fløjen, som ikke nedbrændte, blevet renset for sod og malet på ny, så denne del kunne tages i brug. I den mellemliggende periode stillede Sct. Georgsgildernes børnehave i Eriksmindecentret lokaler til rådighed, så spejderne kunne afholde deres møder der. Den 20. marts 1976 fandt den længe ventede indvielse sted. Selve indvielsesceremonien var, at Steff og borgmester Jørgen Bach slog de sidste søm i den nydelige trefløjede træbygning og ophængte et skind med påskrift om den højtidelige og glædelige begivenhed. Ved samme lejlighed fik Rita og Verner Keldorff overrakt den Den gule Lilje, der er den højeste anerkendelse Korpset kan give til civile, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for spejderarbejdet. 13
14
Der kommer nu nogle år, hvor spejderarbejdet er i god gænge, fordi der arrangeres gode ture og lejre, hvor sommerlejrene er det man ser frem til med stor forventning. De almindelige mødeaftener indeholder også udviklende spejderaktiviteter. Der er i perioder mangel på ledere, og det medførte, at Lejf B. Hansen blev tropleder for KFUK-spejderne, hvilket i 1977 var ret uhørt i dette korps, at få en mandlig leder. Allerede i 1977 er der tale om nødvendigheden af flere patruljelokaler. I 1983 var der 120 spejdere og nu er presset på lokaler så stort, at der laves et ekstra patruljelokale, det nuværende værksted. KFUK-spejderne skulle i 1982 have delegeret møde. Til dette møde havde hoved-bestyrelsen for KFUM-spejderne opfordret til at nå frem til en afklaring af, om de ville være med til et fælles grønt korps i Danmark. KFUKspejdernes delegeretmøde forkastede forslaget om en sammenlægning af de to korps. For Greve gruppe fik det den betydning, at man i 1983 sammenlagde pige- og drengespejderne, idet KFUM-spejderne jo allerede havde besluttet at optage piger i korpset. Patruljer og ulvebander består herefter både af piger og drenge, hvilket stiller andre krav til lederne. Der skal nu være både kvindelige og mandlige ledere i alle enheder. Sammenlægningen var på sigt udmærket; men i overgangsfasen var der en del udmeldinger, idet nogle drenge syntes, at opgaverne mere blev på pigernes præmisser og omvendt. I Greve kommune var der efterhånden mange udbydere af fritidsaktiviteter, hvilket kunne mærkes hos spejderne. Der var faldende medlemstal og i 1988 begyndte man at tale om opstart af bæverdammen, en enhed for de 6-8 årige, som korpset allerede i 1980 havde oprettet som arbejdsgren. Bæverdammen blev en realitet i 1990 og nu bestod gruppen af fire enheder, nemlig udover bæverne af ulve for 8-10 årige, junior-spejdere for 10-12 årige og endelig troppen fra 12 år og opefter. 15
16
I de 40 år der nu er gået, har der været nogle gennemgående emner til de forskellige grupperåds- og ledermøder. Rengøring af hytten har ofte været emne på ledermøderne og er stadig aktuelt. Vedligeholdelse af hytten er også et emne der optager grupperådet og hvert år afholdes der en arbejdsdag, hvor forældrene inviteres til at deltage. Der er normalt ikke trængsel på disse dage, men de få der kommer hygger sig alligevel. Økonomien er ofte også genstand for drøftelser, og hvordan har man egentlig fået penge til det alt sammen. Den daglige drift af Fellowship klares ved tilskud fra kommunen, ligesom der også ydes medlemstilskud; men der skal jo også være penge til materiel, møbler, spejderaktiviteter, ture og lignende. I mange år solgte spejderne Lillebrorlodder, hvorved vi opnåede pæne tilskud fra Børnehjælpsdagen. Nu satser man især på salg af spejdernes egne lodsedler, og i de seneste år har salg af juletræer også været en god indtægtskilde. I de allerførste år tjente spejderne også penge ved at samle sten på de grønne områder for grundejerforeningen Eriksminde. Indsamling af aviser og flasker har også været prøvet; men indtægten var ringe i forhold til den store arbejdsindsats, som dette krævede. Spejderlivet i de 40 år har også været under forandring, ligesom uniformen og titlerne har ændret sig. Allerede - eller måske snarere - så sent som på landsmødet i 1967 blev betegnelsen fører, som led i demokratiseringen, ændret til leder efter en heftig debat. Dog medførte denne debat, at betegnelserne patruljefører og bandefører blev bevaret. De blev ændret til -leder i 1971. 17
18
To år efter gruppens oprettelse kom der et nyt uniformsreglement, hvor ledernes uniform var en skjorte med krave og hertil skulle bæres mørkegrønt, hæklet slips i stedet for tørklædet. I visse perioder har skjorten været mere mørkegrøn end den vi kender i dag, og der har ofte på samme tid været forskellige uniformstyper i brug. Da Greve gruppe blev oprettet, skulle drengene kunne klare spejderprøven og aflægge spejderløftet før det var tilladt at bære uniform. Til spejderprøven skulle man blandt andet kunne tegne et Dannebrog med de rigtige mål, binde nogle simple knob samt have kendskab til lidt af korpsets historie. Men i de sidste år af 1960`erne skete der store forandringer i de generelle holdninger i samfundet, hvilket også smittede af i korpset Disse års forandringer kan karakteriseres med ord som kritisk holdning, autoritetsforkastelse, ungdomsoprør og frigørelse. Nogle nøgleord for den tilsvarende udvikling i korpset er : kritik af hidtidigt grundlag, decentralisering, børnenes medbestemmelse, valgfrihed i træningssystemet og stærkt svækket betydning af spejderløfte og spejderlov. Det sidste var knapt nok meningen, men blev resultatet. I mange år har bogen Spejderliv dannet rammen for spejderfærdighederne, og selv om der er udarbejdet en del træningssystemer, så er der dog meget fra Spejderliv, der stadig anvendes og kommer til praktisk udfoldelse især på sommerlejrene. Første korpslejr gruppen deltog i var Holstebrolejren, hvor H-manden blev lavet i gasbeton og efterfølgende indmuret i en væg i Fellowship. Troppen fik også den gyldne teltpløk som præmie for god lejrpladsindretning. 19
20
Troppen har deltaget i flere korpslejre, senest i Guldborgsund-lejren i 2005. Den største lejr har været Holbækslejren i 1990 med 20.700 deltagere. Temaet på denne lejr var sundhed og næsten hver lejrplads havde sin egen varmvandsmaskine. En sommerlejr, som nok stadig står i klar erindring hos deltagerne, var turen på Susåen i selvbyggede både, lavet af grene og teltunderlag. Turen var fysisk krævende, da bådene var seje at padle. Lejre i udlandet har også været interessante og her har man prøvet fjeldvandring i Norge, ligesom Kandersteg i Schweiz har været besøgt et par gange. Sønderjylland er også blevet gennemtravet på en vandresommerlejr med kærre, hvor spejderne gik 150 km på en uge. Grunden ved Fellowship viser også tegn på forandringer i spejderlivet, idet der i 1995 blev opsat en klatrevæg, som siden er brugt flittigt. Det seneste nye er en båloverdækning, som blev lavet i 2005 og hvor man forventer, at tilbringe mange hyggelige timer omkring bålet. Lad os slutte dette tilbageblik over en del af Greve gruppes historie med at citere Jens Grane, KFUM-spejdernes stifter i 1910 : Korpsets fremtid afhænger af dig og din patrulje! Er du med til at arbejde på en fremtid i fremgang? Det var målet for korpsets pionerer - det er målet for alle os, der er spejdere i dag - og medlemmer af KFUM- Spejderne i Danmark. VÆR BEREDT! 21
BÆVERDAMMEN Bæverne leger sammen - bæverne holder sammen Bæverne er de mindste i Greve Gruppe. De går i børnehaveklasse eller 1. klasse. Arbejdet tager udgangspunkt i bæverdammen, hvor bæveren bor. Som bæver lærer man en masse forskellige ting, man er f.eks. På løb, lærer noget om naturen, laver bål og snobrød og så er man på tur en gang i mellem. Ulvene er de spejdere der går i 2.-4. klasse. Ulvenes arbejde tager udgangspunkt i junglebogen. Som ulv lærer man at bruge kort & kompas, knob & besnøringer, morse, koder, binder ting i rafter og er på lejr op til flere gange om året. 22
Niels Juels Trop er gruppens store spejdere. Troppens spejdere er alle fra 5. klasse og op til 17 år. NJT er opkaldt efter søhelten Niels Juel og patruljerne er opkaldt efter hans skibe Tertius og Norske Løve. Samtidigt har de ældste spejdere deres egen patrulje Utopia. Tropsspejderne arbejder med de gamle spejderfærdigheder iblandet det moderne islæt. 23