Ledersamtalen. - en del af lederplanen
|
|
|
- Augusta Jørgensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledersamtalen - en del af lederplanen
2 Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen Hvem deltager i samtalen? Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages i en ledersamtale 4 4 Vejledende spørgsmål og debatpunkter Hvad bidrager man med som leder Loyalitet mod korpsets formål og arbejdsform Gennemgang af korpsets formål Spørgsmål/debatoplæg: Arbejdsform Aktiv deltagelse i gruppens arbejde arbejdsopgaver Arbejdsopgaver Arbejdsfordeling Specialer At samarbejde positivt og loyalt med grupperådet og gruppens andre ledere Samarbejde Deltager aktivt i det lokale, nationale og internationale samfund Løbende søge inspiration og dygtiggørelse Midler og værktøjer: Hvad får man som leder Information om hvad man får som leder lederlønnen Fremtiden
3 1 Formålet med ledersamtalen Formålet med ledersamtalen er, at sikre en fælles forståelse for lederhvervet blandt de aktive unge og voksne ledere, grupperåd og gruppeledelse. Ligeledes åbner ledersamtalen op for et dybere kendskabet til indbyrdes holdninger og forventninger samt til det indbyrdes arbejde og sociale samvær. Ledersamtalen samt lederbrev bør først introduceres for lederen, når denne har gennemgået en introduktionsperiode. I denne introduktionsperiode bør lederen være bekendt med og have læst pjecen Leder hos KFUM-spejderne, have deltaget i en stabsaften samt på korpsets grundlæggende introduktionskurser LederIntro I og II. Det bør her nævnes at Ledersamtalen berøres på Lederuddannelsen. Anvender gruppen den sorte tørklædering, som symbol på at man er leder, kan man efter endt Ledersamtale udlevere denne til den nye leder. Ledersamtalen vil altid ligge forud for Distriktschefens udlevering af lederbrev til de nye leder, hvor Lederbrevet fungerer som bekræftelse på, at Lederens og gruppens indbyrdes forventninger er afstemte
4 2 Rammerne for Ledersamtalen 2.1 Hvem deltager i samtalen? Vi anbefaler, at man overvejer nøje, hvem der deltager i ledersamtalen, da denne er personlig og ikke skal ses som et forhør eller en eksamen. Primært bør ledersamtalen foregå mellem gruppeleder, enhedsleder og den nye leder. Ledersamtalen kan desuden anvendes; som et tilbagevendende punkt på ledermøderne til brug som udgangspunkt for en konstruktiv debat om gruppens arbejde. hvor den nye leder, sammen med sin enhed, diskuterer med Gruppeleder/Gruppeassistent som en del af en leder-weekend eller lignende, hvor gruppen planlægger sit tilbud til børn og unge til flere nye samtaler med Gruppeleder/Gruppeassistent 2.2 Den rette stemning Rammerne for samtalen bør være afslappede og behagelige. Lederen/lederne bør ikke føle sig presset eller til forhør. Giv plads til, at lederen/lederne kan komme med input og spørgsmål. Den gensidige respekt bør præge samtalen
5 3 Punkter der bør inddrages i en ledersamtale Her nedenfor ses en oversigt over de punkter, der bør inddrages i en ledersamtale. Hvad bidrager man med som leder: Loyalitet mod korpsets formål og arbejdsform Aktiv deltagelse i gruppens arbejde - arbejdsopgaver At samarbejde positivt og loyalt med grupperådet og gruppens andre ledere Deltager aktivt i det lokale, nationale og internationale samfund Løbende søge inspiration og dygtiggørelse via uddannelse. Midler/værktøjer: Arbejdsstof - Arbejdstræet Planlægning - Sløjfen Holdninger Hvad får man som leder: Voksent fællesskab Socialt netværk Personlig udvikling Ansvar, medbestemmelse og kompetence - 4 -
6 4 Vejledende spørgsmål og debatpunkter Nedenfor ser du nogle vejledende spørgsmål og diskussion/debatemner, som kan inddrages i Ledersamtalen. Ved berøring af alle emnerne, vil du tilsikre at de fleste relevante samtalepunkter vil blive berørt. Ønsker du yderligere inspiration til samtalen, kan du søge informationer i Grøn Guide, Lederliv og Leder i gruppen, samt introduktionsmaterialet "Lederstartpakken" til den nye leder. 4.1 Hvad bidrager man med som leder Lederne i gruppen bør til en hver tid kunne vurderes som et aktiv for gruppen. Det er derfor vigtigt, at man i ledersamtalen tilsikrer, at den aktuelle leder vil være et aktiv og ikke en hæmsko for gruppen Loyalitet mod korpsets formål og arbejdsform Gennemgang af korpsets formål Korpset er et kirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse Spørgsmål/debatoplæg: Forholdet til kristendom? Citat fra Grøn Guide: For at kunne blive leder hos KFUM-spejderleder skal en kommende leder være medlem af Folkekirken. Det er derfor vigtigt, at man tilsikrer, at den kommende leder har en kristen livsholdning og er indforstået med, at vi som KFUM-spejdere er et forkyndende korps. Kendskab til den internationale spejderbevægelses grundidé? Citat fra Grøn Guide: Spejderbevægelsen er en frivillig, ikke-politisk opdragende bevægelse for unge mennesker, åben for alle uden hensyn til oprindelse, race eller tro, i overensstemmelse med formål, grundprincipper og metode udformet af Stifteren og udtrykt nedenfor
7 Spejderbevægelsens formål er at bidrage til udviklingen af unge mennesker i at realisere deres fulde fysiske, intellektuelle, sociale og åndelige muligheder som individer, som ansvarlige samfundsborgere og som medlemmer af deres lokale, nationale og internationale samfund. Forholdet til andre kulturer? Spejderarbejdet hos KFUM-spejderne er åbent for alle børn og unge uden hensyn til oprindelse, race og tro. Gennem spejderarbejdet har man som leder en opgave i at fremelske en mellemfolkelige forståelse. Kendskab til Spejderlov og løfte? En leder bør vær bekendt med spejderlove og løfter. Spejderloven: "En spejder - lytter til Guds ord - er hjælpsom - respekterer andre - værner naturen - er til at stole på - tager medansvar - finder sin egen mening." Spejderløftet: "Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre." Spejdervalgsproget: "Vær beredt!" Ulveloven: "1. En ulv adlyder den gamle ulv. 2. En ulv giver aldrig tabt." Ulveløftet: "Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Ulveloven og hver dag gøre noget for at glæde andre." Ulvevalgsproget: "Gør dit bedste!" - 6 -
8 Arbejdsform Korpsets formål søges virkeliggjort gennem varierende former for forkyndelse, kristendomsundervisning, gennem spejdersport, friluftsliv og en videre kreds af aktiviteter, idet der tilstræbes en vekselvirkning mellem individuel udfoldelse og samarbejde med andre. Spørgsmål/debatoplæg: Forholdet til at skulle forkynde? Forholdet til spejdersport og friluftsliv? Samværet med børn: Hvordan ser du dig selv i rollen som leder for børn og unge (erfaring med opdragerfunktion)? Hvad er væsentligt i samværet med børn og unge (Kendskab til børn & unge, accept/respekt)? Aktiv deltagelse i gruppens arbejde arbejdsopgaver Arbejdsopgaver Hvilke arbejdsopgaver kan du bedst lide at arbejde med? Hvilke arbejdsopgaver bryde du dig mindre om, at arbejde med? Hvad er rigtig godt? Hvad er mindre godt? Hvad kan du gøre for at arbejdet bliver bedre? Hvad kan andre gøre for at arbejdet bliver bedre? - 7 -
9 Arbejdsfordeling Hvordan syntes du arbejdsfordelingen er (lige/skæv fordeling af arbejdsopgaver)? Er der noget du syntes, er dårligt? Har du nogle forslag til ændringer? Har du forslag til forbedrende arbejdsmetoder Specialer Er der ting/erfaringer fra dit erhverv eller din fritid, som gruppen vil kunne drage fordel af? At samarbejde positivt og loyalt med grupperådet og gruppens andre ledere Samarbejde Hvordan syntes du, det går i gruppen? Hvordan går det lederne i mellem? Hvad kan være med til at bedre samarbejdet? Hvad kan du gøre for at forbedre samarbejdet? Hvad kan andre gøre for at forbedre samarbejdet? Deltager aktivt i det lokale, nationale og internationale samfund Debat-/diskussionsoplæg eller spørgsmål : Hvorledes sikre vi, at vi har en aktiv rolle i det lokale, nationale og internationale samfund? - 8 -
10 4.1.5 Løbende søge inspiration og dygtiggørelse Det er vigtig for lederens, spejdernes og gruppens generelle udvikling, at lederen er villig til løbende at tilegne sig ny viden og nye redskaber, for til en hver tid at kunne bidrage med et tidssvarende spejderarbejde. Hvorledes har du hidtil fundet materialer og fået viden til brug i dit spejderarbejde? Hvorledes ønsker du fremover at søge inspiration og dygtiggøre dig? Fortæl om gruppens muligheder for at sende ledere på kurser? 4.2 Midler og værktøjer: Foretag en gennemgang af de midler og værktøjer, der er den aktive leder til rådighed i jeres gruppe. Lederne er tidligere blevet gjort bekendt med materialets indhold på LederIntro 1 og 2. Arbejdsstof eks. Arbejdstræet Gennemgå ikke arbejdstræet i detaljer, men vis/fortæl, hvor materialet kan findes i gruppen. Fortæl om gruppens mulighed for indkøb af materialer Planlægning - Sløjfen Fortæl om hvorledes gruppen bruger Sløjfen, og hvorledes lederene vil få gavn af denne. Holdninger Debat/diskussionsoplæg/spørgsmål: Hvorledes kan vi påvirke vores medlemmers holdninger? - 9 -
11 4.3 Hvad får man som leder Information om hvad man får som leder lederlønnen Voksent fællesskab Hvad gør vi for at skabe et voksent fællesskab i gruppen/distriktet. Socialt netværk Hvorledes fremmer vi opbygningen af et socialt netværk mellem gruppens medlemmer og forældre. Personlig Udvikling Hvorledes tilsikres gruppen en løbende udvikling af gruppens medlemmer. Ansvar, medbestemmelse og kompetence Hvilket ansvar kan lederen forvente at få, og hvilken mulighed for medbestemmelse er der i vores gruppe. Hvorledes kan opbyggede kompetencer bruges både i spejderarbejdet og i ens professionelle karriere gennemgå den standardudtalelse, som korpset tilbyder. Hvilke ønsker har lederen til sin gruppe?/hvilke ønsker/mål har lederen med at blive leder?
12 4.3.2 Fremtiden Som gruppeleder bør man til enhver tid se frem i tiden, for at undgå fremtidige lederproblemer, hvad enten dette så er ledermangel eller utilfredshed blandt de aktive ledere. Søg derfor information om lederens ønsker for fremtiden. Hvilke ønsker har du/i for fremtiden? Hvordan kan de realiseres? Lederuddannelse? Hvilke mål syntes du, der skal sættes for gruppens fremtid?
Fakta om KFUM-Spejderne
Fakta om KFUM-Spejderne Hvem er vi KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps. Vi har ca. 600 grupper i hele Danmark med knap 30.000 medlemmer. I Danmark er der ca. 70.000 spejdere, fordelt på en række
Spejderidéen i sin helhed
Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som
Forord Dette hæfte er for såvel nye som erfarne grupperådsmedlemmer.
GRUPPERÅD - sådan Indholdsfortegnelse Spejderarbejde er mere end tidsfordriv! 3 Hvad er et grupperåd? 4 Forudsætninger for at være med i et grupperåd 4 Grupperådet som en kaffeklub eller et aktiv? 5 Grupperådets
Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig
Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig 1 Navn og hjemsted Korpsets navn er Dansk Spejderkorps Sydslesvig e.v. (DSS). Korpset blev stiftet den 10. august 1919. Korpsets hjemsted er Tydal, Eggebek kommune.
VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere
VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS En vejledning for førere Danske Baptisters Spejderkorps, Gl. Gugvej 21, 9000 Aalborg Tlf. 98 16 62 50. E-mail: [email protected] Spejderarbejdet tager udgangspunkt i 4
Vedtægter. Øster Snede Spejderne. Øster Snede Spejderne Øster Snede Spejderhus Lindvedvej 41 8723 Løsning www.snede-spejderne.dk
Vedtægter 2011 Øster Snede Spejderne KFUM Spejderne Lovring Distrikt, gruppe: 6410 De grønne pigespejdere Region Kattegat Øster Snede Spejderne Øster Snede Spejderhus Lindvedvej 41 8723 Løsning www.snede-spejderne.dk
KFUM-Spejderne kort fortalt
KFUM-Spejderne kort fortalt KFUM-Spejderarbejdet er både for piger og drenge. Målgruppen er alle børn og unge, der: Kan motiveres til en livsstil i overensstemmelse med korpets formål. Ønsker at deltage
Ordstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken
NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,
VEDTÆGTER FOR DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. Danske Baptisters Spejderkorps
VEDTÆGTER FOR DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS Danske Baptisters Spejderkorps f~ïi.~\ Danske Baptisters Spejderkorps 1. Navn og hjemsted 1. Korpsets navn er Danske Baptisters Spejderkorps i daglig tale Baptistspejderne.
Træningsprincipperne
Træningsprincipperne for uddannelsen i Det Danske Spejderkorps Introduktion Denne udsendelse af DDS træningsprincipper har til hensigt at genudvikle en viden eller genfortælle historien om arbejdsgrundlaget
Kort og godt om. Roveri
Kort og godt om Roveri Hvad er en rover? Ordet Rover kommer af engelsk og betyder vandringsmand. Folk, der vandrer meget, som f.eks. hyrder, har gennem alle tider haft vandrestave. Rovere er friluftsfolk,
Samtaleguider til ledersamtaler
Samtaleguider til ledersamtaler Forslag til spørgsmål under forskellige typer ledersamtaler Der er fire samtaleguider, som alle er skrevet til gruppeledere, idet det er dem, som er ansvarlige for at afholde
Grøn Guide en håndbog om KFUM Spejderne i Danmark. - Love for KFUM-Spejderne i Danmark
Grøn Guide en håndbog om KFUM Spejderne i Danmark. - Love for KFUM-Spejderne i Danmark 1 Navn Korpsets navn er "KFUM-Spejderne i Danmark". 2 Forhold til verdensspejderbevægelsen Korpset er en landsorganisation,
Vedtægter for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop
Vedtægter for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop Bestyrelsen er i vedtægterne for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop benævnt grupperåd. 1. Navn og hjemsted. Stk.1. Gruppens navn er
KFUM-Spejderne i Danmark Egebjerg Gruppe
KFUM-Spejderne i Danmark Egebjerg Gruppe Lavet af: Per Larsen 2001 Kære Grupperådsmedlem! Hermed velkommen til arbejdet i grupperådet, et arbejde som forhåbentligt både du og Egebjerg gruppe får glæde
MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
VELKOMMEN TIL BREDBALLE GRUPPE
VELKOMMEN TIL BREDBALLE GRUPPE -En del af KFUM-spejderne i Danmark KFUM-Spejderne i Bredballe, Ekkodalen 2,Bredballe, 7120 Vejle Ø KÆRE FORÆLDER Dit barn er nu Spejder hos KFUM i Bredballe. Vi har i dette
Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ)
Børne- og Ungerådgivningscentret Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ) Hvorfor gør mit barn ikke, som jeg siger? Det spørgsmål stiller mange forældre sig med jævne mellemrum.
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV...
INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV... 3 FORÆLDRENE... 4 MØDETIDER... 4 KONTINGENT...
Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form
Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for
Børne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)
Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen
At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Hvad er dit næste skridt?
Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER
PÅRØRENDE SAMARBEJDE...... Pårørende er en del af vores historie og identitet.
Denne pjece har til formål, at både pårørende og beboere bliver bekendte med Johannes Hages Hus pårørendepolitik. Pårørende venner og familie er betydningsfulde i de fleste menneskers liv. Pårørende er
Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by
1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: [email protected]
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Familiespejder. Sådan kommer gruppen i gang!
Familiespejder Sådan kommer gruppen i gang! Indholdsfortegnelse Familie-spejd... 3 Hvorfor gør vi det?... 3 Familie spejder enhedens opbygning... 4 Enheden består af 3 dele:... 4 Lovene... 5 16. Familiespejd...
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Spejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps
Spejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps INDHOLD 3 Forord 5 Formål 6 Spejderprincipperne 8 Spejdermetoden 12 Spejderidéen kort fortalt Kolofon Spejderidéen Baseret på hæftet Spejderidéen
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
FDF Handlingsplan 2009-2010
FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt
Identitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg
Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside.
Presseteam Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Hvorfor har KLF et presse-team i mit netværksområde? Vi ønsker at synliggøre KLF
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.
I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.
Velkommen på Skjern Kristne Friskole
Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Antimobbestrategi 2013
God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både
DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?
DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?
DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
