OPTIMERING AF VARMEKILDEN

Relaterede dokumenter
DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

Industriel overskudsvarme til fjernvarme

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

Overskudsvarme workshop

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT?

Energi på Toppen 10. maj Delanalyse 5 Nyttiggørelse af overskudsvarme

Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet. Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018

BEREGNINGSVÆRKTØJ vedr. varmegenvinding

Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak.

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Dansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Varmepumpeprojekter på Skjern Papirfabrik A/S

Økonomi i varmepumpeprojekter

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR

NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Cronborg ApS Offenbachsvej Holstebro Denmark Tel For BD CVR nr. : Att:

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus

Energiselskabernes energispareforpligtelse

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget

ELFORSK PSO-F&U 2007

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Hvad har vi lært? del 2:

Grontmij Grundvandskøling

Drejebog til store varmepumper

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Overskudsvarme Dansk Fjernvarme 23. maj 2017

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

ELFORSK PSO-F&U 2007

Overskudsvarme. store varmepumper. John Tang

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

AFGIFT AF OVERSKUDSVARME INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Innovative Løsninger til Landsbyer

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

VE til proces Fjernvarme

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Varmepumper til industri og fjernvarme

VIBORG FJERNVARME OM DATACENTER, NYT LT OMRÅDE OG VEKSLERUDLEJNING. Tom Diget

OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR

solceller i bygningsreglementet

DTU CAMPUS Service RAMBØLL. DTU Varmepumpe rev

Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Varmepumper i fjernvarmesystemet

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Effektiviteten af fjernvarme

Luft som varmekilde. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Varmegenvinding og udnyttelse af overskudsvarme. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv

Det komplicerede afgiftssystem, som det ser ud i dag og måske i morgen. Claus Meineche Middelfart 24. Marts 2017

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

OPTIMERING AF DISTRIBUTIONSNETTET IFT. OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Biogasanlægget Greenfarm se

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

KORTLÆGNING OVERSKUDSVARME - HVORDAN BRYDER VI BARRIERERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme

FlexCities 2. Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar 2017 Per Alex Sørensen 1

Status på varmepumper - rammevilkår og varmekilder

Fremtidige produktionsmuligheder

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?

Varmepumper og overskudsvarme ved Fjernvarme Fyn. Erfa træf om energibesparelser, 2. maj 2018

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA CP-KELCO, KØGE. Projektforslag. UDKAST eller anden tekst

Lagring af vedvarende energi

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

strategisk energiplan

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

Varmepumper som energibesparelse

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper

Transkript:

OPTIMERING AF VARMEKILDEN

VARMEPUMPE En varmepumpe har en køleside og en varmeside: Centralvarme Overskudsreturløb varme fra proces Centralvarme Køling retur Fremløb til proces

VARMEPUMPE En varmepumpe har en køleside og en varmeside: Centralvarme Overskudsreturløb varme fra proces Centralvarme Køling retur Fremløb til proces Varmepumpens virkningsgrad bestemmes af forskellen mellem den høje varmetemperatur og den lave kuldetemperatur. Økonomien forbedres ved at mindske forskellen mellem de to fremløbstemperaturer.

PLASTVIRKSOMHED Nuværende situation: Form- & maskinkøling, temperaturniveau 28 o C sommer og 22 o C vinter Vandbåret kølekreds med tørkølere på taget Udnyttelse til egen rumvarme: Temperaturløft med varmepumpe til centralvarmesystemet Fordele: Da det er egen centralvarme behøver temperaturen kun at blive hævet til ca. 60 o C En forholdsvis stor del af varmeforbruget er til badevand og dermed er der også et betydeligt forbrug om sommeren

TØRREPROCES, POTENTIALE Afsug 50 55 o C Krav fjernvarme 68 70 o C Varmepumpe nødvendig 50 55 o C, 100% fugt Afsugning fra tørreproces

TØRREPROCES, LØSNING Akkumuleringstank 25 30 o C Varmepumper 68 70 o C Fremrløb til fjernvarme Luft / vand veksler 40 45 o C 40 45 o C 45 50 o C Forvarmer Returløb fra fjernvarme 35 40 o C 50 55 o C, 100% fugt Afsugning fra tørreproces Samlet COP på ca. 8

TØRREPROCES, RÅD Aftale Langtidsholdbare aftaler opnås kun ved gensidig tillid og gennemsigtighed. Man skal kunne unde partneren en fortjeneste. Tættere forhold til lokalsamfundet Drift Løbende gensidig dialog ved driftsforstyrrelser. Varmeaftaget og fremløbstemperaturen bestemmes af fjernvarmen Der opstår koldpropper når varmepumper startes fra kold system, skal begrænses bedst muligt.

OG HOVEDPUNKTERNE ER: Optimerer overskudsvarmekilden Fremløb i fjernvarme skal ikke være varmere end nødvendigt Gensidig tillid og gennemsigtighed

CP KELCO & VEKS Varme til 2.200 husstande

VEKS Køletårn 170.000 husstande i VEKS området 10

UDBYGNING KØGE NORD CPK VEKS overtog Junckers biomasseanlæg i 2012 og har forbundet Køge til VEKS-nettet. VEKS Fjernvarme i Køge Nord Store byudviklingsområder mellem Lille Skensved og Køge. Kapacitetsbehov i området.

CP KELCO, VERDENS STØRSTE PEKTINFABRIK, HUBER KONCERNEN

SYSTEM I DAG 45 o C 13 Proces kondensator Køletårn 30 o C

SYSTEM 100% VARMEPUMPE 45 o C FJV frem 85 o C / 75 o C Proces kondensator Køletårn VP 30 o C 47 o C / 55 o C Første forslag FJV retur COP VP: 4,7 COP system: 4,7 14

NYE KONDENSATORER Giver mulighed for at øge temperaturen i kølekredsen

SYSTEM NY KONDENSATOR 75 o C FJV return 85 o C / 75 o C NY Proces kondensator 60 o C Køletårn X 72 o C VP Lavere elforbrug => FJV frem 47 o C / 55 o C Lav varmepris og billigere fjernvarme COP VP: 7,6 COP system: 23 16

NU VI ER VED DET SUM 4.266 kw COP Fjernvarm 3.008 kw 173 m3/h 7,6 Procesvan 0 kw VP 1.258 kw 72 m3/h Fjernvarm 1449 kw EL Fjernvarm Sum 4.266 kw 245 m3/h Sum 1449 kw 85 80 C 2.133 kw 191 kw Kodensatort temp. 80 C 122 m 3/ h 245 m 3/ h 75 C 72 m 3/ h 88 C 1258 kw 1449 kw 75 Col 6 0 C VP FJ 173 m 3/ h Fordamper temp 122 m 3/ h 59 C KT 80 C 2.133 kw 96 m 3/ h Col 5 80 C 122 m 3/ h 60 0 C 245 m 3/ h 60 C Rest varme over i varmt procesvand 3/ 3.008 kw Procesvand som i dag 72 C 80 C 10 m 3/ h 401 kw Energibalance Ind Ud Kondensa 2.133 kw Proces 1 0kW 67,6 C Kondensa 2.133 kw Proces 2 0 kw Underkøle 0kW Proces 3 0 kw KT 50 C 68 C Underkøle 0kW Fjernvarm 3.008 kw 10 m 3/ Underkøle 0kW Fjernvarm 1449 kw h 96 m 3/ h Varmepum 191 kw Forbruger 0kW Forbruger 0kW Total 4.457 kw 4.457 kw 10 m h 33 C 45 C Fjernvarme IPA Trin 2 vand 33 C Slut temp 50,00 C 0kW Fjernvarme linket op til central varme Central varmesystem på egen fjernvarme 96 m 3/ h 85 C 7,2 m 3/ h Interne forbrugere Retur 40,00 C 40 C Diverse Frem 80,00 C forbrugere Flow 2,00 kg/s CP vand 4,18 kj/kgk Forbruger 334 kw 80 C 45 C 7,2 m 3/ h Afregning Eksternt salg af Fj.varme Retur 45,00 C Frem 85,00 C Flow 24,66 kg/s CP vand 4,18 kj/kgk Forbruger 4.123 kw 89 m 3/ h 17

RESULTATET BLEV Projektudvikling i fællesskab mellem CP Kelco og VEKS Projekt med godt tre års tilbagebetalingstid Model der tager hensyn til en virksomheds krav til investeringer og som er opdelt i tre tidsperioder. Beregning af forskellen mellem produktions- og substitutionspris danner grundlag for pris i perioderne. Pris for årets projekt i Huber koncernen

OG HOVEDPUNKTERNE ER: Optimerer overskudsvarmekilden Projektudvikling i fællesskab Afregningsmodel der tilgodeser begge parter

HVAD SKER DER NU?

ENERGIKOMMISSIONEN Afgifter må ikke skævvride Støtte udfases Integreret energisystem Fleksibilitet via marked International marked Udvikling & forskning Forsat effektiviseringer Digitalisering, nye ydelser

AFGIFTSANALYSEN Delanalyse 4, som er den sidste, forventes offentliggjort inden sommerferien. Måske

UDFORDRING Kilde: delanalyse 5

HOVEDANBEFALINGER Fjerne særregler herunder også vederlagsbestemmelsen på 33% ved salg Afgiftsfritagelse i sommerhalvåret for egen udnyttelse til rumvarme To satser, 50,7 kr./gj og en ny, lempet sats på 22,8 kr./gj 22,8 kr./gj hvis varmen sælges til omkostningsbaseret pris + normalforrentning Ellers 50,7 kr./gj

EKSEMPLER Egen rumvarme 3.000 GJ/år heraf 1.000 GJ/sommer Nu: 2.000 * 50,7 kr./gj = 101 tkr. Ny: 3.000 * 22,8 kr./gj = 68 tkr. (-33%) Salg af 3.000 GJ/år til fjernvarme for 200 kr./mwh Nu: 3.000 / 3,6 * 200 kr./mwh * 33% = 55 tkr. Ny: 3.000 * 22,8 kr./gj = 68 tkr. (+24%), lempet sats Ny: 3.000 * 50,7 kr./gj = 152 tkr. (+177%), høj sats Bemærk: helhed kendes først efter den politiske behandling og når energiafgifterne er på plads

.. OG HERFRA. Sidste delrapport udkommer Politisk behandling Ny lovgivning skal løse flere problemstillinger: Fossilfri fjernvarme Overskudsvarme skal kunne betale sig Er kilder under returtemperatur overskudsvarme? Fleksibilitet på tværs af energiarter el i fjernvarme Energiafgift på el til varme skal ned (procesniveau?) Provenu fra energiafgifter mangler i statskassen Energiafgift på biomasse? Konkurrenceudsættelse af forsyningssektoren?

OG HOVEDPUNKTERNE ER: Rammebetingelser ændres vedvarende Robuste løsninger Prioriterer at være i overensstemmelse med den langsigtede målsætning

SPØRGSMÅL & DIALOG Peter Kristensen Chefrådgiver, ingeniør Viegand Maagøe pkr@viegandmaagoe.dk +45 3175 1723