Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016"

Rikke Johannsen
7 år siden
Visninger:

1 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

2 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at den ikke er dyrere end individuel opvarmning. Fjernvarmen har et permanent handicap ledningstab og omkostninger til rør mv. Fjernvarmen kan have fordele større fleksibilitet i brændselsvalg og anlæg Det er oftest meget dyrt at lave små konverteringsanlæg, der kan bruge de billigste brændsler (flis, kul, halm, fuelolie) med en tilfredsstillende virkningsgrad. Men i større skala bliver omkostningerne overkommelige. Fjernvarmen har klaret sig fordi: Før 1985 Fuelolie og kul til fjernvarme var billigere end fyringsolie til huse Fra Høje gastariffer ved nyt gasnet særligt til huse samme prisforhold som for fuelolie/fyringsolie Fra Kraftvarme, gode (kunstigt høje) elpriser og tilskud samt kul, affald og overskudsvarme til fjernvarme. Dyr gas, olie og el i huse. Fjernvarme har svært ved at konkurrere, hvis samme brændsel og fyringsteknik bruges i fjernvarmeværker og individuel. Da vil handicappet dominere. 2

3 Størrelsesordener af omkostninger ex moms i 2015 Kr. /GJ Afgifter og kvoter. 60 pct. betaler i gennemsnit ca. 60 kr./gj 35 +Tilskud. Grundbeløb, gratis kvoter, eltilskud -15 +Brændsel og produktionsanlæg - elsalg 70 I alt varme an varmeværk 90 +Ledningstab produktionsværdi knap 20 pct Omkostninger distribution 40 + Omkostninger administration 10 I alt an hus Fjernvarmeanlæg hus 2 pct. realrente 20 år 30 I alt an centralvarmenet i hus 190 Med stor variation øger nettab og fjernvarmerør mv. omkostningerne ved varme an fyrrum, med 100 pct., hvis fyrrummet er på et fjernvarmeværk og ikke i kælderen/bryggers. Udgifter ved at lave varme an fyrrum skal derfor være 50 pct. lavere, når fyrrum står mange km væk og ikke er i huset. Det er svært at opnå, hvis der bruges samme brændsel og kedelype begge steder. 3

4 Udvikling brændsel fjernvarme Klimakorrigeret produktion PJ 130,8 133,4 132,8 132,8 132,3 Produktion PJ 128,4 150,4 135,9 135,3 121,5 Heraf ved olie, gas, el, og kul pct. 64,6 58,8 51,5 49,6 43,0 Heraf affald pct. 18,5 15,7 17,6 17,7 20,8 Heraf VE bortset fra affalds VE pct. 16,9 23,5 30,9 32,7 36,2 VE brændsel vinder frem og fortrænger olie, kul og gas. Affaldsvarme er stabil 4

5 Udvikling afgiftsgrundlag kollektiv varme biomasse fortrænger gas og særligt kul. Grundlag i 2005 var 90,6 PJ PJ Gas Olie Kul Affald I alt Do graddage kor ,4 2,0 24,0 18,8, 70,2 69, ,4 1,2 24,3 18,8 67,7 66, ,3 0,9 18,0 19,9 57,1 63, ,5 0,5 19,1 20,9 58,0 62,1 Prognose ,8 0,5 11,5 21,1 47, ,0 0,5 10,2 21,0 45, ,6 0,5 10,0 21,1 44, ,9 0,5 6,7 20,8 38, ,3 0,5 6,6 20,5 36,9 5

6 Nihil fit ex nihilo Overskudsvarme er varme, der udtrækkes fra procesudstyr uden, at det fører til et ekstra energiforbrug, idet varmen ikke kan nyttiggøres yderligere i processen. Det gælder ikke kun, at varmen ikke kan udnyttes i det det gældende procesudstyr. Den skal heller ikke kunne udnyttes i et optimeret udstyr. Overskudsvarme er et økonomisk spørgsmål. Sjældent et teknisk. Det er meget svært at afgøre, hvad der er ægte overskudsvarme, og hvad der er falsk overskudsvarme. Den ægte burde have en lav sats. Den falske fuld afgift. Hvis prisen ikke kan have omfattet udgifter til brændsel er der god chance for at det er overskudsvarme. Optimeres procesanlægget, vil overskudsvarmen nu ofte være lunken og vil ikke umiddelbart kunne bruges. Fx flertrinsinddampere. Men overskudsvarmen kan bringes op til et brugbart temperaturniveau ved en varmepumpe. Varmepumpen vil da typisk få en større virkningsgrad end standard forudsætning omkring 300 pct. Den del af varmen, der ligger udover virkningsgrad 3, er overskudsvarme. Udnyttelse af overskudsvarme bliver derfor oftest et spørgsmål om økonomi ved fremstilling af varme ved eldreven varmepumpe. 6

7 Hvornår overskudsvarmeafgift Alene overskudsvarmeafgift når varmen kommer fra proces, hvor der har været betalt lav afgift af brændsler og bruges til rumvarme, hvor der er høj afgift. Ikke overskudsvarmeafgift når varmen kommer fra rumvarme og bruges til rumvarme Ikke overskudsvarmeafgift når varmen kommer fra proces og bruges til proces. Ikke overskudsvarmeafgift når varmen kommer fra rumvarme og bruges til proces (hvis man siger at det ikke er overskudsvarme, får man afgift retur) Ikke overskudsvarmeafgift ved VE brændsel og visse andre helt fritagne brændsler Ikke overskudsvarme afgift for CO2 afgift, svolvafgift, Nox afgift, men alene energiafgift. Overskudsvarmeafgift er forskel mellem sats for rumvarme ca. 55 kr./gj og processats typisk 4,5 kr./gj altså typisk 50,5 kr./gj. Ved intern overskudsvarme ingen afgift i sommerhalvåret. Ved ekstern overskudsvarme højst 33 pct. af vederlaget = afgift mellem 0 og næppe over 30 kr./gj. Snit henved 20 kr./gj for nye afgiftsbetalende anlæg 7

8 Lavere afgifter på overskudsvarme end på almindelig varme også før lempelser Gas Gas Anlæg CO2 afgift Energiafgift I alt Proces 100 GJ kr. X kr. 450 kr kr. + X Ovvarme (20 GJ) 0 Y kr.*/ kr./0+ Y1 I alt vinter 100 GJ kr. X + Y kr kr kr. +X+Y1 Sommer 100 GJ kr. X + Y kr. 450 kr kr. +X+Y1 Ovenfor udnyttes overskudsvarme. Nedenfor udnyttes overskudsvarme ikke Gas Gas Anlæg CO2 afgift Energiafgift I alt Proces 100 GJ kr. X kr. 450 kr kr. + X Rumvarme 20 GJ 900 kr. Y2 200 kr kr kr.+ Y2 I alt 120 GJ kr. X + Y kr kr kr. +X+Y2 Der spares kr. = 20 GJ x gaspris 45 kr./gj = 900 kr GJ x CO2 afgift 10 kr./gj= 200 kr GJ x processats 4,5 = 90 kr. om vinteren. Om sommeren spares kr. Har rumvarmekedel virkningsgrad under 100 Pct. spares mere. 8

9 Meget omfattende lempelser. Ved udnyttelse af overskudsvarme spares omkostninger - brændsel fx gas ca. 50 kr./gj - CO2, NOx og SO2 afgift ca. 10 kr./gj ved gas - Energiafgift 4,5 kr./gj, hvis rumvarmekedel har virkningsgrad på 100 Pct. - Fx yderligere ca kr./gj, hvis rumvarmekedel har virkningsgrad under 100 pct. og der er ledningstab internt i rør. - Den almindelige sats er 50,5 kr. altså mindst 14,5 kr./gj lavere end frisk fossilt varme. - Satsen er dog 0 om sommeren for intern overskudsvarme. For ekstern overskudsvarme kan man vælge at betale 33 pct. af vederlaget (i gennemsnit bliver afgiften da i snit henved 20 kr./gj) - For gamle anlæg er satsen 0. - I langt hovedparten af tilfældene vil endnu lavere satser ikke føre til mere udnyttelse af overskudsvarme, men til større fjernvarmeforbrug og dermed til større forbrug af marginalbrændsel. 9

10 Varme Varme Varme Varme pumpe pumpe pumpe pumpe Gas Flis virkgrad virkgrad virkgrad virkgrad kedel kedel Øre/kWhkr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ kr./gj Brændsel uden afgift 6,7 18,5 13,9 11,1 45,5 44,4 Afgifter og kvoter 13,4 37,3 28,0 22,4 58,8 0,5 PSO 20 øre/kwh 6,7 18,5 13,9 11,1 Tariffer 25 øre/kwh 8,3 23,1 17,4 13,9 I alt før anlæg mv. 35,1 97,5 73,1 58,5 104,3 44,9 Afskrivning og renter 5,6 15,6 15,6 15,6 1,5 18,4 Drift og vedligeholdelse 0,7 2,1 2,1 2,1 1,4 11,2 I alt 41,5 115,2 90,8 76,2 107,2 74,5 Do uden PSO 34,8 96,7 77,0 65,1 107,2 74,5 Eventuel ovafgift 6,9 9,9 10

11 Er varmepumper konkurrencedygtige i fjernvarme? Varmepumper med virkningsgrad 3 kan konkurrere med gaskedel, men sjældent med fliskedel. Varmepumper med virkningsgrad 4 og derover og uden PSO kan konkurrere med både fliskedel og gaskedel og særligt, hvis tariffer kan sættes ned fx for afbrydelige kunder. I Afgifts- og tilskudsanalysen er det et ideal, at sum af Skatteministeriets afgifter, PSO og fiskale tariffer skal svare til energiafgift på brændsel 55 kr./gj = 19,8 øre/kwh x med virkningsgrad faktor. Ideal sum af afgifter er højst ca. 50 øre/kwh el, men bliver måske 20 øre/kwh i AT analysen I dag er summen 40,3 øre/kwh i afgift til Skat, + fx 20 øre/kwh i PSO afgift + fx 25 øre/kwh i tariffer = 85,3 øre/kwh. 11

12 Kan fjernvarmepumper konkurrere med individuelle varmepumper? Priser kr./gj Med PSO Med PSO Med PSO Uden PSO Uden PSO Uden PSO Forudsætning hus med forbrug Individuel Kollektiv Kollektiv Individuel Kollektiv Kollektiv På 65 GJ varme varme varme varme varme varme pumpe 3 pumpe 3 pumpe 4 pumpe 3 pumpe 3 pumpe 4 El markedspris 20 øre 18,5 18,5 13,9 18,5 18,5 13,9 Afgift 40,3 øre 37,3 37,3 28,0 37,3 37,3 28,0 PSO 20 øre/kwh 18,5 18,5 13,9 0,0 0,0 0,0 Tariffer 25 øre/kwh 23,1 23,1 17,4 23,1 23,1 17,4 Drift og vedlige 85,0 17,7 17,7 85,0 17,7 17,7 I alt an værk 182,5 115,2 90,8 164,0 96,7 77,0 Ledningstab 20 pct. 0,0 28,8 22,7 0,0 24,2 19,2 Varmerør mv. 0,0 40,0 40,0 0,0 40,0 40,0 Administration 0,0 10,0 10,0 0,0 10,0 10,0 I alt an hus 182,5 194,0 163,6 164,0 170,9 146,2 Fjernvarmeanlæg hus 0,0 30,0 30,0 0,0 30,0 30,0 I alt an radiator 182,5 224,0 193,6 164,0 200,9 176,2 Mer pris 41,5 11,1 36,9 12,2 12

13 Fjernvarmens handicap og fordele ved varmepumper. Sammenlignes kollektive og individuelle varmepumper med virkningsgrad 3 ses, at de individuelle er billigst (hvis den er omfattet af lav afgift for elvarme) Omkostningerne til anlæg og vedligeholdelse af varmepumper er 85 kr./gj ved individuel luft/vand pumpe, men 18 kr./gj til kollektiv varmepumper. Ved fjernvarme skal huset dog yderligere have en varmeveksler mv. Det koster 30 kr./gj. Det giver fjernvarmen en fordel på ca. 37 kr./gj. Men fjernvarmen har et handicap ved at ledningstab koster ca. 29 kr./gj, og rør og administration ca- 50 kr./gj. Netto bliver individuel 42 kr./gj billigere end kollektiv. Fjernes PSO, falder regningen med 18,5 kr./gj for individuel og 23,1 kr./gj for kollektiv. Hvis individuel pumpe har virkningsgrad 3 og kollektiv virkningsgrad 4, er individuel 11,1 kr./gj billigere. Individuel VINDER ved lavere PSO og afgift, når virkningsgrad er særligt høj for kollektive pumper. 13

Relaterede dokumenter

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Overskudsvarme Dansk Fjernvarme 23. maj 2017

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Overskudsvarme Dansk Fjernvarme 23. maj 2017 Afgifts- og tilskudsanalyser 1. Generel beskrivelse af nuværende systemer offentlig 2. PSO offentlig 3. Eksterne