Passagerrettighedsforordningen

Rapport om håndhævelsen af Passagerrettighedsforordningen 1. juni 2015

Artikel 26 i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje (Passagerrettighedsforordningen) indebærer, at der senest den 1. juni 2015 skal offentliggøres en rapport om forordningens anvendelse. Artikel 26 har følgende ordlyd: Rapport om håndhævelse Senest den 1. juni 2015 og hvert andet år derefter offentliggør de håndhævelsesorganer, der er udpeget i medfør af artikel 25, en rapport om deres virksomhed i de foregående to kalenderår, som navnlig indeholder en beskrivelse af, hvad der er gjort for at iværksætte bestemmelserne i denne forordning, nærmere oplysninger om anvendte sanktioner samt statistikker over klager og anvendte sanktioner. Baggrund Passagerrettighedsforordningen trådte i kraft den 18. december 2012. Det overordnede formål med vedtagelsen af forordningen er at sikre et lige så højt beskyttelsesniveau for skibspassagerer som for passagerer ved andre transportmåder. Passagerrettighedsforordningen indeholder bestemmelser om et minimum af rettigheder for passagerer, der rejser: - med personbefordring, hvor indskibningshavnen er beliggende på en medlemsstats område - med personbefordring, der udbydes af EU-transportører fra en havn i et tredjeland til en havn på en medlemsstats område og - på et krydstogt, hvor indskibningshavnen er beliggende på en medlemsstats område. Visse former for søtransport er dog ikke omfattet af forordningen. Forordningen udelukker ikke passagerer fra at kræve erstatning ved nationale domstole i henhold til national lovgivning for individuelle tab, der er opstået som følge af aflysning eller forsinkelse ved transport. Det fremgår af forordningens artikel 25, at hver medlemsstat skal udpege et nyt eller eksisterende organ, der har ansvaret for håndhævelsen af forordningen. Derudover fremgår det, at hvert organ træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at bestemmelserne i forordningen overholdes. Det fremgår ligeledes, at enhver passager kan indgive en klage i overensstemmelse med national lovgivning over en påstået overtrædelse af forordningen til det kompetente organ, som er udpeget af en medlemsstat. Det kompetente organ giver inden for en rimelig frist passagererne et begrundet svar på deres klage. 2

I Danmark er det Søfartsstyrelsen, der er ansvarlig for håndhævelse af reglerne, der vedrører rederiet (eller eventuelt en rejseagent), der har stået for transporten. Trafikstyrelsen (Tidligere Kystdirektoratet) er ansvarlig for reglerne der vedrører havneterminalen og terminaloperatøren (eller eventuelt en rejseagent). Hvad der er gjort for at iværksætte bestemmelserne i forordningen Søfartsstyrelsen er ansvarlig for håndhævelse af reglerne der vedrører rederiet (eller eventuelt en rejseagent), der har stået for transporten. Dette er sikret ved, at der er indsat en hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014 af Søloven 440 og 514 a med henblik på opfyldelse og anvendelse af forordningen, herunder bestemmelser vedrørende klageadgang og gebyr samt straffebestemmelser. Derudover er der udstedt bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013 om skibspassagerers rettigheder. Trafikstyrelsen (tidligere Kystdirektoratet) er ansvarlig for reglerne der vedrører havneterminalen og terminaloperatøren (eller eventuelt en rejseagent). Hjemlen til dette, findes i lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012 af lov om havne 1a, 17 a og 18, stk. 3. Derudover har Trafikstyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1236 af 24. november 2014 om klageadgang og tilsyn med handicappede og bevægelseshæmmedes adgang til havneterminaler m.v. For så vidt angår klageadgangen, så fremgår det af bekendtgørelse om skibspassagerers rettigheder 1 og 2, at Søfartsstyrelsen kan behandle klager over rederier (eller eventuelt en rejseagent) der har stået for transporten. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1236 af 24. november 2014 om klageadgang og tilsyn med handicappedes og bevægelseshæmmedes adgang til havneterminaler m.v. 1 og 2, at Trafikstyrelsen (tidligere Kystdirektoratet) kan behandle klager over havneterminalen og terminaloperatøren (eller eventuelt en rejseagent). Forbrugerklagenævnet behandler klager der vedrører rejser til 800 kr. og derover. Hjemlen hertil findes i bekendtgørelse nr. 1095 af 8. september 2010 af lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven) 1 og 7. Det bemærkes, at Danmark ikke har gjort brug af mulighederne i artikel 2, stk. 4, hvor medlemsstaterne kan undtage passagersejladser, der er omfattet af forpligtelser til offentlig tjeneste, kontrakter om offentlig tjeneste eller integrerede tjenester, fra anvendelsen af denne forordning, forudsat at passagerernes rettigheder i medfør af denne forordning er sikret i tilsvarende omfang i den nationale lovgivning. 3

Søfartsstyrelsen har efterfølgende pr. 1. januar 2015 ændret bekendtgørelse om skibspassagerer ved bekendtgørelsen nr. 7 af 7. januar 2015 om ændring af bekendtgørelsen om skibspassagerers rettigheder, således at den nu også omfatter transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere. Søfartsstyrelsen har udarbejdet klageskemaer, klagevejledning og resumé af forordningen, som er tilgængelig på en særlig side på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Det koster 160 kr. for forbrugere at indgive en klage i henhold til forordningen. Dog er der udarbejdet et særligt klageskema for personer med funktionsnedsættelse, og det er gratis for disse at indgive klager i henhold til forordningen. Lignende sider findes hos Trafikstyrelsen og Forbrugerklagenævnet og det koster 160 kr. at indgive en klage her. Tilsyn Udover klagesagsbehandling føres der et generelt tilsyn med efterlevelsen af forordningen. Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen fører dette tilsyn på deres respektive områder. Der er hertil indført hjemmel i bekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014 af lov om sikkerhed til søs 20 a, således at Søfartsstyrelsen som led i dets eksisterende tilsyn af skibe, kan føre tilsyn med forordningen. Det betyder, at når Søfartsstyrelsen alligevel er på skibe og i rederier i forbindelse med lovpligtige syn, føres også tilsyn med forordningen om skibspassagerers rettigheder. Det drejer sig om følgende forhold: Adgangsbetingelser (art. 9), dvs. at der er fastsat adgangsbetingelser (stk. 1) og at de er offentligt tilgængelige (stk. 2). Kvalitetsstandarder for assistance, hvis mere end 100.000 passagerer årligt (art.13), dvs. at der fastsat kvalitetsstandarder (stk. 1 og 2) og at de er offentligt tilgængelige (stk. 3). Uddannelsesprocedurer (art. 14) Information (art. 23), dvs. at der er fastsat oplysninger om indholdet af forordningen (stk. 1), herunder klageadgang (stk. 3), og at de er offentlige tilgængelige (st. 3). Søfartsstyrelsen kan i medfør af lov om sikkerhed til søs meddele påbud. Efterkommes sådanne påbud ikke, vil det kunne straffes med bøde, jf. lovens 28. Ifølge bekendtgørelse om skibspassagerers rettigheder 5, kan den, herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, der overtræder forordningen, straffes med bøde. De forhold som Søfartsstyrelsen er forpligtiget til at syne i forhold til forordning 1177, sker som led i styrelsens lovpligtige tilsyn. Det vil sige fornyelsessynene på passagerskibe samt ISM auditering. 4

Nærmere oplysninger om anvendte sanktioner Der findes ikke statistikker over de eventuelle anmærkninger der findes vedrørende manglende overholdelse af forordningen. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, har Søfartsstyrelsen foretaget stikprøver af 10 synsrapporter, som udgør et repræsentativt udsnit af de omfattede passagerskibe. Ud af 10 stikprøver blev der funder 2 anmærkninger vedrørende adgangsforhold. Begge anmærkninger blev dog udbedret inden skibene blev synet, og der blev derfor ikke anvendt sanktioner. Der er ikke pr. dags dato i forbindelse med syn, konstateret manglende overholdelse af forordningen, som har medført, at der er anvendt sanktioner Trafikstyrelsen har heller ikke anvendt sanktioner. Statistikker over klager og anvendte sanktioner Søfartsstyrelsen har i 2014 modtaget og behandlet 1 klage. Søfartsstyrelsen har i 2015 modtaget 2 klager. Begge disse klager blev dog afvist, da klagerne vedrørte forhold, som faldt uden for forordningens anvendelsesområde. Trafikstyrelsen (tidligere Kystdirektoratet) har modtaget 0 klager. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Forbrugerklagenævnet) har modtaget 0 klager. Klagen, som er behandlet af Søfartsstyrelsen, vedrører forsinkelse (artikel 19) og spørgsmålet om anvendelse af artikel 20, stk. 4 (vejrforhold, der bringer sikker sejlads i fare og usædvanlige omstændigheder). Klagen vedrørte spørgsmålet, om hvorvidt en længere forsinkelse (6 timer og 15 min) medfører en godtgørelse efter forordningens artikel 19, stk. 1, på 50 % af billetprisen. Udgangspunktet i sagen var, at der var kompensation på 50 % af billetprisen. Rederiet anførte dog, at det fremgår af artikel 20, stk. 4, at artikel 19 om kompensation ikke finder anvendelse, hvis transportøren kan bevise, at aflysningen eller forsinkelsen skyldes vejrforhold, der bringer en sikker sejlads i fare, eller usædvanlige omstændigheder, der hindrer udførelsen af passagersejladsen, og som ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige forholdsregler var blevet truffet. Søfartsstyrelsen gav rederiet medhold i, at forsinkelsen skyldtes usædvanlige omstændigheder efter artikel 20, stk. 4, og passageren fik derfor ikke medhold i sin klage. 5

Rederi Rute Artikler Emneord Principielle forhold Færgen Rønne -Ystad Art. 19 og 20, stk. 4 50 % forsinkelse på planlagt rejsetid, kompensat ion, vejrforhol d, usædvanli ge omstændig heder Sætte niveauet for forordningen: hvad er vejrforhold og usædvanlig omstændinge r - trosse fra slæbebåd går i bowthruster Afgørelse Rederiet fik medhold. Det var udsædvanlig t omstændigh eder Sanktion/ hvilken Ikke relevant Klage dato 1. novem ber 2013 Afgørelses dato 13. januar 2014 Andet Forklaringen på det relativt få antal klager skyldes at de fleste sager efter Søfartsstyrelsens oplysninger, klares direkte mellem passageren og rederiet. Hertil kommer, at man allerede inden EU-reguleringen på området havde en høj kvalitet og passagerservice hos danske færger. Endelig skal det søges i, at myndigheder og erhverv tidligt drøftede og arbejdede for at sikre forordningens rettidige anvendelse. 6