TÆTTERE PÅ VANDET vordingborg.dk. Nyhedsbrev Juli 2017 LYSTBÅDEHAVNE

Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev september 2017 LYSBÅDEHAVNE. TÆTTERE PÅ VANDET vordingborg.dk/lystbådehavne

TÆTTERE PÅ VANDET. Nyhedsbrev september 2019 LYSTBÅDEHAVNE. vordingborg.dk

TAKSTER. For afgifter opkrævet af havnefogederne eller kommunen gælder følgende takster: (regnskabsåret er kalenderåret)

TAKSTER vordingborg.dk

Vordingborg kommunes lystbådehavne TAKSTBLAD TAKSTER vordingborg.dk

Vestre Baadelaug Mødereferat

Havne Langeland Kommune

Takstblad Vinterpladsleje Efter aftale med havnemyndigheden kan både anbringes til vinteropbevaring på havnens areal.

Vestre Baadelaug Mødereferat

Grenaa Marina. Grenaa Lystbådehavns Fond v/ bestyrelsen. Referat fra bestyrelsesmøde nr. 04/2018 Dagsorden:

Sejlklubben Mou-Bro Ordinær generalforsamling Lørdag den 2. Marts 2013

Referat fra Havnebestyrelsen

Den nye lystbådehavn med flydebroer, Y-bomme, el- og vandforsyning ejes af EK, men ønskes drevet af ES via en driftsaftale.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

TAKSTBLAD. Kommunale fiskeri- og lystbådehavne i Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan

HAVNENYT EFTERÅRET 2015

Typiske spørgsmål og svar omkring fibernet i Gnaverhavens Grundejerforening. November 2017

Formandens side Af Christian Stounberg

Grundejerforeningen Fjordager og Fjordbakken. Søndag den 18. november 2012 kl. 14,30 på Færgekroen

HAVNEAFGIFTER. For. Gentofte Kommunes havne - Skovshoved Havn og Hellerup Lystbådehavn

Marts Jan havnemester tager sig af opgaven som kontakt person for seniorgruppen.

Afdeling 12 - Katrineholmsalle

Den oprindelige dagsorden er anført med sort tekst, blå farve udgør referatdelen/bemærkninger.

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

Bestyrelsesmøde - Holbæk Bådelaug

Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag 23/2-2015

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden

BESTYRELSESMØDE PLØKS, SKOVLUNDE KLATREKLUB

Nyhedsbrev. Marts glasværket A/S Norvangen 3D, opg. A, 2. sal 4220 Korsør Tlf Fax

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

7. HAVNETAKSTER M.M. 7.1 For sommersæsonen 1. april - 1. november 2016 gælder følgende havnetakster for fritidsfartøjer

Informations & Debatmøde

Dagsorden for Havnebestyrelsen

Nyhedsbrev Forår Hjemmeside: Vedtægter og Ordensregler for Helsingør Nordhavn

DAGSORDEN. Det Maritime Råd. Møde nr. 4

autoklubskoda.dk Klubblad nr Danmarks ældste skodaklub

SAMMENLÆGNING - HOVEDSTADENS BEREDSKAB

Møde: LUU møde for Tekniske Designer Dato: Sted: Afd. EUC Syd Haderslev Referent: Michael Hecky. Dagsorden; Referat; Side 1 af 5

Referat af ordinært bestyrelsesmøde HG-fodbold den

Menighedsrådsmøde. Dagsorden. Ad pkt. 1. Pkt. 1. Holbæk den. 7. februar Der indkaldes herved til

Ordinær generalforsamling

Transkript:

TÆTTERE PÅ VANDET vordingborg.dk Nyhedsbrev Juli 2017 LYSTBÅDEHAVNE

Havneadministrationen er blevet opfordret til, at kommunikere bedre til havnebestyrelserne. Dette har vi lyttet til, og derfor vil vi gøre vores bedste for, at udsende et månedligt nyhedsbrev til havnebestyrelserne og vores faste brugere. Nyhedsbrevet vil være tilgængeligt på havnenes hjemmesider. Vi vil kortfattet fortælle om hvad der sker på havnene og samle op på, hvad der er sket i løbet af måneden. For de seneste nyheder vil vi fortsat benytte Facebook. Vi håber I vil tage godt imod nyhedsbrevet og fortælle os hvordan vi kan gøre det bedre. Denne første udgave har vi kaldt Havnenyt måske vi i fællesskab kan finde et bedre navn? Wifi på havnene. Der er lagt fibernet ind på alle de kommunale havne, og vi er nu i gang med at installere ny WI-FI access-points på havnene. Systemet benytter 2,4 Ghz frekvensen, og understøtter ac og ældre WIFI standarder. Vi er startet med de mindre havne hvor hele havnen kan dækkes af et enkelt access-point. Det betyder vi nu har ny WI-FI installationer i Masnedsund, Hårbølle, Bogø og Kalvehave. Vi fortsætter arbejdet på de større havne, hvor vi starter med de centrale access points. I løbet af efteråret installerer vi Remote Access Points så dækningen bredes ud til hele havnen. Brand på Skipperkroen i Præstø Lørdag d. 1 juli 2017 opstod der brand i køkkenet på Skipperkroen i Præstø. Ingen kom noget til, men der er store skader i køkkenet, og sod i hele huset. Vi skal have inspiceret og takseret skaderne, og herefter igangsat reparationer og rengøring. På nuværende tidspunkt kan vi ikke oplyse hvornår bygningen kan bruges igen, så restauranten kan åbne. Havneorganisationen Vi tilstræber at opbygge en mere robust og fleksibel havneorganisation, hvor vi kan afløse og hjælpe på flere havne. Dette skal dels hjælpe os med at udføre større projekter, som eksempelvis i Hårbølle, som der kan læses om længere nede, og dels hjælpe os med at dele viden og erfaring på tværs af havnene. Ved at skabe mulighed for samarbejde på tværs, får vi både mulighed for at give vores brugerne bedre oplevelser, og vi får større fleksibilitet i at tilpasse vores havnemedarbejderes arbejdstider. Christian Linnemann Olsen, er i den sammenhæng udpeget til, i tillæg til sin rolle som havnefoged, at være driftsleder for havnene. Takstblad 2018 Takstbladet for 2018 blev forelagt havnebestyrelserne i marts. De indkomne kommentarer og forslag er blevet vurderet, og i de fleste tilfælde indarbejdet. Efter endnu en gennemført høringsrunde indgår takstbladet i budgettet for 2018, ifald det godkendes politisk. Udgangspunktet har været at vi ønsker at holde et uændret gennemsnitligt prisniveau, men der har været ønsker om ændringer i målemetoder og en forlængelse af fastliggernes periode for at ligge gratis i vores havne. Det endelige forslag, samt resultatet af høringen vil blive tilsendt havnebestyrelserne direkte. Aktivitets trailer HAVNENYT Vi har anskaffet en ny aktivitetstrailer. Den er blevet udstyret med en masse spændende vandlegetøj og I har mulighed for at låne den til Vild med Vand arrangementer eller hvad der ellers måtte være behov for af klub arrangementer på havnene. Traileren er blandt andet udstyret med SUP-boards, sit-on-top kajakker, en masse blandet vandlegetøj og meget mere. Ideen med traileren er, at den skal bidrage til aktiviteter på havnene for alle brugerne, gæstesejlerne, lokal 2

befolkningen og andre det måtte have interesse for. Tag rigtig godt imod den, pas på den og vær med til at gøre aktivitetstraileren til en succes. Snak med din havnefoged hvis I vil låne den. Nyt bogføringsprogram Vordingborg Kommune har indgået aftale med KMD Energi vedrørende et nyt bogføringsprogram til Lystbådehavnene i Vordingborg Kommune. Dette betyder blandt andet, at ændringer i forhold til bådplads eller spørgsmål til faktura skal ske til personalet på pågældende havn. Fakturaer vedrørende vinterleje 2017/18 samt sommerleje 2018 vil blive udsendt til e-boks primo april 2018. Gæstesejlere For 1. halvår 2017 har der været 4.606 gæstesejlere ved Lystbådehavnene i Vordingborg Kommune hvilket har medført en stigning i antal gæster på 154 i forhold til samme periode i 2016. Vordingborg Nordhavn På Vordingborg Nordhavn har Peter Kehlet afløst Michael Larsen som fast mand på havnen. Peter startede i havneadministrationen i marts 2017, og har i sin introduktionsperiode været rundt på vore andre havne, herunder Præstø, Kalvehave og Klintholm. Vi er samtidig kede af at meddele at havnebestyrelsesformand Flemming Rasmussen har valgt at trække sig fra Nordhavnens bestyrelse i utide. Mens vi siger tak for Flemmings store og mangeårige bidrag til havnen, tager vi hans kritik af samarbejdet med administrationen til efterretning, og vi vil fremover yderligere prioritere at få afstemt forventningerne mellem bestyrelserne og administrationen. Hårbølle Havn Hårbølle Havn har i foråret fået en grundig og påtrængt renovering, da havnens inderbro var forfalden i en grad, så den ikke var sikker at færdes på. Arbejdet har omfattet: Ny stensætning Ny bro og slæbestedsbro Ny spuns ved slæbestedet Brinkerne i inderhavne er blevet rettet og ny stensætning udlagt, der er sået græs i arealet mellem asfalt og op til stensætningen for at modvirke sandflugt. Den gamle inderbro er blevet fjernet og erstattet af en ny med tre platforme med læ hegn, hvor der vil blive opsat borde og bænkesæt. Medio august vil der blive opsat el-standere med lys på broen og de sidste arbejder vil blive færdiggjort. Har man mulighed for det, kan vi stærkt anbefale at besøge havnen i løbet af sommeren og se forbedringerne ved selvsyn. 3

Klintholm Havn Havnefoged på Klintholm Havn, Michael Larsen har valgt at fratræde sin stilling. Vi har derfor udarbejdet en ny robust bemandingsplan, der skal sikre at vore kernebrugere stadig får gode oplevelser på havnen. Vi vil selvfølgelig fortsat støtte op om Klintholm Havn, og fremadrettet styrke havnens profil især på det tyske marked, og over for vore kernekunder. Der er ingen tvivl om at der er store muligheder for udvikling af havnen, ikke mindst i forhold til aktiviteterne omkring vindmøllerne på Krigers Flak, og de erhvervsmuligheder dette vil afføde. En af vore udfordringer er at bringe de stedbundne værdier i spil, så sejlerne begynder at betragte Klintholm Havn som et mål i stedet for en transithavn. Poul Johannes Petersen Vi afslutter dette første nyhedsbrev fra havneadministrationen med en sørgelig meddelelse. Tidligere havnefoged og havnebestyrelsesmedlem Poul Johannes Petersen er tirsdag d. 4. juli blevet bisat fra Vordingborg Kirke. Poul har i mange år været en fast person på Masnedsund havn, hvor han har fungeret som havnefoged, og efter sin pension som medlem af havnebestyrelsen. Poul var en af de ildsjæle, der ved deres uselviske virke skaber gode rammer for andre i såvel havnene og i vore foreninger i almindelighed. Herfra går en sidste tak til Poul for at bidrage til at gøre vore havne et bedre sted at være. Æret være Pouls minde. Venlig hilsen og god sommer Havneadministrationen. 4

Vordingborg Kommune Postboks 200 Mønsvej 130 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36