Havne Langeland Kommune

Transkript

1 Havne Langeland Kommune Baggrund. I forbindelse med behandlingen af budget 2011 for Langeland Kommune, besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet den 11. oktober 2010 vedrørende forslag om indførelse af rabatordning og nedsættelse af et særligt havneudvalg, at der senest til møde i Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø i februar 2011 skal foreligge et oplæg om de langelandske havne til drøftelse. Havne kort om funktioner og anvendelse. Lohals Havn. Der er tale om et privat aktieselskab med 49 % kommunal aktiekapital. Havnen består af en lystbådehavn og en nedlagt færgehavn. Der er endvidere fiskeri fra 6 mindre både. Der er 160 pladser til lystsejlere. Dageløkke Havn. Der er tale om en privatejet havn, og en organisering som et APS. Havnen består at et bassin med plads til 70 fastliggere og 25 gæstesejlere. Der findes slæbested for joller. Spodsbjerg Havn. Havnen ejes og drives af en erhvervsdrivende fond. Fiskerihavnen ejes af en selvejende institution, og Færgehavnen ejes af Sund & Bælt A/S. Selve Spodsbjerg Havn består af et bassin med i alt 200 pladser. Disse pladser fordeler sig med 80 gæstepladser, 73 lystfiskerpladser samt 47 pladser til fastliggere. Strynø Havn. Der er tale om en kommunalt ejet og drevet havn. Havnen består af en færgehavn og en lystbådehavn. Færgehavnen sikrer besejlingen mellem Strynø og Rudkøbing. Lystbådehavnen rummer i alt 38 pladser ved liggekaj og flydebroer. Rudkøbing Havn. Der er tale om en kommunal ejet og drevet havn. Havnen består af færgehavn, industrihavn, fiskerihavn samt lystbådehavne. Færgehavnen sikrer besejlingen til såvel Strynø samt Marstal. Industrihavnen betjener primært en på havnen beliggende korn- og foderstofvirksomhed. Fiskerihavnen har 86 pladser, men kun 2 aktive erhvervsfiskere. 1

2 Der er 3 lystbåde afsnit med i alt 310 pladser, hvoraf kun 15 er reserveret til gæstesejlere. Ristinge Havn. Der er tale om en kommunal ejet havn. Havnen består af 1 bassin med plads til 5 små erhvervsfiskefartøjer og 13 lystbåde. Bagenkop Havn. Der er tale om en kommunal ejet havn. Havnen består af 4 bassiner. Fiskerihavnen rummer 10 mindre og 4 store fiskekuttere. Lystbådehavnene har plads til 80 faste pladser, 50 gæstepladser samt 50 pladser for udlejningsjoller for lystfiskere. Havnen har et nyistandsat beddingsanlæg. Havne og organisering. I henhold til Styrelsesvedtægten for Langeland Kommune henhører de kommunale havne under Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø. Det betyder samtidig at Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø formelt er Havneudvalg med ansvar for den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende havnene - og træffer beslutning i sagerne herfor. Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø har i den forbindelse også jævnligt/efter behov afholdt møder med de respektive brugere for havnene. De kommunale havne er administrativt organiseret under afdelingen for Infrastruktur og Udvikling, under driftsleder Poul Petersen. Området er bemandet med fast personale således: Havnefoged Kim Rasmussen Havneassistent Bent Hansen Havneassistent Arne Bjerg Nielsen Havnefoged Jan Johansen Havneassistent Jørgen Egmose Preben Jeppesen (deltids) Sonny Dyreborg (deltids) Kommunale havne og Økonomi. Nedenstående oversigt viser indtægter og udgifter for havneområdet - fordelt på den enkelte havn. Havnene under ét giver et samlet underskud, hvor dette dog varierer over årene - og fra havn til havn. Det bemærkes for 2010 at der er tale om budgettal, idet regnskabet endnu ikke er afsluttet. Det forventes på nuværende tidspunkt at udgifterne for havnene vil være højere end budget Udgifterne består at udgifter til personale, inventar, materialer og til grunde og bygninger. Langt hovedparten af udgifterne er dog til aflønning af personale. De øvrige udgiftsposter på havnene er forholdsvis beskedne, herunder udgifterne til materialer og løbende vedligehold. 2

3 Rudkøbing Havn har i en længere periode både haft forholdsvis stabile indtægter og udgifter, hvilket har medført en tættere sammenhæng mellem indtægter og udgifter end for de øvrige. Udgifter og indtægter for Strynø Havn har varieret noget i perioden, blandt andet på grund af havnerenoveringsprojektet, hvor der i en periode var takstfritagelse og dermed ingen eller en begrænset indtægt. Oversigt Kommunale havne, 2008, 2009 og Havn (budget) Rudkøbing Udgifter Indtægter Resultat Strynø Udgifter Indtægter Resultat Bagenkop Udgifter Indtægter Resultat Ristinge Udgifter Indtægter Resultat Resultat havne Havne og Takster. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2010 besluttede Kommunalbestyrelsen at sætte taksterne op med 10 %. Stigningen betyder en forventet merindtægt i 2010 på ca ,- kr. For 2011 er taksten yderligere fremskrevet med den almindelige fremskrivningen inden for området. Ved sammenligning med havnetakster for de øvrige kommuner i området vurderes det, at prisniveauet på Langeland er lidt højere ca. 15 % for gæstesejlere og fastliggere. Til gengæld har de andre havne typisk et ret stort indskud for fastliggere, som Langeland ikke har. Havnetaksten består af følgende elementer: Skibs- og vareafgifter pr. ton. Lystbåde fast liggere efter længde x bredde på båden. Lystbåde gæstesejlere efter længden af båden. Bompenge. Arealleje pr. m2. Beddingstakster efter skibslængde. Takstbladet omfatter allerede i dag følgende rabatordninger: 3

4 Gæstesejlere gives rabat efter 3 sammenhængende båd døgn i samme havn, og får derved 4. døgn gratis. Rabatkort til bommene med 80 klip for 40. Havne - drift og vedligeholdelse. I de seneste år har der været afsat et forholdsvis beskedent beløb på budgettet til den løbende vedligeholdelse af havnene. Især Rudkøbing Havn fremstår i øjeblikket med en vurderet ringe vedligeholdelsestilstand en række steder. Der er senest i 2004 foretaget større renoveringsarbejder for 6.5 mio. kr. Havnen repræsenterer en samlet nyværdi på ca. 120 mio. kr. Heraf følger at der - med levetider på havneanlæg på år - løbende årligt skal renoveres for ca. 3-4 mio. kr. Dette renoveringsbehov har det ikke været muligt at gennemføre på baggrund af de vedtagne budgetter på området. Renoveringsbehovet er kritisk nødvendig for Kongekajen, Midtermolen og i Industribassinet. I 2011 er det planen at igangsætte en større renovering af sydsiden på Kongekajen samt vedrørende Midtermolen. Udgiften finansieres via låneansøgning. Ristinge Havn trænger til nyt kajanlæg samt oprensning af indsejlingsarealet. Det er heller ikke muligt at afholde denne udgift inden for det nuværende budget. Strynø havn fremstår nyrenoveret med fine ligge- og facilitetsforhold jfr. de nyligt gennemførte renoveringsprojekter. Bagenkop havn fremstår generelt i en acceptabel vedligeholdelsestilstand. Der er nyligt gennemført en række arbejder vedr. eksempelvis ny beddingsvogn m.m. Endvidere har Langeland Kommune modtaget EU-midler til gennemførelsen af et projekt vedrørende uddybning af havnen. Igangværende og kommende aktiviteter på havnene i øvrigt. Følgende allerede igangsatte eller kommende arbejder/aktiviteter for de enkelte havne: Lohals Havn. Dele af havnen har været omfattet af byfornyelsesprojekt i Lohals, herunder belægning, belysning m.m. Spodsbjerg Havn. Masterplan for Spodsbjerg, hvor havneområdet indgår som delelement. Foranalyse vedr. e.v.t produktionssted for Femern Belt Forbindelsen. Strynø Havn. Renoveringen af Strynø Havn med tilhørende faciliteter. 4

5 Rudkøbing Havn. Masterplanen for Rudkøbing Havn. International Arkitektkonkurrence for Rudkøbing Havn. Analyse vedr. Rudkøbing Havn i samarbejde med RealDania og SDU. Kulturhavneprojekt i samarbejde med Kulturarvs Styrelsen og de øvrige sydfynske kommuner. Midler fra Vækstforum vedr. anlægsmidler relateret til oplevelsesøkonomi og turisme på Rudkøbing Havn i samarbejde med de øvrige sydfynske kommuner. Renovering af Kongekajen (sydsiden) og Midtermolen. Bagenkop Havn. Masterplanen for Bagenkop Havn. Ny beddingsvogn til Bagenkop Havn. Nyt Uddybningsprojekt for Bagenkop Havn. Derudover er der igangsat en række aktiviteter på tværs af havnene på Langeland eksempelvis inden for markedsføring og turisme eksempelvis fælles havneguide til gæster og besøgende m.m. 5

6 Havne Langeland Kommune Baggrund. I forbindelse med behandlingen af budget 2011 for Langeland Kommune, besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet den 11. oktober 2010 vedrørende forslag om indførelse af rabatordning og nedsættelse af et særligt havneudvalg, at der senest til møde i Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø i februar 2011 skal foreligge et oplæg om de langelandske havne til drøftelse. Havne kort om funktioner og anvendelse. Lohals Havn. Der er tale om et privat aktieselskab med 49 % kommunal aktiekapital. Havnen består af en lystbådehavn og en nedlagt færgehavn. Der er endvidere fiskeri fra 6 mindre både. Der er 160 pladser til lystsejlere. Dageløkke Havn. Der er tale om en privatejet havn, og en organisering som et APS. Havnen består at et bassin med plads til 70 fastliggere og 25 gæstesejlere. Der findes slæbested for joller. Spodsbjerg Havn. Havnen ejes og drives af en erhvervsdrivende fond. Fiskerihavnen ejes af en selvejende institution, og Færgehavnen ejes af Sund & Bælt A/S. Selve Spodsbjerg Havn består af et bassin med i alt 200 pladser. Disse pladser fordeler sig med 80 gæstepladser, 73 lystfiskerpladser samt 47 pladser til fastliggere. Strynø Havn. Der er tale om en kommunalt ejet og drevet havn. Havnen består af en færgehavn og en lystbådehavn. Færgehavnen sikrer besejlingen mellem Strynø og Rudkøbing. Lystbådehavnen rummer i alt 38 pladser ved liggekaj og flydebroer. Rudkøbing Havn. Der er tale om en kommunal ejet og drevet havn. Havnen består af færgehavn, industrihavn, fiskerihavn samt lystbådehavne. Færgehavnen sikrer besejlingen til såvel Strynø samt Marstal. Industrihavnen betjener primært en på havnen beliggende korn- og foderstofvirksomhed. Fiskerihavnen har 86 pladser, men kun 2 aktive erhvervsfiskere. 1

7 Der er 3 lystbåde afsnit med i alt 310 pladser, hvoraf kun 15 er reserveret til gæstesejlere. Ristinge Havn. Der er tale om en kommunal ejet havn. Havnen består af 1 bassin med plads til 5 små erhvervsfiskefartøjer og 13 lystbåde. Bagenkop Havn. Der er tale om en kommunal ejet havn. Havnen består af 4 bassiner. Fiskerihavnen rummer 10 mindre og 4 store fiskekuttere. Lystbådehavnene har plads til 80 faste pladser, 50 gæstepladser samt 50 pladser for udlejningsjoller for lystfiskere. Havnen har et nyistandsat beddingsanlæg. Havne og organisering. I henhold til Styrelsesvedtægten for Langeland Kommune henhører de kommunale havne under Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø. Det betyder samtidig at Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø formelt er Havneudvalg med ansvar for den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende havnene - og træffer beslutning i sagerne herfor. Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø har i den forbindelse også jævnligt/efter behov afholdt møder med de respektive brugere for havnene. De kommunale havne er administrativt organiseret under afdelingen for Infrastruktur og Udvikling, under driftsleder Poul Petersen. Området er bemandet med fast personale således: Havnefoged Kim Rasmussen Havneassistent Bent Hansen Havneassistent Arne Bjerg Nielsen Havnefoged Jan Johansen Havneassistent Jørgen Egmose Preben Jeppesen (deltids) Sonny Dyreborg (deltids) Kommunale havne og Økonomi. Nedenstående oversigt viser indtægter og udgifter for havneområdet - fordelt på den enkelte havn. Havnene under ét giver et samlet underskud, hvor dette dog varierer over årene - og fra havn til havn. Det bemærkes for 2010 at der er tale om budgettal, idet regnskabet endnu ikke er afsluttet. Det forventes på nuværende tidspunkt at udgifterne for havnene vil være højere end budget Udgifterne består at udgifter til personale, inventar, materialer og til grunde og bygninger. Langt hovedparten af udgifterne er dog til aflønning af personale. De øvrige udgiftsposter på havnene er forholdsvis beskedne, herunder udgifterne til materialer og løbende vedligehold. 2

8 Rudkøbing Havn har i en længere periode både haft forholdsvis stabile indtægter og udgifter, hvilket har medført en tættere sammenhæng mellem indtægter og udgifter end for de øvrige. Udgifter og indtægter for Strynø Havn har varieret noget i perioden, blandt andet på grund af havnerenoveringsprojektet, hvor der i en periode var takstfritagelse og dermed ingen eller en begrænset indtægt. Oversigt Kommunale havne, 2008, 2009 og Havn (budget) Rudkøbing Udgifter Indtægter Resultat Strynø Udgifter Indtægter Resultat Bagenkop Udgifter Indtægter Resultat Ristinge Udgifter Indtægter Resultat Resultat havne Havne og Takster. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2010 besluttede Kommunalbestyrelsen at sætte taksterne op med 10 %. Stigningen betyder en forventet merindtægt i 2010 på ca ,- kr. For 2011 er taksten yderligere fremskrevet med den almindelige fremskrivningen inden for området. Ved sammenligning med havnetakster for de øvrige kommuner i området vurderes det, at prisniveauet på Langeland er lidt højere ca. 15 % for gæstesejlere og fastliggere. Til gengæld har de andre havne typisk et ret stort indskud for fastliggere, som Langeland ikke har. Havnetaksten består af følgende elementer: Skibs- og vareafgifter pr. ton. Lystbåde fast liggere efter længde x bredde på båden. Lystbåde gæstesejlere efter længden af båden. Bompenge. Arealleje pr. m2. Beddingstakster efter skibslængde. Takstbladet omfatter allerede i dag følgende rabatordninger: 3

9 Gæstesejlere gives rabat efter 3 sammenhængende båd døgn i samme havn, og får derved 4. døgn gratis. Rabatkort til bommene med 80 klip for 40. Havne - drift og vedligeholdelse. I de seneste år har der været afsat et forholdsvis beskedent beløb på budgettet til den løbende vedligeholdelse af havnene. Især Rudkøbing Havn fremstår i øjeblikket med en vurderet ringe vedligeholdelsestilstand en række steder. Der er senest i 2004 foretaget større renoveringsarbejder for 6.5 mio. kr. Havnen repræsenterer en samlet nyværdi på ca. 120 mio. kr. Heraf følger at der - med levetider på havneanlæg på år - løbende årligt skal renoveres for ca. 3-4 mio. kr. Dette renoveringsbehov har det ikke været muligt at gennemføre på baggrund af de vedtagne budgetter på området. Renoveringsbehovet er kritisk nødvendig for Kongekajen, Midtermolen og i Industribassinet. I 2011 er det planen at igangsætte en større renovering af sydsiden på Kongekajen samt vedrørende Midtermolen. Udgiften finansieres via låneansøgning. Ristinge Havn trænger til nyt kajanlæg samt oprensning af indsejlingsarealet. Det er heller ikke muligt at afholde denne udgift inden for det nuværende budget. Strynø havn fremstår nyrenoveret med fine ligge- og facilitetsforhold jfr. de nyligt gennemførte renoveringsprojekter. Bagenkop havn fremstår generelt i en acceptabel vedligeholdelsestilstand. Der er nyligt gennemført en række arbejder vedr. eksempelvis ny beddingsvogn m.m. Endvidere har Langeland Kommune modtaget EU-midler til gennemførelsen af et projekt vedrørende uddybning af havnen. Igangværende og kommende aktiviteter på havnene i øvrigt. Følgende allerede igangsatte eller kommende arbejder/aktiviteter for de enkelte havne: Lohals Havn. Dele af havnen har været omfattet af byfornyelsesprojekt i Lohals, herunder belægning, belysning m.m. Spodsbjerg Havn. Masterplan for Spodsbjerg, hvor havneområdet indgår som delelement. Foranalyse vedr. e.v.t produktionssted for Femern Belt Forbindelsen. Strynø Havn. Renoveringen af Strynø Havn med tilhørende faciliteter. 4

10 Rudkøbing Havn. Masterplanen for Rudkøbing Havn. International Arkitektkonkurrence for Rudkøbing Havn. Analyse vedr. Rudkøbing Havn i samarbejde med RealDania og SDU. Kulturhavneprojekt i samarbejde med Kulturarvs Styrelsen og de øvrige sydfynske kommuner. Midler fra Vækstforum vedr. anlægsmidler relateret til oplevelsesøkonomi og turisme på Rudkøbing Havn i samarbejde med de øvrige sydfynske kommuner. Renovering af Kongekajen (sydsiden) og Midtermolen. Bagenkop Havn. Masterplanen for Bagenkop Havn. Ny beddingsvogn til Bagenkop Havn. Nyt Uddybningsprojekt for Bagenkop Havn. Derudover er der igangsat en række aktiviteter på tværs af havnene på Langeland eksempelvis inden for markedsføring og turisme eksempelvis fælles havneguide til gæster og besøgende m.m. 5