Grundvand som energiressource:



Relaterede dokumenter
Side 4 Anlæg med flow i åbne boringer Anlæg med flow i slanger

Rasmus Victor Fauerholdt

Historik for grundvandsbaserede energianlæg

Temadag 1. februar 2012

GEOENERGI EN EFFEKTIV ENERGIRESSOURCE. Præsentation af Lars Hjortshøj Jacobsen ATES A/S ÈN KONCERN MED TRE FAGLIGE SPOR

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR

Grontmij Grundvandskøling

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark.

Drejebog til store varmepumper

Varmekilder til varmepumper

Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

Status på varmepumper - rammevilkår og varmekilder

Damvarmelagre Per Alex Sørensen

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Varmeakkumulering muligheder fordele og ulemper. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017

ICS Industrial Cooling (and heat pump) Systems A/S

Lagring af vedvarende energi

Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper. Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden

Myndighedshåndtering. - en forudsætning for geoenergianlæg. Præsentation af Lars Hjortshøj Jacobsen ATES A/S

Erfaring med varmepumper i fjernvarmen Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering

Naturgassens afløser

2. årlige geotermikonference

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Thisted Varmeforsyning

Vedvarende energi i fjernvarmesektoren Dansk Fjernvarme Frank Elefsen, CTO Energy & Climate

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1

Johnson Controls Køleteknik, Danmark

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark.

Per Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites. Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems

CO2-neutrale sygehuse med ATES

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

Varmepumper i fjernvarmen

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Undergrunden som geotermisk ressource

Fremtiden for el-og gassystemet

Landsbyvarme med ATES.

Store langtids- og sæsonvarmelagre Typer, erfaringer og muligheder

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning

Måleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark

Varmepumper i fjernvarmen

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre

Termisk Lagring HTES (High Temperature Energy Storage) Termisk Lagring 1

Fra ide til virkelighed

ELFORSK PSO-F&U 2007

Dronninglund Fjernvarme

PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Alander Lindfors

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?

Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager)

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

Myndighedsbehandling af varmepumpeprojekter

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger

GRUNDVANDSKØLE- OG VARMEANLÆG (ATES) STATUS OG ERFARINGER

Økonomi i varmepumpeprojekter

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Fra grusgrav til energilager

Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos

Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Sæsonlagring af affaldsvarme

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Side 3. Indledning. 1. Baggrund 2. Case fra Thyborøn - Sætningskortlægning 3. Case fra Frederiksberg GeoSmart Cities

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Varmepumper som energibesparelse

DBDH medlemsmøde Skanderborg, 22. november 2016

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmeplan Hovedstaden 3

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Klimavarmeplan Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

paustian: MERA forstår vores forretning

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Præsentation af REFER-CDR

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.

Transkript:

2

Side 3

Side 4 Grundvand som energiressource: Det er en lettilgængelig ressource langt de fleste steder Kan etableres i selv komplekse områder med drikkevandsinteresser og forureninger Der anvendes kendt og velafprøvet teknologi, der er mulig at standardisere Har gennem mange år vist sig som en pålidelig kilde til varmepumper Kan lagre store energimængder med relativt lille tab til omgivelserne Relativ billig i drift og etableringsomkostninger Alt i alt en ressource, som er vigtig i kampen for at nedbringe vores CO2 udslip og dermed vigtig i fremtidens fjernvarmesystemer

Side 5 Overordnede anlægstyper Grundvandskøleanlæg Grundvandsvarmepumpe ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) Varme/kølelagring Lavtemperaturlagring (20/25 o C)

Overordnede komponenter Side 6

Side 7

8 Profil Geo er en rådgivende ingeniør- og entreprenørvirksomhed Vi er specialister i jordbunds- og havbundsundersøgelser. Vi arbejder til lands og til vands. I indland og udland. Geo er en privatejet fond. Geos overskud geninvesteres i virksomheden til udvikling, uddannelse og udstyr. Geo har 250 ansatte og en omsætning på +250 mio. dkr. Geo har en soliditet på +50% og en egenkap. på ca. 150 mio. dkr Geo er lokaliseret med kontorer i København og Aarhus.

Historie Grundlagt i 1943 som Geoteknisk Institut. Begyndelsen: Rådgivning og forskning inden for geomekanik, fundering og prospektering efter råmaterialer. Udvidede forretningen med byggeprojekter associeret med jord og grundvand samt miljø projekter. 2000: Navneændring til Geo. 9

10 Geoenergi Forundersøgelser og myndighedsdokumentation Design og projektering Etablering, drift og service

11 Udvalgte referencer/historik Porsvig (1980 erne): Jordvarme Marstal og Dronninglund Fjernvarme (2010-2014): Damvarmelager Brædstrup (2011-2013): Borehulslager Copenhagen Airport (2008-09): Indledende undersøgelser for grundvandskøleanlæg Novo Nordisk(2009-10): Etablering af grundvandsbaseret ATES anlæg Rye Kraftvarmeværk (2012-2015): Grundvandsvarmepumpe Interxion (2012-2015): ATES anlæg DTU (2012-?): ATES anlæg Præstø Fjernvarme (2013-?): Grundvandsvarmepumpe Bjerringbro Varmeværk (2015-?): ATES anlæg Region Midt (2011): Naturgassens afløser Energistyrelsen (2013): Udredning vedr. varmelagringsteknologier og store varmepumper i fjernvarmen Geotermisk Teknologicenter (2015): Stiftelse Grundfos (2013-?): Standardisering af grundvandsbaserede geoenergiløsninger

Side 12

Side 13 Historik - Grundvandsbaseret geoenergi Første anlæg rapporteret i Kina i 50-60 erne. Første anlæg i Danmark blev etableret i 80 erne i Hørsholm (Højtemperatur varmelager) taget ud af drift i 88. Siden medio 90 erne er der i gennemsnit etableret knap to anlæg årligt i Danmark. Èn enkelt leverandør siden 90 erne til ultimo 00 erne, hvor Geo gik ind i markedet. Dagsdato er der etableret ca. 30-40 anlæg, mens der pt. er 10-15 på vej. Til sammenligning er udviklingen i Holland gået hurtigere (pt. > 2000 anlæg) og erfaringerne er tilsvarende større.

Side 14 Da Geo gik ind i markedet, blev vi mødet af det virker jo ikke det lukker til det yder jo ikke, som man bliver lovet det varme vand løber jo bare tilbage i de kolde boringer det er besværligt osv.

Side 15 Da Geo gik ind i markedet, blev vi mødet af det virker jo ikke det lukker til det yder jo ikke, som man bliver lovet det varme vand løber jo bare tilbage i de kolde boringer det er besværligt osv. Derfor lavede vi en rundspørge hos anlægsejerne og gik et spadestik dybere

Side 16 Vi fandt ud af At anlægsejerne egentlig var glade og tilfredse med deres anlæg. Dog var der altid et men. men et dækkede over en række af de udsagn, som vi blev mødt med af kølebranchen. Dog ikke i det omfang, som de blev blæst op til.

Side 17 Årsagerne er/var blandt andet Iltning af jernholdigt grundvand, sammenblanding af forskellige vandkemier, forkert tolkning af jordens hydrogeologiske forhold og uhensigtsmæssig boringskonfiguration Derfor er forundersøgelser og dokumentation af høj kvalitet et ufravigeligt krav. Afgasning fra grundvandet Derfor er anlægsdesignet altafgørende Uautoriserede justeringer, skiftende og manglende uddannelse af driftsfolk, manglende driftserfaring, overvågning og sparingsmuligheder Derfor er løbende uddannelse, erfaringsopsamling og udveksling nødvendig Derfor bør der arbejdes mod standardiserede anlæg, der er gennemskuelige og hvis automatik frit kan tilgås Unaturlige faggrænseskel mellem bestyrelser, installationsingeniører, maskinmestre og naturfagfolk som geologer, hydrologer, miljøteknikkere mv.

Side 18

Dokumentationsrapport udført før prøveboring Side 19

Side 20 ½ års drift 9,5 års drift Oprindeligt ansøgningsgrundlag ½ års drift + 1 års stilstand ½ års drift + 3 års stilstand ½ års drift + 5 års stilstand Nyt og revideret ansøgningsgrundlag 10 års drift 10 års drift + 10 års stilstand

Side 21

22 Ændring i grundvandskemi grundet trykændringer P>P A

Ændring i grundvandskemi grundet trykændringer Side 23

Side 24

Side 25 Uddannelse og vidensdeling Beskrivende D&V manual Uddannelse af driftsfolk teknisk såvel som hydrologisk Videndeling og udveksling

Side 26 Standardisering, fleksibilitet & reduktion af omkostninger

Side 27 Standardisering, fleksibilitet & reduktion af omkostninger Input fra slutbrugeren er nødvendig Hvem vil være med?

Side 28

Side 29 Rye Kraftvarmeværk Grundvandsvarmepumpe Varmepumpe: ca. 2 MW - Geoenergi: 1,6 MW -> 5 GWh/år Oprindeligt var tanken, at anlægget skulle etableres med reinfiltration i boringer Arealet for lille derfor besluttedes det at arbejde med buffertank og nedsivning i dræn Som følge af buffertanken blev det høje jernindhold en udfordring og vandrensning nødvendigt Anlægsomkostninger: ca. 5-6 mio. eller. ca. 3 mio./kw geoenergi Drift: COP: 25-30 Vandrørene fortæller, at Præstø, Broager og øvrige er på vej med lignende projekter

Side 30 Bjerringbro Fjernvarme og Grundfos ATES Varmepumpe: 3,7 MW Geoenergi, varmelager: 1,5 MW -> >3,5 GWh Samarbejde mellem værk og industri løsningmodel for afgiftsudfordring Har anvendt nedlagt kildeplads, der tidligere er brugt til drikkevandsindvinding Anlægget er beregnet til at kunne lagre mindst 3.500 MWh årligt Det er erfaret, at der tabes ca. 15-20 %, hvilket dog er faldende

Side 31 Bjerringbro Fjernvarme nyt anlæg Varmepumpe:? MW Geoenergi, varmelager: 6 MW -> 20 GWh Etablerings omkostninger: Overslag 12-15 mio. kr. 2-3.000 kr./mw

Side 32 Husk at have i mente Grundvandsbaserede anlæg kan sagtens etableres og drives sikkert og rentabelt i Danmark. Også i områder med øvrige interessenter øvrige anlæg, drikkevand og forureninger Anlæg skal projekteres og designes med respekt for de naturgivne forhold Der cirkuleres oftest store vandmængder svarende til en stor kildeplads for drikkevand Det er nødvendigt at holde et høj krav til dokumentationen og ikke gå på kompromis Anlæg skal etableres med høj kvalitet for at sikre driften Standardisering er et must et samarbejde med fjernvarmebranchen er nødvendig

Side 33

Side 34 GTC Semi deep geotermi og varmelagring Risikoen skal lægges på skuldrene af dem, som har mulighed for at kvalificere og økonomisere den Standardisering og optimering af anlæg hvorfor gå meget dybt, hvis koldere vand er rentabelt Industrien vil gerne deltage aktivt og tage ansvar Eksterne investorer er meget interesserede og villige til at tage risikoen

35

Side 36