Fra: Jane Redder Sendt: 23. juni 2017 13:40 Til: Anne Honoré Østergaard; Hans Thorup; Helle Frederiksen; Jens Toft-Nielsen; Mai- Britt Iversen; Per Clausen; Rose Marie Sloth Hansen; Anna Kirsten Olesen; John Gregers Nielsen; Lasse Frimand Jensen; Mariann Nørgaard Cc: Allan Ramsgaard - Juridisk Kontor; Annette Gadegaard Andreasen; Ann-Sofie Wagner Thomsen; Arne Lund Kristensen; Birgitte Welling; Hanne Husted Manata; Hans Chr Mariegaard; Helle Viborg; Ida Melgaard; Inger Nordemann Skibsted; Jane Redder; Jesper Dahlgaard; Jørgen Christensen; Lone Stenderup; Niels Jahn Knudsen; Poul Erik Jensen; Trine Maria Jensen Emne: Notat om 6-by nøgletal 2017 på beskæftigelsesområdet - notater til fællesmødet 23.6.17 Vedhæftede filer: Notat om 6-by nøgletal 2017 på beskæftigelsesområdet.docx; Tabeller vedrørende beskæftigelsesområdet - 6-by Nøgletalsrapport 2017.pdf Kære FSU og BSU. Hermed de lovede notater om 6-by nøgletal 2017 på beskæftigelsesområdet, som aftalt under udvalgsmødet d.d. under punktet om Emner til Budgetforslag 2018-21. Notaterne vedhæftes ligeledes dagens referat. Venlig hilsen Birgitte Welling Kontorchef Ledelsessekretariatet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Aalborg Kommune Tlf. 9931 2510 Mail: bw-fb@aalborg.dk 1
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Rådmand Mai-Britt Iversen Kopi til Arne Lund Kristensen og Jørgen Christensen Fra Jesper Dahlgaard Sagsnr./Dok.nr. 2017-031765 / 2017-031765-2 Jobcenter Sekretariat Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro 12 9000 Aalborg Init.: JOA 20-06-2017 Notat om 6-by nøgletal på beskæftigelsesområdet I dette notat er der lavet en kort vurdering af hvad der kan aflæses af 6-by nøgletalstabellerne på beskæftigelsesområdet. Konkret er der tale om tabellerne 77-82 i 6-by Nøgletalsrapporten 2017, side 55-56. Overordnet set bekræfter tabellerne de tendenser, som på beskæftigelsesområdet har gjort sig gældende i efterhånden en årrække. Der er tale om følgende: Aalborg Kommune har færre udgifter til offentlig forsørgelse Det fremgår af tabel 78, at Aalborg Kommunes nettoudgifter til offentlig forsørgelse er på 18.117 kr. pr. indbygger i alderen 18-64 år. Det er i 6-by regi kun København, som har en lavere nettoudgift. Hvis Aalborg Kommune lå på niveau med f.eks Aarhus Kommune ville nettoudgiften i Aalborg være ca. 243 mio. kr. større end den nuværende udgift. Hvis man tager det gennemsnitlige niveau for de 5 øvrige 6-byer (20.082 kr. pr. indbygger) ville Aalborg Kommunes nettoudgift være ca. 265 mio. kr. større end den nuværende udgift. De samme nettoudgifter til offentlig forsørgelse er i tabel 77 fordelt på fuldtidsmodtagere, dvs. de borgere, som der er udbetalt forsørgelse til. Her ligger Aalborg Kommune stadig lavt nu 3. lavest mens København, som havde de lavest udgifter pr. indbygger, nu ligger i toppen med de største udgifter. Det tyder på, at der en relativ stor forskel i sammensætningen af de forskellige målgrupper. København har f.eks større udgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp, hvilket kunne tyde på flere borgere langt væk fra arbejdsmarkedet og en anden sammensætning af borgere med flere ældre modtagere, forsørgere, enlige mv. Set i forhold til foregående nøgletalsrapport fra 2015 ses stort set det samme billede for Aalborg Kommune. Aalborg Kommune anvender flere udgifter på aktivering Det fremgår af tabel 79 og 80, at Aalborg Kommune generelt set anvender flere midler på aktivering af borgere på offentlig forsørgelse end de øvrige 6-byer. I regnskab 2016 anvendte Aalborg Kommune 11.965 kr. pr. fuldtidsmodtager på offentlig forsørgelse til aktivering. Det er kun København, som anvender flere midler på aktivering. Opgjort pr. indbygger i alderen 18-64 år (tabel 80) ligger Aalborg Kommune endda højest. Det er et udtryk for Aalborg Kommunes bevidste strategi om offensivt, at anvende aktiveringsmidlerne mhp. at kunne yde en tidlig og vedvarende beskæftigelsesindsats primært overfor de borgere, hvor der er et arbejdsmarkedspotentiale og som kan profitere af en beskæftigelses- og uddannelsesrettet indsats.
Der er tale om en slags bevidst investeringsstrategi, hvor der investeres i at borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet og at det sikres, at der bliver så få borgere som overhovedet muligt, der bliver langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Effekten af den ekstraordinære indsats kan aflæses af, at der generelt set er færre på offentlig forsørgelse end i de øvrige 6-byer. Set i forhold til foregående nøgletalsrapport fra 2015 er der tale om et uændret billede for Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har haft relativ stor vækst i udgifterne til administration Det fremgår af tabellerne 81 og 82, at Aalborg Kommunes udgifter til administration af indsatsen på beskæftigelses- og ydelsesområdet er blandt de højeste i 6-by regi. Udgifterne er opdelt på henholdsvis jobcenter- og ydelsesadministration. Da der kan være forskellige organisatoriske løsninger i de enkelte 6-byer blandt andet som følge af at der ikke længere findes stramme organisatoriske bindinger mellem jobcenterdelen og ydelsesområdet giver det ingen mening at vurdere udgiften hver for sig. I nedenstående tabel er udgifterne til administration derfor samlet for henholdsvis jobcenter og ydelse. Beløb i kr. Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Pr. modtager 6.753 5.641 9.042 7.392 7.459 9.201 Pr. indbygger 1.234 1.215 1.563 1.488 1.636 1.275 Note: I fht. indbygger er udgiften divideret med antal 18-64 årige. Som det fremgår af tabellen, så har Aalborg Kommune de næsthøjeste udgifter til administration på beskæftigelses- og ydelsesområdet uanset om målingen er opgjort pr. indbygger eller pr. fuldtidsmodtager. København har de højeste udgifter opgjort pr. fuldtidsmodtager, mens det er Randers, som har de højeste udgifter opgjort pr. indbygger i alderen 18-64 år. Set i forhold til foregående nøgletalsrapport fra 2015 er der tale om en vækst for Aalborg Kommune, idet Aalborg Kommune ved forrige måling havde de næstlaveste udgifter til administration. Væksten fra nøgletalsrapporten fra 2015 til 2017 skal findes i, at Byrådet har iværksat en investeringsmodel på beskæftigelsesområdet primært på området med forsikrede ledige, hvor Aalborg Kommune taber millioner af kroner på beskæftigelsestilskudsmodellen. Derudover er der tilført budgetmidler til integrationsindsatsen for nye flygtninge, hvor Aalborg Kommune efter at have været nul-kvote i mange år nu modtager relativt mange flygtninge og er den af 6- byerne, som har modtaget flest flygtninge. Samlet vurdering I en samlet vurdering af udgifterne på forsørgelses- og beskæftigelsesområdet kan det give mening, at slå tallene sammen for henholdsvis forsørgelse, udgifterne til aktiveringsindsatsen og kommunernes administration af området. Der er ingen tvivl om, at aktiveringsmidlerne sammen med jobcentermedarbejderne kan være med til at sikre, at de ledige og sygemeldte er kortest tid på offentlig forsørgelse. Kommunens aktiveringsbudget har sammen med antallet af medarbejderressourcer (virksomhedskonsulenter og rådgivere) derfor en vis betydning og indvirkning på antallet af borgere på offentlig for- 2/3
sørgelse. Derudover kan det i særlige situationer give menig, at kommunerne foretager en investering med henblik på at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse. I nedenstående oversigt fremgår tallene fra tabel 78, 80 og 82. Beløb i kr. Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Forsørgelse 19.920 22.542 18.117 19.125 23.206 15.613 Aktivering 1.761 1.809 2.068 1.828 1.974 1.836 Administration 1.234 1.215 1.563 1.488 1.636 1.275 I alt 22.915 25.566 21.748 22.441 26.816 18.724 Forskel til Aalborg Pr. indbygger 1.167 3.818 0 693 5.068-3.024 Samlet beløb 157.088.703 513.937.162 0 93.284.037 682.198.412-407.057.616 Samlet for forsørgelse, aktivering og administration har Aalborg Kommune i 6-by regi de næstlaveste udgifter til forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Det er kun København, som har lavere udgifter. F.eks bruger Aarhus Kommune 1.167 kr. pr. indbygger mere end Aalborg Kommune, Odense Kommune bruger 3.818 kr. mere pr. indbygger. Til gengæld bruger Københavns Kommune 3.024 kr. mindre pr. indbygger end Aalborg Kommune. Det svarer til, at Aarhus Kommune bruger 157 mio. Kr. mere end Aalborg Kommune til forsørgelses- og beskæftigelsesområdet, mens Odense Kommune bruger ca. 514 mio. kr. mere end Aalborg Kommune. Modsat har Københavns Kommune færre udgifter i fht. Aalborg Kommune svarende til 407 mio. kr. 3/3