KLAR TIL ET NYT MEDIE- BILLEDE 2010 / ÅRSSKRIFT
Berlingske Media, Klar til et nyt mediebillede - Årsskrift 2010. Udgivet af Berlingske Media december 2010. Redaktion: Gitte Bisse Bertelsen, Lea Remmer Nürnberg. Foto: Søren Bidstrup og Jørn Deleuran, Mads Nissen, Niels Ahlmann Olesen, Niels Meilvang, Nikolai Linares, Christian Als, Bax Lindhardt, mfl. Design og layout: Jan Andersen A_Design. Produktion: SP3.
INDHOLD/ 03 FORORD / LISBETH KNUDSEN / 04 FART PÅ innovationen / 06 RELEVANT INDHOLD OG MASSER AF OPLEVELSER / 08 APP S ÆNDRER SPILLEPLADEN I MEDIEBRANCHEN / 11 TO HOVEDER TÆNKER BEDRE END ÉT / 12 BERLINGSKE MEDIA ER DER HVOR BRUGERNE ER / 17 Alvorlig sag starter nyt forlag / 18 HASTIG FORANDRING OG NYE UDGIVELSER / 21 B.T. SATTE DAGSORDENEN / 22 STIFTEN LYTTEDE TIL SINE LÆSERE / 25 WEEKENDAVISEN FOR STORE OG SMÅ / 26 VI GRAVER VIDERE / 28 LEVENDE HISTORIEFORTÆLLINGER / 30 SUCCESRADIO FRA DAG ÉT / 33 STORE OPLEVELSER TIL SMÅ PRISER / 34 BLÅT STEMPEL FOR AT VÆRE GRØNNE / 39 BERLINGSKE MEDIA KLINGER GODT / 40 FÆLLESSKABETS FORDELE BEGYNDER AT VISE SIG / 43 EN SUND FORRETNING / 44 INNOVATION, FORANDRING OG EN STÆRK AMBITION / 46 DANMARKS STÆRKESTE MEDIEPORTEFØLJE /
02 //
// 03 Forord ved Lisbeth Knudsen VI GRIBER MULIGHEDERNE / Er der ét ord, som beskriver årets gang for Berlingske Media, må det være udvikling. Berlingske Media har efter tre krævende omstillingsår genfundet sin styrke og er nu forandret til en moderne, dynamisk og forandringsparat virksomhed. Vi har masser af potentiale til at udnytte det nye mediebillede, som med sikkerhed også vil udfordre enhver form for hang til stabilitet, tryghedsfornemmelse og vanetænkning i fremtiden. Vi besluttede, at vi ikke blot ville sidde og administrere finanskrisen og dens konsekvenser, da krisen slog til og sendte Danmark på nedtur. Vi er lykkedes med at bruge de hårde tider, rent indtjeningsmæssigt, til at gennemføre den første bølge af de gennemgribende omstillingsprocesser, som skal gøre os i stand til, med en sund virksomhedsøkonomi og en langt mere innovativ, målrettet og kreativ tilgang til tingene, at videreføre virksomhedens lange historie i den digitale tidsalder. Vi har ændret, forbedret og udviklet velkendte, som nye, titler for at kunne imødekomme kundernes behov. Og jo, betegnelsen kunder er også nytænkning. Læsere og brugere er i dag kompetente og bevidste kunder, som vil have indflydelse og kunne se sig selv i de medier, de lukker ind i deres hverdag. Derfor handler fremtiden om partnerskaber, relationer og brandloyalitet mere end nogensinde. Den handler om at forstå og aflæse kundernes behov, næsten før de selv tænker dem. Vi har fortsat fuld damp på udviklingen af nye produkter og justeringen af eksisterende i 2011, som vi har haft det i 2010. Vi har fortsat fokus på at trimme og udvikle vores organisation og finde områder og måder, vi kan arbejde smartere og billigere på i 2011. I 2010 fik vi vist, at vi trods finanskrise kunne sætte et økonomisk mål for en turn around for Berlingske Media, og det mål bliver indfriet. I 2011 handler det om at udnytte dette positive udgangspunkt til at øge indtjeningen på både kendte og nye områder. Det vil vi stræbe ambitiøst og målrettet efter. Det kræver en medvirken fra alle i koncernen at nå det mål. 2011 skal være året, hvor vi griber de nye muligheder for alvor og får gjort dem til nye gode forretninger. Lisbeth Knudsen, Koncernchef
04 // Nylanceringer FART PÅ innovationen / Det er til at tage og føle på, når vi siger, at vi er en af Danmarks mest dynamiske og innovative medievirksomheder. I årets første måned lagde vi ud med en innovationsdag, hvor alle medarbejdere deltog i en tre timers workshop. Flere end 400 ideer blev listet, og vi fik et fælles udgangspunkt for, hvad vi mener, når vi siger innovation. Hver eneste dag arbejder vi på at gøre nytænkning til en vane, og dermed tømme ordet, innovation, for varm luft og eventuelle andre dårligdomme. Henover året har vi flere gange hver måned forstyrret pressen med meddelelser om nyheder fra virksomheden. Nye apps til både iphone og ipad, en radiostation, et bogforlag, medejerskab af Boliga Aps, nyt design og nye sektioner i eksisterende medier, et par nye ugeaviser i Kalundborg og Slagelse, bogen De faldne og et succesfuldt tilbudssite kaldet sweetdeal.dk er blandt de begivenheder, vi gerne har villet dele med omverdenen. Berlingske Medias definition på innovation: Innovation er målrettet nytænkning, der skaber en klar merværdi for virksomheden og dens kunder N O E A / B L / O B B N F / T L
NYE TILTAG 2010 // MEDEJER AF BOLIGA APS // B.T.- G BERLINGSKE TIDENDE-MOBIL // DRØMMEHOLD- ET IPHONE APP // AOK.DK IPHONE-APP (ENGELSK) // AOK.DK IPHONE // APP (DANSK) // AOA.DK IPHONE APP // VM 2010 IPHONE APP // BUSINESS IPHONE APP // BUSINESS IPAD APP // VIMEDHUND.DK // MEDEJER AF OKALAVISEN BORNHOLM // NY UGEAVIS SLAGELSE / NY UGEAVIS KALUNDBORG // NY UGEAVIS ÅRHUS- ONSDAG NORD // NY ÅRHUS STIFTSTIDENDE // NY DIN- BY.DK // NY SPORTEN.DK // NY ERHVERVSBLADET // BRANCHEPORTALEN.DK // TRE NYE SEKTIONER B.T. // NYT VIBORG FOLKEBLAD // B.T. MAGASINER TOUR DE FRANCE OG VM 2010 // LOKALE LIVSSTILSMAGASINER // ERHVERVSSEKTION I UGEAVISER // SEKTIONEN FAK- TISK WEEKENDAVISEN // BYDNU.DK // GODTTIP.DK // LØBNU.DK // BERLINGSKE // DK/INFOSHOP // SWEET- DEAL.DK // RADIOKANALEN POP FM // BERLINGSKE MEDIA FORLAG // BOGEN DE FALDNE // APP-GUIDE PÅ BERLINGSKE.DK // GO NEWS PÅ MSN.DK // ALLE- BILLETTER.DK // SWEETPHOTO.DK // HVIDBOG OM OLKESKOLEN // WHITE GUIDE ØRESUND
06 // Kunden i centrum Relevant indhold og masser af oplevelser / Vores succes afhænger af, at vi kan gøre det væsentlige relevant og det relevante væsentligt for kunderne. Om man er ansat hos afdelingen for digital udvikling, på en redaktion, i privatkundesalg, på et af vores trykkerier, hos en af vores stabsfunktioner eller er tidligt oppe om morgenen for at dele vores aviser ud, så handler det om at have kunden i centrum. For os er det ikke varm luft. Det er en virksomhedskultur og en arbejdsmetode, som skal gennemsyre hele vores organisation hvad enten kunden er ekstern eller intern. Vores virksomhed er i høj grad og heldigvis for det præget af både stor passion for den publicistiske opgave og af sans for at udnytte kommercielle muligheder. Vi bidrager stærkt til det daglige nyhedsbillede og til den hjemlige debat, leverer en demokratisk grundforsyning af viden til danskerne og giver indsigt i aktuelle samfundsmæssige sager. Den rolle vil vi fortsat have. Men vi vil også have en bredere bane at spille på i fremtiden. Vi ønsker at arbejde med kundernes behov som hele mennesker med både arbejdsliv, socialt liv i fællesskabet og privatliv. Vore kunder skal føle sig genkendt, velkommen og værdsat. Vi skal levere relevant indhold, de rette medieformater og masser af oplevelser. Ekstra Det bliver kunderne, der i fremtiden vil blande sig i, hvad der er relevant, væsentligt og vigtigt, og de vil også udfordre vore professionelle valg. Lisbeth Knudsen. Vi har i Berlingske Media et fælles projekt omkring Kunden i centrum, som er vores allervigtigste i 2011.
// 07
08 // Digitale frontløbere APP S ÆNDRER SPILLEPLADEN I MEDIEBRANCHEN / Med udviklingen på det mobile digitale marked er der langt om længe udsigt til, at vi kan få betaling for digitalt indhold. Derfor satser vi hårdt på at være i front. De nye digitale platforme, som ipad en og andre såkaldte tablets, er ikke bare en ny teknisk dims til indhold. Det er en ny brugersituation, en ny oplevelse og et helt nyt medieformat. Det samme gælder de mere og mere avancerede smartphones. Vores business app til ipad blev lanceret i oktober, endnu inden ipad en officielt var til salg i Danmark. Ugen efter lanceringen var vores app downloadet over 3.600 gange. Imens nogen mener, at det er en døgnflue, mener vi, at ipad en og tablets er med til at ændre spillets regler - og vil vi være med i spillet om indflydelsen på fremtidens mediemarked, så skal vi følge med. Indhold on-the-go på smartphones, tablets og lignende udstyr bliver i høj grad indgangen til internettet og web-aktiviteter og er bare en anden måde at formidle relevant, brugbart og engagerende indhold og nyheder til den rigtige målgruppe. Vidste du at? I løbet af de første 80 dage blev der solgt tre millioner ipads. Det forudsiges, at der i 2011 vil være 15 mio. ipads og andre tablets i USA, og i 2015 vil en tredjedel af USAs befolkning have en. Kilde: Analyseinstituttet Bernstein Research. Vores ejer, Mecom, har givet Berlingske Media ansvaret for at drive den mobile appudvikling ikke bare i Danmark, men også for Mecom s enheder i Norge, Polen og Holland. Det betyder, at vi kan få en konkurrencedygtig pris på udviklingen af de mange nye app s og en meget stor kompetence opbygget på området i løbet af kort tid. Mecom lancerer i det næste halve år mere end 100 nye apps.
// 09
10 //
// 11 Stærke partnerskaber TO HOvEDER TÆNKER BEDRE END ÉT / Berlingske Media tænker offensivt vedrørende samspillet med andre og nye alliancer, og derfor har 2010 været præget af flere nye partnerskaber og samarbejder. vidste du, at? Boliga ApS blev etableret i 2007 og udvidede i august 2008 sine aktiviteter med en boligtjeneste i Sverige og i januar 2009 i Norge. I juli 2010 havde boliga.dk 261.000 brugere og 14 mio. sidevisninger ifølge FDIM. Berlingske Media ejer i dag 25 procent af Boliga Aps. Vores strategi er ikke længere alene at udvikle vores eksisterende brands, men også at indgå interessante partnerskaber med andre i det digitale marked. Derfor giver det rigtig god mening, at vi i 2010 kastede os ud i opgaven med Go News, en nyhedskanal til det velbesøgte msn.dk. Som en af landets stærkeste nyhedsleverandører kan vi tilføre indholdsmæssig værdi til msn.dk. Omvendt er det selvfølgelig interessant for Berlingske Media at få vores indhold vist overfor msn.dk s 1,3 mio. brugere. Vores nye medejerskab af den succesfulde boligportal boliga.dk er et andet eksempel på et stærkt partnerskab. Boliga.dk samler stort set alle boligannoncer i Danmark og giver boligsøgende gode råd og kort på hånden, før de køber eller sælger bolig. Portalen har siden sin start i 2007 haft rekordvækst i antallet af brugere og har vundet fl ere priser for både sin innovative udnyttelse af nettets muligheder og sin forretningsstrategi. Berlingske Media og boliga.dk deler innovativt mindset og viljen til fremdrift. Sammen er opgaven nu at øge markedsføringen og udviklingen af portalen.
12 // Sociale medier BERLINGSKE MEDIA ER DER HVOR BRUGERNE ER / De dage, hvor man altid kunne regne med, at læserne kom til én, er for længst forbi. Vi er nødt til at være der, hvor brugerne er og de er blandt andet på Facebook og Twitter. Det er godt nok hverken revolutionerende eller nyt at bruge de sociale medier som en del af sin formidling, men gøres det ordentligt og med lidt omtanke, er det en yderst effektiv kommunikationsplatform og lidt af et mødested. Derfor er vi også opmærksomme på at udnytte alle de muligheder, som de sociale medier stiller til rådighed. Debatterne er med til at give vores historier, og journalistikken i det hele taget, nye dimensioner, og vi kommer i kontakt med brugere, der ellers aldrig klikker sig ind på berlingske.dk. For vore journalister er de sociale medier også et forrygende arbejdsværktøj, der hjælper med at finde kilder til historier og samle inspiration. Vidste du, at? Næsten 2.6 mio. danskere er på Facebook. Berlingske Tidendes Facebook-gruppe har aktuelt 3.665 medlemmer. B.T.s har 6.928 medlemmer. Århus Stiftstidende har 1.130 medlemmer. Berlingske Tidende, og andre af Berlingske Medias titler, har i år fået egen Community Manager, der bl.a. poster de mest egnede artikler fra berlingske.dk på Berlingske Tidendes Facebookside, holder øje med debatten, sætter initiativer i gang og svarer på de spørgsmål brugerne stiller. Ligesom vi kommer tættere ind på livet af vores kunder, er de sociale medier med til at sætte et ansigt på Berlingske Media her kan brugere og læsere få en fornemmelse af de mennesker, der sidder bag tasterne.
// 13
14 //
// 15
16 //
// 17 Bogpremiere Alvorlig sag starter nyt forlag / Gennem samarbejde med forlaget Peoples Press kan Berlingske-ansatte nu udgive bøger på eget forlag. Ekstra De faldne er nøgtern, men hård kost om den krig, der sætter sig stadig dybere spor i Danmark. Den bør ligge på samtlige 179 folketingsmedlemmers natbord, som en tung påmindelse om ansvar og konsekvenser, når soldater sendes i krig. Politikens anmelder, Jacob Svendsen gav bogen fire hjerter. Flere af Berlingske Medias dygtige journalister har i årevis udgivet bøger på eksterne forlag, og imens har mange undret og ærgret sig over, at Berlingske Media ikke havde sit eget. Det behøver de ikke længere. Med Berlingske Media Forlag bygger vi bro mellem egne og People Press kreative kræfter og viden om bogudgivelser. Med vore flere end 200 titler tilfører vi tilmed en stor markedsførings-muskel i form af mulig annoncering. En klog cocktail. Det blev den vigtige og skelsættende bog De Faldne, som satte niveauet for, hvad man kan forvente fra vores forlag. En nær skildring af menneskene og familierne bag de mere end 30 danske soldater, som er faldet i kamp i Afghanistan. Bogen giver stemme til de døde og deres efterladte og bygger blandt andet på interviews og portrætter, der har været bragt i Berlingske Tidende. Bogen De Faldne er skrevet af tre erfarne journalister fra Berlingske Tidende: Karl Erik Stougaard, Jesper Caruso og Line Holm Nielsen.
18 // Hyperlokalt HaSTIG FORaNDRING OG NyE UDGIvELSER / Berlingske Medias lokale udgivelser er lige så sprængfyldt med nye initiativer og ideer som de nationale. Vi bygger de lokale fællesskaber i det nye mediebillede. Berlingskes lokale udgivelser er i stærk udvikling. Efter en nylancering er dinby.dk begyndt at leve op til visionen om et hyperlokalt site, som bringer borgerne tættere på hinanden. Vi har lanceret kvartalsvise livsstilsmagasiner i mange af de byer, hvor vore ugeaviser også udkommer. Vi har redesignet alle ugeaviser, i både Slagelse og Kalundborg har vi skabt helt nye, og på Bornholm er vi nu medejer af Lokalavisen Bornholm. Strukturelt har vi samlet vore lokale medier på tværs af Øst- og Vestdanmark. Navnene Berlingske Lokalaviser og Midtjyske Medier er udskiftet med det nye fælles: Berlingske Lokale Medier. Vi har ønsket én stærk, strategisk rygrad. Der, hvor det giver mening, kan vi nu dele indhold på tværs af alle vore lokale titler og dermed frigøre ressourcer til at dække alt det, der sker lige udenfor døren. Det kan læserne lide, og det kan de lokale annoncører også. vidste du, at? I år blev alle Berlingskes lokale titler samlet under navnet Berlingske Lokale Medier. Navnet dækker over seks dagblade, godt 50 ugeaviser, dinby.dk og de lokale kvartalsvise livsstilsmagasiner. Dagbladene i Århus, Randers og Viborg har været igennem markante redaktionelle omlægninger. Samme fokus på modernisering og en udvikling tættere på lokalsamfundet arbejdes der med i Holstebro og Ringkøbing. På dagbladenes websites har brugerne sendt trafi kken betydeligt i vejret.
// 19
20 //
// 21 Markant tabloid B.T. SaTTE DaGSORDENEN / For B.T. blev 2010 for alvor et år, hvor avisen trådte i journalistisk karakter og flere gange satte dagsordenen for de hjemlige samtaleemner. B.T. tiltrak i 2010 Danmarks mest populære sundheds-ekspert Chris Mac- Donald og cementerede sit ståsted som Danmarks sundhedsavis. I årets løb overraskede B.T.-journalister med opsigtsvækkende historier. Afsløringen af at Danmarks måske kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock, havde sløset med skatteoplysninger gav genlyd. Præcis som da der blev sat spot på udenrigsminister Lene Espersens uheldige afbud til store møder og dårligt timede ferier. En række kommunalpolitikere fi k deres barregninger bragt i avisen, men mest opsigtsvækkende var det, da avisens journalister gennem bare seks telefonopkald lykkedes med at fi nde identiteten på den mystiske et-benede terrorist. Her måtte selv politiet takke B.T. At B.T. er i god form blev understreget af samarbejdet med landets mest populære sundhedsguru, Chris MacDonald, og lanceringen af løbesitet løbnu.dk. Sitet havde efter kort tid mere end 100.000 brugere og fl ere end 11.000 betalende medlemmer. Løbnu.dk vandt desuden en designpris. For dem der foretrækker at læse om dem, der udøver sport, var der mange timers sofasport at hente i de to fl otte magasiner om VM 2010 og Tour de France.
22 // Lokale stemmer STIFTEN LYTTEDE TIL SINE LÆSERE / 1. februar vågnede århusianerne og østjyderne op til en ny avis i forskellige udgaver. Århus Stiftstidende havde gjort alvor af ønsket, som læserne havde givet udtryk for. Så nu var avisen blevet splittet op i to udgaver. Én til borgerne bosiddende i Århus Kommune og en anden til borgerne i de omkringliggende kommuner. 1. sektion dog fælles for de to udgaver, men så hørte det også op. Imens borgerne i Århus Kommune blev tilgodeset med syv ugentlige forskellige tillæg med indhold fra Århus, fik oplandet en daglig 2. sektion fuld af lokale og hyperlokale nyheder fra deres områder. Opdelingen blev en succes, og Stiften har lært meget af at lytte til sine læsere. De har derfor taget konsekvensen og etableret, StiftenPanelet. Flere end 1.800 har tilmeldt sig for at komme med feedback på avisens indhold og for at deltage i avisens virtuelle redaktionsmøder. Ekstra: Stiften har erfaret, at det lønner sig at lytte til sine læsere og har inviteret dem indenfor. 1.800 personer er i dag medlem af Stiften- Panelet, hvor de kan komme med feedback på avisernes indhold og foreslå emner, de vil have taget op. 2010 blev også året, hvor der var overskud til at give Århus en ny ugeavis. Århus- Onsdag Nord fokuserer på det nordlige Århus og leveres sammen med landets største ugeavis, ÅrhusOnsdag. Avisen er blevet godt modtaget både af læsere og annoncører, der har fået en ny hyperlokal avis.
// 23
24 //
//25 Nye læsere WEEKENDavISEN FOR STORE OG SMÅ / Det kan måske lyde lidt ambitiøst med en avis til børn, men Weekendavisens nyeste tillæg, Faktisk, er nyheder i børnehøjde. vidste du, at? Weekendavisens øvrige sektioner er Samfund, Kultur, Bøger, Ideer. Weekendavisen klarer sig rigtigt godt, også når det handler om at have tag i de unge læsere. Så det var mere af lyst end af nød, da Weekendavisen i år lancerede et helt nyt tillæg, der taler til nysgerrige piger og drenge, som gerne vil vide mere om ja, alt. Samtidig ser avisen det som sin opgave at være med til at give næste generations avislæsere horisont, viden og dømmekraft. Artiklerne i Faktisk er skrevet af de sædvanlige journalister og eksperter, som Weekendavisen normalt benytter. Hensigten er at tilføre de helt unge læsere både dybde og perspektiv. Weekendavisen vovede i år også at pille ved det mere end 20 år gamle layout, der ved sin tilblivelse var stærkt inspireret af den italienske avis, Il Messaggero. Avisens nye grafi ske udtryk er blevet strammere, lettere og lysere og er stadig en høj æstetisk læseoplevelse.
26 // Dybdegående kvalitet VI GRAVER VIDERE / Kvalitets- og gravejournalistikken er blevet Berlingske Tidendes varemærke, og avisens høje troværdighed er bredt anerkendt. Flere dybt alvorlige og samfundskritiske emner er blevet taget op. I år vakte avisens journalister blandt andet stor opmærksomhed med serien De Faldne, om danske soldater, der er vendt døde hjem fra krigen i Afghanistan. På 2. Klasse var titlen på en serie artikler, der gik i dybden med den danske folkeskole set med både elevernes, lærernes, politikernes og forældrenes øjne. Den katolske kirke gik tæt på problemer med sexmisbrug, og senest er det afdækningen af landets aktiveringsindsats over for ledige, der har præget spalterne i Berlingske Tidende og skabt debat. I 2009 vandt Berlingske Tidende den fineste journalistiske pris, Cavlingprisen, for det redaktionelle projekt, Forbrydelsen, om landets nye politireform. Også i år er flere af 2010s journalistiske satsninger indstillet til prisen. Afgørelsen må vi vente med til begyndelsen af det ny år. Her kommer Berlingske Tidende også på gaden med nye markante initiativer både på print og web. Ekstra: Seks af Berlingske Tidendes journalistiske projekter er indstillet til Cavlingprisen: Det store jobcirkus, De faldne, På 2. klasse, Hells Angels indefra, Den kurdiske forbindelse og Den katolske kirke.
// 27
28 // Årets pressefoto LEVENDE HISTORIEFORTÆLLINGER / Nogle af landets allerbedste fotografer arbejder hos Berlingske Media det sætter vi, og andre, stor pris på. På Haiti er en mand blevet behandlet for brandsår, da en benzinstation sprang i luften under jordskælvet i januar. Foto: Christian Als. København og omegn blev ramt af store mængder regn midt i august. Flere biler stod under vand, som her på Lyngbyvejen. Foto: Bax Lindhardt. Børn fra Rådmandsgades Skole på Nørrebro er på besøg hos balletskolen på Det Kongelige Teater. Årets Danske Hverdagsbillede: Niels Ahlmann Olesen. Mads Nissen da han fjerde gang modtog endnu en pris ved årets pressefoto, den ultimative Årets Pressefotograf. Foto: Nikolai Linares (praktikant) Palio di Siena, Hesteløb i Toscana. Byen har ventet hele året på dette øjeblik, og så varer løbet kun 75 sekunder eller tre omgange på Piaza del Campo. Foto: Niels Ahlmann Olesen. En kæmpe takker af. Den legendariske danske skuespiller Henning Moritzen i sit hjem på Frederiksberg. Årets Pressefoto: Mads Nissen. Anders Fogh Rasmussen besøger Den Arabiske Halvø for første gang som NATOs generalsekretær. Berlingske var med hele vejen. Foto: Christian Als. Soldater vender hjem fra Afghanistan og modtages i lufthavnen i Kastrup. Foto: Erik Refner.
Felthospitalet Camp Bastion Helmand, Afghanistan. Den sårede 20-årige soldat, Michael ringer hjem for at sige, at han er okay efter en bombesprængning, der ramte ham og to kammerater. Årets Nyhedsbillede, udland: Mads Nissen. // 29
30 // Pop FM SUCCESRaDIO FRa DaG ÉT / Danskerne skruede op, da vores radiokanal Pop FM gik i luften en tidlig, regnfuld morgen i september. Alt det bedste fra fi re årtier og skarpe nyheder fra B.T. er den enkle opskrift på Pop FM. Radiokanalen er et samarbejde mellem Berlingske Media og SBS Radio og har til huse i Magstræde i centrum af København. Herfra guider erfarne radioværter os gennem dagen. Og lytterne har taget godt imod. Pop FM er gået rent igennem og har udfyldt et tomrum i radiosfæren. Kanalen spiller alle de største hits og klassikere fra 60 erne til 90 erne, og nyhederne - dem leverer B.T. Avisen har oprettet en særlig radioredaktion, der direkte fra newsroom i Pilestræde, opdaterer med de seneste nyheder fra ind- og udland. B.T.s radiojournalister er fast tilknyttet Pop FM-redaktionen, og avisen har dermed udvidet sine redaktionelle kompetencer med radio-baseret formidling. vidste du, at? 333.000 stillede ind på Pop FM i radiokanalens første leveuge, siden er tallet steget støt og ligger nu gennemsnitlig på 460.000 lyttere pr. uge. I Berlingske Media vil vi hele tiden bevæge os fremad og derhen, hvor mulighederne og kunderne er. Alt tyder på, at vi og Pop FM er det rigtige sted. Pop FM sidder, få måneder efter de første radiobølger ramte Danmark, på op mod 34 procent af den kommercielle radioshare.
// 31
32 //
// 33 Daglig luksus STORE OPLEvELSER TIL SMÅ PRISER / Hver dag modtager over 30.000 danskere et virkelig godt tilbud direkte i deres inbox fra Berlingske Medias 2010-lancering, sweetdeal.dk. vidste du, at? allebilletter.dk og godttip.dk er to andre nye sites, hvor brugerne kan opnå gode tilbud. Store oplevelser til små priser det er tanken bag Sweetdeal, som sørger for, at vores kunder får mulighed for at være med i en virkelig god handel. Det har indtil videre været alt lige fra handyman-hjælp, gavekort til byens populæreste restaurant, ansigtsbehandlinger eller et luksuøst weekendophold på Hotel D Angleterre alt sammen med store rabatter, helt op til 70 procent at spare. Handlen går kun igennem, hvis nok brugere slår til, men med Berlingske Medias ugentlige kontakt med 2.6 millioner danskere har Sweetdeal hver uge samlet store grupper af kunder, og ni ud af ti sweetdeals går igennem. På tre måneder er der solgt 29.768 værdibeviser, og enkelte aftaler har rundet 700.000 kr. i omsætning. Sweetdeal startede med at give københavnerne og århusianerne store oplevelser til små priser, men udvidede allerede få måneder efter i Randers, Viborg og på Bornholm. Snart kan også polske, norske og hollandske brugere få det hele til det halve, når Mecom i løbet af kort tid sender konceptet videre ud i Europa.
34 // Grønt tryk BLÅT STEMPEL FOR AT VÆRE GRØNNE / Alle Berlingskes trykkerier opnåede i løbet af året at få myndighedernes anerkendelse for at leve op til de skrappe miljøkrav i ISO-certificeringen. Vi kan glæde os over, at trykningen af vores aviser nu lever fuldt og helt op til kravene i miljøstandarden, ISO 14001. Vores fire trykkerier trykker til daglig Urban, Berlingske Tidende, B.T., Jyske Vestkysten og Århus Stiftstidende og har derudover en lang række andre lokale dagblade, ugeaviser samt ad hoc opgaver for andre kunder. Som avistrykkeri er det lidt af en udfordring at blive miljøcertificeret, fordi der er mange forskellige krav, der skal leves op til. Certificeringen kan også kun gives, hvis både ledere og medarbejdere deltager og påtager sig ansvaret for at være en miljøbevidst produktionsvirksomhed. De ansatte skal nemlig sørge for, at reglerne i ISO 14001 overholdes. To gange om året bliver trykkerierne set efter i sømmene, og lever deres processer ikke op til miljøkravene, får de frataget deres certifikat. Vidste du, at? Trykkerierne i Kolding, Slagelse, Struer og Hvidovre samlet trykker 348 millioner aviser pr. år, svarende til et papirareal på to mia. m 2, 2.000 km 2 - eller et areal på størrelse med Lolland, Falster og Møn tilsammen.
// 35
36 //
// 37
38 //
// 39 Image BERLINGSKE MEDIa KLINGER GODT / Berlingske Medias image nyder respekt blandt danske erhvervsledere. vidste du, at? Berlingske Media har bevæget sig op af erhvervsledernes årlige imageliste. Ansvarlighed, troværdighed, kommunikation og kvalitet er de parametre, vi scorer højest på. Kilde: Infomedia og Berlingske Nyhedsmagasin. Siden vi sendte navnet, Det Berlingske Offi cin, på pension, har vi arbejdet på at gøre Berlingske Media kendt og respekteret som brand og virksomhed. Derfor er det selvfølgelig forbundet med stor tilfredshed, at koncernen er rykket 18 pladser frem i Berlingske Nyhedsmagasins store årlige imageanalyse. Undersøgelsen er baseret på vurderinger foretaget af ca. 3.000 danske erhvervsledere, så vi har altså ingen hjemmebanefordel, og her indtager Berlingske Media nu den næstbedste imagemæssige placering blandt landets medievirksomheder, kun overhalet af Egmont. På parametrene ansvarlighed, troværdighed, kommunikation og kvalitet ikke helt irrelevante kriterier for en mediekoncern ligger vi på en 1.-plads. En af årsagerne til denne udvikling er konsistens i udviklingen af nye produkter og store bestræbelser på at kommunikere dem til omverdenen. Fra 2008 til 2010 har virksomheden og vore titler også opnået en øget medieomtale, og det generelle mediebillede af os er vendt fra svagt negativt til positivt.
40 // Mecom FÆLLESSKaBETS FORDELE BEGyNDER at vise SIG / Samarbejdet mellem Mecoms medier i Polen, Norge, Holland og Danmark er blevet mere konkret og har sat positive spor. Tankegangen og strategien om at opnå forretningsmæssige fordele ved at arbejde sammen, også på tværs af landene i Mecom, er i år kommet et stort skridt videre. Flere af de nye lanceringer, vi er kommet med i Danmark, er enten afprøvet hos et af de andre landes medier, eller skal efterfølgende lanceres udenfor Danmark. Det gælder f.eks. både sweetdeal.dk og allebilletter.dk og betyder, at vores nye tiltag har vist en vis bæredygtighed, når de lanceres. vidste du, at? Mecom overraskede i år fi nansanalytikerne positivt ved at leve mere end op til bankernes krav om tilbagebetaling af lån. Mecom har også dannet transnationale arbejdsgrupper inden for mange af vore forretningsområder, og der ligger store forhåbninger til at kunne opnå stordriftsfordele på at foretage fællesindkøb på de felter, hvor alle lande hvert år lægger mange penge. Også når det handler om redaktionel udvikling og udnyttelsen af de digitale medier, lærer vi af hinanden og deler viden på fælles seminarer. Mecoms Innovation Team, som koordinerer udviklingen af nye produkter og redaktionelt indhold på tværs af de fi re Mecom-lande, har Berlingske Medias koncernchef Lisbeth Knudsen som formand. Første resultat af arbejdet er en Guide Book til det moderne lokale mediehus.
// 41
42 //
// 43 Økonomi EN SUND FORRETNING / Målrettet økonomistyring bringer koncernens regnskab mod sorte tal, og en ny etape kan begynde. Vidste du, at? Koncernen landede et positivt driftsresultat (EBITDA) på 73 mio. DKK i årets første halvdel. Hvilket er 66 mio. DKK mere, eller 10 gange bedre, end resultatet for samme periode sidste år. For to år siden sloges Berlingske Media mod et underskud på mere end 400 mio. DKK. Allerede sidste år sørgede en stærk fælles indsats for, at underskuddet blev halveret. Et resultat der er opnået trods finanskrise, bankkrise og generel nedgang i mediebranchen - og med en hastighed og målrettethed, der er et sjældent syn i det danske erhvervsliv. Vi har været rigtig gode til at styre vore omkostninger samtidig med, at vi har udviklet os. Modellen med at træde på speederen, mens man holder på bremsen. Koncernens nye fælles udfordring bliver at bevise, at vi også har viljen og evnen til at tjene gode penge hjem til virksomheden, og at strategien med en voldsom satsning på det digitale område og på fremtidens medieplatforme vil bære frugt. Vi læner os op ad slutningen af 2010 og alt tyder på, at vi også i år lander, hvor vi planlagde det. Flere af årets satsninger har allerede vist deres succes, og vi plejer jo at nå vores mål, så mon ikke
44 // Koncernledelsen INNOVATION, FORANDRING OG EN STÆRK AMBITION / Trods turbulente tider har koncernledelsen holdt fast i virksomhedens mål og fulgt kursen. Næppe nogen anden branche har som mediebranchen været ligeså udsat for omvæltninger, som mediemarkedet de seneste år. Den gamle forretningsmodel er døende, og de nye modeller er endnu ikke særligt solide. Der er stadig mange eksperimenter, der skal gøres. Nye konkurrenter er trådt ind på scenen. Teknologien har vokseværk. Borgerne ændrer medieadfærd. Den økonomiske krise har kostet og øget behovet for omstillinger. Koncernens ledelse har trods høj søgang holdt fast i de mål, der blev sat. Vi ser nu, at vedholdenhed og tålmodighed betaler sig. Også i 2010 blev der skabt fremdrift, både hvad angår nye produkter og innovative tiltag som en forbedret økonomi. Berlingske Medias koncernledelse Fra venstre: Gorm Wesing Flyvholm, direktør for Berlingske Lokale Medier - Mark Hammerich, direktør for koncernmarketing - Søren Hyldgaard, direktør nationalt annoncesalg - Lisbeth Knudsen, koncernchef og chefredaktør for Berlingske Tidende - Morten Suhr Hansen, direktør for privatkundesalg - John Kristensen, bladdirektør Danmark øst - Torben Lundberg, direktør for IT - Bjarne Werner Munck, produktionsdirektør Mads Hyltoft Rønnov-Jessen, HR-direktør - Peter Nordgaard, økonomidirektør. Per B. Jørgensen og Mette Bove Nielsen er begge fratrådt af koncernledelsen i 2010. 1. januar 2011 indtræder Mads Vad Kristensen som ny direktør for digital udvikling.
// 45
46 // Medieoversigt DaNMaRKS STÆRKESTE MEDIEPORTEFØLJE / Landsdækkende dagblade Berlingske Tidende B.T. Urban Lokale dagblade Dagbladet Holstebro-Struer Folkebladet Lemvig Dagbladet Ringkøbing-Skjern Viborg Stift Folkeblad Randers Amtsavis Århus Stiftstidende JyskeVestkysten (H) + (S) Uge magasiner Weekendavisen Print magasiner Berlingske Nyhedsmagasin ErhvervsBladet Autobild BILEN Uge Dagblade WeekendAvisen Lokale Ugeaviser AmagerBladet (60%) BallerupBladet Bagsværd/SøborgBladet City Avisen Det Ny Odsherred Frederiksberg Bladet Frederiksværk Ugeblad Haderslev Ugeavis Kolding Ugeavis Onsdag + Weekend KorsørPosten Lokalavisen Bornholm (60%) Lokalavisen for Nørrebro/Nordvest Lokalbladet Ringsted Lokalavisen Taastrup Skælskør Avis Sorø Avis Sønderborg Ugeavis Ugeavisen Bov-Gråsten og omegn Ugeavisen for Kalundborg Ugeavisen Slagelse Ugeposten (Helsinge) Valby Bladet Vanløse Bladet Vestegnen Vesterbro Bladet Østerbro Avis (60%) Aabenraa Ugeavis Djurslandsposten FavrskovAvisen Folkebladet Djursland Grenaa Bladet Holstebro Onsdag Lokalavisen Lemvig Mariager Avis Randers Onsdag Ugeavisen Møldrup og Aalestrup Ugeavisen Ringkøbing Ugeavisen Struer Ugebladet Skanderborg Ugeposten Skjern Vesterhavsposten (50%) Viborg Nyt Vinderup Avis Århus Onsdag Århus Onsdag Nord Vejen Avis Vojens Ugeavis (50%) Øvrige aktiviteter Berlingske Avistryk Berlingske Prepress Bladkompagniet (50%) Infomediahuset (50%) Berlingske Enterprise Mediateam Ritzau (26,75%) Scanpix SP3 Trykkompagniet Sjællandske Avistryk (75%) Dansk Distributionscenter (50%) Dansk Avis Omdeling (25%) Berlingske Media Forlag Partner Publishing Web sites berlingske.dk bt.dk urban.dk midtjyskemedier.dk dagbladet-holstebro-struer.dk folkebladetlemvig.dk dagbladetringskjern.dk viborg-folkeblad.dk amtsavisen.dk stiften.dk bny.dk (business.dk) erhvervsbladet.dk bilen.dk weekendavisen.dk dinby.dk dinby.dk/amager dinby.dk/ballerup dinby.dk/bagsvaerd, dinby.dk/soeborg dinby.dk/city-avisen dinby.dk/horve dinby.dk/frederiksberg dinby.dk/frederiksvaerk dinby.dk/haderslev dinby.dk/kolding dinby.dk/korsor lokalavisenbornholm.dk dinby.dk/kobenhavn-n dinby.dk/ringsted lokalavisentaastruo.dk dinby.dk/skaelskor dinby.dk/soro dinby.dk/sonderborg dinby.dk/graasten dinby.dk/kalundborg.dk dinby.dk/slagelse dinby.dk/helsinge dinby.dk/valby dinby.dk/vanlose dinby.dk/vestegnen dinby.dk/vesterbro-bladet dinby.dk/osterbro-avis dinby.dk/aabenraa dinby.dk/djurslandsposten dinby.dk/hadsten dinby.dk/djurslandsposten dinby.dk/grenaa-bladet dinby.dk/holstebro dinby.dk/lemvig dinby.dk/mariager dinby.dk/randers dinby.dk/moldrup dinby.dk/ringkobing dinby.dk/struer dinby.dk/skanderborg dinby.dk/skjern vesterhavsposten.dk dinby.dk/viborg dinby.dk/vinderup aarhus-onsdag.dk aarhus-n.dk vejenavis.dk berlingske-avistryk.dk mediateam.dk ritzau.dk scanpix.dk sp3.dk trykkompagniet.dk Øvrige web sites 260.dk allebilletter.dk aoa.dk aok.dk berlingskemedia.dk b-l.dk business.dk businessliv.dk bydnu.dk dinepenge.dk droemmeholdet.dk fi ndalt.dk fi nddet.jv.dk fri.dk godttip.dk jvshoppen.dk lidtmere.dk lokalguide.dk mediapanelet.dk navne.dk rejseliv.dk spilop.dk
// 47 sporten.dk stiftenblog.dk sweetdeal.dk Joint venture sites jv.dk jobzonen.dk bilzonen.dk infomedia.dk BLM magasiner Frederiksberg Bornholm Ballerup Taastrup Randers Ringkøbing Kolding Holstebro Aabenraa Mobilsites m.aoa.dk m.aok.dk m.berlingske.dk m.bt.dk m.business.dk m.erhvervsbladet.dk m.jv.dk (50% ejet) m.sporten.dk m.stiften.dk Nyhedsbreve Amager Bladet - Nyt fra Redaktøren AOA Shopping AOA Weekend AOK Late Sale AOK Musik & Natteliv AOK Restaurant & café AOK Shopping AOK Teater AOK Weekend AOK, Vind med AOK Ballerup Bladet - Nyt fra Redaktøren Berlingske Mere Berlingske Nyhedsmagasin Berlingske.dk, Breaking News Berlingske.dk, Weekend Bilen bt.dk Breaking News bt.dk Eftermiddag bt.dk Kvinder bt.dk Morgen bt.dk Vi med Hund Business.dk Børsnyt Business.dk, Din Karriere Business.dk, Eftermiddag Business.dk, Medier & Reklame Business.dk, Morgen Business.dk, News Alert Business.dk, Tech & Mobil BusinessLiv Dagbladet Holstebro-Struer Update Dagbladet Ringkøbing-Skjern Update Dine Penge Dine Penge, Breaking News ErhvervsBladet.dk Eftermiddag ErhvervsBladet.dk Morgen EVB Klub Bygge og anlæg EVB Klub Energi og miljø EVB Klub Fokus på vækst EVB Klub Industri EVB Klub It og tele EVB Klub Iværksætteri EVB Klub Lov og ret EVB Klub Rådgivning og service EVB Klub Transport og logistik EVB Klub Underholdning og turisme Folkebladet Lemvig Update Frederiksberg Bladet - Nyt fra Redaktøren Frederiksværk Ugeavis - Nyt fra Redaktøren Fri.dk, Din Bolig Fri.dk, Weekend Haderslev Ugeavis - Nyt fra Redaktøren JydskeVestkysten Billund JydskeVestkysten Esbjerg JydskeVestkysten Haderslev JydskeVestkysten Kolding JydskeVestkysten Sønderborg JydskeVestkysten Tønder JydskeVestkysten Varde JydskeVestkysten Vejen JydskeVestkysten Aabenraa Kolding Ugeavis - Nyt fra Redaktøren LIDTmere Bogsalg LIDTmere Vin LIDTmere, Lidt Mere LIDTmere, Rejser Lokalbladet Ringsted - Nyt fra Redaktøren løbnu.dk Nyt fra Scanpix Randers Amtsavis Update Rejseliv - e-magasin Rejseliv - Nyhedsbrev Skala FM Sorø Avis - Nyt fra Redaktøren Spilop.dk - Månedligt Sporten.dk Breaking News Sporten.dk Cykling Sporten.dk Fodbold Sporten.dk Morgen stiften.dk update Sweetdeal.dk - Esbjerg Sweetdeal.dk - Kolding Sweetdeal.dk - København Sweetdeal.dk - Odense Sweetdeal.dk - Randers Sweetdeal.dk - Slagelse Sweetdeal.dk - Viborg Sweetdeal.dk - Aalborg Sweetdeal.dk - Århus Sønderborg Ugeavis - Nyt fra Redaktøren Ta med AOA Ta med AOK Taastrup - Nyt fra Redaktøren Ugeposten Helsinge - Nyt fra Redaktøren URBAN - PAYLOAD URBAN, Ta med URBAN URBAN, Vind med URBAN Vestegnen - Nyt fra Redaktøren Viborg Stifts Folkeblad Update Østerbro Avis - Nyt fra Redaktøren Aabenraa Ugeavis - Nyt fra Redaktøren Permissions AOA PM AOK PM BEM 3P E-Post PM Berlingske Media Email PM Berlingske Media E-Post PM Berlingske Nyhedsmagasin PM Berlingske.dk, Tilbud og Konkurrencer bt.dk PM Business.dk PM Dagbladet Holstebro-Struer PM Dagbladet Ringkøbing-Skjern PM ErhvervsBladet.dk PM Folkebladet Lemvig PM JydskeVestKysten PM LIDTmere PM Nyt fra Berlingske Lokalaviser Vest Nyt fra Berlingske Lokalaviser Øst Randers Amtsavis PM Rejseliv PM Spilop.dk PM Sporten.dk PM stiften.dk PM URBAN PM Viborg Stifts Folkeblad PM Web Tv kanaler amtsavisen.dk/webtv aok.dk/webtv berlingske.dk/webtv bt.dk/webtv business.dk/webtv dagbladet-holstebro-struer.dk/webtv dagbladetringskjern.dk/webtv folkebladetlemvig.dk/webtv fri.dk/webtv sporten.dk/webtv stiften.dk/webtv viborg-folkeblad.dk/webtv Digitale magasiner Rejseliv.dk/magasin Radio Radioviborg.dk (66%) Holstebro Favorit FM Viborg Favorit FM (66%) guld.fm (delvist) anr.dk (delvist) radioaura.dk (delvist) skala.fm (delvist) Pop.fm Widgets og mobile apps android berlingske.dk Nokia OvI aoa.dk aok.dk berlingske.dk bt.dk business.dk erhvervsbladet.dk sporten.dk iphone aoa.dk aok.dk business.dk CPH Guide Drømmeholdet.dk ipad business.dk
48 //
Berlingske Media A/S Pilestræde 34 1147 København K Telefon: +45 3375 7575 www.berlingskemedia.dk