Uddannelsesvejledning taber 40.000 unge

21. FEBRUAR 2002 3 UDDANNELSE Fra kommune til kommune er der kolossal forskel på, hvor stor en del af de unge der er i gang med en uddannelse. Den lille Thyholm kommune med kun 228 unge mellem 15 og 19 år har den højeste uddannelsesandel. København har flest unge og den laveste andel i uddannelse, se Danmarkskortet side 3 og tallene for alle 275 kommuner på: www.da.dk/presse. Uddannelsesvejledning taber 40.000 unge Uddannelsesvejledningen er hullet som en si: 40.000 unge mellem 15 og 19 år er ikke i gang med en uddannelse, selv om de kun har fuldført folkeskolen. En stor del af dem er aldrig kommet i gang med en ungdomsuddannelse, og endnu flere er faldet fra én uden at blive samlet op igen. Det viser en analyse af unges uddannelsesmønster, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget ud fra registersammenkørsler fra Danmarks Statistik. I årevis har det været et højt prioriteret politisk mål, at 95 af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og 95 begynder faktisk på én, men kun 81 fuldfører. Ansvaret - falder mellem 27 stole Ansvaret for fejlslagen vejledning og stort frafald er svært at placere. Faktisk falder det mellem mindst 27 forskellige stole eller institutioner, der alle har lidt af ansvaret for at vejlede de unge: Folkeskoler, privatskoler og efterskoler Thyholm i top, København i bund 15-19-årige i uddannelse Antal Andel, Thyholm 228 88 Kerteminde 545 88 Vallø 462 88 Top 5 Ramsø 531 87 Hals 650 87 -------------------------------------------------------- Løkken-Vrå 493 75 Løgstør 649 75 Frederecia 2.571 74 Bund 5 Aabybro 598 74 København 15.054 71 Kilde: Danmarks Statistik ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Mange unge på afveje ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas analyse viser, at 50.000 af de 15-19-årige ikke er i gang med en uddannelse. Over 40.000 har ikke fuldført en uddannelse efter folkeskolen, og andre 10.000 tager et eller flere sabbatår efter en gymnasieuddannelse. I alt 280.000 unge var pr. 1.1.2000 15-19 år, heriblandt knap 20.000 indvandrere og 7.000 efterkommere. En del unge indvandrere har kun været kort tid her, og andelen af unge i uddannelse er derfor beregnet ud fra den gruppe, der som minimum har fuldført folkeskolens 8. klasse. Uddannelsestilknytningen er målt pr. 1. oktober. Tallene for alle kommuner kan findes på www.da.dk under presse og baggrundsmateriale til Agenda. skal sikre, at unge begynder på uddannelser, der passer til dem, og efterfølgende skal de mange forskellige ungdomsuddannelser vejlede og fastholde eleverne. Går det alligevel galt, skal kommunernes ungdomsvejledninger samle dem op, der falder fra. Kommunerne har ansvaret for grundskolerne, amterne for gymnasierne, staten for erhvervsuddannelserne og kommunerne igen for ungdomsvejledningen til og med 19 år. Umiddelbart et fintmasket vejledningsnet, hvis ikke lige 40.000 unge faldt igennem maskerne. Problemet løser ikke sig selv, viser tallene. 25.000 af de 18-19-årige er uden for uddannelse - længe efter folkeskolen. Konsekvensen - forsinkelse eller frafald Når unge mister kontakten til uddannelsessystemet, er det i bedste fald en forsinkelse og fordyrelse af deres entré som UDDANNNELSE Unges uddannelsesaktivitet er meget forskellige landet over. Se danmarkskortet. Side 3 INTEGRATION Etnisk tilhørsforhold betyder mere for efterkommeres uddannelse end social arv. Side 4 EFTERUDDANNELSE Ældre medarbejdere efteruddannes i næsten samme grad som yngre medarbejdere. Side 5-6

21. FEBRUAR 2001 SIDE 2 færdiguddannede på arbejdsmarkedet. Risikoen for, at de falder helt fra og ikke får en uddannelse, vokser også betydeligt. Uddannelsesforsker Anders Holm fra Københavns Universitet, der har undersøgt unges veje til uddannelse, herunder vejledningens rolle, siger: Vejledningen er knyttet til institutionerne - og der er ikke ret meget imellem dem. Falder man ud, er sandsynligheden for at få en uddannelse meget mindre. Vejledning bryder ikke social arv Ingen eller for lidt vejledning er dog ikke hele problemet. Ifølge Anders Holm har unge, der får vejledning, heller ikke tilstrækkelig gavn af den: Vores undersøgelse (for AKF, red.) viste, at vejledningen ingen betydning har for unges uddannelse. Den hjælper dem ikke til at træffe bedre valg, og det burde den i langt højere grad, siger han. Helt afgørende er derimod unges sociale baggrund og skolefærdigheder: Det er ikke 40.000 tilfældige unge, der nu er uden for uddannelsessystemet. Det vil især være unge med en svag social baggrund og ringe skolefærdigheder. Det mønster er meget stærkt, og vi må konstatere, at vejledningen ikke har formået at ændre på det, siger Anders Holm. Tendensen til forsinkelse inden videre uddannelse er dog også stærk for de stærkere unge: 74 tager mindst ét sabbatår efter studenterhuen, og det mønster betyder, at yderligere 10.000 unge er uden for uddannelsessystemet. I alt er tallet altså 50.000 (se boks 1), hvoraf 29.000 er i beskæftigelse, 1.600 er arbejdsløse og 20.000 er uden for arbejdsstyrken. København på bunden Fra kommune til kommune svinger andelen af 15-19-årige, der ikke er i færd med en uddannelse, betydeligt. København, der huser 15.000 unge på 15 til 19 år, klarer sig dårligst. Kun godt 10.000 eller 71 af byens unge er i uddannelse, mens tallet i de bedste kommuner er helt oppe på 88 Baggrundsanalyser viser, at København har en lidt højere andel af 18- og 19-åri- ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A 27 deler ansvaret for vejledning Ifølge det seneste skøn fra RUE, Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, anvendes der årligt ca. 1 mia. kr. til at aflønne vejledere. Effekten af vejledningsindsatsen er meget dårligt belyst, men den seneste store undersøgelse, foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) i 1997, viste, at vejledningen ikke syntes at spille nogen rolle for dem, der faldt fra en ungdomsuddannelse, og at to ud af tre unge mente, at de slet ikke havde fået vejledning. En optælling viser, at hele 27 forskellige instanser og ordninger har et medansvar for vejledningen på forskellige trin og veje i uddannelsessystemet. 22 ordninger er regelregulerede, bl.a.: Skolevejledning i folkeskolen, ungdomsvejledning, studievejledning ved gymnasier, studenter- og hf-kurser, uddannelses- og erhvervsvejledning ved erhvervsskolerne, vejledning ved erhvervsgrunduddannelsen, vejledning ved arbejdsløshedskasserne, vejledning i henhold til lov om aktiv socialpolitik, uddannelses- og erhvervsvejledning af flygtninge og indvandrere i kommunerne, vejledning ved produktionsskoler og vejledning ved daghøjskoler. Derudover findes fem ordninger for vejledning ved frie grundskoler, vejledning ved efterskoler, vejledning ved folkehøjskoler, studievejledning ved videregående uddannelser og vejledning ved arbejdsmarkedsuddannelserne. Se mere på www.r-u-e.dk ge, der hyppigere end de yngre dropper uddannelsessystemet. Det er dog langt fra nok til at forklare sjokplaceringen. Uddannelsesborgmester i København, Per Bregengaard fra Enhedslisten, siger: København har mange familier uden tradition for uddannelse og har stor tiltrækning på såkaldt skæve unge. Derfor er det væsentligt at have et differentieret tilbud, for de skal selvfølgelig også samles op, siger han - og tilføjer: Alle unge, eller i hvert fald 95 af en årgang, bør være i et forløb, der har et uddannelsesmæssigt sigte. Vi er langt fra det mål, hvis kun 71 af de unge er i uddannelse nu, siger han. Han understreger dog samtidig, at et sådant forløb godt kan omfatte beskæftigelse i en periode undervejs, men at det er et problem, hvis unge hænger fast i flaskejob uden perspektiv. - fla

21. FEBRUAR 2001 SIDE 3 UDDANNELSE København er ringest, Thyholm bedst til at holde unge i uddannelse. Stor forskel på unges uddannelsesaktivitet Uddannelserne og vejledningen i landets 275 kommuner er ikke lige gode til at holde unge i uddannelserne for at mindske spildtid og frafald. I København er 71 af de 15-19-årige under uddannelse, mens tallet andre steder er oppe på 88 Andelen af unge i uddannelse Andel af 15-19- årige uden for uddannelse. 10,00-15,00 15,00-20,00 20,00-25,00 25,00-30,00 Løkken-Vrå Hirtshals Sindal Hjørring Skagen Sæby Frederikshavn er kun beregnet ud fra de unge, der minimum har en bestået 8. klasse fra folkeskolen bag sig, så et varierende antal nyankomne indvandrere ikke skævvrider tallene. Læs alle kommunetal på www.da.dk under presse. - fla Rønne Åkirkeby Brønderslev Læsø Pandrup Dronninglund Åbybro Brovst Hanstholm Fjerritslev Hørsholm Hals Allerød Thisted Aalborg Birkerød Nibe Sejlflod Løgstør Farum Søllerød Støvring Års Skørping Lyngby-Tårnbæk Morsø Værløse Sydthy Sundsøre Farsø Nørager Hadsund Gentofte Sallingsund Arden Gladsaxe Ålestrup Ballerup Herlev Mariager Ledøje-Smørum Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Møldrup Hobro Glostrup Albertslund Skive Rødovre Frederiksberg Nørhald København Purhus Tjele Rougsø Høje Tåstrup Brøndby Lemvig Randers Struer Vinderup Nørre Djurs Fjends Viborg Sønderhald Ishøj Vallensbæk Hvidovre Tårnby Bjerringbro Langå Dragør Holstebro Karup Hvorslev Midtdjurs Grenå Hadsten Rosenholm Greve Avlum-Haderup Kjellerup Rønde Ulfborg-Wemb Hinnerup Gjern Ebeltoft Trehøje Hammel Silkeborg Ringkøbing Ikast Galten Århus Herning Græsted-Gilleleje Videbæk Ry Hørning Them Helsinge Helsingør Holmsland Skanderborg Hundested Fredensborg-Humlebæk Skjern Nørre Snede Åskov Brædstrup Frederiksværk Hillerød Gedved Nykøbing-Rørvig Karlebo Odder Skævinge Brande Trundholm Jægerspris Egvad Tørring-Uldum Slangerup Give Horsens Samsø Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Grindsted Jelling Blåbjerg Hedensted Holbæk Skibby Ølgod BjergstedSvinninge Gundsø Bramsnæs Vejle Juelsminde Kalundborg Tornved Varde Blåvandshuk Egtved Børkop Hvidebæk Jernløse Lejre Roskilde Billund Hvalsø Helle Høng Tølløse Fredericia Ramsø Bogense Gørlev Brørup Otterup Dianalund Stenlille Solrød Esbjerg Holsted Lunderskov Bramming Vejen Middelfart Kerteminde Ringsted Skovbo Kolding Søndersø Munkebo Køge Nørre Åby Slagelse Sorø Fanø Vamdrup Ejby Odense Vallø Vissenbjerg Rødding Årup Langeskov Korsør Suså Christiansfeld Nyborg Hashøj Haslev Stevns Ribe Tommerup Ullerslev Fuglebjerg Årslev Rønnede Glamsbjerg Holmegård Gram Vojens Assens Fakse Næstved Haderslev Broby Ringe Ørbæk Skælskør Hårby Ryslinge Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Gudme Fåborg Egebjerg Præstø Bredebro Rødekro Åbenrå Vordingborg Løgumkloster Svendborg Langebæk Nordborg Tranekær Højer Lundtoft Møn Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Gråsten Sønderborg Rudkøbing Ravnsborg Ærøskøbing Nørre Alslev Sydals Bov Broager Marstal Nakskov Stubbekøbing Sydlangeland Højreby Maribo Sakskøbing Rudbjerg Nykøbing Falster Rødby Holeby Nysted Sydfalster Hasle Christiansø Allinge-Gudhjem Neksø

21. FEBRUAR 2001 SIDE 4 INTEGRATION 2. generationsindvandreres etniske tilhørsforhold er mere styrende for deres uddannelsesmønster end den sociale arv fra forældrene. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Etnisk tilhørsforhold afgør uddannelse Den sociale arv fra den etniske gruppe er betydeligt mere afgørende for 2. generationsindvandreres uddannelse end den sociale arv fra forældrene. Det påviser forskerne bag en ny undersøgelse af Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut udgiver med Centre for Research in Social Integration and Marginalization. Konklusionen bygger på en kompliceret beregning af en persons sandsynlighed for at få en faglig eller videregående uddannelse, hvis man teoretisk øgede uddannelsesniveauet hos enten forældrene eller personens etniske gruppe. Ifølge rapporten tager færre 2. generationsindvandrere en uddannelse end øvrige danskere: Kun 39 af de mandlige og 44 af kvindelige 2. generationsindvandrere har gennemført eller er i Ligeløn - et spørgsmål om valg A RBEJDSMARKEDS Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Ingen statistik kan vise årsagen til forskellen på mænds og kvinders lønninger. Men at der er en forskel, er hævet over enhver tvivl. Forskellen kommer af, at mænd og kvinder vælger forskellige uddannelser og karriereforløb, hvilket giver et kønsopdelt arbejdsmarked. Det er det egentlige problem. Arbejdsgiverne ønsker ikke, at kvinder fortrinsvis sigter mod beskæftigelse i den offentlige sektor, mens mændene retter blikket mod det private erhvervsliv. Kønsopdelingen medfører nemlig et mindre fleksibelt arbejdsmarked. Forskellige job giver forskellig løn. Og med et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, så vil mænd og kvinder have forskellige lønninger. Så simpelt er det. Blandt arbejdere er forskellen mellem mænd og kvinder 15, mens den blandt funktionærer er på 26 på det private arbejdsmarked. Langt størstedelen af forskellen er målbar og kan tilskrives uddannelse, jobfunktion, ansvar m.m. Tilbage er kun en forskel på 3 til 4, der ikke lader sig forklare ren statistisk. Ifølge gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, selv om de har levet hele deres liv i Danmark. De fleste 2. generationsindvandrere er dog stadig for unge til at begynde på en uddannelse. Blandt øvrige 18-30-årige danskere er det 58 af mændene og 50 af kvinderne, der er i gang med eller har gennemført en tilsvarende uddannelse. Dårlig uddannelse giver arbejdsløshed Ifølge rapportens forfattere, der blandt andre tæller den tidligere økonomiske vismand, Nina Smith, betyder den lave uddannelsesfrekvens, at efterkommerne klarer sig væsentligt dårligere på arbejdsmarkedet end øvrige unge danskere. Arbejdsløsheden er to og en halv gang højere for mandlige 2. generationsindvandrere og dobbelt så høj for kvindelige end for den øvrige danske ungdom. - lil DA s analyser dækker den over individuelle forhold som efteruddannelse, fleksibilitet o.l. En seriøs debat om det kønsopdelte arbejdsmarked forudsætter ikke, at hver enkelt virksomhed tvinges til at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Det er meningsløst papirarbejde. Til gengæld kunne det give mening, at arbejdsmarkedets parter undersøgte, hvordan løndannelsen sker. Det perspektiv ville give en brugbar viden om det kønsopdelte arbejdsmarked og betydningen for aflønningen af mænd og kvinder. Arbejdsgiverne skal betale lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi. Men det betyder ikke, at arbejdsgiverne ikke må honorere medarbejdere, der f.eks. arbejder mere end de kolleger, der træffer andre valg. Så skal mænd og kvinder tjene det samme, må mænd og kvinder i gennemsnit lave det samme og i samme omfang. Det forudsætter, at unge ændrer deres valg af uddannelse og karriere i øvrigt, ligesom man i den enkelte familie må være sine prioriteringer bevidst.

21. FEBRUAR 2001 SIDE 5 EFTERUDDANNELSE Danske seniorer bliver efteruddannet mest på jobbet i sammenligning med andre lande, men aktiviteten falder markant, når de nærmer sig efterlønsalderen. Ældre bliver efteruddannet på jobbet Så meget efteruddannelse får de ældre Erhvervsrettet efteruddannelse i Norden og IALS, i procent. 70 60 50 40 30 20 10 25-35 år 36-45 år 46-55 år 56-60 år 0 Danmark Norge Finland IALS Note: IALS-landene dækker ud over Norden over Australien, Belgien, Canada, Chile, Tjekkiet, Ungarn, Irland, Italien, Holland, New Zealand, Polen, Portugal, Slovenien, Schweiz, UK og USA. Grunden til, at Sverige ikke er med, er, at Sverige ikke er blevet stillet spørgsmål vedr. erhvervsrettet efteruddannelse i en form, der muliggør sammenligninger. Kilde: Nordisk Ministerråd 2001. Danske ældre bliver efteruddannet på et niveau, der nærmer sig de unges. Aktiviteten falder dog, når de ældre nærmer sig efterlønsalderen. Uddannelsesaktiviteten for de 46 til 55 årige er desuden den højeste i Norden og mere end 20 procentpoint højere end IALS. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Nysgerrige sind Nordisk Ministerråds undersøgelse er samlet i bogen Nyfikna sinnen og baseret på data fra OECD s læse- og skriveundersøgelse IALS, International Adult Literacy Survey, der blev gennemført i perioden 1994 til 1998. De danske tal, der indgår i undersøgelsen, er fra 1998 og stammer fra godt 3.000 svar fra et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-65 år. De særkørsler, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har fået foretaget, fokuserer særligt på de beskæftigedes erhvervsrettede efteruddannelsesaktivitet, når de nærmer sig efterlønsalderen. Tallene omfatter både den offentlige og private sektor. Formålet med Nordisk Ministerråds undersøgelse er at kortlægge status for og omfanget af voksenuddannelse i de nordiske lande i sammenligning med udvalgte OECD-lande. Ældre medarbejdere får næsten lige så meget efteruddannelse på arbejdspladsen som deres yngre kolleger. Det viser en række særkørsler, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har fået foretaget på baggrund af en undersøgelse fra Nordisk Ministerråd om voksnes deltagelse i efteruddannelse. Undersøgelsen giver for første gang et samlet overblik over seniorernes erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter i Norden og 16 udvalgte OECD-lande. Resultatet viser, at danske arbejdspladser er de flittigste i både Norden og de øvrige OECD-lande til at efteruddanne deres ældre medarbejdere. Undersøgelsen bekræfter altså ikke myten om, at virksomhederne kun satser på de yngre medarbejdere og overser de ældre. De yngre medarbejdere får godt nok en lidt større bid af efteruddannelseskagen, men de ældre følger godt med et langt stykke ad vejen. Imidlertid falder uddannelsesaktiviteten kraftigt, når seniorerne nærmer sig efterlønsalderen. Det er et overraskende resultat og positivt, at de ældre bliver efteruddannet i det omfang, som undersøgelsen viser, siger Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og medforfatter til undersøgelsen. Seniorer følger godt med Ser man på den aldersmæssigt store midtergruppe på arbejdsmarkedet, havde næsten seks ud af 10 beskæftigede i alderen 25 til 45 år deltaget i en eller anden form for erhvervsrettet efteruddannelse i 1998. Det er nordisk rekord og over 20 procentpoint højere end gennemsnittet for OECD-landene i undersøgelsen. Virksomhederne lader imidlertid ikke deres ældre medarbejdere meget tilbage at ønske. Mere end halvdelen af medarbejderne i aldersgruppen 46 til 55 år havde i 1998 deltaget i erhvervsrettet efteruddannelse. Dermed er Danmark det land, der efteruddanner seniorerne mest og i et omfang, der nærmer sig de unges. Jeg havde klart forventet et kraftigere fald i uddannelsesaktiviteterne med alderen. Det høje aktivitetsniveau kan jo kun skyldes, at virksomhederne anser det for nødvendigt at efteruddanne den arbejds-

21. FEBRUAR 2001 SIDE 6 Efterlønsfaldet Efteruddannelsesaktivitet i DK, 50 40 30 20 10 0 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 År Note: Opdelt på enkelte år er der tale om små observationer. Det kan forklare de markante udsving i figuren. Kilde: Nordisk Ministerråd, 2001. Figuren viser en tydelig tendens til fald i efteruddannelsesaktiviteterne i årene op til efterlønsalderen og årene derefter. kraft, de har, siger forskningsleder Torben Pilegaard Jensen. Efterløn fremtvinger aktivitetsfald På trods af, at seniorerne får meget efteruddannelse, dykker deres uddannelsesaktivitet kraftigt, når de nærmer sig efterlønsalderen på 60 år. Knap 40 af seniorerne mellem 56 og 60 år havde modtaget efteruddannelse på undersøgelsestidspunktet. Tallet dækker imidlertid over et fald fra 43 blandt de 56-årige til 25 blandt de 60-årige. Faldet i uddannelsesaktiviteten forstærkes efter de 60 år (se figur). Faldet må hænge sammen med, at virksomhederne ikke ønsker at investere i medarbejdere, der nærmer sig tilbagetrækningsalderen - og at medarbejdernes motivation for at uddanne sig, når de nærmer sig tidspunktet, hvor de kan trække sig tilbage, aftager, siger Torben Pilegaard Jensen. Dermed er der altså flere forhold, der peger i retning af, at tidspunktet for tilbagetrækning påvirker seniorernes efteruddannelsesaktiviteter. Uddannelsesbaggrund spiller ind Uddannelsesbaggrunden har også stor betydning for, hvor meget efteruddannelse man får, vurderer Torben Pilegaard Jensen. Ifølge undersøgelsen havde sammenlagt hver tredje beskæftiget med en kort uddannelse i alderen 25-65 år modtaget efteruddannelse på undersøgelsestidspunktet. Blandt de beskæftigede med en videregående uddannelse var det derimod syv ud af 10, der havde fået efteruddannelse. Nøjagtig samme fordeling viser sig, når man ser på aldersgruppen 46 til 55 år. Tendensen til, at uddannelsesaktiviteten falder, når seniorerne nærmer sig efterlønsalderen, viser sig både for kortuddannede og medarbejdere med en videregående uddannelse. For såvel de kortuddannede som for dem med en videregående uddannelse er den samlede erhvervsrettede efteruddannelsesaktivitet højest i Danmark i forhold til resten af Norden og OECD. Når Danmark klarer sig så godt i en international sammenligning af ældres efteruddannelse, hænger det ifølge Torben Pilegaard Jensen bl.a. sammen med det offentliges engagement og medfinansiering af efteruddannelsesaktiviteterne. Derudover er forklaringen nok, at Danmark og de øvrige nordiske lande har et veludbygget efteruddannelsessystem og en årelang tradition for voksenuddannelse, siger Torben Pilegaard Jensen. - anl

21. FEBRUAR 2001 SIDE 7 NOTA BENE Høj ledighed for unge i EU Arbejdsløsheden blandt unge i EU er betydeligt højere end i USA og Japan. I oktober 2001 var arbejdsløsheden blandt unge i EU på 7,7, mens USA og Japan oplevede en arbejdsløshed for unge på godt 5 Det viser en arbejdsløshedsoversigt over EU fra 2001 fra Kommissionen. Der er dog tale om et fald i arbejdsløsheden blandt unge i EU i forhold til 2000. ATP får ret til at opkræve fra private ATP skal kunne opkræve bidrag fra private arbejdsgivere til finansiering af blandt andet ATP-bidraget for personer på overførselsindkomster. Det er indholdet af et nyt lovforslag, der fremsættes, fordi kompensationsbeløbet nu ikke længere dækker udgiftsniveauet til ATP til ledige med flere. Hidtil har arbejdsgiverne fået en kompensation, der opvejede de lovpligtige finansieringsbidrag. Behov for sproglig opgradering i EU 10-20 af EU-borgerne skønnes at læse og skrive så dårligt, at de har svært ved at fungere i dagligdagen. Vurderingen stammer fra en betænkning fra EU- Parlamentet, hvori behovet for at styrke EU-borgernes sproglige færdigheder understreges. Ellers kan målet fra Lissabontopmødet om at blive den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden ikke nås, hedder det i rapporten. 9 færre på VUC end i 2000 VUC-kurserne oplever et stort fald i antallet af kursister, viser tal fra Danmarks Statistik. Fra skoleåret 1999/2000 er antallet af kursister faldet med 9 til i alt godt 92.000 i 2000/2001. Det er det laveste antal studerende siden 1991. 20 mio. job skal skabes i EU EU skal i de kommende år skabe 20 mio. job, heraf 11-12 mio. til kvinder og 5 mio. til ældre medarbejdere. Ellers når EU ikke målet fra topmøderne i Lissabon og Stockholm om fuld beskæftigelse i EU i 2010. Det er konklusionen i en ny rapport fra EU-Kommissionen, der lægger op til, at målet skal nås ved at styrke EU-borgernes økonomiske incitamenter til at arbejde og øge indsatsen på uddannelsesområdet. Skarp kritik af tysk AF-system AF-systemet i Tyskland kritiseres skarpt for utroværdighed og ineffektivitet. Der er ansat 90.000 personer i AF i Tyskland, men kun knap 10 af dem beskæftiger sig med at formidle arbejde til ledige, viser en undersøgelse fra den tyske rigsrevision. Den tyske opposition kræver nu en reform af AF med vægt på øget liberalisering, decentralisering og effektivitet.