Beretning fra Hovedbestyrelsen 2009



Relaterede dokumenter
Dagsorden for generalforsamling i Nexø og Omegns Museumsforening. Formandens beretning.

DAGSORDEN. Det Maritime Råd. Møde nr. 4

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

NØRRESUNDBY SEJLKLUB Mellem Broerne 4, 9400 Nørresundby Tlf

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Generalforsamling i VBK

Traditionen for Sankt Hans bål vil blive videreført af Vedbæk Havn, og afholdes i år d. 23. juni, med forventet båltale ca. kl. 21.

Hou Fritidssejler Klub 25 års jubilæum 3. juni 2012.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

Vi har i år haft en fantastisk sommer med masser af sol og dejligt sejlervejr, hvilket rigtig mange af vores medlemmer har haft glæde af.

Generalforsamling

NØRRESUNDBY SEJLKLUB Mellem Broerne 4, 9400 Nørresundby Tlf

Kære beboere, pårørende og personale

Så skal der arbejdes...

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Formanden har ordet Nytårshilsen 2018

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Møde i Bestyrelsen:

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Afstemning for alle husstande i Visse Egnsplanvej og Visse

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben.

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

Rungsted Havn Efterår ,2N 12 33,2E. Optagning og søsætning

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Mandagspigerne afholder ordinær generalforsamling

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Randers Bridgeklub af Klubnyt Læs om: Turneringsprogram Generalforsamling 2017 Kontingent/Betaling Formanden har ordet Referat 2016

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept kl. 14

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN SØVANGSPARKEN

Referat bestyrelsesmøde i Kragenæs Sejlklub mandag den 16. juni 2014 kl i klubhuset.

Gladsaxe Film- & Videoklub Program

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

Transkript:

Beretning fra Hovedbestyrelsen 2009 Helsingør Amatør Sejlklub Siden 1969, hvor det blev besluttet, at Helsingør Amatør Klub skulle deles, har den bestået af en Motorbåds- og en Sejlerafdeling med egen økonomi, egne medlemmer og vedtægter, men med en fælles Hovedafdelingen med styrende love, der skulle eje klubhuset, beddingen og værkstedet. I 1979 fik vi nyt klubhus, efter nogle år med livlig diskussion om hvorvidt afdelingerne skulle ha hvert sit klubhus og om hvor det skulle placeres. Først efter vedtagelse af nye Love og krav fra kommunen om enighed kom det op at stå. Det er nu 30 år siden, det er 40 år siden klubben blev delt og det er 75 år siden klubben blev stiftet, den 7. August 1934. Det er mange runde fødselsdage på en gang. De 40 år med de selvstændige afdelinger har haft meget svingende forløb. Afdelingerne har ikke altid haft samme opfattelse af, hvordan samarbejdet skulle køre og der har gennem årene været mange gnidninger. Derfor besluttede de 2 formænd efter sidste generalforsamling, at holde jævnlige formandsmøder for at afklare eventuelle uoverensstemmelser inden de skulle drøftes i Hovedbestyrelsen, og det har afspejlet sig i det gode samarbejde der har været i denne periode. På et af disse tidlige formandsmøder tog vi den mangeårige diskussion op om hvorvidt klubbens struktur med en sejlerafdeling og en motorbådsafdeling var rigtig, Emnet blev efterfølgende diskuteret i hovedbestyrelsen og vi kom frem til følgende fælles bemærkning til denne beretning som med ens ordlyd læses op af formændene. En håndsoprækning kan foretages under eventuelt, da det ikke er en beslutning, men kun et fingerpeg på hvordan vi skal gå videre og i hvilken retning. En af grundene til at tage spørgsmålet op nu, er også på grund af den nye Havneplan der måske kan give muligheder for at få klubhuset til at indgå i et større projekt i forbindelse med moderniseringen af havnens landarealer og mulighederne for at få et større søsportscenter sammen med andre klubhuse og restauranter. Hovedbestyrelsen kan ikke forpasse dette tidspunkt,

hvis der kan komme en løsning på de større og større vedligeholdelsesproblemer og udgifter til reparation, vi kommer til at stå overfor (den dalende vilje til at udføre frivilligt arbejde gør det nok umuligt at gennemføre vedligeholdelsen som frivilligt klubarbejde i større omfang). Der er enighed i Hovedbestyrelsen om, at skal en adskillelse finde sted, så er det kun hvis begge afdelinger er enige. Det skal bemærkes at samarbejdet mellem afdelingerne i øjeblikket går rigtig godt, så det er ikke den nuværende situation, men mere historien der er årsag til at spørgsmålet tages op. Det blev besluttet at fremkomme med følgende 3 (4) senarier. 1. Klubstrukturen forbliver som den er. 2. Klubberne adskilles i 2 selvstændige afdelinger, med hver deres navn. Fællesformuen deles og der etableres 2 adskilte klubhuse. Hvem der skal overtage klubhuset, (hvis det skal bevares) er der ikke taget stilling til, da det meget afhænger af mulighederne for at få et eller flere nybyggede. 3. Klubberne slås sammen til én klub, med fælles bestyrelse, formue og klubhus. 4. Klubberne forbliver under samme Hovedbestyrelse, men der etableres 2 selvstændige klubhuse, uden økonomisk afhængighed. Klubberne beholder samme navn, der kan samarbejdes omkring fælles interesser og arrangementer. Nye forpagtere Nogle dage efter Hovedbestyrelsen var sammensat indsendte Claus Brunstad sin opsigelse af forpagtningskontrakten på Kronborg Havbad til udgangen af august. Efter annoncering havde vi samtaler med ansøgerne og en enig bestyrelse besluttede at give de nuværende forpagtere Hanne og Henrik Pagh aftalen som løber de næste 5 år. Vi er glade for at konstatere at valget har været rigtigt, gæsterne er igen begyndt at strømme til i Havbadet, meget takket være en god menu med fornuftige priser, venlig betjening, en ny tidssvarende og lys indretning og ikke mindst et værtspar der brænder for sagen. Desuden får alle klubmedlemmer 10% s rabat på regningen ved at fremvise medlemskort.

Der har været en del oprydning efter den tidligere forpagter, men det skulle nu være bragt i orden, så vi ikke risikere at få sure smilies. I august erfarede vi at Christian Olsen og Sønner har mistet deres alkoholbevilling, så vi var nødsaget til at sige kontrakten op med meget kort varsel. Vi diskuterede så i Hovedbestyrelse hvad vi ville med klublokalet og blev enige om at det nok var det bedste at få ført den gode ånd fra Havbadet med op på 1. Sal, det ville så give muligheder for at få mad og et lidt større udbud en vi har været vant til. Vi spurgte Hanne og Henrik om de kunne tænke sig at overtage og måske således at de uden for vor åbningstid, at kunne benytte lokalet til selskaber, det ville de gerne, men på den betingelse, at de lige måtte få overstået julefrokosterne og falde til i de nye omgivelser. D. 1. januar overtog de så baren i en prøveperiode frem til 1. September i år, hvor vi skal tage aftalen op igen. Den nuværende aftale er, at klubhuset skal være åbent 11.00-21.00 hverdage og 11.00 17.00 lørdag og søndag, dog behøver der kun at være bemandet fra kl. 15.00 på hverdage, men vi kan gå ned i havbadet og købe til klubpriser. Beddingen Beddingen er blevet undersøgt undervandet for at se omfanget af en eventuel renovation af konstruktionen, det negative resultatet af denne undersøgelse medfører at HB ikke mener det er rentabelt at bruge ca. 200.000 kr. på at sætte anlægget i stand, dette set i lyset af Havnens planner om at investere i ny optagningskran og -anlæg på søndre mole. Anlægget forventes at stå klart efteråret 2010. Beddingen vil herefter ikke blive vedligeholdt af klubben. Nyt varmeanlæg I 2008 er der blevet lagt fjernvarme ind og det gamle gasfyr er blevet erstattet af nyt anlæg, ligeledes er der blevet installeret ny regulering af varmen til bygningerne. Kommunen havde i 2008 en kampagne med gratis fremføring af fjernvarmeledningerne, hvilket gav HB en besparelse på 36.000 kr. Det forventes at investeringen hurtigt vil blive sparet hjem igen, ligesom varmeforsyningen vil blive mere stabil.

Vedligeholdelse af huset Til vores arbejdsdag mødte der desværre ikke mange op, men vi nåede alligevel at få malet alt hvide træværk i stueetagen, der året før var blevet grundet. Bestyrelsen skal på denne baggrund opforde medlemmer til at møde frem og give en hjælpende hånd på arbejdsdagen i år. Der er ved at blive udarbejdet en vedligeholdelsesplan, og et projekt vedrørende Klubhusets indretning, hvor klubbens medlemmer og andre kloge hoveder kan komme med gode ideer til hvordan et fremtidigt klublokale skal indrettes for at gøre det til et attraktivt sted for alle medlemmer. Skal klubhuset bevares er vi nød til at gå i gang med en større vedligeholdelse, en del af vinduerne er ved at være rådne, taget synger på sidste vers, og trædækket rundt om bygningen er snart farligt at gå på. Desuden trænger huset også meget til en gang maling. Vi håber meget at medlemmerne vil give en hånd med, når vi får udarbejdet en plan for arbejdet. Havnefornyelsen Det er nu vedtaget i Byrådet, at havnen skal udvides og landarealerne renoveres, der skal etableres en havne promenade og meget andet, men finansieringen er ikke på plads og detailplanlægningen ikke startet endnu, så vi skal nok en del år frem i tiden før vi kan se resultater, i mellemtiden fortsætter renoveringen af de eksisterende broer og etablering af Tally-Key standere på broerne. Havnen har i samarbejde med Teknik- og Forsyningsudvalget og De rådgivende Brugerudvalg udarbejdet en Miljø- og sikkerhedspolitik, med henblik på at blive en af Danmarks mest sikre og miljørigtige lystbådehavne. Der findes opslag og foldere på havnekontoret og i klubhuset. Ny bådophaler, kran og bådstativer Havnen har desuden planer om at anskaffe ensartede og stabelbare bådvugger, som alle brugere fremover skal anvende. Hvordan dette skal gennemføres er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, men HB må meget anbefale medlemmerne ikke at investere i nye bådstativer før man har forhørt sig på havnekontoret.

Andre aktiviteter Der har været afholdt standerhejsning og standernedhaling med den sædvanlig servering efter og der var pænt fremmøde, som sædvanlig er det sejler formanden der taler om foråret og motorbåds formanden der taler om efteråret. Der har været juletræs fest for børn og andre barnlige sjæle, hvor julemanden aflægger klubben et besøg ankommende fra vandet. Nytårsaftensdag afholdt vi nytårskur, med taler og de sædvanlige slag på klokken, samt kransekage. Aktivitetsudvalget har stået for en del vellykkede arrangementer i løbet af vinteren. Her kan nævnes et fantastisk foredrag med Stefan Rasmussen piloten der nødlandede. Martha aften hvor klubbens medlemmer havde en fornøjelig aften i selskab med alle de kendte danske skuespillere fra 60érne efter fællesspisning. Der er arrangeret bustur til bådudstillingen i Fredericia, som i år måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger. Der har været månedlige spiseaftener, hvor Kronborg Havbad har serveret gode retter til rimelige penge. Igen i år har JK marine afholdt motorkursus med stort fremmøde. Der lyde en stor tak til Aktivitetsudvalget med Poul Vinding, Hanne Werner og Kurt Pedersen for deres store arbejde. Søredningen I løbet af sæsonen har vi også haft et par møder med Søredningen og der er kommet orientering om deres aktiviteter i vore Nyhedsbrev.