Nepal - Tibet. Kulturrejse. Rundrejse i det buddhistiske Nepal og Tibet. 20 dage 10. - 29. oktober 2011



Relaterede dokumenter
UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Tibet: Over alle bjerge til Lhasa

Bhutan. Kulturrejse. Rundrejse i det buddhistiske Bhutan med Nepal. 18 dage 24. september oktober 2014

Bhutan. Kulturrejse. Rundrejse i det buddhistiske Bhutan med Nepal. 24. september oktober 2014

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Det bedste af Kina & Tibet

YOGAREJSE I NEPAL Eventyrlig Yoga- og Mindfulnessrejse til Nepal - 9 dage med yogainstruktør Pernille Kristensen

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

ANTON REJSER BEIJING JANUAR 2010

Kort oversigt over Tibets historie

I Buddhas fodspor. Pilgrimsrejse 2018

Pigetur til Nepal Legendariske Kathmandu er ikke længere væk end en pigetur på 9 dage.

Pigetur til Nepal Legendariske Kathmandu er ikke længere væk end en pigetur på 9 dage.

8 dages cykelferie i Cuba

En åndelig guidet tur for åbning af hjertet og frigørelse af sindet.

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Beijing, den transsibiriske jernbane og rundtur i Mongoliet

HIMALAYAS HORISONTER

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

NEPAL - UPPER MUSTANG TREK, 19 DAGE

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

HIMALAYAS HORISONTER

a) Den tredje Dalai lama, b) Atisha og c) Lama Tsonghapa

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

NEPAL BAG FACADEN. 12 dage med Nepalekspert Rikke Former, arkæolog og cand. mag. i Sydasienstudier

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

YOGA- OG MINDFULNESSREJSE

YOGARETREAT I THAILAND Skøn yoga- og Mindfulnessrejse til Thailand - 9 dage med yogainstruktør Pernille Kristensen

PROGRAM. Om huset, vi skal bo i. Impressionismen. Forplejning. Vandring. 1. dag

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

GOLF i Italien. UNIK GOLFFERIE i ITALIEN. - begrænset antal pladser

Velkommen til Ballumhus!

ILLUSTRERET REJSEDAGBOG - SRI LANKA

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Meditationsrejse til Sydindien den januar 2019

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Ankomst til Hjerternes Dal

Polens prægtige bjerge

Polens prægtige bjerge

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

En rejse ind i det allerhelligste af dig selv #Skønne Samos

Bestigning af Mera Peak, 19 dage

Prag - André Rieu. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

Erhvervsdelegation til Kina med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune Den april 2011

VI VIL GERNE MØDES MED DIG

Tag med til Warszawa i efterårsferien Busrejse i perioden oktober 2014

IRLAND. Påsken En rejse for danske naturinteresserede!

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Moskva - Ekaterinburg - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude 12 Dage / 11 Nætter

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

NEPAL - ISLAND PEAK VIA EVEREST BASE CAMP

Stockholm - Storby og skærgård

Schweiz - fra sin smukkeste side

Makedonien - kultur og vandring Flotte nationalparker

Det bedste af Kina 01. november 11. november dage/ 9 nætter

Her er dit livs eventyr med din landevejsracer. Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater, altså om de tør!

Alle kan deltage i kurset! Både begyndere, øvede og erfarne malere er meget velkomne. Der vil være tid til individuel hjælp og vejledning.

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

Uganda Fly-In Gorilla Trekking

Den store Himalaya tur 2017

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Tanzanias sydlige højdepunkter

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Den buddhistiske tilflugt

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Malerejse Færøerne. 26. juni 2. juli. Kære kunstinteresserede - kære venner

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

Tanzanias nordlige højdepunkter

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Yoga. og 1001 Nats eventyr. - Yoga- og Mindfulnessrejse til Udaipur, Nordindien. AFREJSE : Efterårsferien d oktober dage DKK 14.

Burma - cykelferie i Myanmar

Malerejse. til eventyrlige Udaipur. - Med kunstmaler Charlotte Farup Ohrt og dansk ekspertrejseleder

Nyd en helt fantastisk rundrejse. Sri Lanks Højdepunkter Det bedste af Vietnam Rundrejse i Thailand

Stilling Sogns - Sognerejse til Armenien 2012: Program 1. Periode: 15. maj til 23. maj.

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Nepal - Homestay og landsbyudvikling

Side 1. Flyv ikke højt. historien om ikaros.

Thailand helt i nord. En rejsebeskrivelse fra Rejsecenter Djursland

Tibet. Over alle bjerge til Lhasa. Telefon Kultureventyr tværs gennem Himalaya fra Lhasa til Kathmandu

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

På påskebesøg i Kairos Skraldeby

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Transkript:

Kulturrejse Nepal - Tibet Eventyrlig rejse på verdens tag ved foden af Mt. Everest Det tibetanske liv som det leves i og udenfor klostrene Katmandus heksekedel af fremmedartede livsudtryk Bjergtagende naturoplevelser Seks foredrag på rejsen af førende dansk tibetolog Anne Burchardi 20 dage 10. - 29. oktober 2011 Carsten Cramon Gyden 5 8740 Brædstrup tel.: 7575 2010 carsten@cramon.dk www.cc5.dk

Indledning Menneskers længsel efter lykke, opfyldelse og kærlighed er det, der får kulturer til at opstå og udfolde sig. Fremmede kulturer vækker vores opmærksomhed, så vi udover de nye impulser klarere kan se vores egen kulturs nuancer - og måske få kastet lys ind i tidligere dunkle og ubevidste områder. På denne unikke rejse ind i den buddhistiske kulturs helt centrale områder i Tibet og Nepal har vi mulighed for at lade os bevæge af og opleve buddhismens måde at præge det menneskelige sind og sanser. Herigennem kan man opleve en væsensforskellig anden måde at erkende sig selv, de andre, omverdenen og det guddommelige på. Vores rejse udforsker det tibetanske kulturområde både i det 50 år gamle eksilsamfund i Nepal og i de centrale og vestlige dele af Tibet. Som en vigtig ledsager på rejsen vil naturen med den storslåede og gavmilde formsprog følge os og give os en dybere forståelse af naturens betydning i den buddhistiske praksis. Rejsen starter i Nepal, hvor vi oplever atmosfæren omkring de to vigtigste buddhistiske helligdomme, Bodhanath og Swayambhu stupaerne. Vi besøger tibetanske buddhistiske klostre her og ser, hvordan de fungerer i eksil. I Nepal vil vi også beskæftige os med den allesteds nærværende hinduistiske kultur. Efter det fascinerende ophold i Kathmandu flyver vi forbi Mount Everest og lander i nærheden af Yarlung distriktet i det centrale Tibet. Det var her buddhismen først slog rod, hvor kongerne boede, og hvor de første templer blev opført. Den gamle shamanistiske religion blev her indlemmet i buddhismen, som i Tibet dermed fik sin helt egen fremtrædelsesform. Højden, de fremmedartede lyde, lugte og den anderledes mad vil gøre at sindet langsomt smelter ud i den fremmede kultur, og vi begynder at forstå omgivelserne på et dybere plan. Vi skal bo midt i dette område, hvor den tynde luft gør os modtagelige for fortidens aftryk i den fysiske og psykiske atmosfære. Vi skal besøge borge, templer og klostre, betragte udformningerne af de gamle bygningsværker og kunstskatte samt dvæle i sansninger og forestillinger om, hvordan livet dengang kan have været her, hvor forestillingerne om livet, døden og genfødslen overalt er til stede i kunsten. En gammel kultur som på mange måder er forblevet urørt i over tusind år, - og hvis forbliven og stabilitet efterhånden er truet af den kine-

Indledning I Tibet er vi de første seks dage i Lhasa, hvor vi i byen og dens omegne besøger de imponerende kulturmonumenter fra Tibets storhedstid. Lhasa er bygget op omkring Jokhang templet og fik senere Dalai Lamaernes Potalapalads som vartegn. Efter opholdet i Lhasa kører vi mod sydvest og ser undervejs byerne Gyantse, Shigatse og Shelkar med deres unikke klostre. I det storslåede månelandskab betragtes Himalayakæden fra nordsiden. Vi besøger Dzarong pu klostret i Mount Everest-området samt selve Everest Base-camp. Herefter forlader vi den tibetanske højslette og oplever den forbløffende landskabsmæssige forandring, når turen går nedad gennem den frodige nepalesiske jungle til rejsens endemål, Kathmandu.

Dag 1 + 2 Sidst på eftermiddagen flyver vi fra København Lufthavn med Qatar Airlines. Efter en kort mellemlanding i Qatars hovedstad Doha flyver vi videre til Kathmandu, hvor vi ankommer næste morgen. Kathmandu er 4 timer og 45 min foran os Vel ankommet til Kathmandus lufthavn kører vi til vores hotel for de næste 7 overnatninger. Vi tager det med ro den første dag efter den lange rejse, men sidst på eftermiddagen mødes vi i hotellets foredragssal. Her vil vi starte med en præsentationsrunde, hvorefter Anne Burchardi vil starte sin foredragsserie på rejsen med et foredrag som giver en kort introduktion til Nepals historie, fællestræk og forskelle mellem hinduisme og buddhisme samt det unikke newari samfund. Overnatning Kathmandu 1304 m.o.h.

Dag 3 Idag skal vi besøge byerne Bungamati, Khokana og Patan i Kathmandudalen. Bungamati og Khokana landsbyerne er klassiske newari samfund fra det 16. årh. Her står tiden stille. De udgør dele af Lalitpur-distriktet. Lalitpur er det gamle navn for Patan, som menes at være grundlagt i det tredje århundrede før vor tid, under det såkaldte Kirat dynasti. I det sydende liv i Patan oplever vi de fire smukke stupaer i byens fire retninger. De siges at være opført af Kong Ashoka(2. årh. f. Kr.), den berømte indiske konge som bidrog væsentligt til spredningen af buddhismen i Indien. Vi finder et væld af buddhistiske og hinduistiske templer i Patan som også huser de dygtigste håndværkere, træskærere, sølv- og guldsmede samt statuemagere o.s.v. Godt mætte af indtryk fra dette fremmedartede land sætter vi os først på aftenen til rette i hotellets foredragssal for at få mere styr på alle vore indtryk. Anne vil i det andet foredrag specielt komme ind på de hinduistiske helligdomme Pashupatitemplet og Dakshinkalitemplet samt de buddhistiske pilgrimssteder Boudhanathstupaen, Pharpings buddhistiske hule og Pullahari klostret. Overnatning Kathmandu 1304 m.o.h.

Dag 4 I dag besøges Pashupatinath templet, Boudhanath stupaen og Pullahari klosteret. En dag hvor vi har mulighed for at opleve forskelle og ligheder mellem den hinduistiske og buddhistiske vej. Pashupatinath templet er det vigtigste hindutempel i Nepal og samtidig et af de vigtigste hindutempler i det hele taget, hvilket tiltrækker mange pilgrimme og hellige sadhuer fra Indien. Ved Bagmati flodens bredder foretages de sidste dødsritualer hvorefter afdøde hinduer brændes her ligesom i Varanasi ved Ganges floden. Boudhanath stupa er den største stupa i Nepal og en af de største i verden. Den dateres til d.6. årh., men dens nuværende udformning stammer sandsynligvis fra det 14. årh. Stupaen udgør et vigtigt spirituelt centrum for Nepals buddhister, i særdeleshed tibetanerne som er flygtet fra Tibet til Nepal i løbet af de sidste 50 år. I området omkring stupaen findes mange tibetansk buddhistiske klostre. Pullahari klostret ligger smukt på toppen af bjergkammen nordøst for Boudhanath. Dette er et stort velfungerende tibetansk kloster komplet med buddhistisk universitet, 3-års retreat, adskillige templer og her afholdes kurser for vesterlændinge. Vægmalerierne er af særlig høj kvalitet og biblioteket er veludstyret. Overnatning Kathmandu 1304 m.o.h.

Dag 5 Vi starter dagen med at køre til newar-landsbyen Changu ca. 15 km øst for Kathmandu. Her besøger vi det smukke historiske hindu tempel Changu Narayan. Templet stammer fra det 4. årh. men er genopbygget i det 17. årh. Templet benyttes idag af alle trosretninger og er meget rigt ornamenteret. dette kan bl.a. opleves i de meget smukke døre. På vores rejse skal vi opleve et utal af døre, der på deres helt egen måde fortæller en historie om skønheden i enkelheden, styrken og uholdenhed. Fra Changu Narayan bevæger vi os til fods gennem det smukke landskab med den vide udsigt til Himalayabjergkæden indtil vi når Bhaktapur. Bhaktapur, den nu restaurerede middelalderby, var Kathmandudalens hovedstad helt tilbage fra 900-tallet. Ved kong Yaksa Mella død i 1482 blev hans rige delt mellem tre sønner og en datter med hovedbyerne: Kathmandu, Patan, Bhaktapur og Banepa. På dette tidspunkt var der meget stor rigdom i Kathmandu dalen, ikke mindst pga. handlen med Tibet. Denne rigdom kom bl.a. til udtryk i sønnernes indbyrdes rivaliering på det arkitektoniske og kunstneriske område. Dette vil vi komme til at opleve i de tre hovedbyers Dubar Square(kongepalads pladsen). Overnatning Kathmandu 1304 m.o.h.

Dag 6 I Katmandus omegn kører vi først til Chobhar. I følge sagnet er Chobar kløften stedet hvor Manjushri med sit sværd huggede hul i klippesiden så den oprindelige ursø forsvandt og den nuværende Katmandudal fremkom. I den lille by findes Adinath Lokeswar templet som æres af både hinduister og buddhister. Herefter kommer vi til Pharping, som er en lille newari landsby ca. 20 km syd for Kathmandu. Her findes en meget vigtig buddhistisk hule, hvor Guru Rinpoche - Padmasambhava, som bragte buddhismen til både Tibet og Bhutan, ifølge skrifterne har mediteret. I nærheden findes adskillige nyere buddhistiske templer og et tempel fra det 17.årh. for den tantriske guinde Vajra Yogini. De, som ønsker det, kan nu fortsætte til det hinduistiske tempel Dakshinkali, som er berømt eller berygtet for de dyreofringer, man her fortsat giver den blodtørstige gudinde Kali, især under Dasainfestivalen i oktober. Først på aftenen giver Anne igen en ramme til forståelse af alle de fremmedartede kulturudtryk vi allerede har mødt eller vil komme til at møde. Denne aften startes der med en introduktion til Swayambhunathstupaen og den tibetanske buddhismes grundbegreber, ikonografi og praksisformer. Overnatning Kathmandu 1304 m.o.h.

Dag 7 Swayambhustupaen kendes også som abetemplet, idet hele den skovklædte høj hvorpå stupaen ligger vrimler med aber. Højen siges at have været en ø, i tiden før Manjushri med sit sværd drænede søen. Det siges at Kong Ashoka besøgte stedet for mere end 2000 år siden. Inskriptioner viser at tempelbyggeriet var i gang i det fjerde årh. e. Kr. Der er en betagende udsigt ud over hele Kathmandu fra stupaplatformen. Tenga Rinpoche, en stor nulevende buddhistisk mester, som flygtede fra Tibet efter kinesernes overtog landet i 1959, har etableret Benchen klostret i eksil i Swayambhu og Pharping. Han har besøgt Danmark mange gange. Vi vil anmode ham om en audiens og om en kort buddhistisk belæring. Overnatning Kathmandu 1304 m.o.h.

Dag 8 Den ældste bygning i Kathmandu stammer fra det 12. årh. og er beliggende på Durbar pladsen. Kasthamandap træhuset har også givet byen sit navn. Omkring Durbar pladsen ligger det gamle kongepalads samt den levende gudindes tempel. I Nepal opretholdes stadig en særlig tradition med levende gudinder og gudinden Kumari Devi er den bedst kendte. Durbar pladsen og de nærliggende Basantapur pladsen og Makhan Tole er omgivet af et rigt udbud af handelsboder. Så hvis du ikke allerede har fortabt dig i de mange spændende kunsthåndværksgenstande, der udbydes overalt, har du denne sidste dag i Kathmandu rig mulighed. Overnatning Kathmandu 1304 m.o.h.

Dag 9 Efter morgenmaden kører vi til Kathmandus lufthavn. Vi flyver fra Kathmandu ved 10-tiden(lokal tid) og er i Gonggar Lufthavn ved to-tiden(lokal tid). Flyvetiden er en god time, men sikken en time. Vi flyver tæt forbi Mt. Everest og har på hele turen verdens flotteste natursceneri lige udenfor vinduerne. I Gonggar Lufthavn hilses vi velkommen af vores tibetanske guide Tse Tan Norbu for de næste 11 dagetil Tibet og får foræret et hvidt tørklæde (en Kada), som efter traditionen skal bringe os held på vores videre færd i det tibetanske. Efter velkomsten kører vi med vores tibetanske chauffør, også for de næste 11 dage, med bus til vores hotel i Lhasa. Vores chauffør vil på rejsen sammen med guiden give os et første hånds indblik i den venlige og imødekommende tibetanske befolknings natur. Vel ankommet til hotellet, der ligger helt centralt ved Jokhang templet - Tibets åndelige centrum, er der dømt hvile resten af dagen, for at vi kan vænne os til de store højder. Dog mødes vi i hotellets foredragssal først på aftenen for at høre Annes introduktion til Tibets historie og Lhasas vigtigste historiske monumenter, Potala og Jokhang templerne. Overnatning Lhasa 3.658 m.o.h.

Dag 10-1 På vores første hele dag i Lhasa besøger vi Potala paladset og Jokhang klosteret sammen med en første introduktion til den spændende og folkloristiske handelsgade - Barkhor Street, som omkrandser Jokhang klosteret. Potala paladset sammen med Jokang klosteret er på UNESCO s Verdens kulturarvs liste. Potalapaladset: Som den kinesiske mur eller Vatikanet er symboler for respektivt Kina og Italien, sådan er Potalapaladset det for Tibet. Fra alle steder i Lhasa ses det 13 etager høje palads hæve sig op mod himlen med sine gyldne tage. Kong Songsten Gampo byggede i 600-tallet et palads på dette sted, og man mener at to rum stadig eksisterer fra hans tid og mirakuløst forblev uskadte under en senere voldsom brand. Det ene er kong Gampos egen meditationshule og det andet Chenrezigs kapel, hvilket regnes for det helligste værelse i hele Potalapaladset. Statuen af Chenrezig siges at være kommet fra Indien i Songsten Gampos regeringstid. Den 5. Dalai Lama påbegyndte bygningen af paladset i 1645, hvor den nederste hvide del, som skulle være administrationsbygning, var færdig i 1648. Den 5. Dalai Lama døde i 1682, og det øverste røde palads, med hans helligheds private gemakker, meditationssale, kapeller og gravkamre stod færdigt i 1694. I hans eget gravkammer er et 14 m højt gravmonument belagt med 4 tons guld, diamanter, turkiser, koraller og perler. Under kulturrevolutionen blev Potala paladset skånet, ordren skulle være udstedt fra højeste sted af Zhou En Lai himself.

Dag 10-2 Jokhang klosteret: Tibets helligste tempel, med en firesidet mandalastruktur som fundament. Det er den første religiøse bygning kong Songsten Gampo lod opføre, efter han havde flyttet hovedstaden til Lhasa i det 7. århundrede. I hovedhallen findes statuen af den 1000 armede Chenrezig (Avalokitesvara, medfølelsens buddha) som er Tibets beskytter. Centralt i templet står Jowo Sakyamuni, den kostbareste buddhastatue i Tibet som Wenchen, den kinesiske prinsesse havde med fra sin far kejseren i Kina som bryllupsgave til sin kommende mand, kong Songsten Gampo. Den er udsmykket med sølv, guld, koraler og turkiser og der brænder lys ved den konstant. Kongen er afbildet i et andet kapel med sine to hustruer. Efter besøget ved disse to store helligdomme er der fri leg på Barkhor Street. Her møder man alskens godtfolk fra landet og fra byen. De fleste pilgrimme på vej endnu en gang rundt om Jokhang klosteret i fordybelse med deres bedemøller, enkelte tager turen i glidefald, mens resten helt naturligt følger strømmen med uret rundt om Jokhang. På Barkhor Street møder man den åbne og elskelige tibetaner, der altid er parat til et venligt møde med den fremmede. Et møde for livet for mange. Om aftenen mødes vi igen til Annes foredrag. Denne gang med introduktioner til Norbulinka sommerpaladset, Drepung, Sera og Tashi Lhunpo klostrene. Carsten Cramon vil holde et oplæg om hellige buddhistiske tal og deres matematiske kvalitative sider. Desuden vil han givee en kort introduktion til naturens formsprog - fraktalerne, således at vi kan begynde at erkende den bagvedliggende uendelighed i naturens formsprog. Overnatning Lhasa 3.658 m.o.h.

Dag 11 I dag besøges Norbulinka sommerpaladset og Drepung og Sera klosterene i udkanten af Lhasa. Norbulinka paladset: Dalai Lamas sommerpalads ligger i en stor park og blev bygget i midten af det 18. årh. af den 7. Dalai Lama idet det lå i nærheden af en kilde med helbredende egenskaber. Tempelkomplekset indeholder tre såkaldte paladser. Drepung klosteret: I storhedstiden boede her knap 8.000 munke, og den store hal, som er Tibets største forsamlings hal, kunne rumme dem alle - nu bor her knap 600. Det er opført i 1416 af en af Tsongkhapas hovedelever Tashi Palden som Gelug center, og var bolig for adskillige af Dalai Lamaerne indtil Potala paladset blev bygget. Der er årlige maskedanse her, og klosteret rummer figurer af fortidens og fremtidens buddhaer samt statuer af alle Tibets konger og Dalai Lamaer. Klosteret er sluppet næsten uskadt gennem kulturrevolutionen. Fra klosteret er der en fantastisk udsigt over Lhasa dalen. Sera klosteret: Grundlagt af den anden af Tsongkhapas hovedelever i 1419 som gelugpakloster. Sera, Drepung og Ganden er de tre store gelugpaklostre omkring og i Lhasa. Klosteret ligger landligt, meget charmerende og stemningsfuldt. Det er bygget på det sted, hvor Tsongkhapa havde boet i en hytte og mediteret gennem adskillige år. Klosteret har spillet en aktiv rolle i Tibets politiske liv gennem tiden. I storhedstiden boede her over 5.000 munke. Sera er også berømt for sine silkethankaer. Tsongkaphas retreatsted ligger højere oppe bag klosteret. På vejen derop er der mange malede sten og relieffer af bl.a. Tara. Overnatning Lhasa 3.658 m.o.h.

Dag 12 Vi besøger Gandan klosteret ca. 40 km. Øst for Lhasa. På vejen tilbage til Lhasa besøges tibetansk familie, hvor vi får mulighed for at få et lille indblik i tibetanernes liv. Gandan klosteret: Gandanklosteret ligger 40 km øst for Lhasa i 4.500 meters højde i et betagende landskab, - navngivet efter Maitreyas paradis. Det er grundlagt af Tsongkhapa selv i 1409 og der boede over 5.000 munke inden kulturrevolutionen. Det blev helt ødelagt under kulturrevolutionen og er nu genopbygget af 400 fastboende munke. Tagene er renoverede med guldbelægning, Tsongkhapas mausoleum bag de røde mure er genoprettet, og sølvstupaen indeholder relikvier i form af dele af hans kranium. Ved at følge pilgrimsruten rundt om klosterbygningerne passerer man Visionsklippen, hvor man ved at se gennem et hul i ens knyttede hånd kan få visioner om fremtiden, og man kommer gennem en kløft Negativitetsmåleren, som siges at registrere graden af ens negative holdninger. Endvidere passerer man klipper, hvor tidligere mestre har sat forskellige aftryk. Men vigtigst er nok natursceneriet på denne kora rundt om klosteret. Det er ubeskriveligt, nærmest nirvansk, noget der skal opleves. Hver dag tager mange munke og andre buddhister ud til Gandan fra Lhasa. Vi kommer til at møde dem. Hver morgen kl. 9 er der en times morgenchanting, som vi måske kan deltage i. Overnatning Lhasa 3.658 m.o.h.

Dag 13 Fridag i Lhasa: Denne dag er sat af til, at man selv kan gå på opdagelse i Lhasa, for derved at trænge dybere ind i den tibetanske kultur. For interesserede vil vi forsøge at få et møde i stand med den internationalt kendte thanka maler Penba Wangdu, som underviser på Tibetan Fine Arts Teaching and Research Section Art School på Tibet University i Lhasa. Han har været i Danmark flere gange og samarbejdet med konservatorskolen i København. Overnatning Lhasa 3.658 m.o.h.

Dag 14 Idag kører vi til Gyantse, Tibets tredie største by. derefter med bus langs Kyichu floden. Fra Ganba La passet (4.796 m.o.h.) er der en fantastisk udsigt til den hellige sø Yamdrok Yumtso (4.441 m.o.h.). Ved ankomsten til Gyantse besøges Pelkor klosteret med den berømte Kumbum stupa. Gyantse er en historisk by, der er sluppet nådigt igennem kinesernes besættelse. Alene af den grund er byen et besøg værd. Pelkor klosteret og Kumbum stupaen: Pelkor Klosteret i Gyatse er bygget i 1418, mens Kumbum Stupaen først blev bygget i 1427. Bygningerne er stort set gået uskadte gennem tiden. Selv om det hovedsageligt er et Gelugpakloster rummer det flere af de andre buddhistiske retninger. De centrale billeder er af fortidens Buddha - Marmese, nutidens - Sakyamuni og fremtidens - Jampa. Kumbum stupaen er bygget som en 108-sidet mandala. Den er 32 m høj og er et atkitektonisk mesterværk. Den indeholder 112 kapeller med utallige buddhabilleder. Den symboliserer det hellige Merubjerg og det øverste kapel er en hyldest til Sakyamuni Buddha. Dens øjne ser uudgrundeligt og medfølende ud på verden.fra de øverste etager er der en fantastisk udsigt over dalen og borgen - Gyantse Dzong, der smyger sig op af det modstående bjerg. Det virker nærmest uindtageligt, men i 1904 var der et drabeligt slag omkting borgen, som blev vundet af englænderne, hvilket var med til at englænderne kunne besætte hele landet. Overnatning Gyantse 4.040 m.o.h.

Dag 15 Efter morgenmaden fortsætter vi med bus mod Shigatse, men først stopper vi op i den gamle bydel i Gyantse. Her har vi på forunderlig vis mulighed for at opleve tibetanernes dagligliv, som det udspiller sig i gaderne, hvor beboerne gør sig parate til vinteren med indsamlet brænde, som ingen selvfølgelig kunne finde på at stjæle. Yak-klatter klaskes til tørre på væggene, vinteren er jo kold på disse kanter. Et par yakokser i forhaven er også med til at hjælpe på forråddet. Efter dette berigende besøg, fortsætter vi i samme bydel til Gyantses nonnekloster. Nonnerne tager smilende og lattermilde imod os. Er vi heldige med tiden, må vi gerne overvære deres smukke chanting. Inden frokost er vi på vej mod Shigatse, Tibets anden største by (60.000 indb.). Vel ankommet til Shigatse besøges Tashilumpu klosteret. Tashilumpu klosteret: Tashilumpu, grundlagt 1447, er Panchen Lamas kloster i Shigatse. Det er bl.a. kendt for de kæmpestore thankaer, som hænges op ved festlige lejligheder. Hvor Dalai Lama regnes for en manifestation af Chenrezig (Avalokitesvara) så er Panchen Lama en manifestation af Buddha Amithaba. Titlen gav den store 5. Dalai Lama til sin lærer fra dette kloster. Tidligere boede der over 4.000 munke på Tashilumpu, nu er der ca. 600. Klosteret blev kun delvist ødelagt under kulturrevolutionen, da en del af det havde relation til kineserne. Der findes adskillige kollegier til munkene, hvoraf specielt det Tantriske Ngagpa Tratsang College har bevaret sin antikke atmosfære, hvor man kan være heldig at ankomme til lyden af trommer, horn og klokker samt duften af enebærrøgelse. I klosteret findes relikvier af bl.a. den første Panchen Lama. En 26 meter høj Maitreyastatue af ædle metaller og juveler findes i Maitreya Templet på klosteret. Den seneste Panchen Lama (den 11.) blev udpeget som seks-årig af Dalai Lama i 1995, og blev straks herefter arresteret af kineserne sammen med sin familie, hvorefter kineserne indsatte en af dem udpeget Panchen Lama, som tibetanerne stadig ikke anerkender. Om aftenen mødes vi i hotellets foredrgasal, hvor Anne vil give en in troduktion til Sakyaklostret, Dzaron pu klostret og til yogien Milarepa og hans livshistorie. Overnatning Shigatse 3.836 m.o.h.

Dag 16 Efter et besøg på det lokale marked i Shigatse fortsætter vi mod Shegar. På vejen skal vi passere to høje pass, først Tsuo La i 4500 meters højde inden vi aflægger besøg på Sakya klosteret. Sakya klostret: Klosteret er et af de ældste klostre i Tibet og dateres til det 11. årh. Det er et historisk meget vigtigt kloster. Templelmurene som omslutter tempelkomplekset er uden vinduer, 35 m høje, 100 m lange og en særpræget mørkegrå farve - et forsvarsanlæg inspireret af mongolerne. Klosteret er delt i et nordligt og et sydligt. Desværre blev de 108 kapeller i den nordlige del ødelagt under kulturrevolutionen.men stadig indeholder klosteret uvurdelige kulturskatte: et helt unikt bibliotek med en meget stor samling sjældne bøger. Klosteret kaldes også Det andet Dun Huan Cave. Efter besøget på Sakya passerer vi passet Jia Tsuo La i 5220 meters højde. Her får vi det først imponerende kik over mod verdens højeste tinder, mere end 8000 meter over havet: Makalu, Lhotse, Everest, Gyachung og Cho Oyu. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Shegar med det imponerende fæstningsværk Shegar Dzong, der blev ødelagt under kulturrevolutionen. George Mallory s Everest reconnaissance expedition, som var den første ekspedition, der fik lov til at bestige Mt. Everest fra Nordsiden, havde deres første base camp i Shegar i 1921. Steve Van Beek siger i sin bog Tibet om opholdet i Shegar: After dinner, pull out your star map and experience a night sky as you may never have seen before. If you are staying at The Shegar Guest House, climb up the iron rugs to the flat roof, lie back and gaze into the sky. You will understand how the milky Way came to be so named.. Overnatning Shegar 4.050 m.o.h.

Dag 17 Inden vi forlader Shegar om morgenen vil det være muligt lige at springe op til borgruinerne og få endnu et blik mod dagens store magnet - Mt. Everest. Der er 100 km til Everest Base camp. Bussen stopper ved Dzarong pu klostret, hvor vi skal overnatte. Der er ikke tale om Sheraton fasciliteter her ude i ødemarken, men belønningen består i nærværet med dette imponerende bjergmassiv. Vi er der på årets bedste tid for at opleve Mt. Everest i fuld flor. Ved sol opog nedgang kan Mt. Everest opleves som en strålende gudinde, der gavmildt deler ud af det himmelske lys. På Dzarong pu klostret bor der 20 munke og nonner. Dette lille nyingma kloster blev etableret i begyndelsen af det 20. årh. efter i århundrede blot at have været eremithytter. Når vi er ankommet til klostret, bliver der mulighed for en vandretur til Everest Base camp, som ligger i en højde af 5200 m på Rongbuk-gletsjeren. Filatelisterne har her chancen for at poste et kort i verdens højest beliggende postkasse. Overnatning Dzarong pu klostrets guest house 4950 m.o.h.

Dag 18 Efter en kold nat venter belønningen på os om morgenen, hvis vejrguderne er med os - den opgående sol på Mt. Everest. Det er hele turen værd. Efter dette sceneri fortsætter vi mod grænsebyen Zhangmu. Det bliver endndu en dag med fantastiske naturscenerier, både tilbage mod Mt. Everest, men også, hvor man nærmest kommer til at føle sig som en del af Himmalaya bjergkæden, når vi nærmest skærer os vej igennem bergmassiverne på vores vej ned fra 5000 meters højde til 2300 meter over havet i Zhangmu. På vejen ændrer landskabet sig på dramatisk vis både i formerne og farverne, fra de golde jordfarver i højderne til de grønne nuancer længere nede, når træerne og planterne igen begynder at at titte frem. Området vi kører igennem er også kendt på grund af den store yogi Milarepas (11 årh.). Han tilbragte mange år i tilbagetrækning i forskellige huler i området. Vi vil besøge flere af disse. Først på aftenen er vi fremme i Zhangmu til vores sidste aftensmåltid i Tibet. Overnatning Zhangmu 2300 m.o.h.

Dag 19 + 20 Efter morgenmaden forlader vi Tibet ved grænseposten i Zhangmu. Vi bliver transporteret igennem 8 km ingenmands land til Friensship Bridge ved den nepalesiske grænspost. Her skifter vi bus og kører igennem det frodige landskab på ved ned til Kathmandu, hvor vi først på aftenen letter fra Kathmandu Lufthavn med Qatar Airways. Efter en kort mellemlanding i Doha er vi tilbage i København ved 7-tiden næste morgen. Overnatning Qatar Airways 11.000 m.o.h.

Praktiske Rejsedato: 10. - 29. oktober 2011(20 dage) Afrejse fra: Kastrup Pris: 26.600 kr. Enkeltværelse: + 2.700 kr. Sygeafbestillingsforsikring: + 6 % (Undersøg om du ikke allerede har denne forsikring i din indboforsikring). Indeholdt i prisen: Fly: København Kathmandu, Kathmandu - Lhasa og Kathmandu København Bus: De i programmet nævnte transporter med bus Hotel: Delt dobbeltværelse med bad og toilet på gode 3*- og 4* hoteller, pånær i Shegar og Dzrong pu, hvor kvaliteten ikke er så høj. Leje af foredragssale og A/V udstyr på hotellerne Pension: Morgenmad 17 dage, frokost 10 dage, middag 10 dage samt diverse serveringer på flyene Udflugter: Samtlige udflugter incl. entré Danske Cand. mag., tibetolog Anne Burchardi. Har guider: boet i Nepal i 10 år og rejst meget i Tibet, Nepal og Bhutan. Taler tibetansk. Er tolk for Dalai Lama, når han er i landet. Underviser i tibetansk sprog og kultur på Københavns Universitet. Cand. scient. Carsten Cramon. Har afviklet en lang række kulturrejser, bl.a. til Tibet. Guider: Tibet: Engelsktalende tibetansk guide Kina: Engelsktalende kinesiske guider Foredrag: Anne har seks foredrag og Carsten ét på ca. 14 t. Kompendium: Flot indbundet kompendium på ca. 50 sider. Tilladelser: De nødvendige rejsetilladelser til rejse i Tibet Ikke indeholdt i prisen: Drikkevarer: Drikkevarer til maden. Drikkepenge: Drikkepenge til lokale guider og chauffører. Flyskatter og Hvis flyskatterne og olie tillæggene ændrer sig, olie tillæg: vil der også komme en ændring af prisen i opeller nedadgående retning. Visa: Visa til Kina og Nepal. Diverse: Tilmelding: Senest mandag den 27. juni 2011. Tilmeld dig på Cramon Kulturrejsers hjemmeside Depositum:, ring eller send et brev. Betales med 3.000 kr. ved tilmelding enten på check eller til konto 9682 66157 24961. Evt. sygeafbestillingsforsikring betales samtidig. Restbetaling: Senest mandag den 27. juni 2011. Forbehold: Ret til ændringer i programmet forbeholdes.