ErgotErapEut optagelse 2010

Relaterede dokumenter
ErgotErapEut optagelse 2012

ergoterapeut Optagelse 2013

ergoterapeut Optagelse 2014

ERGOTERAPEUT OPTAGELSE 2014

Ergoterapeut. Optagelse 2017

o p t a g e l s e t e r a p e u t u d d a n n e l s e n i D a n m a r k H U S K

Fysioterapeutuddannelse kor. 03/11/09 17:16 Side 1. Optagelseskriterier til Fysioterapeutuddannelsen 2010

Fysioterapeut. Optagelse 2011

Fysioterapeutuddannelse KOR. 24/10/07 10:12 Side 1. Optagelseskriterier til Fysioterapeutuddannelsen 2008

Fysioterapeut optagelse 2012

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur

ERGOTERAPEUT OPTAGELSE Fotograf: Ole Risbjerg. Fotograf: Ole Risbjerg

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

Gymnasial Supplering 2010 / 2011 GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer

/ 2010 Gymnasial Supplering

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017

Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

Ansøgning i kvote 2 på

Miniguide. - optagelse på videregående uddannelser 2012

Valg af ansøgningsstrategi

Valg af ansøgningsstrategi

INDSIGT UDSIGT HANDLING

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND

Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre

Udfyldningsvejledning til ansøgningsskemaet

Besøg af Studievalg. 3. g/2. hf. Uddannelsesog karrierevalg. Din karriere? Karriereforløb. Undersøg. Studiepraktik. Spørgeskema. Vejledningssamtaler

Valg af ansøgningsstrategi

Tilbageblik. Hvornår har I mødt Studievalg og Studievalgs vejledning her på skolen? Hvornår har I brugt Studievalg?

Besøg af Studievalg. 3. g/2. hf. Uddannelsesog karrierevalg. Din karriere? Karriereforløb. Undersøg. Studiepraktik. Spørgeskema. Vejledningssamtaler

Valg af ansøgningsstrategi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved de videregående. kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses-

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om adgang til kunsthåndværkeruddannelser og

ANSØGNINGSSKEMA 2011

Prioriteringsskema 2004

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland

Miniguide til optagelse.dk

Pædagoguddannelsen - en unik platform for dit kommende arbejdsliv

Ansøgning om optagelse på pædagoguddannelsen som Særligt Tilrettelagt Uddannelse under Lov om Åben Uddannelse

BEK nr 253 af 13/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. januar 2017

INDSIGT UDSIGT HANDLING

Valg af ansøgningsstrategi

ANSØGNING OG OPTAGELSE

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Indholdsfortegnelse. Den Koordinerede Tilmelding. Oplysning fra ministerierne. Hvor får du hjælp. Optagelse.dk. Sådan ansøger du. Skemaerne.

Ansøgning om optagelse på pædagoguddannelsen som Særligt Tilrettelagt Uddannelse under Lov om Åben Uddannelse

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

Sådan ansøger du: 10 Den Koordinerede Tilmelding

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Ansøgningsskema til HD 1. del 2015

Ansøgning og optagelse

Valg af ansøgningsstrategi

A N S Ø G N I N G S S K E M A / 1 9

Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN

Valg af ansøgningsstrategi

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING, Deltidsuddannelser

Ansøgningsskema. Grundforløbet 2. del

Udfyldningsvejledning til ansøgningsskemaet

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Valg af ansøgningsstrategi

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

Valg af ansøgningsstrategi

Brugervejledning. Optagelse.dk. Ansøger til videregående uddannelse uden dansk CPR-nummer

Videregående uddannelser. Du kan søge om optagelse. elektronisk på Ansøgningsskemaer og vejledning. Den Koordinerede Tilmelding

Videregående uddannelser. Du kan søge om optagelse. elektronisk på Ansøgningsskemaer og vejledning. Den Koordinerede Tilmelding

Redigeret af Claus Nielsen & Luise Hvidt. Optagelse på Københavns Universitet udkommer en gang årligt. Forsidefoto: ISBN ISSN

Brugervejledning. Optagelse.dk. Ansøger til videregående uddannelse med dansk CPR-nummer

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

Ansøgningsskemaer og vejledning

Indholdsfortegnelse. Den Koordinerede Tilmelding 3. Oplysning fra ministerierne 4. Hvor får du hjælp? 8. Optagelse.dk 9. Sådan ansøger du 10

Adgangskrav. Adgangskrav til de videregående uddannelser i 2016 og varslede ændringer i adgangskrav for 2017 og 2018.

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Optag Udviklingen i grænsekvotienter. Nr. 15

ANSØGNINGSSKEMA TIL GRUNDFORLØB 2 - PÆDAGOGISK ASSISTENT

Ansøgningsvejledning efterår Side 1 af 6. Sådan søger du

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING, Deltidsuddannelser

Indsend alle sæt ansøgningsmaterialer (jf. ovenfor) i en A4-kuvert mærket Ansøgning om optagelse på IT-Universitetet til:

Udfyldningsvejledning til ansøgningsskemaet

Min læreruddannelse. Indhold:

HD optag. Vejledning til ansøgning på ansøgningsportalen

Ansøger til videregående uddannelse uden dansk CPR-nummer. Brugervejledning Optagelse.dk

ANSØGNINGSVEJLEDNING til deltidsuddannelser

Ansøgningsskema til fagpakken Online distanceledelse, efterår 2015 fra Master i IT, Organisation Ansøgningsfrist 1. juni 2015

Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet

Ansøger til videregående uddannelse med dansk CPR-nummer. Brugervejledning Optagelse.dk

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser

Ansøger til videregående uddannelse med dansk CPR-nummer. Brugervejledning Optagelse.dk

Ofte stillede spørgsmål

It s not a problem to aim high and fail, but it is a problem to aim low and succeed

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

:Vejledning - til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

North Atlantic Law Program Grønland. Tillæg til. Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Ansøgningsskema til Master i IT, Organisation efterår 2015 Ansøgningsfrist 1. juni 2015

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser

Transkript:

Ergoterapeut Optagelse 2010

Velkommen Er du interesseret i en uddannelse, som gør en forskel og bringer mennesker fremad? Som har fokus på krop og psyke? Og som sætter din personlighed og kreativitet i spil? Så er ergoterapeutuddannelsen noget for dig. I denne pjece kan du finde inspiration til uddannelsen. Du får information om, hvordan du søger om optagelse på ergoterapeutuddannelsen, og hvilke ting du skal være opmærksom på. Derfor er det en god ide at læse pjecen igennem, inden du sender din optagelses-ansøgning. Du kan blandt andet finde ideer til at skrive en bedre ansøgning og læse om vurderingskriterierne. Du skal søge om optagelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan uddanne dig til ergoterapeut i Esbjerg, Holstebro, København, Næstved, Odense, Aalborg og Århus, og du har mulighed for at søge om optagelse på alle syv ergoterapeutuddannelser. Hvis du har flere spørgsmål end pjecen kan hjælpe med, så er du meget velkommen til at kontakte en studievejleder på et af uddannelsesstederne. At vælge studium er en vigtig beslutning. De præcise adresser på uddannelsesstederne kan du finde bag i pjecen. Ergoterapeutuddannelsen varer 3½ år og veksler mellem teori og praksis. Efter afsluttet uddannelse er du professionsbachelor. Dette giver dig mulighed for at praktisere professionen og det er også muligt at læse videre på kandidat- og masterniveau, hvis du får lyst til det. God fornøjelse. Ergoterapeutuddannelserne i Danmark Husk at uddannelsesstederne skal have din ansøgning til kvote 1 inden 5. juli, hvis du udelukkende vil vurderes ud fra dit eksamensgennemsnit i gymnasiet eller fra en anden adgangsgivende eksamen. Hvis du søger ind via kvote 2, skal du søge inden 15. marts. 2

Indholdsfortegnelse Velkommen...2 Optagelseskriterier og adgangskrav...4 Ansøgerne deles i to kvoter...4 Adgangskrav til kvote 1...4 Adgangskrav til kvote 2...4 Motiveret ansøgning...5 Erhvervserfaring...5 Enkeltfag...5 Højskole...5 Udlandsophold...5 Andre studierelevante aktiviteter...5 Ansøgningsskema...6 Du kan også søge digitalt...6 Dokumentation...6 Ansøgning i kvote 1...6 Ansøgning i kvote 2...6 Ansøgning om optagelse med særlig tilladelse...7 Ansøgere med kandidatuddannelse eller to uafsluttede videregående uddannelser...7 Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen...7 Prioritering af uddannelsesønsker...7 Standby...8 Fuldmagt...8 Tidspunkt for den adgangsgivende eksamen...8 Flere adgangsgivende eksaminer...8 Sygdom og handicaps...8 Svar på ansøgningen...10 Optaget...9 Afslag hva så?...9 Overflytning til anden uddannelsesinstitution...9 Ergoterapeutuddannelser i Danmark...10 Esbjerg... 11 Holstebro... 11 København... 11 Næstved... 11 Odense... 11 Aalborg... 11 Århus... 11 Åbent Hus - datoer... 11 Studievalg i Danmark...12 Links...13 Husk...14 Ansøgningsfrister...15 3

Optagelseskriterier og adgangskrav Optagelseskriterier og adgangskrav Der er optagelse til ergoterapeutuddannelsen én gang om året, og studiestart to gange årligt (uge 35 og uge 6) på de fleste uddannelsesinstitutioner. Du skal sende en ansøgning til alle de uddannelsesinstitutioner, du søger optagelse på. Ansøgerne deles i to kvoter Både i kvote 1 og 2 kræves der som udgangspunkt en adgangsgivende eksamen. En adgangsgivende eksamen bliver ikke forældet, men hvis du har en ældre eksamen, kan det være en god idé at opdatere den ved at tage nye fag eller forbedre karaktererne i fag, du allerede har. Kvote 1: Kvote 1 udgør 65 % af uddannelsespladserne. Ansøgningsfristen er 5. juli 2010 kl. 12.00. Adgangskrav til kvote 1 Hvis du kun ønsker at blive vurderet på dit eksamensgennemsnit, skal du søge i kvote 1. Kvote 1-ansøgere optages efter faldende eksamenskvotient. En ansøger, der starter senest 2 år efter den adgangsgivende eksamen, får ganget sit oprindelige karaktergennemsnit med 1,08. Du kan søge, når du har bestået en af de følgende adgangsgivende eksaminer: 1. Studentereksamen (stx). 2. Højere forberedelseseksamen (hf). 3. Højere handelseksamen (hhx). 4. Højere teknisk eksamen (htx). 5. Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere handelseksamen, færøsk højere forberedelseseksamen, den 4 erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen i Grønland, eksamen fra Duborgskolen og fra A.P. Møller Skolen. 6. Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF). 7. Dansk/Fransk Baccalauréat (DBF), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalauréat (IB) eller Option Internationale du Baccalauréat (OIB). 8. Udenlandsk eksamen, som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, jf. www.ciriusonline.dk, og dermed kan omregnes til en optagelseskvotient. Kvote 2: Kvote 2 udgør 35 % af uddannelsespladserne. Ansøgningsfristen er den 15. marts 2010 kl. 12.00. Adgangskrav til kvote 2 I kvote 2 optages ansøgere som: opfylder adgangskravene til uddannelsen, men ikke har tilstrækkelig optagelseskvotient til at kunne optages i kvote 1 ønsker at blive vurderet på aktiviteter/færdigheder ud over den adgangsgivende eksamen har bestået sosu-assistentuddannelsen med dansk, engelsk og naturfag på C-niveau har en udenlandsk eksamen, uanset statsborgerskab, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient til kvote 1 har to afbrudte videregående uddannelsesforløb bag sig ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed.

I kvote 2 foretages en individuel bedømmelse og der lægges vægt på følgende: Motiveret ansøgning Fortæl om dig selv, og hvorfor du søger optagelse på ergoterapeutuddannelsen. Begrund ansøgningen ved at beskrive hvordan dine arbejdsrelaterede, uddannelsesmæssige og personlige erfaringer kvalificerer dig til at blive optaget på uddannelsen. Den motiverede ansøgning må maksimalt fylde 2 A4-sider (4800 anslag). Du skal sende den med din ansøgning senest 15. marts. Erhvervserfaring For at din erfaring fra erhvervsarbejde kan indgå i vurderingen i kvote 2, skal ansættelsen være dokumenteret og i øvrigt opfylde nedenstående betingelser: Erhvervsarbejde med mindst 28 timer ugentligt beregnes som fuldtidsarbejde. Erhvervsarbejde på deltid, dvs. fra 18-27 timer ugentligt, beregnes med halvdelen af det antal måneder erhvervsarbejdet har varet. Det ugentlige timetal kan evt. beregnes som et gennemsnit over en periode på op til 4 uger. Erhvervsarbejdet skal være lønnet. Arbejde som selvstændig erhvervsdrivende kan medregnes. Aftjent værnepligt, optjent og afholdt ferie kan medregnes. Enkeltfag Der lægges vægt på at du har færdigheder indenfor relevante fag såsom dansk, engelsk, biologi, samfundsfag og psykologi. Højskole Der lægges vægt på højskoleforløb af minimum 16 uger og på fuld tid. Udlandsophold Der lægges vægt på min. 4 måneders udlandsophold i sammenhæng (arbejde, rejse, studieophold, udvekslingsstudent). Andre studierelevante aktiviteter Der lægges vægt på min. 10 måneders aktiviteter, f.eks. fritidsledervirksomhed, frivilligt socialt arbejde, foreningsarbejde. 5

Ansøgningsskema Ansøgningsskema I det følgende finder du en række gode råd og informationer, som kan hjælpe dig, når du skal udfylde ansøgningsskemaet. Ansøgningsskema til både kvote 1 og 2 samt prioriteringsskema m.v. til ergoterapeutuddannelserne og andre videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding udgives i februar måned 2010 og findes på www.optagelse.dk. Du kan også hente det på ergoterapeutuddannelserne, gymnasier, arbejdsformidlingskontorer, Studievalg og på alle videregående uddannelsesinstitutioner. Du kan også søge digitalt På www.optagelse.dk kan du udfylde ansøgningsskemaet og indsende det direkte til de relevante uddannelsessteder. Fordelene er, at stamdata og eksamenskarakterer udfyldes automatisk. Det er muligt at gemme din ansøgning som kladde og vende tilbage til de indtastede oplysninger og derved løbende arbejde med din ansøgning, indtil den er afsendt. I nogle tilfælde skal eksamensbevis samt anden dokumentation eftersendes med postvæsenet. Du finder mere information om at søge digitalt på www.optagelse.dk. Dokumentation Alle ansøgere skal indsende kopi af eksamensbevis. Alle de aktiviteter, du vil have vurderet i forbindelse med din ansøgning om optagelse skal skrives på ansøgningsskemaet og være korrekt dokumenteret. Det er dine egne oplysninger på selve skemaet, der er grundlaget for vurderingen. Hvis du blot skriver se bilag, risikerer du, at nogle af dine kvalifikationer ikke bliver medtaget i vurderingen. Alle eksaminer, erhvervserfaringer og øvrige kvalifikationer, som du ønsker skal indgå i vurderingen af din ansøgning, skal dokumenteres. Den bedste dokumentation er præcis i sit indhold og læselig (dvs. en god kopi). Ved dokumentation af erhvervserfaring skal startdato, ugentligt timetal samt ophørsdato fremgå. En ansættelseskontrakt er ikke tilstrækkelig dokumentation alene, den skal suppleres med en arbejdsgivererklæring, lønseddel eller lignende. Hvis du i ansøgningsskemaet har oplyst aktiviteter, som du først forventer at afslutte senere enkeltfag, højskoleophold, erhvervsarbejde eller lignende skal du huske at sende dokumentation for disse aktiviteter til uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt, dog senest 5. juli, hvis de skal tages i betragtning. Du skal ikke indsende originalmateriale. Ergoterapeutuddannelserne har ikke mulighed for at returnere dine bilag. Lad være med at sætte bilagene i mappe, hæfte dem sammen eller lignende, men du må gerne markere, f.eks. med en clips, hvad der hører til hvert udvælgelseskriterium. Ergoterapeutuddannelserne kan forlange at få originale dokumenter forevist. Ansøgning i kvote 1 Hvis du kun søger via kvote 1, skal ansøgningen ikke indeholde anden dokumentation end en kopi af dit eksamensbevis for den adgangsgivende eksamen. Ansøgning i kvote 2 Til en god kvote 2-ansøgning skal du regne med at bruge tid på at fremskaffe dokumentation, tage kopier og tage dig tid til at skrive en god motiveret ansøgning. 6

Ansøgning om optagelse med særlig tilladelse Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du få lavet en såkaldt realkompetencevurdering. En realkompetencevurdering giver dig en individuel vurdering af din samlede viden, færdigheder og kompetencer. Vurderingen kan foretages på baggrund af dine indsendte dokumenter eller ved personlig samtale, deltagelse i test eller særligt tilrettelagt afklaringsprogram på den enkelte uddannelsesinstitution. Vurderingen af dine kompetencer foretages, så man kan vurdere om du har kompetencer, der kan sidestilles med de formelle adgangskrav og om du med disse kompetencer skønnes at kunne gennemføre uddannelsen. Realkompetencevurderingen kan medføre: 1. Afslag på tilladelse til at søge om optagelse. 2. Meddelelse om særlig tilladelse, hvorefter din ansøgning vurderes på lige fod med de øvrige kvote 2-ansøgninger. Du får meddelelsen inden udgangen af juni måned. Ansøgere med kandidatuddannelse eller to uafsluttede videregående uddannelser Du kan søge optagelse i kvote 2, men optages kun hvis der er ledige pladser. Hvis der foreligger usædvanlige forhold kan der dog dispenseres for dette. Ved ansøgning om en sådan dispensation, opfordres du til at søge i god tid. Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen Alle ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag skal fremsende deres ansøgning således, at den er skolerne i hænde senest den 15. marts kl.12.00. Eksaminer, der kan omregnes til en dansk kvotient, vurderes i kvote 1 samt kvote 2. Eksaminer, der ikke kan omregnes, vurderes udelukkende i kvote 2. For at kunne gennemføre studiet er det nødvendigt at beherske dansk både skriftligt og mundtligt. Udenlandske ansøgere skal inden optagelsen bestå Studieprøven i dansk som andetsprog. Dokumentation for dette skal være uddannelserne i hænde senest den 5. juli kl. 12.00. Disse danskprøve-krav omfatter ikke ansøgere fra Sverige, Norge og Island. Prioritering af uddannelsesønsker Når du udfylder ansøgningsskemaerne, har du mulighed for at søge om optagelse på op til 8 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. Du kan derfor søge optagelse på alle 7 ergoterapeutuddannelser. Husk at udfylde og indsende prioriteringsskemaet til den uddannelsesinstitution du har som 1. prioritet - også selvom du kun søger én uddannelse eller én uddannelsesinstitution. 7

Standby Standby betyder at stå til rådighed. Hvis du søger og får en standby-plads, skal du stå til rådighed til eventuelle ledige pladser på et af de hold, den pågældende uddannelse starter det pågældende studieår. Der er på forhånd fastsat et antal standby-pladser på hver enkelt uddannelse. Det er muligt at søge standby-pladser på alle ergoterapeutuddannelser. Når du har en standby-plads, bliver du ikke tilbudt plads på et andet studie som du har prioriteret lavere, selvom der er plads på det studie. Yderligere vejledning om standby-pladser findes på www.optagelse.dk eller i KOT s ansøgningshæfte. Fuldmagt Der skal altid foreligge en fuldmagt, hvis andre skal have oplysninger om din ansøgning. Opholder du dig f.eks. i udlandet på ansøgningstidspunktet, kan du skrive en fuldmagt til en anden, som så kan udfylde og sende ansøgningen på dine vegne. Af fuldmagten skal det fremgå, hvilke uddannelser du søger ind på. Husk at sikre dig, at den, der skal udfylde din ansøgning, er grundigt informeret, så der ikke sker fejl i ansøgningsproceduren. Du kan ligeledes skrive en fuldmagt til en anden, som kan bekræfte en eventuel studieplads eller på anden vis handle på dine vegne i forbindelse med din ansøgning. Flere adgangsgivende eksaminer Ansøgere med flere adgangsgivende eksaminer skal søge optagelse på grundlag af den første eksamen. Den enkelte uddannelsesinstitution kan dispensere fra dette, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Husk i givet fald, at indsende din dispensationsansøgning i god tid. Sygdom og handicaps Hvis du har et handicap eller en sygdom, og er usikker på, om det vil påvirke din mulighed for at blive ergoterapeut, kan du kontakte et af uddannelsesstederne. Der findes særlige muligheder i henhold til Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser. Der kan i forbindelse med ansøgning om optagelse tages hensyn til særlige forhold såsom sygdom, handicap mv. Hvis du ønsker, at der skal tages hensyn til sådanne forhold, skal du vedlægge en ansøgning herom dokumenteret i form af lægeerklæring mv. Du anbefales at kontakte uddannelsens studievejleder. Tidspunkt for den adgangsgivende eksamen Du skal være opmærksom på, at du kan blive vurderet, selvom du først forventer at bestå den adgangsgivende eksamen kort efter ansøgningsfristens udløb. (herunder sygeeksamen). Du skal huske at sende dokumentation for dette senest 5. juli kl. 12.00. 8

Svar på ansøgningen Svar på ansøgningen Alle ansøgere får svar senest 30. juli. Ergoterapeutuddannelserne sender svar både til de ansøgere, der er optaget med studiestart uge 35 og uge 6, og til de, der har fået en standby-plads. KOT sender svar til de ansøgere, der får afslag. Optaget Modtager du et tilbud om en studieplads, skal du bekræfte, at du ønsker den tilbudte plads. Er du ikke hjemme sidst i juli måned, må du give fuldmagt til, at en anden på dine vegne kan udfylde bekræftelsesblanketten. Du skal indsende bekræftelsen inden en bestemt dato, fastsat af den enkelte uddannelsesinstitution - ofte i starten af august. Hvis du ikke bekræfter din optagelse inden for fristen, risikerer du at miste studiepladsen. UddannelsesInstitutionerne fordeler tidspunkt for studiestart ud fra beskrevne kriterier. Afslag hva så? Hvis du har fået afslag på din ansøgning til ergoterapeutuddannelsen, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du ikke er kvalificeret til at gennemføre den. Nogle uddannelser har flere ansøgere end uddannelsespladser og må derfor hvert år afvise kvalificerede ansøgere. Du kan kontakte uddannelsesinstitutionen og bede om en forklaring på afslaget. Fortæl om dine planer mht. arbejde og uddannelse i øvrigt og bed om en vurdering af, om disse er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens kvote 2-kriterier og chancen for optagelse næste år. Overvej, om du stadig vil satse på at blive optaget på uddannelsen, evt. et andet sted i landet, hvor det er lettere at komme ind. Sæt dig grundigt ind i uddannelsens optagelseskrav. Opfylder du adgangskravene? Hvis ikke, hvordan kan du så supplere dem? Husk at få dokumentation for de aktiviteter, du gennemfører: Varighed, omfang, timetal, art osv. 9

Overflytning til anden uddannelsesinstitution Skift til samme uddannelse ved anden uddannelsesinstitution kan først ske efter 1. studieår og efter at 1. eksterne prøve er bestået. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. 10

Ergoterapeutuddannelser i Danmark Esbjerg Professionshøjskolen University College Vest Ergoterapeutuddannelsen Skolebakken 171 Postboks 509 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 72 15 75 50 www.ucvest.dk Mail: uddannelseskontoret@ucvest.dk 69 studiepladser, studiestart uge 35 og uge 6 Holstebro VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro Tlf.: 87 55 24 55 www.viauc.dk Mail: eih@viauc.dk 70 studiepladser, studiestart uge 35 og uge 6 København Professionshøjskolen Metropol Ergoterapeutuddannelsen i København Sigurdsgade 26, 2200 København N Tlf.: 72 48 75 00 www.phmetropol.dk Mail: phoe@phoe.dk 152 studiepladser, studiestart uge 35 og uge 6 Odense University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen i Odense Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ Tlf.: 63 18 31 00 www.ucl.dk Mail: ergoterapi@ucl.dk 82 studiepladser, studiestart uge 35 og uge 6 Aalborg Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Postboks 38 9100 Aalborg Tlf.: 96 33 14 00 www.ucn.dk Mail: ucn@ucn.dk 80 studiepladser, studiestart uge 35 og uge 6 Århus Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus Skejbyvej 15 8240 Risskov Tlf.: 87 55 24 00 www.viauc.dk Mail: eia@viauc.dk 120 studiepladser, studiestart uge 35 og uge 6 Næstved University College Sjælland Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved Tlf.: 55 75 51 00 www.ucsj.dk Mail: ergoterapeut@ucsj.dk 72 studiepladser, studiestart uge 35 og uge 6 11

Åbent Hus - datoer Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg: Offentliggøres på www.ucvest.dk Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro: Offentliggøres på www.viauc.dk Ergoterapeutuddannelsen i København: Offentliggøres på www.phmetropol.dk Ergoterapeutuddannelsen i Odense: Offentliggøres på www.ucl.dk Ergoterapeutuddannelsen i Aalborg: Offentliggøres på www.ucn.dk Ergoterapeutuddannelsen i Århus: Offentliggøres på www.viauc.dk Ergoterapeutuddannelsen i Næstved: Offentliggøres på www.ucsj.dk 12

Studievalg i Danmark Studievalg København Fiolstræde 22 Postbox 2007 1011 København K Tlf.: 35 32 29 14 kbh@studievalg.dk Studievalg Sjælland Jernbanegade 12 4700 Næstved Tlf.: 55 78 68 28 sjaelland@studievalg.dk Studievalg Fyn Albanigade 30 5000 Odense C Tlf.: 65 50 10 60 fyn@studievalg.dk Studievalg Midt- og Vestjylland Viborgvej 1 7400 Herning Tlf.: 70 23 57 23 midtvestjylland@studievalg.dk Studievalg Østjylland Vestergade 24 8000 Århus C Tlf.: 89 42 24 24 oestjylland@studievalg.dk Studievalg Nordjylland Slotsgade 27 9000 Aalborg Tlf.: 98 10 19 11 nordjylland@studievalg.dk Studievalg Sydjylland Jernbanegade 33 6000 Kolding Tlf.: 76 32 55 00 sydjylland@studievalg.dk 13

Links www.ug.dk (Studievalg) www.bliv-ergoterapeut.nu www.optagelse.dk www.ciriusonline.dk www.etf.dk 14

Husk Ansøgningsskema og vejledning findes på www.optagelse.dk Ansøgningsskema fås også på jobcentre. Studievalg og uddannelsesinstitutioner fra midten af februar 2010. Ansøgningsfrister Kvote 1: 5. juli 2010 kl. 12.00 Kvote 2: 15. marts 2010 kl. 12.00 Alle ansøgere får svar 30. juli 2010 15

VIA Kommunikation ordrenr.: 01554 10.09 Peha