Artikel KNUD-ERIK SABROE SVEND SABROE LAU LAURSEN ( ) Tvangsbehandling af alkoholmisbrugere Den danske befolknings holdninger Indledning I artiklen vil der blive behandlet en række data om danskers holdninger til tvangsbehandling fra et større survey (Laursen & Sabroe & Sabroe 2004), som sigtede mod at belyse en række forhold vedrørende alkoholbrug, konsekvenser af alkoholbrug og holdninger til alkoholpolitiske spørgsmål. I Danmark er den traditionelle tvangsbehandling i henhold til Psykiatriloven (lov 849 af 2.12.1998) isoleret til lægelige indgreb i forhold til indlagte patienter i et oftest psykiatrisk og sjældnere somatisk sygdomsforløb. Debat om tvangsbehandling er i de sidste år dukket op i offentligheden med temaer, som rækker ud over dette. I to sideløbende forskningsprojekter ved Aarhus Universitet har alkoholpolitiske spørgsmål været et tema især i forhold til forebyggelse, men først i Laursen & Sabroe (1996) stilles der konkrete spørgsmål om temaerne tvangsbehandling, tvangsfjernelse og egenbetaling for selvpåførte alkoholbetingede sygdomme. Undersøgelsen har modtaget støtte fra Sundhedsministeriets Alkoholforskningsmidler. ABSTRACT K.-E. Sabroe & S. Sabroe & L. Laursen: Compulsory treatment of alcohol misusers. Attitudes of the Danish population In 2002, an extensive follow-up of a 1996 alcohol survey was undertaken in Denmark. A mail-distributed questionnaire was sent to a representative population of 3120 adult Danes with a response rate of 56.4%. The questionnaire comprised 37 questions on alcohol (subdivided) and 6 on illegal substances. The present article focuses on three questions on the compulsory treatment for alcoholics and one question about the compulsory removal of children from alcoholic families. The results show a that a majority of 53% support compulsory treatment of alcoholics and that percentages as high as 80, 83 and 79% are supporting respectively compulsory treatment of pregnant alcoholics, alcoholics who have children, and compulsory removal of children from alcoholics. The results are broken down according to sex (no differences), age (no differences), education (the higher the education the less support, but still a majority) and economics (the better economy the less support, but still a majority). For average consumption the results demonstrate a correlation between high consumption and low levels of support for compulsory treatment, while a majority of those respondents who themselves drink 305
more than 21 units per week disapproved of compulsory treatment. The survey responses on the issue of the removal of children from alcoholics demonstrate a considerable rise in restrictiveness since 1996. KEY WORDS Alcohol consumption, alcohol politics, compulsory treatment, compulsory removal, Denmark Den nye debat drejer sig om lovhjemlede indgreb, der indebærer tvangsbehandling uden for hospital (f. eks. i et eget hjem) og frivillig tvang i forbindelse med eksempelvis behandling for alkoholisme, det sidste ikke mindst i forhold til gravide misbrugere. Ved frivillig tvang forstås en aftale mellem en myndighed og en misbruger, hvor denne underkaster sig en række betingelser for en behandling, som betyder, at vedkommende kan fastholdes i denne, selv om der senere i forløbet udtrykkes ønske om at afbryde den. Disse lovhjemlede indgreb over for en person, der ikke er baseret på psykiatrilovens hjemler for tvangsbehandling, tænkes at træde i stedet for en idømt straf for kriminelle handlinger, eller de kan være indgreb over for et individ eller et individs samspil med sin omverden, der tager udgangspunkt i, at dette individ antages ikke selv at kunne tage vare på sin situation (alkoholikere/narkomaner). Generelt vækker temaet tvangsbehandling ofte en emotionel debat, og spørgsmål om menneskerettigheder og etik bringes hyppigt ind i diskussionen. Et omfattende problem, som relaterer sig til tidligere dansk tvangspraksis i forbindelse med kriminelle psykopater, voldtægtsforbrydere og hjemløse alkoholikere, skal ikke diskuteres her. Tvangsbehandling af alkoholikere. Politik og forskning Der er diskussion om tvangsbehandling i mange lande, og WHO (2004, kap. 11 og 12) har behandlet temaet globalt. I flere lande er der fremsat lovforslag, som har medført en ganske omfattende debat. En sådan debat har eksempelvis fundet sted i offentligheden og i faglige kredse i Storbritannien i forbindelse med et lovforslag (Mental Health Bill), som er fremsat i Parlamentet i samlingen 2004 5 (UK Parliament 2005). En lov om tvangsbehandling af misbrugere har allerede eksisteret i Sverige i en årrække (Lov om vård av missbrukare (LVM) 1981), og problemet er blandt andet behandlet i Franér (1987), Järvinen & Skretting (1994), Ekendahl (2001), Edman (2004; 2005), SOU (2004) og Wallander & Blomqvist (2005). Billedet af den svenske forskning er meget bredt med temaer som tvangsbehandledes netværk, deres livssyn, selvmordsforsøg, behandlingsmotivation, behandlingsopfølgning, behandlingsresultater, dobbeltdiagnoseproblemet og holdninger og etik relateret til tvangsbehandling. 306
I Norge har man med hjemmel i en lov fra 1993 kunnet tilbageholde misbrugere med eller uden samtykke i en behandlingsinstitution, og i 1996 kom en tilføjelse til loven om tvangsbehandling af gravide misbrugere. Følger man den diskussion, som kan findes i tidsskrifter, på konferencer og i dagspressen om de svenske og norske lovhjemlede muligheder for tvangsbehandling, får man et meget broget billede, både i forhold til opbakning til loven og til opfattelsen af behandlingseffektivitet. I bladet Forskning (1998) fremhæver den svenske forsker Arne Gerdner i en rapport fra en konference, at der findes mange myter om, at tvangsbehandling ikke skulle virke eller endda have negativ effekt. Ud fra en omdiskuteret forskning, hævder han, at med anvendelse af en avanceret statistisk metode på et større talmateriale kan han vise, at der ikke er forskel mellem tvangsog frivillig behandling, et forhold som også Miller & Flahety (2000) påpeger. Ved den samme konference ankede overlæge Gabrielle Welle Strand over, at den norske lov om tvangsbehandling er indført efter pres fra interessegrupper i samfundet, og ikke fordi man havde en forskningsbaseret viden om tvangsbehandlingens effekt. Hun registrerer også, at loven kun i yderst ringe grad har været anvendt over for alkoholmisbrugere. En opgørelse foretaget af Rosendal & Østergaard (2004) viser, at Haukeland Universitetssykehus i Bergen hvert år får henvist 20 30 gravide alkoholmisbrugere, men at hovedparten indgår i et frivilligt afvænningsforløb, og årligt indlægges kun 2 4 til tvangsbehandling. Det kan i øvrigt konstateres, at tvangsbehandling er fraværende i De Forenede Nationers 2002 publikation med en gennemgang af evidens om misbrugsbehandling (United Nations 2002). I Danmark blev på narkotikaområdet i 1992 ved lov vedtaget: at der i forbindelse med tilbud om støtte til stofmisbrugere i form af døgnophold kan træffes beslutning om, at en stofmisbruger skal have tilbud om at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, og videre at tilbageholdelse kan ske, når der er en begrundet formodning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi 1. udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet eller 2. stofmisbrugeren frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (Lov 1992). Det er imidlertid en lov, som kun synes at have fundet en ringe anvendelse, idet der kun er afsagt ganske få domme. Der har gennem de seneste par år flere gange i medierne været indlæg fra politikere om mulighed for, at alkoholikere skal kunne underkaste sig frivillig tvang i forbindelse med alkoholbehandling, og foreningen Børns Vilkår har opfordret til, at der skabes et lovgrundlag for tvangsbehandling af gravide misbrugere, et forslag som synes at have en vis politisk opbakning. En søgning i litteraturen fremviser kun relativt få forskningsbaserede kilder, som omfatter tvangsbehandling af alkoholikere, men der er flere kilder, når misbrugere af illegale rusmidler inddrages. Der er et betydeligt større antal kilder, der debatmæssigt behandler politiske, legale og etiske aspekter ved tvangsbehandling. Tvangsbehandling omtales oftest i litteraturen ud fra to synsvinkler: Den ene er en tvangsforanstaltning iværksat af en 307
(social) myndighed, på baggrund af en risiko for skadevirkninger i forhold til misbrugeren selv (alkoholismens konsekvenser) eller til misbrugerens nære sociale miljø (ufødte børn, hustruvold, børnevold m.v.). Den anden synsvinkel er tvangsbehandling som led i eller som erstatning for straf eller som frivillig aftale i forhold til et tiltaleforhold. På engelsk er der tre termer for tvangsbehandling, som anvendes lidt tilfældigt: Compulsory, enforced og coerced treatment, ofte skiftes der mellem begreberne i samme artikel. Wild et al. (2002) har undersøgt trends og temaer i 170 engelsksprogede artikler om tvangsbehandling, som har kunnet udtrækkes fra fire litteraturdatabaser (Medline, PubMed, Embase, PsychInfo). Godt hundrede af artiklerne var almene artikler omfattende litteraturgennemgange, politiske, etiske og legale temaer. Resten byggede på empiri, og de kunne deles i tre grupper: 1. Artikler om tvangsformer og målpopulation. 2. Artikler der evaluerede tvangsbehandling. 3. Artikler om forholdet mellem lovhjemlet tvungen eller frivillig tvangsbehandling og andre tvangsforanstaltninger (f.eks. tvangsbehandling som erstatning for straf). Der er i dette materiale meget få arbejder med umiddelbar relevans for holdningsproblematikken, der er nærværende artikels emne. En aktuel søgning i databaser har givet et lignende billede, der stort set kan placere de herigennem fundne kilder i to kategorier: 1. Kilder om tvangsbehandlingens effekt eller om den terapeutiske metodik anvendt under tvangsbehandlingen. 2. Kilder, der beskæftiger sig med det legale grundlag, om etiske aspekter og den måde, på hvilken tvangsbehandling er implementeret. Blandt de meget få holdningsundersøgelser er Cameron Wild et al. (2001), der i Canada har udspurgt stikprøver fra fire populationer: 1. Befolkningen generelt (N= 994), 2. Behandlere (N= 700), 3. Tilsynsværger (N= 35) og 4. Dommere (N= 89). Et meget stort flertal i alle grupper mente, at tvangsbehandling er mindre effektiv end frivillig behandling, og at tvangsbehandling kun burde iværksættes over for individer, hvor misbruget var kriminelt relateret, eller hvor misbruget var hindrende for arbejdsudførelse. Der var større opbakning bag anvendelse af tvangsbehandling i befolkningen generelt end blandt de fagligt involverede, og der var også i befolkningen generelt en større tiltro til behandlingens effektivitet. Endelig ville befolkningen og dommere i højere grad end behandlere og tilsynsværger se bort fra om misbrugerne accepterer tvangsbehandlingen. I en undersøgelse i Michigan (Abel & Kruger 2002) stillede forskerne en række spørgsmål om gravide alkohol- og narkotikamisbrugere til en population bestående af 1. Fødselslæger, 2. Børnelæger, 3. Praktiserende læger. Generelt handlede spørgsmålene om det legale systems involvering i hindring af alkohol og narkotikamisbrug under graviditet. Resultaterne var meget entydige: Mere end ni ud af ti udtrykte, at den gravide havde en moralsk forpligtelse til at sikre et sundt barn, og seks ud af ti fandt, at der skulle være lovgivning om denne forpligtelse. Otte ud af ti fandt, at screening for erhvervet immundeficit syndrom skulle 308
være obligatorisk, ligesom syv ud af ti gik ind for screening i forhold til alkoholmisbrug. Kun omkring halvdelen gik imidlertid ind for screening for brug af illegale rusmidler. Der var også en flertalsopbakning bag det synspunkt, at de eksisterende love skulle ændres, således at anvendelse af alkohol eller narkotika under graviditet, skulle regnes som børnemishandling og som grundlag for at fjerne barnet efter fødslen. Syv ud af ti var imod, at der skulle kunne rejses kriminel tiltale i spørgsmål om alkohol- eller narkotikamisbrug under graviditet. Det er holdningsdata, hvor det i hvert fald for de første tre nok vil være svært at finde en lignende opbakning i danske politiske eller faglige kredse, og måske heller ikke i deres videste konsekvens i befolkningen. I en doktorafhandling har Arlebrink (2004) analyseret alkoholmisbrugeres oplevelse af tvangsbehandlingen i Sverige. Hans afhandling viser, at hovedparten af de dømte er imod tvangsbehandling, og at et stort antal af de tvangsbehandlede ender i traumatiske kriser, som de har vanskeligt ved at bearbejde. Arlebrink stiller på baggrund af disse resultater spørgsmål ved den moralske ret til at idømme tvangsbehandling, og spørgsmålet bliver til en afvisning fra organisationer, der har menneskerettigheder som tema. Tvangsfjernelse af børn fra alkoholiske familier I forbindelse med revision af den danske Servicelov i 2000 var der en debat i Folketinget om tvangsfjernelse af børn. Denne resulterede i en lovændring, der gjorde det lettere for kommunernes socialforvaltninger at gribe ind tidligere og at opstille mere langsigtede handleplaner for truede børn i socialt belastede familier. Der er igen ved Folketingsbeslutning i 2004 foretaget ændringer i procedurer i forbindelse med tvangsfjernelse, som yderligere har lettet mulighederne for indgreb. Der opereres i lovgivningen med to begreber: tvangsfjernelse og såkaldt frivillig anbringelse uden for eget hjem. I statistikkerne kan der findes et tal på 14.000 anbragte børn. Men dette dækker over en meget bred vifte af anbringelser, der udover fjernelse i forbindelse med varetagelse af barnets tarv også kan omfatte sociale støtteforanstaltninger til et skoletræt eller skolemistilpasset barn. Det er svært internationalt at sammenligne procedurer for og omfanget af tvangsfjernelse af børn, men det giver mening i nordisk sammenhæng. I begyndelsen af 1980 erne var der i Danmark tvangsanbragt omkring 500 børn. Nu er tallet for anbragte børn (inkluderende de tvangsanbragte) cirka 14.000. Danmark indtager en særstilling sammenlignet med de øvrige nordiske lande ved at have dobbelt så mange, der er anbragt uden for eget hjem, men Danmark har samtidig kun halvt så mange tvangsanbringelser som de andre nordiske lande (Hestbæk 1999). I et foredrag i Dansk Kvindesamfund opridser daværende formand for Børneog Unge Udvalget i Københavns Kommune Martin Günter billedet af grunde til tvangsfjernelse således: de fleste sager er om omsorgssvigt eller manglende forældreevne, specielt hos enlige mødre, men ikke sjældent er det et alkohol- eller narkotikamisbrug hos forældrene, der spiller afgørende ind (Günter 2000). Både 309
Tabel 1. Holdningen til at anvende tvangsforanstaltninger over for forskellige typer af alkoholmisbrugere fordelt på eget ugentlige alkoholforbrug 2 Eget alkoholforbrug i antal genstande/uge Det skal være muligt 0 1-6 7-13 14-20 > 21 I alt Trend test at tvangsbehandle % % % % % % Chi-square P Alkoholmisbrugere Enig 83 65 57 52 47 62 21.9 < 0,001 Alkoholmisbrugere med mindreårige børn Enig 90 87 81 85 77 85 9.9 0.002 Gravide alkoholmisbrugere Enig 97 90 85 86 81 89 11.8 0.001 Tvangsfjerne alkoholikeres børn Enig 89 89 87 92 80 88 3.6 0.06 danske jurister og danske psykologer hævder i øvrigt at der er et stort gråzone -område, hvor grænsen mellem frivillighed og tvang er flydende. Med baggrund i ovenstående er det fundet relevant at foretage en analyse af de holdningsdata, der i Laursen & Sabroe & Sabroe (2004) omhandler dels tvangsbehandling af alkoholikere, af alkoholikere med mindreårige børn og af gravide alkoholikere dels tvangsfjernelse af børn i alkoholiske familier. Data fra nærværende survey Metode og population Data stammer fra et spørgeskema, der er postomdelt til en population på 3.120 tilfældigt udvalgt danskere i alderen 18 70 år. De 37 spørgsmål om alkohol var opdelt i ti grupperinger, og herudover var der 6 spørgsmål, som omhandlede illegale rusmidler. Svarprocenten var på 56,4. En bortfalds- og repræsentativitetsanalyse viser enkelte afvigelser, der dog er så små, at undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ. I de her analyserede spørgsmål tager deltagerne stilling til udsagn om tvangsbehandling af de angivne grupper på en enig uenig skala. Undersøgelsespopulationen er sammenlignet med befolkningsfordelingen i den officielle danske befolkningsstatistik, og det findes, at mændene i undersøgels espopulationen er underrepræsenteret i de yngste aldersgrupper og overrepræsenteret i de ældste. For kvinderne er der ingen systematik i variationen hen over aldersgrupperne, og for alle aldersgrupper er afvigelserne på 3 % eller derunder. Undersøgelsespopulationen betragtes derfor som repræsentativ. Holdning til tvangsbehandling I spørgsmålet om tvangsbehandling af alkoholikere ses i tabel 1, at mere end halvdelen af respondenterne (62 %) var meget enig/enig i, at det skal være muligt. Når den sociale situation specificeres (mindreårige børn til stede og graviditet), ændres meget enig/enig tilslutningen til et 310
Gravide misbrugere Misbrugere m børn Høj Mellem Lav Misbrugere 0 20 40 60 80 100 % Figur 1. Procentandelen, der er enige i, at det skal være muligt at anvende tvang over for forskellige typer af alkoholmisbrugere, fordelt på tre uddannelsesniveauer: Lav, mellem og høj. markant flertal (> 85 %), ligesom den samme høje procentandel findes i tilslutningen til tvangsfjernelse af børn fra alkoholiske familier (88 %). Det skal bemærkes, at for spørgsmålet om tvangsbehandling af alkoholikere er der 14.3 %, der svarer, at de ingen mening har om spørgsmålet. Dette falder til 6 %, når de sociale omstændigheder specificeres og til 10 % når det drejer sig om tvangsfjernelse af børn. I det følgende er personer, der har givet disse svar ekskluderet, fordi det ikke har været muligt relevant at placere dem i en af de andre svargrupper. Holdning til tvangsbehandling i forhold til køn, alder, uddannelse og økonomi. I forhold til uddannelse 1 findes en sammenhæng, der er statistisk signifikant, og det ses i figur 1, at jo højere uddannelsen er, jo mindre er tilslutningen til tvangsbehandling. Selv blandt de højest uddannede er der dog et flertal for tvangsbehandling af alkoholikere (52 %), og blandt disse også en meget stor tilslutning til tvangsbehandling af alkoholikere med mindreårige børn (79 %) og af gravide alkoholikere (84 %). For økonomi er der en tendens til at jo bedre økonomi, desto færre tilslutter sig tvangsbehandling Der er ikke nogen systematisk sammenhæng med køn, ligesom der heller ikke er nogen statistisk lineær sammenhæng med alder vurderet ud fra en trend test. Der er størst tilslutning blandt de yngre < 30 år og blandt de ældste > 60-årige. Holdning til alkoholforbrug Med stigende alkoholforbrug (tabel 1) er der med få afvigelser en faldende tilslutning til tvangsbehandling/tvangsfjernelse. Først når man kommer over 21 genstande per uge er det et mindretal, der går ind for tvangsbehandling, selv om det stadig er 47 % der tilslutter sig tvangsbehandling. Når der er tale om mindreårige børn i alkoholfamilier og graviditet er der også et fald relateret til stigende alkoholforbrug, men selv blandt folk med et højt alkoholforbrug er der et klart flertal med otte ud af hver ti, der har en positiv holdning over for tvang. Det samme gælder for tvangsfjernelse af børn. Trendanalyse (Chi-square test) for de tre tvangsbehandlingsspørgsmål viser en signifikant sammenhæng (p<.002) mellem eget alkoholforbrug og holdning til 311
tvangsbehandling/tvangsfjernelse. Tilslutningen til tvangsfjernelse af børn fra alkoholiske familier ligger på 88 % og er ikke statistisk signifikant relateret til alkoholforbrug. Diskussion Data fra nærværende undersøgelse stammer er et aldersstratificeret repræsentativt sample (Laursen & Sabroe & Sabroe 2004). Data fra det samlede spørgeskema viser en profil af danskerne med hensyn til forbrugsovervejelser, oplevelse af konsekvenser, holdninger til forbrug og holdninger til alkoholpolitik, som er konsistent og sammenhængende med høj intern validitet (ibid). Af de ti temaområder i spørgeskemaet omhandlede det ene tvangsbehandling af alkoholikere og tvangsfjernelse af alkoholikeres børn. Internationalt har temaet tvangsbehandling de seneste år været offentligt debatteret i et ganske stort omfang. Men som det fremgår af afsnit 2 har et stort amerikansk litteraturstudie fra 2002 der har anvendt fire centrale databaser, og som har haft en bred søgeprofil kun kunnet finde et relativt ringe antal artikler om holdninger med forskningsrelatering. For det særlige tema om holdning til tvangsbehandling i de enkelte lande er der fundet nogle få litteraturstudier af holdninger hos særlige populationer knyttet til det legale system eller til behandlingen. Kun et enkelt studie har inddraget holdningen i den almene befolkning. Egne litteraturstudier i 2005 viser et tilsvarende billede. Spørgsmålet om tvangsbehandling af alkoholikere blev belyst i Laursen & Sabroe (1996) og viste en splittelse i befolkningen blandt dem, der tog stilling med 46 % for og 54 % imod en tvangsbehandling. Fra samme undersøgelse ændres billedet, når det drejer sig, om der bør være mulighed for at tvangsfjerne børn af alkoholikere. Mere end fire ud af hver fem vælger svarmuligheden: ja i visse tilfælde, men kun 7 % bakker fuldt op bag muligheden for tvangsfjernelse. Spørgsmålene blev gentaget (i en ændret form) og udvidet med yderligere spørgsmål i Laursen & Sabroe & Sabroe (2004). Selvom en direkte sammenligning ikke er mulig, kan det dog med rimelig sikkerhed siges, at i forhold til de to spørgsmål er der sket en holdningsændring med en større tilslutning til anvendelse af tvang, og at anvendelse af tvang som mulighed fremtræder meget klart i de to nye spørgsmål om graviditet og mindreårige børn. Med størst datasikkerhed kan der peges på væksten i forhold til tilsultning til tvangsbehandling af alkoholikere. Med ovennævnte forbehold kan der i perioden fra 1996 2002 konstateres en væsentlig vækst fra en tilslutning til tvangsbehandling på 47 % til en tilslutning på næsten 62 %. Der kan være flere grunde til dette, men ændring i forhold til et tidligere dominant tabu om ikke at diskutere alkoholproblemer, den større åbenhed omkring alkoholforbrug, der tillader, at man kan tale om problemer med alkohol både på arbejdsplads og i familiesammenhæng, kan have været en medvirkende faktor. De mere aggressive kampagner fra den danske Sundhedsstyrelse og offentliggørelsen af beregnede data om alkoholproblemers meget store omkostninger for samfundet har sandsynligvis også spillet en rolle. Data om, at mellem 300.000 og 500.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, at nettoudgifterne i forbindelse med alkoholforbrugets konsekvenser er 12 mil- 312
liarder om året og ikke mindst, at mere end 60.000 danske børn mellem 0 18 år har haft en far eller mor indlagt med alkoholmisbrugsdiagnose, kan have ført et til holdningsskift (Sundhedsstyrelsen 2005; Lægeforeningens Sundhedskomité 2005). Når resultaterne analyseres i forhold til baggrundsvariabler fås et billede, som viser en kobling mellem holdninger og placering på den uddannelsesmæssige og økonomiske skala. Jo højere uddannelse/økonomi jo mindre tilslutning til tvang, men dog stadig med et flertal der bakker op bag tvangsbehandling på tværs af uddannelse og økonomi. Dette billede kan yderligere suppleres med nogle centrale forskningsresultater fra international forskning. Som det kan udledes fra resultater fra Wild et al. (2001) er der blandt alle, der har noget med temaet at gøre i en professionel sammenhæng, en mere negativ holdning til tvangsbehandling end i befolkningen generelt, ligesom troen på tvangsbehandlingens succes er ringere. De højtuddannedes syn ligger således tæt på eksperternes, medens de lavere uddannede er mere positive over for tvang. De enkelte sammenlignende undersøgelser af effekt viser, at der i hvert fald ikke er bedre resultater af tvangsbehandling end af en traditionel behandling. Den reflekterede tvivl/modstand i forhold til tvangsbehandling fra eksperter kunne være begrundet i, at med dette effektbillede skal der mere til for at gå ind for så væsentlige indgreb i den enkeltes integritet og selvansvarlighed, som en tvangsbehandling er. De danske resultater afspejler en ændring i tidsånden, hvor der i de senere år er sat spørgsmål ved, om individers selvansvar skal være det dominerende grundsyn i dansk alkoholpolitik. Debatten i medierne har fremhævet dette, men det er også dukket op i de sjældne og ikke særligt fremtrædende Folketingsdebatter om alkoholpolitik. Temaet om individers rettigheder og familiers ukrænkelighed bliver der også sat spørgsmål ved, ligesom spørgsmålet om tolerance er centralt i samfundsdebatten om danskernes høje gennemsnitlige alkoholforbrug. I en artikel, som behandler forældres og politikeres holdninger til den danske alkoholadfærd og forebyggelsen i børneårene, tager Sabroe (2003, 10) kritisk stilling og kommenterer forældres og politikeres fravær i debatten med spørgsmålet: Er eget alkoholforbrug for tæt på?, som er artiklens titel. Men selv om der er en alkoholpolitisk debat i Folket inget, finder man antageligt ikke en så massiv opbakning bag en hård linie over for alkoholmisbrugere, som dokumenteret i nærværende undersøgelse. Det har været muligt i undersøgelsen at inddrage deltagernes politiske stemmeafgivelse som variabel. Men der er ingen statistisk signifikant sammenhæng med en traditionel venstre midt højre placering af de danske partier. Undersøgelsens resultater om tvangsbehandling vil sikkert overraske mange danske folketingsmedlemmer og opfordre til handling. Men spørgsmålet er, om det vil afspejle sig i en lovgivning. Knud-Erik Sabroe, Afdelningsleder, dr.h.c. emeritus, Psykologisk Institut, Jens Chr. vej, Nobelparken DK-8200 Århus N E-post: kesabroe@privat.dk Svend Sabroe, professor Institut for Folkesundhed, Vennelyst Boulevard 6 DK-8000 Århus C E-post: ss@soci.au.dk Lau Laursen, Lektor, ph.d. ( ) (død 2005), var forskningslektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet 313
NOTER 1 Variablen uddannelse er til denne analyse konstrueret som en kombination af både skoleuddannelse og erhvervsuddannelse. 2 Tabel 1 er resultatet af fire krydstabeller, hvor begge variable har 5 værdier på en ordinalskala i en naturlig rangorden. Dvs. fire 5 x 5 tabeller. Ved at vise resultaterne i disse store tabeller ville vi vanskeligt kunne illustrere den meget tydelige trend, der er i data. Naturligvis kan det lade sig gøre, og testen, der i så tilfælde skulle være Wilcoxon rank-sum test, eller Man-Whitney U test, ville være på samme signifikansniveau, som det der vises i tabel 1. Vi har ønsket at undersøge hypotesen, at der var en trend-lignende association mellem størrelsen af eget alkoholforbrug og holdningen til tvangsbehandling, og dette kan lettest illustreres ved at lade prædiktoren eget alkoholforbrug være opdelt i fem grupper på en ordinalskala, medens outcome variablen blev dikotomiseret. Vi vurderer at læserne ville miste overblikket, hvis vi viste resultaterne i de store 5x5 tabeller, og rent statistisk er Armitage trend-test lige så anvendelig som Wilcoxons rank-sum test. LITTERATURLISTE Abel, E.L. & Kruger, M. (2002): Physician s attitudes concerning legal coercion of pregnant alcohol and drug misusers. American Journal of Obstetrics and Gynecology 186 (4): 768 72 Arlebrink, J. (2004): Det moraliska frågasättandet och det existentiella lidandet. Alkoholmissbrukares upplevelser av och reaktioner på tvångsvård. Lund: Lund Studies in Ethics and Theology Ekendahl. M. (2001): Tvingad till vård. Missbrukares syn på LVM. Stockholm universitet: Akademisk avhandling, Institutionen för socialt arbete Edman, J. (2004): Torken: tvångsvården av alkoholmisbrukare i Sverige 1940 81. Stockholm: Acta Universitatis Stocholmiensis Edman, J. (2005): Treatment of what? Class, gender and work ethics within the compulsory institutional care of alcohol abusers in Sweden during 20 th century. Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 22 (English Supplement): 26 45 Forskning (1998): Tvångsbehandling og metadon virker. Konferencereferat. Forskning nr. 1 Franér, P. (1987): LVM 1985, tvangsvård administrerat av Stockholms Stad. FoU rapport, Stockholms stad Günter, M. (2000): Tvangsfjernelse af børn. Foredrag Dansk Kvindesamfund, København, 23. maj Hestbæk, Anne Dorthe (1999): Tvangsanbringelser i Norden. København: Socialforskningsinstituttet 98: 15 Järvinen, Margaretha & Skretting, Astrid (1994): Missbruk och tvångsvård. Helsingfors: NAD publication 27 Laursen, L. & Sabroe, K-E. & Sabroe, S. (2004): Alkoholbrug og Alkoholpolitik. Århus: Center for Rusmiddelforskning Laursen, L. & Sabroe, K-E. (1996): Alkoholbrug og Alkoholpolitik. Århus: Aarhus universitetsforlag Lov 349 af 14. maj 1992 om Behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse (ref. Lovbekendtgørelse 88 af 10. februar 2004) Lægeforeningens Sundhedskomité (2005): Alkoholpolitik. Den almindelige danske lægeforening Miller, N.S. & Flahety, J.A. (2000): Effectiveness of coerced addiction treatment. A review of clinical research. Journal of substance abuse treatment 18: 9 16 Psykiatriloven (lov 849, 2.12.1998) Rosendal, Sara & Østergaard, N. (2004): Ingen abstinenser hos nyfødte i Norge. Tidsskrift for Jordemødre. 114 (10): 6 7 Sabroe, K-E. (2003): Er eget alkoholforbrug for tæt på? Alkolholpolitisk Magasin. 11 (1): 10 12 SOU (2004): Tvång och förändring rättssäkerhet, vårdens innehåll och eftervård. Stockholm: Statens offentliga. Utredningar 2004: 3 Sundhedsstyrelsen (2005): Sundhedsstyrel- 314
sens hjemmeside. UK Parliament (2005): Mental Health Bill. London: Parliament Home Page United Nations (2003): Contemporary drug abuse treatment. Vienna: United Nations Wallander, J. & Blomqvist, J. (2005): Who needs compulsory care? A factorial survey of Swedish social worker s assessments of clients in relation to the care of abusers (special provisions) act. Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 22 (English supplement): 46 63 WHO (2004): Drug and alcohol dependence policies, legislation, and programmes for treatment and rehabilitation. Copenhagen: WHO Wild, T.C. & Newton-Taylor, Brenda & Ogborne, A.C. & Mann, R. & Erickson, Patricia & MacDonald, S. (2001): Attitudes towards compulsory substance abuse treatment: a comparison of the public, counsellors, probationers and judges views. Drugs: Education, prevention & policy 8 (1): 33 45 Wild T.C. & Roberts A.B & Cooper E.L. (2002): Compulsory substance abuse treatment: An overview of recent findings and issues. European Addiction Research 8 (2): 84 93. 315