gladsaxe.dk Jubilæum Gladsaxe Musik- og Billedskole Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Jubilæum Gladsaxe Musik- og Billedskole Underrubrik eller dato

Velkommen til Jubilæumskoncert i Musik- og Billedskolen! Koncerten i dag er en fejring af, at Musik- og Billedskolen i 50 år har været en aktiv del af kultur- og fritidslivet i Gladsaxe Kommune, og igennem årene har givet børn og unge mulighed for at dyrke og udforske kunstens og musikkens forunderlige verden. Vi glæder os over, at Musik- og Billedskolen hviler på et solidt fundament af både historik og bred opbakning i Gladsaxe Kommune. Med Jubilæumskoncerten i dag har vi valgt ikke at pege bagud, men at række fremad mod de mange musikalske og kunstneriske udtryk, som Musik- og Billedskolen dyrker og udforsker her og nu, hver eneste dag og i en stadig udvikling i forhold til den virkelighed, vi spiller sammen med. Ved koncerten i dag åbnes dørene til en varieret vifte af musikalske udtryk udført af vidt forskellige elever. Fra de yngste til de ældste, fra begynderne til de mest rutinerede, fra solisten til de store ensembler, fra de sarteste akustiske klange til de store udtræk med masser af lyd og effekter. Hvert element i programmet er i sig selv en ny dør, der åbnes til den verden af muligheder, der er musikkens og kunstens uudtømmelige skattekiste. Musik- og Billedskolen har gennem 50 år bidraget til at åbne dørene til denne forunderlige verden. I dag inviterer vi publikum til at udforske nogle af denne verdens smukke hjørner sammen med os. Samtidig glæder vi os til i de næste 50 år at holde dørene åbne til en kunstnerisk og musikalsk institution i et stadigt samspil med kulturlivet og samfundet omkring os. God fornøjelse med koncerten. Anja Reiff og Henrik Lilleholt Smidt Leder og souschef for Musik- og Billedskolen

Een stor musik- og billedskole måske lidt ved et tilfælde Denne artikel er baseret på tre spørgsmål, vi har stillet de tre ildsjæle, der har ledet Gladsaxe Musik- og Billedskole igennem skolens 50-årige eksistens. I interviews spurgte vi: Hvorfor blev du leder? Hvad var vigtigt for dig i din ambition med skolen? Og endelig: Hvad husker du bedst fra din tid som leder af Gladsaxe Musik- og Billedskole? Svarene er skrevet sammen til nedenstående tekst. Grete Forsman Leder fra grundlæggelsen til 1991 Spørger man Grete Forsman, den første leder af Gladsaxe Musik- og Billedskole var det egentlig aldrig planen, at hun en dag skulle bestride stillingen som leder. Hun fik aldrig valget - det lå bare i kortene. Det var i 1961 det årti, hvor Erhard Jacobsen var borgmester i Gladsaxe kommune. En kommune der var i en rivende udvikling og hvor der bl.a. blev lagt vægt på kulturelle aktiviteter for børn. Grete Forsman arbejdede dengang på Gladsaxe skole, hvor hun underviste i klaver. Hun var uddannet sanger og musikpædagog. Ønsket og drømmen var at kunne leve af musikken og tanken om lede en musikskole var ikke til stede. Men en dag ville den daværende leder af Enghavegårdskolen, Børge Dybmose, det anderledes og ringede Grete op. Den samtale såede kimen til Gladsaxe Musik- og Billedskole, med Grete Forsmans indtræden som leder af hele musikundervisningen på Enghavegårdskolen. Nogle år senere, i 1970 erne, ønskede lokalpolitikerne at styrke musikundervisningen bredt i Gladsaxe. Grete Forsman blev indsat som konsulent og fik fremadrettet ansvaret for musikundervisningen på samtlige kommuneskoler i Gladsaxe. I 1972 blev hun officielt leder af Den frivillige Musikundervisning, som i dag hedder Gladsaxe Musik- og Billedskole. Grete Forsman grundlagde det høje uddannelsesniveau, der stadig kendetegner Gladsaxe Musik- og Billedskole. Hun gik ikke på kompromis med kvaliteten af undervisningen og lukkede for eksempel for undervisningen af små børn helt år, indtil hun havde fundet kvalificerede lærere til at varetage undervisningen. Nogle lærere hentede hun i udlandet. Det multikulturelle aspekt ses stadig i lærerstaben på skolen i dag. Det var under de første år af Grete Forsmans ledelse, at det første skoleharmoniorkester og Gladsaxe Skolernes Blæseorkester blev dannet. Som årene gik, blev musikundervisningen af Gladsaxe Kommunes børn mere og mere organiseret og etableret. Grete Forsman fratrådte sin stilling som leder i 1991, som 70-årig. Den frivillige musikundervisning skiftede kort tid efter navn og kom til at hedde Gladsaxe Musikskole. Trods sparetider er der ikke blot liv, men også vækst i Den Frivillige Musikundervisning og jeg tror, jeg har et flertal af kommunens borgere med mig, når jeg udtrykker ønsket om, at begge dele må fortsætte i de næste 25 år Grete Forsman, Gladsaxe Musikskoles 25 års jubilæum 15. juni 1987

Axel Lasthein-Madsen Leder 1. maj 1992-1. august 2007 Ny leder, nye ideer og udviklingsperspektiver. Og efterfølgeren til Grete Forsman, Axel Lasthein-Madsen, var ingen undtagelse. Axel havde mange ideer til udvikling af musikskolen, som bar præg af den oprindelige tilknytning til de enkelte folkeskoler i kommunen. Axel satte sig derfor målet at opbygge en større grad af fællesskabsfølelse på skolen. På den måde blev musikskolen så at sige ligeværdig med kommunes øvrige institutioner. Kontakten til kommunens skoler skulle, og blev, dog stadig vedligeholdt. Axel foretog også andre ændringsgreb, blandt andet i organisationen. En af disse var blandt andet at ansætte en souschef, Anne Mette Riis. Sammen med Anne Mette blev de mindre børns musikundervisning (0.-2. klasse) organiseret i en egentlig 3-årig grundskole frem til instrumentalundervisningen, der kunne påbegyndes i 3 klasse. Skolen udvidede musiktilbuddet med undervisning til førskolebørn (musikalsk legestue) og babymusik. Vidste du at: Jonatan Spang har gået på Gladsaxe Musik- og Billedskole Gladsaxe har igennem tiderne fostret rigtig mange dygtige musikere på mange forskellige instrumenter. Axel Lasthein-Madsen blev ved sin ansættelse hurtigt klar over, at skolen havde nogle fantastiske lærere. Dem ville han for alt i verden fastholde. Axel husker, at særligt pianisterne udfoldede sig dengang ved musikskolens koncerter. En koncert Axel husker særligt tydeligt, var, hvor en af musikskolens mest lovende pianister, Rune, skulle optræde. Rune startede forholdsvis sent med at spille klaver, men evnede i store træk at affotografere noderne og var derfor i stand til at tilegne sig et krævende værk på meget kort tid. Rune havde også afluret andre store pianisters performative udstråling og efter den sidste tone rejste Rune sig spontant fra klaverbænken med løftede arme for at tage i mod folkets hyldest. Der var ikke et øje tørt. Rune uddannede sig sidenhen på musikkonservatoriet. Axel Lasthein-Madsen fik langt de fleste af sine mål opfyldt i løbet af sin tid som leder af Gladsaxe Musik- og Billedskole. En af de allerstørste sejre for Axel fremhæver han selv som etableringen af musikundervisning centralt placeret i egne velindrettede lokaler. Asbjørn Keiding Souschef fra 1. marts 1999 og Leder for GMB fra 1. august 2007 til 31. oktober 2011 Asbjørn startede som souschef i 1999, under Axel Lasthein-Madsens ledelse. Dengang var musikskolen og billedskolen to selvstændige institutioner, men med samme ledelse og administration. De to skoler blev siden slået sammen rent formelt, og på den måde opnåede billedskolen blandt andet langt bedre personalemæssige vilkår. Da Asbjørn Keiding søgte jobbet som souschef var det med en selverkendelse af, at han var begyndt at blande sig lidt for meget i ledelsesarbejdet, og derfor lige så godt kunne søge en lederstilling. Han kom fra Gentofte musikskole, hvor han var klaverlærer og lærerrepræsentant i skolens bestyrelse. Derudover havde Asbjørn været vikar for den pædagogiske leder, og fået smag for de politiske og strategiske manøvrer, der ligger i ledelsesarbejdet. Efter femsyv år som souschef, hvor han havde arbejdet tæt sammen med Axel, havde Asbjørn fået en god oplæring og indsigt i selve ledergerningen. Og Asbjørn fandt det naturligt at søge stillingen som Axels efterfølger. Asbjørn havde efterhånden fået lyst til at tage det endelige ansvar for den pædagogiske opbygning og personaleledelsen.

Alle ledere gør tingene på deres egen måde og Asbjørn havde da også nogle ting, han ville lægge vægt på. Asbjørn fremhæver, at en af de helt store oplevelser som leder var, da han lavede Carmina Burana med Gladsaxe Folkekor og kor fra tre-fire venskabsbyer. Her var der tryk på samarbejdet mellem kommunens internationale sekretariat, Gladsaxe Folkekor og Gladsaxe Musikog Billedskole. Det begyndte med et Luciaoptog på Gladsaxe rådhus og endte med godt 200 sangere på en kæmpestor scene i Høje Gladsaxe skoles festsal. Internt i Gladsaxe Musik- og Billedskole havde de i lang tid stukket lidt til hinanden om, at det kunne være sjovt at lave Carmina Burana. Men der var ikke lagt planer. Han mindes, at det hele startede med store visioner og vilde armbevægelser, der pludselig blev realiserbare. Der blev rejst penge og der var bevågenhed fra Børne- og Kulturforvaltningen. Det var et fedt samarbejde. Den koncert glemmer jeg aldrig, siger Asbjørn Keiding. En anden lige så markant oplevelse, som også har brændt sig fast i Asbjørn, var, da han som helt ny souschef skulle være producent på en musical-version af The Wall. Asbjørn kendte ingen og intet, men rejsen gennem processen gav ham nogle gode kollegaer som sidenhen er blevet betragtet som legekammerater udi i at få store og halvumulige opgaver op at stå. Og rejsen gav Asbjørn en radikal udvidelse af sit musikalske univers, der som klassisk koncert pianist, var præget af klassiske værker. Af andre større events, Asbjørn har fået gennemført i sit virke som leder af Gladsaxe Musik- og Billedskole, kan nævnes de to musicals Soulcages og Elton John. Der var også Korskole og Korfestival, det tværgående musikskolesamarbejde omkring Strygerorkestret Kvint, arbejdet med overgangen fra grundskole til instrumentalundervisning, forsøg med alternativ undervisning, samarbejde med eksterne partnere (Gladsaxe Folkekor, Gladsaxe Pigegarde og klubsektoren), Vandballet i Bagsværd svømmehal, flytning til Telefonvej, sammenlægning af musikskole og billedskole, lærerkoncert på rådhuset Asbjørn gav stafetten videre 1. november 2011 og 1. marts tog Anja Reiff fat. Anja er ikke blevet interviewet til denne artikel. Men som ny leder kommer Anja naturligt til at sætte nye dagsordner og igangsætte nye projekter på skolen. Hun vil naturligt præge tiden frem mod Gladsaxe Musik- og Billedskoles næste store jubilæum.

Jubilæumsprogram 18.00 Anja Reiff, Leder af Gladsaxe Musik- og Billedskole, byder velkommen 18.03 Karin Søjberg Holst, Gladsaxe Kommunes borgmester, åbner jubilæumskoncerten 18.10 Første del af Gladsaxe Musik- og Billedskoles 50-års jubilæumskoncert: Her skal I møde den befjerede slange, der henter musikken fra solens rige til jorden. Den henter blandt andet strygerorkestret, harpespillere, blæseorkestret, marimbaspillere, Steel band, Charlies Blåhval og børne- og pigekor og klavervirtuoser 19.05 Pause alle bedes blive i Den Rå Hal Vidste du at: Billedskolen også arbejder med street art 19.25 Anden del af Gladsaxe Musik- og Billedskoles 50 års jubilæumskoncert: Her skal I møde gudinden Rygende Spejl, der er venner med den befjerede slange. I skal også opleve 120 grundskolebørn danse og synge, Sweet Living, blokfløjterne, guitarorkestret, marimbaspillere og steel bandet, Charlies Blåhval samt børne- og pigekor. I anden del får I også en stor overraskelse 20.30 Tak for i aften

Katrine Faber En musikalsk fortæller Til at binde jubilæumskoncertens smukke musikalske tråde sammen skal du møde Katrine Faber. Katrine er blandt andet uddannet skuespiller, sanger og historiefortæller og arbejder ofte i krydsfeltet mellem teater, musik og fortælling. Hun arbejder bredt med fortælling og hendes virker er spredt over hele verden og således på flere sprog og i flere kulturer. I Teater Viva, der er Katrine Fabers eget teater, arbejder hun med egne forestillinger, der ofte er koblet til musik. Musikken, stemmen og kroppen i forskellige afarter og kombinationer er omdrejningspunktet i Katrine Fabers arbejde med fortællinger. I dag fortæller Katrine Faber dig om den befjerede slange, om gudinden Rygende Spejl og om, hvordan de to sammen, får hentet musikken fra solens rige til jorden. Tag med på rejsen, når Katrine Faber inviterer dig med ind i musikken og dens magiske verden. Interviews med lærere og elever På de følgende sider kan du læse korte tekststykker, der er baseret på små interviews med lærere og elever på Gladsaxe Musik- og Billedskole. Amalie Sanderson Darville Sang-elev på talentlinien For Amalie på 17 år var det ikke umiddelbart planen, at hun skulle være solosanger. Amalie kom fra Steengård kirkes kor, men blev for et par år siden tilknyttet Gladsaxe Musik- og Billedskole. For Amalie startede det hele med en solosang i kirken. Derfra tog solosangen fart. Amalie blev tilknyttet et band, der blev ledet af Jesper Boye, som underviser på Gladsaxe Musik- og Billedskole. Amalie havde en god og lang periode, hvor hun fik mulighed for at prøve en masse rytmisk musik af. Amalie siger selv, at det var denne periode, der udviklede hende og hjalp hende med at finde den genre, hun i dag bruger rigtig meget tid på. Amalie er nystartet på talentlinien og har kun været tilknyttet cirka seks måneder. På talentlinien har Amalie fået opfyldt en drøm, hvor hun får lov til at dyrke sin egen stil, modtager mere målrettet undervisning og sammen med sit musiklærer-team kommer til at arbejde på tværs af flere faggrupper. Cirka 10 timer om ugen bruger Amalie på sin musik, Hun ville gerne bruge mere, men gymnasietimerne skal også passes for at det hele kan hænge sammen. Amalie vil meget gerne arbejde videre med musikken og drømmer om at forblive i den lidt skæve singer/songwriter genre. En genre, der har fokus på stemmen og stilen. Hun håber, at hun i sit voksenliv får lov til at leve af musikken og spille massevis af koncerter, hvor det er budskabet i sangene og musikken, der er i fokus og ikke antallet af publikum. Den intime, hyggelige koncertoplevelse tæller for Amalie. Kalman Faludi Tværfløjtelærer Da jeg blev ansat på Gladsaxe Musik- og Billedskole i 1981, var der rigtig mange elever, der spillede tværfløjte, som er det instrument, jeg underviser på. Ud over tværfløjten underviste jeg dengang også i guitar, saxofon, klarinet og blokfløjte. I dag holder jeg mig primært til tværfløjten og mit arbejde i Musik Værkstedet. Mit mål som musiklærer har altid været at give børn en god oplevelse med at spille musik og ikke at skræmme dem væk med alt for mange kedelige øvelser. Mit fokus er at møde dem dér, hvor de er, og prøve at påvirke dem positivt, så de måske selv får lyst til at gøre en musikalsk indsats.

Sebastian Finnerup Nielsen Musikalsk grundskoleelev Sebastian er syv år, og det er hans første år på Gladsaxe Musik- og Billedskole. Han bliver undervist på den skole han går på. Sebastian startede med at gå til musik lige før juleferien, fordi han havde hørt, at et par klassekammerater gik til musik om fredagen. Han elsker at synge Dyresangen sammen med sin musiklærer Rikke Schou Olesen og så kan han rigtig godt lide sanglege. Men det allersjoveste er at få lov til at spille på trommer, xylofon og på de der pinde, der skal slås sammen, så de giver den hule lyd (claves, red.). Sebastian vil gerne fortsætte med at gå til musik, fordi han har fået nogle rigtig gode venner, fordi han synes det er sjovt at synge og til sidst, fordi han synes, at Rikke er en rigtig sød lærer. Emil Dalum Larsen Elev på musikalsk grundskole Emil på seks år fortæller, at han elsker musik. Men det var først et stykke tid efter, han var startet i 0. klasse, at han fik mulighed for at komme med på det hold, der hedder musikalsk grundskole og som musiklærer Rikke Schou Olesen har. Det hele begyndte med, at Emil en dag spurgte Rikke, om han ikke nok måtte prøve at være med. Og efter en prøvetime var det helt oplagt, at Emil skulle fortsætte. Noget af det bedste, Emil ved, er at spille på klaver og xylofon og han synes selv, han er ret god til det. Men det er alligevel at danse og synge, der er det sjoveste. Emil vil gerne fortsætte med at gå til musik og måske lære at spille på elguitar, når han bliver lidt større. Lige nu får han engang imellem lov til at øve på en guitar hjemme hos sig selv. Vidste du at: Mange orkestre og ensembler tager på ture til kommunens venskabsbyer i andre lande Vidste du at: Gladsaxe Steelband er det første steelband i Danmark Det mest kedelige ved musik er, når han skal vente på, at han skal til musik om fredagen. Det kunne nemlig være sjovest at komme til det, lige så snart skolen er slut.

Geoorgia Potsos Sangelev på talentlinjen Georgia er 20 år og efterhånden en af de ældste og mest garvede sangelever på Gladsaxe Musik- og Billedskole. For Georgia startede sangen og musikken i et kor i Hvidovre. Men koret blev nedlagt og Georgia måtte starte på en Gladsaxe Kommune Gladsaxe Musik- og Billedskole Telefonvej 8 E 2860 Søborg frisk på Gladsaxe Musikog Billedskole. Det er nu seks år siden, og de sidste tre år har hun gået på talentlinien. At gå på talentlinien betyder, at man ud over den normale undervisning bliver tilbudt at deltage i forskellige workshops, koncerter og anden ekstra undervisning. Som talentelev bruger Georgia cirka 10-15 timer om ugen på musikken. Dertil kommer undervisningen på Gladsaxe Musik og Billedskole. Det er et strengt program ved siden af HF studierne. En af de ting, der gør, at Georgia holder fast i Gladsaxe Musik- og Billedskole, er det fantastiske sammenhold og sociale netværk, som skolen giver. Det er min anden familie, som hun siger. Hun har et godt og stærkt forhold til sine musiklærere og sammen med dem og de andre sangelever, føler hun, at der en helt speciel god stemning, der gør, at hun leverer det, hun gerne vil. Georgias nærmeste fremtidsdrøm er at søge ind på MGK (Musikalsk Grund Kursus) som er forberedende til optagelse på Musikkonservatoriet. Redaktion: Næstformand i forældrebestyrelsen Hanne Panduro-Hess og jubilæumskoordinator Betina Louise Kimergård Fotografer: Otto Jacobsen, Simon Jeppesen og Henrik Lilleholt Smidt Layout: Jette Klingsholm Tryk: Gladsaxe Kommune Trykt på miljømærket papir Oplag: 775 Juni 2012 gladsaxe.dk/musikskolen Telefon: 39 54 20 42 E-mail: musikskolen@gladsaxe.dk