Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Transkript

1 Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

2 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog: Vi arbejder hele tiden med sprog, især i de daglige rutiner. Dette beskriver vi i nedenstående. Hver morgen holder vi morgensamling på stuen. Ved morgensamlingen taler vi om, hvem der er kommet i dag, hvem der kommer senere, hvem der måske slet ikke kommer i dag og hvorfor de ikke kommer. Vi taler om hvem vi sidder ved siden af, og øver hinandens navne. Alle børnenes forbogstaver og billede hænger på væggen, og dem kigger vi på og nævner navnene på alle. Vi synger sange, ofte med fagter. Børnene vælger tit de sange som de gerne vil synge, og det er tydeligt at selv de mindste finder stor glæde ved dette. Vi har bl.a. en sangkuffert, der indeholder ting der repræsenterer en bestemt sang - f.eks. repræsenterer elefanten sangen: "En elefant kom marcherende " Vi læser bøger, hvor vi, inspireret af metoden Dialogisk Læsning, dramatiserer historien ved eksempelvis at bruge effekter og bruge stemmen til at gøre fortællingen levende. Vi taler om ordene, om hvad de kan huske, hvilke farver, former, dyr osv. der er med i historien. Spændende ord som børnene måske ikke lige kender "smager" vi på og fortæller hvad det betyder. Dette er efterhånden blevet en metode at læse bøger på som vi stort set bruger hver gang. Når morgensamlingen er slut, begynder børnene at lege. Der kan hurtigt opstå konflikter i den frie leg, og her er vi meget opmærksomme på at øve børnene i at løse disse konflikter ved hjælp af sproget. Vi forsøger at lære dem at sige "stop!" og holde hånden op foran sig, i stedet for fx at slå. At sige "skal vi lege?" i stedet for at tage hinandens ting eller at barnet kan tilbyde et andet stykke legetøj til det barn, som har det ønskede legetøj. Vi taler med børnene om hvordan man er gode venner (de ældste), og hvordan man fx kan hjælpe hinanden. Vi gør i det hele taget meget ud af at sætte ord på følelser og handlinger i løbet af dagen. At sige " du blev ked af det", " du ser glad ud"," du tog lige bilen fra Sara".. I den planlagte og strukturerede aktivitet, er vi også meget bevidste om hvordan vi bruger sproget. Vi sætter ord på hvad det er vi skal, benævner materialer hvis vi anvender nogle, taler fx om hvis tur det er næste gang. Vi sætter også ord på os selv: "jeg går lige ud og henter...", " jeg kan godt lide at røre ved...", "jeg elsker at...", sådan at børnene kan mærke at vi også er en del af aktiviteten. Vi bruger i den sammenhæng også sange til at italesætte vores handlinger. På den måde fanger vi børnenes interesse og fastholder dem i aktiviteten, så det samtidig bliver sjovt at lære. F.eks. synger vi en sang der hedder vaske hænder sangen når vi vasker hænder med børnene.

3 Når vi skal spise frokost, taler vi om hvem der skal sidde hvor. Vi taler om madvarerne, om farver og smag. Vi kan tale om maden er sød, sur, stærk. Om noget er blødt, hårdt, knasende. Vi taler også om hvad børnene har lavet inden frokost. Har de været på legepladsen? Hvad legede de? Hvem legede de med? Børnene vil gerne fortælle, og bliver tydeligt inspirerede af hinanden til at fortælle om det de har oplevet. Når vi har spist taler vi om at de skal have tøjet af, have rene bleer på, skal rede senge og sove. De ældste børn sidder i et andet rum med en voksen for at skabe ro til frokost og her læser vi, når de er færdig med at spise både for at fylde flere ord på og i den lille gruppe kan vi bedre, løbende vurdere det enkelte barns sproglige udvikling. Vi har minimum 2 temauger om året. Her fordyber vi os i forskellige emner. Det kan være farver, kroppen, årstiden osv. Det er ikke altid at en uge rækker, så nogle af disse temauger bliver i stedet til temaperioder. Vores seneste temauge handlede om julepynt lavet af genbrugsmateriale. I forhold til sprog, vil vi forsøge at lave noget vi kalder Barnets mappe. Disse har til formål at styrke barnets sproglige kompetencer, alt imens det er sjovt og spændende. Mapperne skal indeholde billeder og tegninger af barnets yndlingslegetøj, familiemedlemmer og andre kendte ting fra hjemmet. Dette giver mulighed for at tale om, sætte ord på og skabe tryghed i overgangen fra hjem til vuggestue. Dette er et projekt som vi så småt har taget hul på, og til at starte med er mappen indtil videre blevet introduceret for enkelte forældre. I vores samarbejde med forældrene er vi naturligvis også meget bevidste om hvordan vi bruger sproget. Det er vigtigt at alle forældre føler sig velkomne, og at de føler sig set og hørt. Det er vigtigt at vi er i stand til at gøre os forståelige og kan formulere os på en tydelig måde, uanset hvilken forældre vi taler med. Vi har i de sidste par år modtaget en del forældre med andet primært sprog end dansk og vi har mærket en tydelig udfordring i at gøre os forståelige, når vi f.eks. har skullet udtrykke os i pædagogiske vendinger og sikre at budskabet når frem uden at blive misforstået og ikke bliver alt for simpelt, dette har vi været meget opmærksomme på for at overgangen mellem hjem og institution for både forældre og børn skal være imødekommende og skabe tryghed, så vi skaber grobund for et godt samarbejde. Vi er meget bevidste om at hilse når barn og forældre kommer ind i vuggestuen om morgenen. Vi spørger ind til hvordan barnet har det, og sørger for at der er en god

4 stemning omkring afleveringssituationen. Hvis barnet er ked af det, så sætter vi ord på: " Du bliver ked af det, når far går, så kan jeg trøste dig og du skal have det sjovt her i vuggestuen sammen med os." Vi er opmærksomme på at bruge sproget især i de daglige rutiner f.eks. bleskift, hvor vi bl.a. kan bruge ordet ble rigtig mange gange. Nu skal du have ren ble på, jeg tager din ble af, du har tisset i bleen, kan du smide bleen i skraldespanden, nu skal du tage en ble fra skuffen, jeg giver dig den rene ble på og nu har du fået en ren ble på. Hvis vi kan høre at et barn har brug for ekstra sprogstimulering, inddrager vi forældrene ved fx at tilbyde dem redskaber til at styrke barnets sprog, også i hjemmet. Vi spørger ind til "læsevaner", anbefaler bøger som vi har gode erfaringer med og de kan også låne bøger med hjem fra vuggestuen, opfordrer til samtaler med barnet osv. Hvis barnet har flere sprog, spørger vi ind til, hvilket sprog der tales hjemme, og om barnet er alderssvarende på det sprog. Vi oplyser ligeledes om "Sprogpakken" eller lignende tiltag fra Københavns kommune. Vores arbejde med børnene består i høj grad af sprog. Vi bruger det i næsten alle situationer i løbet af dagen. Men vores bevidsthed omkring hvordan vi taler, hvordan vi giver børnene de bedste udviklingsmuligheder og hvordan vi kan gøre børnene nysgerrige på livet og verdenen gennem sproget, er skærpet gennem de sidste år. Det er med til at gøre vores arbejde spændende og meningsfuldt. Vi er opmærksomme på at sproglige mangler og vanskeligheder påvirker barnets udvikling hele vejen rundt, så derfor er vi meget opmærksomme på at børnene hele tiden udvikler deres sproglige Sammenhænge i overgange: Vi arbejder meget bevidst med de daglige overgange fra hjem til vuggestue, så både børn og forældre kan føle sig trygge. Dette gør vi ved altid at byde forældre og børn velkommen når de træder ind af døren, arbejder rimelig struktureret omkring indkøring og sørger her for at udspørge forældrene om så meget så muligt, så vi får den størst mulige viden om barnet. De kender jo bedst deres eget barn og på den måde søger vi at skabe det gode forældresamarbejde. Vi skaber også sammenhænge i overgange i dagligdagen som det er beskrevet ovenfor bl.a. når vi går fra en aktivitet til en anden italesætter vi det og sætter ord på egne og børnenes handlinger.

5 Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis: Vi benytter os af Hiim og Hippes, især ved temauger, dialogisk læsnings metoder og Marte Meo. Ditte, June og Helle