1 MILJØGODKENDELSE Svinebruget Skræmvej 135, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 16. september 2008
2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ikke-teknisk resumé... 3 Meddelelse af miljøgodkendelse... 4 Vilkår... 4 Generelle vilkår... 4 Indretning og drift... 5 Ophør af husdyrbruget... 6 Dyrehold og husdyrgødning... 6 Transporter... 7 Lugt-, lys og støvgener... 7 Affald... 8 Støj... 8 Skadedyr m.v.... 9 Udspredningsarealer... 9 Overfladevand... 10 Grundvand... 10 Uheld og driftsforstyrrelser... 10 Tilsyn og egenkontrol... 11 Frist for udnyttelse... 11 Klagevejledning... 12 Lovgrundlag... 15 Ansøgningssystemet... 15 Sagsforløb... 15 Andre tilladelser... 15 Offentliggørelse... 15 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte... 16 Generelle forhold... 16 Indretning og drift... 17 Ophør af husdyrbruget... 24 Dyrehold og husdyrgødning... 25 Transporter... 26 Lugt, lys og støv... 28 Affald... 30 Beskrivelse... 30 Alm. affald og farligt affald... 30 Støj... 31 Støjkilder... 32 Skadedyr... 32 Spildevand... 33 Landskabsinteresser... 33 Uheld og driftsforstyrrelser... 37 Undersøgte alternativer, 0-alternativet... 38 Henvendelser i sagen i forbindelse med offentlighed og partshøring... 38 Jammerbugt Kommunes samlede vurdering... 39
3 Forord Valdemar Møller har ansøgt om en 12 godkendelse på adressen Skræmvej 135. Ansøgningen vedrører en udvidelse af eksisterende svineproduktion fra nuværende 249,77 DE til 411,69 dyreenheder (DE). Udvidelsen betyder en forøgelse af smågrise. Udvidelsen medfører desuden en ny smågrisestald nord for ejendommen. Produktionen har ej tidligere været godkendelsespligtig. Miljøgodkendelsen er behandlet med baggrund i Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der trådte i kraft 1. januar 2007. Ikke-teknisk resumé Valdemar Møller, Aggersundvej 81, 9690 Fjerritslev ansøger hermed Jammerbugt Kommune om en miljøgodkendelse efter miljølovens 12 på ejendommen Skræmvej 135. Der er tale om en udvidelse af smågriseproduktionen på ejendommen Skræmvej 135, Fjerritslev fra 40250 smågrise (7,2-32 kg) svarende til 249,77 DE til 66250 smågrise (7,2-32 kg) svarende til 411,69 DE. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres en smågrisestald i tilknytning til eksisterende produktionsanlæg. Udvidelsen finder sted i ny stald, der placeres syd for eksisterende produktion og syd for nærmeste nabo. Den nye stald bliver på 1560 m² og opføres i samme byggestil som staldbygning fra 2004. Bygningen opføres i røde teglsten med rødt eternittag. Væghøjde ca. 3 m, taghældning 20º, samlet bygningshøjde ca. 7.50 m. Driftsbygningerne og gylletank er afskærmet med eksisterende beplantning mod nord. Afstandskrav i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt. Ejendommen er opdelt i 5 afsnit, gammel svinestald, med delvis spalter, gammel so stald som renoveres, delvis spalter, ny stald, delvis spalter 1 gyllebeholder. Gyllekøling er indregnet i projektet og vil blive etableret. I ansøgningen indgår 190,3 ha ejet jord og forpagtet jord, samt 104,3 ha gylleaftale. Det er planen at byggeriet påbegyndes i starten 2008. Ansøgningen overholder alle krav stillet i den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.
4 Meddelelse af miljøgodkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed 12 godkendelse til svineproduktionen på ejendommen Skræmvej 135 på en række vilkår. Det er endvidere Jammerbugt Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Vilkår Generelle vilkår 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Skræmvej 135., Cvr. nr. 45467716, Ansøger: Valdemar Møller, Aggersundvej 81, 9690 Fjerritslev. 2. Miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra afgørelsen. 3. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden når besætningen er nået op på 411,69 DE. Såfremt besætningsstørrelsen 2 år efter godkendelsens dato ikke er oppe på 411,69 DE, skal den faktiske produktion dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden. 4. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 5. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i 2016. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40, stk. 2. 6. Godkendelsen forudsætter at der meddeles godkendelse af arealerne tilhørende Niels Michael Møller, Hødeshøjvej 41, 9690 Fjerritslev efter 16 7. Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jævnfør 17 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug revurderes i 2016. 8. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår.
5 9. Sker der driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, skal redningsberedskabet på tlf.: 112 straks underrettes, og efterfølgende skal der ske anmeldelse til Jammerbugt Kommune. Indretning og drift 10. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen bl.a. den indsendte ansøgning til Jammerbugt Kommune på www.husdyrgodkendelse.dk. 11. Alle krav der følger af denne miljøgodkendelse, og som ikke er fastlagt med anden frist, skal være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 12. Landbrugets anlæg og drift skal følge bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 13. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at sti- er og båse holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene. 14. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således, at unødig spild undgås i videst muligt omfang. 15. Anlæg, der er særlig energiforbrugende skal kontrolleres og vedligeholdes således at de altid kører energimæssigt optimalt. 16. Ventilationer skal renholdes og rengøres efter behov og som regel mindst 1 gang årligt. 17. Olie og diesel skal opbevares på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for forurening. 18. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb. 19. Rengøringen af marksprøjten indvendigt skal foregå i marken. Den sidste indvendige rengøring samt den udvendige rengøring skal foregå på møddingspladsen. 20. Udvendig rengøring af sprøjteudstyr samt påfyldning af sprøjtemidler til marksprøjte skal foregå på støbt plads med afløb til gylletank. Indvendig skylning af marksprøjten kan dog foregå på den mark, der lige er sprøjtet.
6 21. Vask af markredskaber, traktorer, rengøring af marksprøjte skal ske på godkendt plads. Ophør af husdyrbruget 22. Ved ophør at dyrehold skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 23. Ved landbrugets ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: 24. Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres. 25. Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter reglerne om udbringning af husdyrgødning. 26. Alle olietanke skal tømmes. Dyrehold og husdyrgødning 27. Ejendommen tillades drevet med 66250 smågrise (7,2-32 kg) svarende til 411,69 dyreenheder i alt. 28. Udvidelse af dyreholdet eller ændringer i sammensætningen må ikke ske uden at kommunen har vurderet dette i forhold til miljøgodkendelsen. Den samlede produktion må ikke overstige 411,69 på årsplan. 29. Kun gødning der indgår i mark- og gødningsplanerne må opbevares på ejendommens areal. 30. Gødningsopbevaringsanlægget skal til enhver tid have en kapacitet på minimum 9 måneder, og der skal være tilstrækkelig opbevaring til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 31. Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, herunder Skræm landsby. 32. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne.
7 Transporter 33. Ud- og indtransporter af foderstoffer skal foregå hverdage mellem kl. 6 og 18. Dog kan op til 5 transporter årligt ske på lørdage mellem kl. 9 og 16. 34. Øvrige ud- og indtransporter skal foregå så unødvendigt støv, støj, lugt m.v. undgås. 35. Transport af gylle skal ske via de skitserede transportveje 36. Ved kørsel med gylle på offentlige veje skal disse rengøres omhyggeligt umiddelbart efter endt kørsel. 37. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende således, at spild ikke kan finde sted. 38. Der må ikke foretages transport af gylle på lørdage samt søn- og helligdage igennem Skræm. Lugt-, lys og støvgener 39. Husdyrproduktionen må ikke give anledning til væsentlige lugtgener udenfor ejendommens areal. 40. Der må ikke komme unødvendige lysgener fra staldene. 41. Staldventilationen skal indrettes, så lugtudslip ikke giver væsentlige gener ved nabobeboelse. 42. Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes, så lugtgener begrænses mest muligt. 43. Medfører driften væsentligere lugtgener end forudsat ved udarbejdelse af denne godkendelse, kan Jammerbugt Kommune fastsætte yderligere skærpede vilkår for driften til minimering af lugtgenerne. 44. Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige støvgener. 45. Støvgener fra kørsel med traktorer, markredskaber eller lignende på mark-, grus- og private fællesveje skal begrænses. Det er tilsynsmyndigheden der vurdere om der er væsentlige støvgener.
8 Affald 46. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald. 47. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, må ikke nedgraves eller opbevares sammen med fast eller flydende husdyrgødning, men skal bortskaffes til autoriseret destruktionsanstalt. Affaldet skal opbevares i lukket container eller lignende indtil afhentning. Afhentningen skal ske mindst én gang om ugen. 48. Giftige og meget giftige kemikalier, samt tom emballage herfra skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt i et separat, aflåst rum eller skab. 49. Medicin- og medicinrester, skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig i et separat rum eller skab. 50. Farligt affald (miljøfarligt affald) skal opbevares i tæt og bestandig emballage og stå på en befæstet plads, der er sikret mod væskegennemtrængning. Der skal være en opkant på pladsen, som skal kunne rumme spild af væske fra den største beholder/emballage og pladsen skal være uden afløb. Oplagspladsen skal være under tag. 51. Olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal bortskaffes i henhold til Jammerbugt Kommunes affaldsregulativ eller efter kommunens anvisning. 52. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen det gælder dog ikke afbrænding af affald der er tilladt jf. kommunens affaldsregulativer (haveaffald, skovaffald) Støj 53. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen angives som det ækvivalente, korrigerede støjviveau i db(a) må ikke overstige følgende støjkrav ved nærmeste enkelt bolig. Mandag fredag kl. 7.00 18.00 Lørdag kl. 7.00 14.00 Mandag fredag kl. 18.00 22.00 Lørdag kl. 14.00 22.00 Alle dage kl. 22.00 7.00 Hus, have og opholdsareal i landzone Søn- og helligdage kl. 7.00 22.00 55 db 45 db 40 db
9 Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). Tiderne i skemaet er ikke midlingstider, men de tidsrum, hvor grænseværdierne skal overholdes, Midlingtiderne fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 side 17. Normal kørsel med traktorer og landbrugsmaskiner i dagtimerne er ikke omfattet af støjgrænserne. 54. Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. 55. Støjmålingen kan maksimalt kræves èn gang pr. år, og skal foretages efter de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. (Vejledning nr. 5/1984) 56. Støjmålingerne skal laves af et firma/laboratorium, som er akkrediteret hertil, eller af et firmalaboratorium, som Jammerbugt Kommune har anerkendt til at lave disse målinger. Skadedyr m.v. 57. På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Statens Skadedyrslaboratorium senest fastsatte retningslinier. Bekæmpelsen skal desuden foretages på tilsynsmyndighedens forlangende. 58. Mistanke om eller konstaterede forekomster af rotter skal straks anmeldes til kommunen. 59. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr Udspredningsarealer 60. I bilag 4 er der vist, hvilke arealer gødningen udspredes på, og som er omfattet af godkendelsen. 61. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune.
10 Overfladevand 62. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 262,7 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,4 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 63. Ifølge udvaskningsberegningerne er omfanget af efterafgrøder øget til, at der dyrkes efterafgrøder på 4,2 % af de samlede arealer udover de gældende regler. 64. Fosforoverskuddet må ikke overstige 8,0 kg P/ha/år. Det forudsættes, at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 65. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Grundvand 66. Ud over Plantedirektoratets krav om efterafgrøder, skal der anvendes efterafgrøder på yderligere 4,2 % af udbringningsarealerne. Det lovpligtige areal med efterafgrøder skal placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, må al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Uheld og driftsforstyrrelser 67. Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel skulle ske uheld, 68. Beredskabsplanen skal holdes ajourført og skal være at finde for alle medarbejdere på bedriften. Gyllekøling 69. Der monteres en timetæller og en separat elmåler på varmepumpen. Enhver type af driftsstop noteres sammen med årsagen dertil. 70. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesy-
11 stemet stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 71. Anlægget skal mindst en gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer og justeringer skal foretages. Tilsyn og egenkontrol 72. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 73. Dokumentation for evt. driftsforstyrelser f.eks. hvis pumpen er ude af drift skal skrives ned i en håndbog. 74. Såfremt Jammerbugt Kommune vurderer, at bedriften giver anledning til flere lugtgener end forudsat, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringning af generne. Handlingsplanen skal forinden godkendes af Jammerbugt Kommune. 75. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 76. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte plan, gødningsplan, forpagtningsaftaler m.v. skal opbevares mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. Frist for udnyttelse Denne miljøgodkendelse bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra dags dato. Herved forstås at eventuelle bygninger er taget i brug og der er indsat dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Hvis denne miljøgodkendelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal efter 17 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første vurdering skal dog foretages senest når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2016.
12 Klagevejledning Du kan påklage kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Afgørelsen kan påklages af dig eller enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. Klagen behandles af Miljøklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og indsendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro eller via e-mail: raadhus@jammerbugt.dk Kommunen vil herefter videresende klage til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal dog bemærkes, at Miljøklagenævnet kan ved sin behandling ændre eller ophæve en miljøgodkendelse, udnyttelse af en påklaget miljøgodkendelse vil ske for egen regning og risiko. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Teknik og Miljø, den. Med venlig hilsen Bettina Brøndum Andersen
13 Bilag: Bilag 1: Lokalisering geneafstand i forhold til naboer mv. Bilag 2: Lokalisering oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger. Bilag 3: Transportveje. Bilag 4: Arealoversigt ejede og forpagtede Bilag 5: Arealoversigt - gylleaftale Bilag 6: Beredskabsplan. Bilag 6A: Kortbilag til beredskabsplan Bilag 7: Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område Bilag 8: Marine områder Bilag 9: 16 godkendelse af arealerne Bilag 10: Placering af lejede og ejede gyllebeholdere. Kopi af denne afgørelse er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Ansøger og ejer: Valdemar Møller, Aggersundvej 81, 9690 Fjerritslev og Niels Michael Møller, Hødeshøjvej 41, 9690 Fjerritslev. Miljøministeren: Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via email: doroe@aal.min.dk. Enhver med væsentlig individuel interesse naboer Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Vesterbro 81 B, Postboks 1826, 9100 Aalborg via email: nord@sst.dk. Nabo Tage Nauerby og Tina Skødt Nielsen, Skræmvej 152, 9690 Fjerritslev Nabo Bent Nielsen, Husbyvej 242, 9690 Fjerritslev Nabo Poul Tinggaard Nielsen, Skræmvej 110, 9690 Fjerritslev Nabo Poul Erik Andersen, Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Nabo Torben Godiksen Bech og Anette Bech, Skræmvej 143, 9690 Fjerritslev Nabo Frank Bliksted Andersen, Skræmvej 154, 9690 Fjerritslev Nabo Skræm Menighedsråd, v/anne-marie Lolholm, Gøttrupvej 293, 9690 Fjerritslev Nabo Thorkild Gade, Skræmvej 147, 9690 Fjerritslev Nabo Jesper Johansen, Husbyvej 235, 9690 Fjerritslev Nabo Villy Larsen Bech, Husbyvej 224, 9690 Fjerritslev Nabo Niels Jørgen Bolesen Larsen, Tanderupgårdsvej 21, 9690 Fjerritslev Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersen Boulevard 37, 1553 København V via email: mail@fiskeriforening.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård via email: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K via email: fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: DN Jammerbugt, att. Hans Borglykke, Urballen 31, Øland. 9460 Brovst via email: per.sonne@mail.tele.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N via email: info@ecocouncil.dk.
14 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø via email: dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund via email: jkt@sportsfiskerforbundet.dk. Andre Arbejdstilsynet, Hobrovej 461, 9200 Aalborg SV via email: at@at.dk. Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby via email: pdir@pdir.fk. Landbonord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Anna Birgitte Thing via email: abt@landbonord.dk. Anmodning om udkast til gennemlæsning fremsendt til: Naboer
15 Lovgrundlag Nyetablering, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug er omfattet af Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Større husdyrbrug i dette tilfælde over 250 dyreenheder (DE) - skal behandles efter denne lovs 12. Miljøgodkendelsen omfatter både anlægget og arealerne under samme cvr.nr. Ansøgningssystemet Miljøgodkendelsen er baseret på en pdf-fil genereret ud fra den ansøgning, der er indsendt via det elektronisk ansøgningssystem den 13.7.2007 og med løbende til retninger af ansøgningen. Sagsforløb Jammerbugt Kommune har den 13.7.2007 modtaget en ansøgning via det elektroniske ansøgningssystem. Konsulent har forespurgt om placering i forhold til naboer og indsendt beregninger på lugt inden den endelige ansøgning. Ansøgningen er løbende blevet tilrettet og har været sendt tilbage til konsulent. Den ligger nu i en version 4 som er indsendt 8.9.2008. Ansøgningen er vurderet endeligt efter version 4. Efter endt nabohøring har der været afholdt møde med de naboer, som har haft kommentarer til projektet. I den forbindelse er projektet blevet tilrettet, version 4 er indsendt på baggrund af dette møde. Ansøgningen har været i forudgående offentlighøring og er annonceret i Fjerritslev ugeavis den 6. november 2007. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige nødvendige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse. Offentliggørelse Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort i lokalavisen i uge 38 2008.
16 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Beskrivelse LandboNord har på vegne af Valdemar Møller, Aggersundvej 81, 9690 Fjerritslev søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende svineproduktion fra 40250 smågrise (7,2-32 kg) svarende til 249,77 DE til 66250 smågrise (7,2-32 kg) svarende til 411,69 DE. Udvidelsen sker på adressen Skræmvej 135. Det generelle krav om 15 % reduktion af NH3 fordampningen er opfyldt idet der er valgt en staldtype med en lav amminiakfordampning (delvist spaltegulv). Derudover er der ikke krav om NH3-reduktion idet ejendommen ligger udenfor både bufferzone I og II. Ligeledes er der ikke problemer med lugtgener i forhold til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse eller byzone. Enkelte ejede og forpagtede arealer ligger i nitratfølsomt indvingsområde. Kravet om, at der ikke må være en stigning i
17 nitratudvaskningen fra disse arealer er opfyldt ved etablering af 5% ekstra efterafgrøder på disse arealer. Nærmeste ejendom, Husbyvej 242 ligger ca. 113 meter sydvest for udvidelsen. Nærmeste nabo, Skræmvej 152 ligger ca. 104 meter nord for ejendommen og ca. 228 m fra udvidelsen. Nærmeste byzone (Bonderup) ligger ca. 1740 m øst for ejendommen. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Ejendommen er beliggende i landzone i det åbne land. Afstandsforhold fra staldbygning/gyllebeholdere Fælles vandindvindingsanlæg >50 meter Enkelt vandindvindingsanlæg >25 meter Sø/vandløb >15 meter Offentlig vej, privat fællesvej >15 meter Levnedsmiddelvirksomhed >25 meter Naboskel >30 meter Beboelse på samme ejendom >15 meter Vurdering En hensigtsmæssig beliggenhed af husdyrbrug og udformning af byggeri og anlæg er afgørende for såvel erhvervet som for omgivelserne. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra afgørelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er indsat et dyrehold svarende til den ansøgte produktion. Der er i vilkår 2 fastsat krav om dokumentation af dyreholdet, som kontrol af udnyttelsen. Da der sker nybygning af stalde skal sagen også behandles efter bygge- og planlovgivningen. Indretning og drift
18 Beskrivelse Stalde Der etableres nye stalde i forbindelse med udvidelse af dyreholdet. Staldenes indretning ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 2. Bygning nr. Staldtype Dyretype og antal 3+4+5 Eksisterende Smågrisestald Toklimastald, delvis spaltegulv 14250 smågrise 2300 Stipladser 8 Ny smågrisestald Toklimastald, delvis spaltegulv 26000 smågrise 4000 stipladser 9 Ny smågrisestald Toklimastald, delvis spaltegulv 26000 smågrise 4000 stipladser Alle staldene er med mekanisk ventilation, ventilationsanlægget er type Skiold Echberg med frekvensmotor. Afkastene er placeret i tagfladen og er uden overdækning. Ventilation af driftsbygninger Bygning nr. Antal afkast Afkast højde m Afkast højde over tag Over-/undertryk/andet 3 4 8 50/100 Undertryk 4 8 8 50/100 Undertryk Diffus luftindtag 5 6 8 50/100-8 8 8 50/100 - Diffus luftindtag 9 8 8 50/100 - - Foder Foder opbevares i bygning 2 jf. bilag 2 Sprøjtemidler Opbevaring af sprøjtemidler samt påfyldning af sprøjte foregår på anden ejendom. Indvendig rengøring af sprøjte foregår i marken. Bedriften fører lovpligtig sprøjtejournal hvoraf detaljerede oplysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dosering og dato for behandling fremgår. Journalen føres senest 7 dage efter behandling og opbevares i 5 år på bedriften. Vandforbrug Vandforbruget fra i produktionen forventes, at blive på 9000 m³ til bedriften + 170 m³ til privatforbrug. Vandbesparende foranstaltninger der foretages jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallationer.
19 Energiforbrug Flere forskellige forhold er med til at reducere energiforbruget. Ventilationsanlægget optimeres løbende og indstillinger justeres. Der foretages hyppigt eftersyn og renholdelse af luftkanaler, herved undgås modstand i ventilationssystemet. Der anvendes lavenergibelysning. Der er sensorer/bevægelsesmelder på lys. I den nye stald etableres dagslysstyring så lyset automatisk slukker når der er tilstrækkeligt med dagslys. Olietanke Der er placeret en overjordisk olietank ved bygning 2, og en overjordisk olietank mellem bygning 3 og 5, forbruget af diesel er anslået til 50.000 liter efter udvidelse af dyreholdet mod nuværende forbrug på 40.000 liter pr. år. Der er givet tilladelse til opbevaring og anvendelse af myresyre og Virkon 2000 til desinfektion. Tilladelsen anvendes ikke for tiden. Skematisk oversigt: FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m3,kg,l) Resurse Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks tanktype, bygning og indretning) Dieselolie til traktorer m.v. Ingen markbrug Fyringsolie 40000 50000 2 stk 1800 l tanke o.j. vist på bilag 2 Benzin Smøreolie Kunstgødning Ingen lager Foder Bygn 2 Ingen lager (anden ejendom) Ingen lager (anden ejendom) Eget korn Planlager bygn 2 Kemikalier* Elforbrug til lys opvarmning m.m. 288.000 350.000 (skøn) Drikkevand og vaskevand (drift) 6000 m 9000 m Vurdering For ar reducere ammoniakfordampning er der stillet vilkår om staldindretning og staldhygiejne. Staldsystemer + teknologi i stald: Staldanlæggene etableres i overensstemmelse med landbrugets BAT-byggeblade. Alle staldafsnit såvel eksisterende som ansøgte staldafsnit er indrettet med en kombination af spaltegulv, drænet gulv og fast gulv (delvis spaltegulv). I de nye stalde er 40% af stiarealet fast gulv. BAT-byggeblad 106.03-52 Den nye smågrisestald etableres med køling af kanalbund. BAT byggeblad 106.04-53 er udarbejdet for slagtesvin. Der er ikke udarbejdet byggeblad og be-
20 regninger for smågrisestalde. Effekten af gyllekøling er ikke indregnet i projektet. Men et frivilligt tiltag. Hensigtsmæssig drift: Medarbejdere trænes og uddannes Vand og energiforbrug registreres. Affaldsdannelse samt anvendelse af handelsgødning og husdyrgødning registreres Der laves gødningsplaner Vand til grise: Stalde og udstyr rengøres med højtryksrenser efter hver produktionscyklus Drikkevandsinstallationerne kalibreres efter behov med henblik på at undgå spild Vandforbrug registreres Lækager identificeres og repareres Energiforbrug: Bygninger er isoleret (i regioner med lave temperaturer) Der er installeret naturlig ventilation i videst mulig omfang Ventilationssystemet optimeres i hver stald Der undgås modstand i ventilationssystemerne med jævnlig inspektion og rengøring af kanaler og ventilatorer Der er installeret energibesparende belysning (udvendig/indvendig) Opbevaring af gødning: Gyllebeholderen er dimensioneret til at modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger Bunden og siden i tanken er tætte og korrosionsbeskyttede Tanken tømmes af hensyn til inspektion og vedligeholdelse, normalt 1 gang årligt Gyllen omrøres lige før den skal tømmes af tanken og spredes på marken Gylletanken er overdækket med: o Den nye tank etableres med teltoverdækning. o Eks. tank har naturligt flydedække suppleret med halm. Udbringning af husdyrgødning: Husdyrgødning analyseres for næringsstoffer og tildeles herefter Gødningsmængden tilpasses afgrødernes behov Der spredes ikke husdyrgødning når marken o Er mættet med vand o Er oversvømmet o Er dækket med sne Der tilføres ikke gødning på stærkt skrånende arealer Der tilføres ikke gødning i nærheden af vandløb
21 Der udbringes gødning umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstofoptag forekommer Fravalg af BAT: Fravalg af teknologi til reduktion af ammoniak og lugtemission Svovlsyrebehandling af gylle BAT-byggeblad 106.04-54 er en BAT-kandidat udarbejdet for slagtesvineproduktion. Smellfighter-anlægget er lanceret af Infarm (forsuringsanlæg). Infarm forventer, at lugtemission fra stald kan reduceres med op til 60 %. Reduktionen af lugtemissionen sker ved tilsætning af ozon til gyllen i en samlet proces, hvor der separeres, tilsættes syre (svovlsyre) og slutteligt tilsættes ozon inden gyllen pumpes ind i stalden igen. Smellfighter-anlægget er stadig under udvikling, og niveauet for lugtreduktion er indtil videre et anslået niveau. Det første forsøgsanlæg er etableret her i foråret. Der er endnu ikke kommet resultater fra anlægget. Ligeledes kendes den endelige pris for anlægget og for løbende omkostninger ikke endnu. Anlægget er således fravalgt, idet anlægget endnu ikke er bevist, at det faktisk kan fjerne lugt fra stalde. Samtidig er den totale økonomi i anlægget endnu ikke fastlagt. Det kan påføre et produktionsenhed af denne størrelse en ganske væsentlig omkostning, der kan medføre, at produktionen ikke er konkurrencedygtig i forhold til andre produktioner. Derfor er denne teknologi fravalgt i processen. Biologisk luftrenser (firmaet Skov), fjerner lugten af gris ved en bakteriel proces. Anlægget kan maksimalt fjerne ca. 30 % af lugtemissionen fra stald, hvis teknologien implementeres på alle staldafsnit. Luftrensningsmodulet er i standardsituationen bygget ind under spærrerne i stalden, hvilket vil være meget svært foreneligt etablering i eksisterende stalde. Det er forventeligt, at der desuden vil være et forbrug på ca. 25.000 kwh pr. kvartal ved implementering af luftrensningsmodulet ved en produktion på 250 DE (bestemt ved Farmtest). Det vil i dette tilfælde svare til et minimumsforbrug på yderligere 125.000-150.000 kwh til drift af anlægget. Derudover vil der være løbende omkostninger til vedligehold og til vandforbrug til processen (filteret skal overrisles og renses). Det vil medføre at vi belaster miljøet på en anden, men ikke mindre uhensigtsmæssig måde, ved at udlede CO 2 fra el-produktion. Derfor er denne teknologi fravalgt i processen. Derimod er det valgt, at anvende kendte gennemprøvede teknikker og tiltag til reduktion af ammoniak og lugt fra ejendommens produktion i form af gyllekølling, høj hygiejne på ejendommen m.m. Det er kun en af ejendommens gyllebeholder, der er placeret i forbindelse med bygningerne på Skræmvej 135, de øvrige er placeret ude i marken tæt ved udbringningsarealerne. Det betyder, at der er minimal transport af gylle fra ejendommen i sommer halvåret. De øvrige tanke fyldes løbende året rundt. Der vil betyde et mindre lugtbidrag fra ejendommen.
22 Det er vurderet, at det samlet set vil være en fordel for alle omkringboende, at der anvendes kendte teknikker til reduktion af lugt fra ejendommen, i stedet for ukendte og uafprøvede teknologier, hvor virkningen ikke er dokumenteret. Generelt henvises til at beskyttelsesniveauet som fastsat i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug er overholdt i ansøgningen. Ejendommen Skræmvej 135 er beliggende i et område, hvor der er langt til nærmeste naturområde, hvorfor effekten af tiltag vil være af begrænset betydning set for naturens tilstand. Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktab fra stalde og gylletanke stiger fra 3295 til 5095 kg N/år svarende til en meremission på 1492 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager med 15 % på nye staldanlæg er overholdt. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er ikke via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition eftersom ejendommen ikke ligger indenfor bufferzone 2 for naturarealer, der er omfattet af husdyrlovens 7. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens 7. Der er foretaget beregning af ammoniakdepositionen på det nærmeste af disse arealer: Det er et overdrev ca. 200 m nord for ejendommen (nr. 1 jf. kortbilag). Beregningen viser, at der kan forventes en merdeposition på ca. 0,32 kg N/ha/år. De øvrige udpegede arealer er udpeget som overdrev, eng og mose. De er små fragmenterede områder i en afstand på minimum 750 m. fra ejendommen. Der er ikke foretaget beregning for disse områder, da en nærmere gennemgang af områderne via luftfototolkninger og andet tilgængeligt materiale viser, at tilstanden af arealerne er ringe og at udpegningsgrundlaget kan være tvivlsomt. Naturareal 1 (Overdrev) Det registrerede overdrevsareal er på ca. 0,75 ha. og beliggende nord for ejendommen. Arealet har ifølge luftfoto ikke været i omdrift i over 20 år, men har været afgræsset. Driftshistorien kan indikere at naturkvaliteten på arealet kan være høj,
23 men da det er et mindre areal der er sårbart i forhold til ændringer i græsningstryk og lignende forventes arealet at være af moderat kvalitet. Overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet 10-20 kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 13,7 kg N/ha/år bliver tålegrænsen for overdrev ikke overskredet. Arealet bliver afgræsset, hvilket kan bidrage til en nettofraførsel af kvælstof, og det kan muligvis (såfremt afgræsningen fortsættes) medvirke til at arealet ikke bliver påvirket væsentligt af stigningen i ammoniakdeposition på 0,32 kg N/ha/år. Kommunen vurderer pga. bl.a. arealets begrænsede størrelse og moderate kvalitet ikke, at overdrevet falder i kategorien særlige tilfælde, hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca. 4,7 km fra ejendommen. Det drejer sig om Natura 2000 område 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, der ligger ca. 4,7 km mod syøst. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant, at beregne bidrag til luftbåren N-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne N-belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N-deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Miljø- og ressourcestyring (vurdering af punkterne ensilage og foder, sprøjtemidler, vand-/energiforbrug og spildevand) miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. Det drejer sig om at minimere anvendelsen af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tabene til omgivelserne bliver så små som mulige under hensyntagen til produktionens lønsomhed. For at forbedre den generelle miljømæssige drift er BAT følgende: - At man gennemgår virksomheden med henblik på besparelse på elforbrug og andre energikilder, evt. sammen med sit energiselskab. - At man fører regnskab over forbrug af vand, energi, foder samt kunstgødning. - At vandingssystemet vedligeholdes således, at vandspild undgås. - At der anvendes energibesparende belysning. - At opdage og reparere evt. lækager hurtigst muligt.
24 - At man til stadighed renholder og vedligeholder anlæg og maskiner således, at de altid fungerer optimalt. Renere teknologi er et bærende element i Husdyrloven. Loven pålægger alle et ansvar, og som landmand kan man både selv indføre renere teknologi og påvirke andre til at indføre renere teknologi bl.a. ved at stille krav, når der købes ind. Renere teknologi sigter blandt andet på: - At minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer pr. produceret enhed. - At udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige. - At gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet. Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan der hurtigt dannes et overblik over energiforbruget og samtidig sikre mod uforudsete udgifter. Alene ved at forhold sig kritisk til forbruget kan der erfaringsmæssigt opnås besparelser på op mod 5-10 % af årsforbruget. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbejdes et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning. For at undgå forurening pga. spild eller uheld skal overjordisk oplag af olie, opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening. Ophør af husdyrbruget Beskrivelse Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil stalde blive rengjort, gylletanke og gyllekummer tømmes. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis bygningerne ikke skal anvendes efter ophør, vil stalde og opbevaringsanlæg blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10 års beholderkontrol. Olietanke på ejendommen tømmes og affaldsprodukter bortskaffes. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. > 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune.
25 Dyrehold og husdyrgødning Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet på Skræmvej 135 ønskes udvidet fra en produktion på 249,77 DE til 411,69 DE. Dyretype Nudrift Ansøgt Smågrise (7,2-32 kg) 40250 stk. 66250 stk. I alt 249,77 DE 411,69 DE Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres således årligt 8904 tons gylle inkl. drikkevandsspild og vaskevand. Niels Michael Møller, Hødeshøjvej 41, 9690 Fjerritslev modtager gylle fra 149 DE fra produktionen på Skræmvej 135. Aftalearealerne vurderes særskilt og der er udarbejdet en 16 arealgodkendelse og den kan ses som bilag nr. 5.
26 Opført -årstal Sidst kontrolleret, 10 års beholderkontrol - dato Volumen - tons Gyllebeholder inkl. kanaler 1992 14.05.2003 2200 I alt 2200 Ansøger har på baggrund af naboønsker valgt ikke at etablere en ny gyllebeholder, desuden etableres der ikke fast overdækning på eksisterende gyllebeholder som først ansøgt. I stedet er der lejet en gyllebeholder på Bejstrupvej 131 og der etableres en gyllebeholder på Kirkedalsvej 133, det er for at tilgodese naboønskerne, som er indkommet i forbindelse med nabohøring af miljøgodkendelsen. Den samlede kapacitet bliver i alt 7700 m³. Gyllebeholderne har dykket indløb, og der føres logbog over flydelaget. Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort til i alt 7700 m³. Med en årlig produktion af gylle på 6778 tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 9 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Der er således en ekstra kapacitet på 922. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1, som var gældende på godkendelsestidspunktet. Husdyrgødning Håndteringen af gødningen foregår som gylle. Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet for gylle, idet opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til 9 mdr. Transporter Beskrivelse Den interne transport på ejendommen er indrettet så den giver minimum gene for naboer. Ejendommens beliggenhed bevirker, at hovedparten af ejendommens transporter sker ad offentlig vej. Transport af gylle og markafgrøder er sæsonbetonet, mens øvrige transporter med dyr og foder er jævnt fordelt over hele året. 1500 m³ gylle flyttes til buffertank. Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af Skræmvej 135: 1 Husdyrgødningsbekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
27 TRANSPORT TIL OG FRA EJENDOMMEN Antal/mængde pr år Kapacitet pr transport Antal transporter pr år Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Smågrise til ejendommen 40800 stk 67000 stk 400 stk 420 stk 104 160 Flytning af 30 kg grise 40000 stk 65800 stk 600 stk 600 stk 67 110 Døde dyr ca. 2% 800 stk 1200 stk 8 stk 12 stk 104 104 Indkøbt foder 1250 t 2320 t 30 t 30 t 42 78 Eget korn o.l. 400 t 400 t 15 t 15 t 27 27 Dieselolie/fyringsolie 40.000 l 50.000 l 1000 l 1000 l 40 50 Transportveje se af bilag 3. Vurdrering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. Der vil foregå en del gylletransport gennem landsbyen Skræm. For at mindske gener fra transporten henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt.
28 Udbringningsarealer Projekttilpasninger Der er forud for dette projekt foretaget en række tilpasninger i form af udtagne udbringningsarealer: Det nuværende projekt Flere af udbringningsarealerne ligger ikke i umiddelbar nærhed af Natura 2000 område. Projektet vurderes ikke at medføre en væsentlig ændring i påvirkningen af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlaget. Der er registreret 3 beskyttet natur, eng, på udbringningsarealerne. En gennemgang af dyrkningspraksis for disse arealer har dog vist, at disse arealer formodentlig ikke er beskyttet af NBL 3. Afregistrering af arealerne vil blive afklaret i en selvstændig sag. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. De fleste arealer ligger i jordbrugsområde jf. Regionplan 2005, nogle ligger i naturområde, mens mindre dele af udsprednings arealet langs Limfjorden ligger i regionalt naturområde. Dele af arealer langs Limfjorden ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Regionplan 2005. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. Arter omfattet af bilag IV, rødliste eller fredning En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det vil kunne være vandflagermus, odder, stor vandsalamander, markfirben, løgfrø, strandtudse, spidssnudet frø og bæklampret. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Lugt, lys og støv Beskrivelse Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, be-
29 lægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, overbrusningsanlæg og hygiejne i stalden. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er lugtbidraget i ansøgningssystemet for den ønskede udvidede produktion beregnet, jf. nedenstående skema: Områdetype Geneafstand II Samlet Bebyggelse Geneafstand III Enkelt bolig Beregningsmodel Ny FMK Korrigeret geneafstand 2 (meter), nudrift 424,12 meter 194,56 meter Kort visende de beregnede geneafstande ses i bilag 1. Udvidelse af dyreholdet medfører øget geneafstand. Hensynet til naboer skal tilgodeses, og for så vidt angår vurderingen af om produktionen kan give anledning til lugtgener, kan der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, idet genekriterierne kan betragtes som et givet områdes tålegrænse, dvs. den maksimale miljømæssigt acceptable belastning af et område. Nærmeste nabo, 194,56 er at betragte som enkeltbolig, og den beregnede geneafstand efter udvidelse af dyreholdet er ca. 194,56 meter. Afstanden til nærmeste nabo fra nærmeste stald er ca. 104 meter. Lugtvejledningens geneafstand tager udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes det betyder, at nærmeste nabo er beliggende udenfor tålegrænsen. Lugtreducerende tiltag: Staldens placering er vurderet i forhold til lugtgene. Der ændres ikke ved ventilationerne og der etableres ikke luftrensning. Lys Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen bilag 2. Ved udleveringsrampe ved bygning 8 er opsat projektør som betjenes manuelt. Lys i stald 8 og 9 er med automatisk tænd/sluk 4x2 timer. Der er 2 neonrør som natlys pr. stald og 14 neonrør arbejdslys pr. stald. Støv Der er ikke særlig støvende adfærd i forbindelse med driften af ejendommen. 2 Geneafstanden ved nudrift er den korrigerede geneafstand, som kan beregnes på baggrund af den husdyrproduktion, som er angivet under nudrift.
30 Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendommen Skræmvej 152, da den ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af den størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres. Lys Det vurderes, at driften sammenholdt med de vilkår, der er stillet for belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende. Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet godt landmandskab, at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Affald Beskrivelse Alm. affald og farligt affald Placering af affald fremgår af anlægstegning bilag 2 Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema: AFFALD Affaldstype Antal Opbevaring Bortskaffelse Dagrenovation Affaldscontainer Kommunal ordning Døde dyr Container/kølecontainer DAKA Landbrugsplast Kommunal ordning Papir/nylonsække Affaldscontainer Kommunal ordning Klinisk risikoaffald Kommunal ordning Emballage fra sprøjtemidler Anden ejendom Kommunal ordning Sprøjtemidler - Kommunal ordning Spildolie - Kommunal ordning/værksted Oliefiltre - Kommunal ordning/værksted Akkumulatorer - Kommunal ordning/værksted Dæk - Kommunal ordning/værksted Jern/metal - Produkthandler Spraydåser 25 container Storskrald Lysstofrør 50 - Storskrald Elektronisk udstyr Storskrald
31 Døde dyr Døde dyr opbevares i kølecontainer indtil afhentning. Placering af kølecontainer og afhentningsplads fremgår af anlægstegning bilag 2. Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler om afhentning af dyr i bekendtgørelse nr. 439. Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler afleveres til den kommunale genbrugsplads. Opbevares i teknikrum i bygning 2. Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, hvorfor der skal føres register over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres. Støj Beskrivelse Ejendommens støjkilder er hovedsagelig ventilationsanlæg, foderanlæg, gyllepumper, den daglige brug af traktorer samt transporter til og fra ejendommen. Foderanlæg og ventilationsanlæg har kontinuerlig drift alle døgnets timer. Brugen af traktorer i det daglige vil normalt begrænse sig til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette. Transporter på ejendommen samt til og fra ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Der må påregnes støj når dyrene flyttes mellem staldafsnittene og ved transport af grise til og fra ejendommen. Indblæsning af foder kan ligeledes give anledning til støj. Dog aflæsses hovedparten i påslag. Gyllepumper kører ca.1 gang om ugen. Tiltag mod støjkilder Ventilationsanlæg i nye stalde er nyeste teknologi og afgiver kun minimal støj. Foderanlæg støjer minimalt, og er placeret inde i bygningerne. Hovedparten af foder aflæsses i påslag.