Nyhedsbrev Telekommunikation 06.09.2017
NY VEJLEDNING TIL TELESEKTORENS BEHANDLING AF PERSONDATA Erhvervsstyrelsen har udsendt en vejledning, der uddyber de persondataretlige krav, der stilles til udbydere af offentlige elektroniske kommunikationstjenester. Vejledningen afklarer, at udbydere nu har øget fleksibilitet til at leve op til visse sikkerhedskrav og tager stilling til grænsefladen mellem henholdsvis informationssikkerhed og persondatasikkerhed, som i dag hører under to forskellige myndigheder. Den 1. juli 2016 trådte bekendtgørelse nr. 462 af 23. maj 2016 om persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester i kraft. I bekendtgørelsen blev der stillet en række krav til udbydere af offentlige elektroniske kommunikationstjenester med det formål at sikre persondatasikkerheden. Erhvervsstyrelsen har siden hen offentliggjort en vejledning til bekendtgørelsen, der uddyber og eksemplificerer de eksisterende krav, så de omfattede udbydere bedre kan forstå, hvordan de skal behandle kundedata, og hvordan denne behandling hænger sammen med de generelle regler om databeskyttelse. Et af vejledningens væsentlige bidrag er en klarhed af, at kravene til sikkerhedsniveauet reelt er uændret, men at de omfattede udbydere nu har øget fleksibilitet til at leve op til disse krav. Vejledningen uddyber grænsefladen mellem regelsæt for informations- og persondatasikkerhed Reglerne i bekendtgørelsen er imidlertid ikke nye, idet der tilbage i 2011 blev opstillet særlige regler om persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester. Disse regler havde et meget bredt omfang og regulerede også informationssikkerhed generelt og beredskab for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. I 2016 blev regelsættet delt op som følge af en ressortfordeling af myndighedsopgaver, hvorefter informationssikkerhed skulle varetages af Forsvarsministeriet ved Center for Cybersikkerhed (CFCS), mens persondatasikkerhed fortsat skulle høre under Erhvervs- og Vækstministeriet. Netop denne ressortfordeling har betydet, at forholdet mellem de adskilte regler om informationssikkerhed og persondatasikkerhed ikke var helt klar. Dette bliver i forhold til særligt underretning om sikkerhedsbrud håndteret i vejledningen, hvor grænsefladen uddybes, og der udstikkes konkrete eksempler på tilfælde, hvor begge eller kun ét enkelt regelsæt skal iagttages. Nyt forslag til eprivacy-forordning kan kræve en lovrevision Bekendtgørelsen har sin oprindelse i direktiv 2002/58/EF, også kaldet eprivacydirektivet. Dette direktiv supplerer den generelle EU-lovgivning om beskyttelse af persondata og regler om anden data- og privatlivsbeskyttelse indenfor elektronisk kommunikation. Imidlertid har EU-Kommissionen fremsat forslag til en ny eprivacyforordning, der skal erstatte det nuværende direktiv med det formål at følge med den 2/12
teknologiske udvikling samt at skabe harmoni med den nye, generelle persondataforordning. Dette betyder for Danmark, at de sektorspecifikke regler om persondata potentielt skal revideres på sigt, såfremt den nye forordning vedtages. 3/12
AUKTION OVER 700 MHZ-, 900 MHZ- OG 2300 MHZ-FREKVENS BÅNDENE Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har besluttet, at Energistyrelsen skal afholde auktion over 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-frekvensbåndende. Årsagen er, at der er større efterspørgsel efter disse frekvenser, end det er muligt at udstede frekvenstilladelser til. Energistyrelsen har indledt forberedelsen af de(n) kommende auktion(er) ved at afholde et møde for branchen med inddragelse af relevante synspunkter samt et udbud over konsulentbistand for den endelige gennemførsel. Auktionen, eller auktionerne, forventes at blive afholdt inden udgangen af 2018 med offentliggørelse af endeligt auktionsmateriale i foråret 2018. 4/12
NY EUROPÆISK KODEKS SKAL REVIDERE TELEREGULERINGEN Europa-Kommissionen fremsatte i september 2016 et direktivforslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Dette kodeks udgør en revidering og samling af de fire centrale direktiver på telekommunikationsområdet og må forventes at medføre en gennemgribende revision af de danske teleretlige regler. Vi giver et overblik over de væsentligste elementer af direktivforslaget og et bud på, hvilke umiddelbare konsekvenser den nye kodeks kan forventes at have i dansk kontekst. EU-Kommissionen fremsatte den 14. september 2016 et forslag til direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Forslaget reviderer de fire grundlæggende direktiver på telekommunikationsområdet: Rammedirektivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtsdirektivet og samler dem i ét nyt direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv er at understøtte udbredelsen af højhastighedsbredbånd overalt i EU. Dette kan dog kun nås, hvis investeringsklimaet får bedre regulatoriske vilkår. De væsentligste elementer af direktivforslaget og Kommissionens særlige fokus er: Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur Det skal gøres lettere også for mindre aktører at deltage i investeringsprojekter. Af den årsag vil Kommissionen skabe mere stabile og ensartede lovgivningsmæssige rammer. Navnlig skal reguleringspraksis i EU for så vidt angår radiofrekvenser strømlines. Det er den vigtigste råvare for trådløs kommunikation, og derfor bør der være en ensartethed, der sikrer frekvenstilladelser af lang varighed sammen med strengere krav for en mere effektiv og hensigtsmæssig brug af radiofrekvenser. Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse Kommissionen har foreslået totalharmonisering på forbrugerbeskyttelsesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der fraviger direktivets. Der indføres blandt andet nye regler, der skal gøre det lettere at skifte leverandør og sikre, at persongrupper såsom ældre, handicappede etc. har ret til billige internetaftaler. Online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester De regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, udvides til også at gælde internetbaserede tjenester. Kravet om adgang til det fælles alarmnummer 112 udvides ligeledes til at gælde nogle af de internetbaserede tjenester. BEREC Kommissionen foreslår, at BEREC (The Body of European Regulators for Electronic Communications) tillægges øgede og nye kompetencer, navnlig inden for frekvens- og nummerregulering. 5/12
Revideret adgangsregulering på konkurrenceområdet Man vil stadig udpege udbydere med en stærk markedsposition, men fokus vil fremover være på højhastighedsnet, herunder konkurrencen på dette område samt incitamentet til at investere i disse net. Frekvenser Medlemsstaterne tillægges kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af deres procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for markedssituationen. Forsyningspligt Der skal sikres adgang for alle til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris. Nummeradministration Medlemsstaterne skal have mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end teleselskaber. Dansk lovgivning på teleområdet skal revideres Kort efter direktivforslagets fremsættelse så Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på de umiddelbare konsekvenser for dansk ret. Heraf står det klart, at forslaget vil forudsætte en omfattende revision af den danske lovgivning på teleområdet. Konkret vurderes det, at der skal ske en revidering af den danske telelov, frekvenslov, mastelov, gravelov og lov om net- og informationssikkerhed samt de relevante bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. På nuværende tidspunkt afventer man resultatet af det analysearbejde, som skal afdække forslagets konsekvenser nærmere. Læs mere i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets samlenotat 6/12
HVAD KAN VI FORVENTE AF DET NYE TELEFORLIG? Regeringen vil i løbet af efteråret fremlægge et nyt teleforlig. Det forrige teleforlig er fra 1999 og har således haft en høj grad af fleksibilitet i en periode, hvor digitaliseringen har haft gennemgribende konsekvenser. Det nye teleforlig forventes blandt andet at skabe bedre vilkår for, at teleselskaberne kan investere i ny digital infrastruktur over hele landet. Opfordringer fra branchen Et af de væsentligste opråb fra telebranchen er, at grobunden for investeringer i den danske digitale infrastruktur skal styrkes. Det skal ses i lyset af, at teleselskabernes investeringer er faldet med 25 % i perioden 2009-2014. Til sammenligning lå dette fald i investeringer kun på 5 % i samme periode for de europæiske teleselskaber. Teleselskaber skal derfor have et klart incitament til at investere i ny digital infrastruktur med det resultat, at der sikres en bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark. Dansk Industri har eksemplificeret et konkret indsatspunkt ved at påpege, at teleselskaber i dag betaler dobbelt, når de udruller et mobilt bredbånd først til staten ved en auktion over frekvenstilladelser og dernæst til kommunerne, når de udlejer mastepladser. Dette kunne med fordel simplificeres og indtægter benyttes til at styrke teleselskabernes investeringer i stedet. Læs mere DI: Nyt teleforlig skal sikre bedre dækning i alle dele af landet 7 anbefalinger til et nyt teleforlig 7/12
STATUS PÅ ERHVERVS STYRELSENS MARKEDS AFGØRELSER INDEN FOR TELESEKTOREN Erhvervsstyrelsen har, for første gang som anført i Europa- Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder fra 2014, afgrænset og analyseret relevante telemarkeder med henblik på at fastslå, om der er reel konkurrence. Det er der kommet en række konkrete markedsafgørelser ud af senest den 2. juni 2017. Vi giver i denne artikel en kort status på, hvilke markedsafgørelser der er udstukket og hvilke, der er under udarbejdelse. De konkrete markeder Europa-Kommissionens henstilling omfatter en række markeder, hvoraf Erhvervsstyrelsen har afgrænset deres undersøgelser til i alt fem markeder: Engrosmarkedet for opkaldsterminering i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted (Marked 1) Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobiltelefonnet (Marked 2) Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (Marked 3A) Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (Marked 3B) Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (Marked 4). Nyeste markedsafgørelser På nuværende tidspunkt er der truffet afgørelse over marked 1, marked 2 og marked 4. Den nyeste markedsafgørelse vedrører marked 1. Dette marked vedrører den sidste del af et telefon-/taleopkald, hvor et opkald overleveres fra den kaldende detailkundes teleselskab til den kaldte detailkundes teleselskab med henblik på aflevering (terminering) til den kaldte kunde. Erhvervsstyrelsen traf afgørelse den 2. juni 2017 for 38 selskaber, og afgørelsen træder i kraft den 2. september 2017. Hvilke markedsafgørelser er under udarbejdelse? Erhvervsstyrelsen er i færd med at udarbejde afgørelser på de to engrosmarkeder for henholdsvis lokal netadgang på et fast sted (marked 3A) og for centraladgang på et fast sted for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3B). Disse markedsafgørelser kommer til at erstatte de tidligere markedsafgørelser fra 2012 (marked 4 og marked 5). Udkast til markedsafgørelserne for marked 3A og 3B har været sendt i national 8/12
høring. Der foreligger endnu ikke en officiel udmelding om, hvornår de endelige afgørelser forventes at blive truffet. 9/12
EU-DOM PUSTER NYT LIV I DEBATTEN OM LOGNINGS REGLERNE Diskussionen om logningsreglerne bliver ved med at være aktuel både i Danmark og EU. Efter EU-Domstolens dom i Tele2/Watson-sagen i december 2016, som omhandlede, hvor vidtgående den nationale logning i EU-landede må være, før de kommer på kant med EU-retten, er debatten om logning af data blusset op også i Danmark. Tilbage i 2014 tog EU-Domstolen stilling til, om EU's logningsdirektiv (2006/24/EF) var i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder i EU-charterets art. 7 og 8 om respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger. EU-Domstolen vurderede, at direktivet var ugyldigt, da det ikke var proportionalt. Domstolen tog dog i den forbindelse alene stilling til EU-direktivet og ikke til de nationale logningsregler. EU-dom om nationale logningsregler Dette spørgsmål blev forelagt EU-Domstolen i sagen Tele2/Watson. Spørgsmålene, som dommen besvarer, omhandler muligheden for at have en generel og udifferentieret logning af data. EU-Domstolen vurderede, at hensynet til privatlivet er til hinder for en generel og udifferentieret logning af alle oplysninger, der ikke vedrører enten et tidsrum, et geografisk område eller en personkreds. Dette indebærer, at reglerne om logning ikke må omfatte alle kunder på ethvert tidspunkt, men reglerne forhindrer ikke en mere målrettet og fokuseret logning af en afgrænset personkreds med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet eller en fare mod den offentlige sikkerhed. Danske logningsregler Fra et dansk perspektiv oplyste justitsminister Søren Pape Poulsen på et åbent samråd i marts 2017, at der vil blive lavet tilpasninger af de gældende danske logningsregler, så de ikke længere omfatter alle teleselskabernes kunder. På daværende tidspunkt var det ikke muligt mere specifikt at sige, hvordan sådanne målrettede logningsregler vil udforme sig. Justitsministeren oplyste ligeledes, at det er vigtigt at sikre, at både politiet og PET fortsat har adgang til loggede oplysninger, da det er et vigtigt redskab i kampen mod alvorlig kriminalitet og terror. Der arbejdes således på en tilpasning af de nuværende regler, og indtil dette sker, vil der ikke ske en suspension eller ophævelse af de nuværende logningsregler. For nu er der således intet nyt på den danske front, men indtil der sker noget, er der fortsat mulighed for at følge den livlige debat, hvor der er engagerede indlæg fra blandt andet teleindustrien, brancheforeninger, politikere og politiet. 10/12
ER NYE REGLER OM HJEMMESIDEBLOKERING EN UDVIDELSE AF POLITIETS BEFØJELSER? Den 1. juni 2017 vedtog Folketinget en ny regulering om blokering af hjemmesider. Det har konkret udmøntet sig i retsplejelovens 791 d, hvormed politiet kan bede retten om at træffe afgørelse om blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der begås en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terror eller forbrydelser mod offentlig myndighed. I denne artikel ser vi nærmere på, om disse blokeringsmuligheder er en vidtgående udvidelse af politiets beføjelser. Oprindeligt udkast til lovforslag var vidtgående Tilbage i januar 2017 vakte det oprindelige udkast til lovforslag stor røre, da det blev sendt i høring til relevante myndigheder og organisationer. Årsagen var, at beføjelsen var meget bredt formuleret, og blokering af hjemmesider kunne ske, hvis blot der var grund til at antage, at der fra hjemmesiden blev foretaget en overtrædelse af straffeloven. Det blev kritiseret af branchen med påstand om, at det gav grobund for internetcensur i en grad, der rakte langt ud over tilfælde af terror eller ekstremisme. Reelt ville alle overtrædelser af straffeloven kunne medføre blokering af en hjemmeside. Det blev derfor revideret, så det i dag kun er de konkrete bestemmelser om terror eller forbrydelser mod offentlig myndighed, der er udslagsgivende. Formålet bag den nye regulering Ifølge forarbejderne er den nye blokeringsbestemmelse et indsatspunkt for at bekæmpe ekstremistisk propaganda og forebygge online radikalisering og rekruttering via internettet. Der har vist sig at være et praktisk behov for et stærkere retsværn mod dette end de eksisterende regler om beslaglæggelse har kunnet dække. Uklare bevis- og proportionalitetskrav har vakt bekymring De fleste kan tilslutte sig, at behovet og formålet med den nye regulering er aktuelt. Imidlertid har selve det endelige lovgrundlag været kritiseret for at indeholde vage bevis- og proportionalitetskrav. Først og fremmest er det formelle krav, at der skal være grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terror m.v., et umiddelbart meget lavt beviskrav, som forarbejderne alene udfylder med en bemærkning om, at det skal forstås i henhold til reglerne om beslaglæggelse og edition, og at siden skal indeholde tekst, video m.v., der udgør en sådan overtrædelse. For det andet skal retten forinden dens afgørelse foretage en proportionalitetsafvejning. Blokering må ikke ske, hvis indgrebet står i misforhold til 11/12
sagens betydning og den ulempe, som indgrebet vil medføre. Forarbejderne bidrager ikke med en klarhed over vægten af denne proportionalitetsafvejning og er derfor også blevet kritiseret for at være vag. Samlet set har det nye lovgrundlag vakt bekymring for dets konsekvenser for borgernes grundlæggende ytrings- og informationsfrihed. Hvorvidt dette er berettiget, må vi afvente til blokeringsbestemmelsens brug i praksis. 12/12