Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167)

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af prøver fra et hus fra sen ældre romersk jernalder (100-200 e.kr.) Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr. 4 2013

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Analyse af prøver fra et hus fra sen ældre romersk jernalder (100-200 e.kr.) Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I forbindelse med udgravningerne ved Toftesøgård IV (MOE 62) 1 i december 2011 og januar 2012, der blev forestået af cand.mag. Thomas Guntzelnick Poulsen, blev der påtruffet bebyggelsesspor fra fortrinsvis ældre romersk jernalder, men også sen førromersk jernalder var repræsenteret. Der var stort set udelukkende tale om stolpehuller til huse, mens der kun blev fundet enkelte gruber samt én urne. Der blev under udgravningen udtaget en række jordprøver til flotering fra et udvalg af stolpehullerne. Prøverne blev efter endt udgravning floteret på Museum Østjylland på eget anlæg, hvorefter de blev sendt til Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab, Moesgård Museum til kursorisk gennemsyn og eventuel analyse. Prøvebehandling I floteringsanlægget tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, tørres og gemmes separat. Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det efterfølgende kursoriske arkæobotaniske gennemsyn, som blev gennemført af cand.mag. Mads Bakken Thastrup på Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab, Moesgård Museum, fremgår af tabel 1. Der optrådte forkullede kornkerner og frø i et mindre antal af prøverne fra Toftesøgård IV. Af dyrkede arter optrådte byg (Hordeum vulgare sp.) og 1 MOE 62 (FHM 4296/1167) Toftesøgård IV. Essenbæk sogn, Randers kommune, Region Midtjylland. Sted nr. 141002-64. UTM: 569964 / 6254669 Zone 32 1

Figur 1. Oversigtsplan over hus A1013 med indtegnede A-numre (MapInfo-data: Museum Østjylland) havre (Avena sp. ). Af ukrudt blev erkendt ærteblomst (Fabaceae), snerle pileurt (Fallopia convolvulus) og bleg-/fersken pileurt (Persicaria maculosa /lapathifolium). Derudover optrådte der forkullede stængler af lyng (Calluna vulgaris) i nogle af prøverne. Generelt indeholdt prøverne en del kalkfragmenter og småsten. Én prøve (D90) indeholdt større mængder forkullede korn, mens to prøver (D89 og D91) indeholdt en del forkullede korn. Disse tre prøver stammer alle fra det samme hus (A1013)(fig. 1), og det blev derfor besluttet at analysere samtlige prøver fra dette hus for om muligt at lave en funktionsanalyse af huset foruden at få et indblik i økonomien på lokaliteten. Prøverne fra hus A1013 (D89-D96) Prøverne blev så vidt muligt udtaget i stolpesporet, men hvor der ikke kunne erkendes et stolpespor, blev de udtaget i midten af stolpehullet. De dyrkede afgrøder Blandt de dyrkede afgrøder er byg (Hordeum vulgare sp.) altdominerende med hele 97 % 2 (fig. 2), mens brødhvede (Triticum aestivum) udgør 2 % og dyrket hør (Linum usitatissimum) 1 %. Ses der på antallet af de forskellige sorter (tabel 2), bliver det tydeligt, at det med sikkerhed kun kan siges, at byg blev dyrket, da der kun er fundet fire kerner fra brødhvede, to hørfrø og et sæddodderfrø (Camelina sativa). Dermed er antallet af de sidste tre sorter (brødhvede, hør og sæddodder) så lavt, at det er usikkert, om disse kerner/ frø udgør resterne af en afgrøde, der blev dyrket på lokaliteten, eller om de skal betragtes som markukrudt i bygafgrøden. Dog tyder sammensætningen af makrofossiler i de tre fundrige prøver (D89-D91)(fig. 3) på, at disse tre sorter i denne sammenhæng skal ses som markukrudt i en bygmark. Der blev både identificeret nøgen og avnklædt byg (Hordeum vulgare var. nudum og Hordeum vulgare var. vulgare) i prøverne (tabel 2). Samlet set dominerer avnklædt byg prøverne med 60 % af det samlede antal bygkerner i de tre fundrige prøver (fig. 4), mens nøgen byg udgør 13 %. Ses der kun på de nærmere identificerede bygkerner, så udgør avnklædt byg 83 % og 2 Her er ikke medregnet de uidentificerede kornkerner eller havrekernerne, da det ikke vides, om der er tale om dyrket havre 2

Figur 2. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder i de analyserede prøver fra MOE 62, Toftesøgård IV Figur 3. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder i de analyserede prøver fra MOE 62, Toftesøgård IV. Tallene i søjlerne er det reelle antal kerner/frø Figur 4. Forholdet mellem nøgen, avnklædt og ikke-nærmere identificeret byg i D89-D91 fra MOE 62, Toftesøgård IV Figur 5. Forholdet mellem nøgen og avnklædt byg i D89-D91 fra MOE 62, Toftesøgård IV 3

Figur 6. Forholdet mellem nøgen og avnklædt byg i D89-D91 fra MOE 62, Toftesøgård IV. Tallene under søjlerne er det reelle antal kerner Figur 7. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder og ukrudt i de analyserede prøver fra MOE 62, Toftesøgård IV nøgen byg 17 % (fig. 5). Nogenlunde det samme billede viser sig, hvis der ses på prøverne individuelt (fig. 6). Der er derfor ingen tvivl om, at avnklædt byg har været den dominerende afgrøde, når der ses på de her analyserede prøver. Det er muligt, at nøgen byg har fungeret som sekundær afgrøde, da denne sort udgør en forholdsvis stor andel af de nærmere identificerede bygkerner. Om der så har været tale om en monokultur, eller om nøgen og avnklædt byg har været dyrket som en blandingsafgrøde, kan ikke umiddelbart ses ud fra sammensætningen af makrofossilerne i D89-D91. Dog er det mest almindeligt i forhistorien, at de forskellige kornsorter har været dyrket som monokulturer, mens hør og sæddodder godt kan forekomme som blandingsafgrøder (Jensen & Andreasen 2011). Sammenlignes der med hvordan billedet ellers ser ud i Danmark i romersk jernalder, så er avnklædt byg den dominerende afgrøde langt de fleste steder, men også nøgen byg, rug, emmer/spelt og brødhvede findes som dyrkede afgrøder. Deres vigtighed på de enkelte lokaliteter er dog meget varierende (Jensen & Andreasen 2011; Robinson 1994). Ligeledes er hør en almindelig afgrøde i perioden og findes nogle gange sammen med sæddodder, som også blev dyrket i romersk jernalder, om end dens betydning dog er for nedadgående (Andreasen 2008; Jensen & Andreasen 2011; Robinson 1994). Der er derfor intet i vejen for, at de afgrøder, som der kun ses svage spor efter i D89-D91, har været dyrket på lokaliteten, det kan blot ikke påvises ud fra de her analyserede prøver. 4

Figur 8. Forarbejdning af afgrøder ud fra etnografiske studier (Renfrew & Bahn 1994, s. 235) Ukrudtet Der blev kun fundet ganske få ukrudtsfrø i prøverne (fig. 7; tabel 2), og i alle de tilfælde, hvor en nærmere identifikation var mulig, kunne de bestemmes til frø fra typiske markukrudtsplanter - undtaget er dog den mulige bittersød natskygge. Den lave mængde frø viser, at der sandsynligvis er tale om lagre af tærskede og rensede afgrøder, hvor kun den sidste håndrensning mangler (fig. 8). Generelt er der tale om ukrudtsfrø, som ofte findes i arkæobotaniske prøver fra forhistorien i Danmark. Undtaget er dog fundene af sort natskygge og sort/bittersød natskygge, som kort skal omtales. Sort natskygge findes ofte på omrodet jord som f.eks. dyrket mark. Begge arter betegnes som giftige, men kan også begge bruges som medicin, og visse dele af planterne kan muligvis spises uden problemer (Brøndegård 1980, s. 7ff). Hvis der er tale om sort natskygge, hvilket nok er mest sandsynligt, er der formodentlig dog blot tale om markukrudt, som er blevet indhøstet sammen med afgrøden og ikke om en indsamlet medicinplante. Frø fra bittersød natskygge ville derimod sandsynligvis repræsentere indsamling i hvert fald i denne kontekst, da bittersød natskygge er en halvbusk, som ikke vokser på agerjorde. Dog er der kun tale om ét frø, så lige gyldigt om der er tale om den ene eller anden art, så er det et meget spinkelt grundlag at bygge på. Funktionsanalyse af hus A1013 Makrofossilerne viser en tydelig todeling af hus A1013. I husets vestlige del findes de tre stolpehuller, hvori der blev fundet større mængder makrofossiler, mens de østlige stolpehuller kun indeholdt ganske få eller ingen makrofossiler (fig. 9 og 10 samt tabel 2). Det kunne derfor tyde på, at afgrødehåndteringen er foregået i husets vestlige ende, mens der må have været andre aktiviteter i den østlige del. Alternativt kan manglen på makrofossiler 5

Figur 9. Fordelingen af de dyrkede afgrøder i hus A1013 fra MOE 62, Toftesøgård IV 6

Figur 10. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder og ukrudt i hus A1013 fra MOE 62, Toftesøgård IV 7

i husets østende skyldes, at eventuelle makrofossiler her ikke har været udsat for ild og dermed ikke er blevet forkullede 3. Teoretisk kan der altså have været lagre af afgrøder og/eller indsamlede planter i denne del, men det kan ikke påvises. De få ukrudtsfrø i to af stolpehullerne i husets østende stammer således sandsynligvis fra husets vestlige del og er blevet ført ind i den anden ende måske under en fod eller på anden vis. I husets vestlige del findes den største mængde makrofossiler i det sydvestligste stolpehul, mens stolpehullet umiddelbart øst herfor kun indeholder ganske få makrofossiler (fig. 9 og 10 samt tabel 2). De to lidt mindre prøver (x89 og x91) stammer fra den nordlige side af vestenden. Figur 9 viser tydeligt, at det er byg, der er den dominerende afgrøde i alle tre stolpehuller, mens figur 10 viser den lave mængde ukrudtsfrø, der findes i prøverne. Som tidligere nævnt antyder den lave mængde ukrudtsfrø samt sammensætningen af disse på, at der er tale om en tærsket afgrøde, hvor kun den sidste håndrensning mangler, inden kornet kan bruges i madlavningen. Der er højst sandsynligt ikke tale om et lager, hvor en hel sæsons afgrøder har været opbevaret. I stedet drejer det sig om et lille lager til den daglige madlavning. Umiddelbart kunne det ud fra mængde se ud til, at lagret har været i umiddelbar nærhed af det sydvestligste stolpehul, mens makrofossilerne i de to nordlige stolpehuller mere sandsynligt afspejler spild i forbindelse med håndteringen af kornet. Det vil altså sige, at man kan forestille sig en situation, hvor man har opbevaret et lille byglager i husets sydvestligste hjørne. Lagret har dog været ganske lille, da det kun indeholdt, hvad man kunne kalde dagsrationen af korn, mens hovedparten af husets korn har været opbevaret et andet sted måske i en økonomibygning. Umiddelbart før madlavningen har man fjernet de sidste ukrudtsfrø fra kornet med hånden, og frøene kan så være smidt på ildstedet, eller de kan være indsamlet som dyrefoder eller lignende. I forbindelse med håndteringen af kornet har der sandsynligvis været noget spild, og det er nok dette spild, som i hvert fald makrofossilerne i de nordlige stolpehuller og måske også det sydvestlige stolpehul repræsenterer. Så skønt det ikke kan påvises arkæologisk, må det formodes, at der har været et ildsted midt i husets vestlige del, og det er dette ildsted, der har gjort, at korn og frø er blevet forkullede. Afslutning Det er usædvanligt, at der på en lokalitet fra sen ældre romersk jernalder kun kan påvises dyrkning af én afgrøde, nemlig avnklædt byg. Som regel vil der findes spor efter mange forskellige afgrøder på hver lokalitet (Jensen og Andreasen 2011). Der er dog intet usædvanligt i, at det er avnklædt byg, der er den dominerende afgrøde, da den er meget dominerende i denne periode (Jensen & Andreasen 2011; Robinson 1994). Så på nogle områder skiller Toftesøgård IV sig ud, mens den på andre områder passer fint ind i det billede, der ses i Danmark generelt i ældre romersk jernalder. Manglen på bevis på andre dyrkede afgrøder kan dog som nævnt også skyldes tilfældigheder. Funktionsanalysen af hus A1013 viser, at der tilsyneladende har været et ildsted midt i husets vestlige ende, og at der i forbindelse med dette ildsted har foregået en sidste håndrensning af den avnklædte byg, før den er blevet 3 Der var således intet under udgravningen, der antydede, at der kunne være tale om en brandtomt, og hvis der heller ikke har været et ildsted i den østlige ende af huset, vil eventuelle plantedele ikke have haft mulighed for at blive forkullede 8

brugt i maden. Til gengæld kan der ikke påvises aktiviteter, der involverer planter i husets østlige del, men om dette skyldes, at de ikke har været der, eller om det skyldes manglen på ild i denne del af huset, må stå hen i det uvisse. Litteraturliste Andreasen, Marianne Høyem 2008: Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder. Et forsøg på funktionsbestemmelse og -inddeling af et gårdsanlæg fra OBM 3790 Ågård Nord (FHM 4296/318). Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige Rapporter r 01/2008 Brøndegaard, Vagn J. 1980: Folk og Flora. Dansk etnobotanik. Tønder Jensen, Peter Mose & Marianne Høyem Andreasen 2011: Det levede man af (Afsnit om agerbruget), s. 127-152. I: Mikael H. Nielsen (red.) Michael B. Lundø & Karen G. Therkelsen: Fyn i Fortiden Det levede liv 500 f.kr. - 150 e.kr. Forlaget Odense Bys Museer Renfrew, C. & P. Bahn 1994: Archaeology. Theories, Methods and Practice. Genoptryk fra 1991. London Robinson, David Earle 1994: Dyrkede planter fra Danmarks forhistorie. Arkæologiske Udgravninger i Danmark 1993, s. 20-39 9

Planterne De dyrkede og indsamlede arter Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring 40.000 frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med hørplanten. Er tæt forbundet med hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde 30-80 cm. (Hansen 1993) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt). 60-120 cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Mossberg & Stenberg 2005) Triticum aestivum L. Brødhvede. Højde 90-120 cm. (Hansen 1993) Identificerede planter Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt. 15-100 cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring 140-200 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Rumex acetosella L. Rødknæ. 15-30 cm høj, omkring 1.000 frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Solanum dulcamara L. Bittersød natskygge. 30-180 cm. Halvbusk. Blomstrer juni-juli. Bær ægformede, skinnende røde. Fugtige kratskove, rørsumpe, hvide klitter (Hansen 1993) Solanum nigrum L. Sort natskygge. 15-50 cm. Blomstrer juni-oktober. Bær mat sort eller grønt, saftigt. Agerjord, haver, ruderater (Hansen 1993) Svært adskillelige planter Persicaria maculosa L. Ferskenbladet Pileurt. 25-60 cm høj, omkring 200-800 frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolium L. Blegbladet Pileurt. 30-60 cm (25-80 cm) høj, omkring 800-850 frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Planter identificeret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. Fabaceae sp. Ærteblomstfamilien Poaceae Græsfamilien Polygonaceae Syrefamilien 10

Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København. Høst, O. 1982: Danske Kulturplanter. DSR Forlag Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave. pp 41-190 11

D-NR EGNET? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1 Nej 0 0 X 2 Nej 0 0 X 3 Nej 0 0 X 4 Nej 0 0 X 5 Nej 2 0 X Havre og ubestemt korn 6 Nej 0 0 X 7 Nej 0 0 X 8 Nej 0 0 XXXX 9 Nej 0 0 X 10 Nej 1 0 X Havre 11 Nej 1 cf. 0 X 12 Nej 0 1 XXX Snerle pileurt 13 Nej 1 f. 1 XXX 14 Nej 1 f. 0 XXX 15 Nej 0 0 XXX 16 Nej 0 0 X 17 Nej 0 0 XXX 18 Nej 0 0 X 19 Nej 0 0 X 20 Nej 0 0 X Meget lidt trækul 21 Nej 0 0 X 23 Nej 0 0 X 24 Nej 0 0 X 26 Nej 0 0 XXX 27 Nej 0 0 XX 28 Nej 0 0 X 33 Nej 0 0 X 34 Nej 0 0 X 35 Nej 0 0 X 36 Nej 0 0 X 37 Nej 0 0 X 38 Nej 0 0 XX 39 Nej 0 0 X 40 Nej 0 0 XX 42 Nej 0 0 X 43 Nej 0 0 X 44 Nej 0 0 X 45 Nej 0 0 X 46 Nej 0 0 X 47 Nej 0 0 X 48 Nej 0 0 X 49 Nej 0 0 X 50 Nej 0 0 X Meget lidt trækul 51 Nej 0 0 X 52 Nej 0 0 XXX 53 Nej 0 0 X 54 Nej 0 0 X Meget lidt trækul 55 Nej 0 0 XXX Forslagget materiale 12

D-NR EGNET? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 56 Nej 0 0 X Meget lidt trækul 57 Nej 0 0 X Meget lidt trækul 58 Nej 0 0 X 59 Nej 0 0 X 60 Nej 0 0 X 61 Nej 0 1 X Ærteblomst? 62 Nej 0 0 X 63 Nej 0 0 XX 66 Nej 0 0 XXX 67 Nej 0 0 X Meget lidt trækul 68 Nej 0 0 X 71 Nej 1f. 1 X Ærteblomst 72 Nej 0 0 X Meget lidt trækul 73 Nej 0 0 X 74 Nej 0 0 X 75 Nej 0 0 X 76 Nej 0 0 X 77 Nej 0 0 X 78 Nej 0 0 X 79 Nej 0 0 XXX 80 Nej 0 0 XXX 81 Nej 2 0 X Byg, meget lidt trækul 82 Nej 0 0 XXX 83 Nej 0 0 X 84 Nej 2 0 X Byg?, dårligt brevaret 85 Nej 0 0 X 86 Nej 2 0 XX Ubestemt korn, dårligt bevaret 87 Nej 0 2 X Bleg/fersken pileurt 88 Nej 0 1 X Bleg/fersken pileurt 89 Ja 19 0 X Byg 90 Ja 120+ 0 XXXX Byg 91 Ja 30 0 XXX Byg 92 Nej 1 0 X Byg 93 Nej 0 0 XXX 94 Nej 0 0 XX 95 Nej 0 0 X 96 Nej 0 0 X 97 Nej 0 0 X En del kalkfragmenter + småsten. Forkullede lyngstængler 98 Nej 0 0 X En del kalkfragmenter + småsten. Forkullede lyngstængler 99 Nej 0 0 X En del kalkfragmenter + småsten. 2 stk. keramik (bl.a. 1 randskår) 100 Nej 10 10 XXXX En del kalkfragmenter + småsten. Dårligt bevarede kornkerner 101 Nej 0 0 XXX En del kalkfragmenter + småsten. En del moderne rødder 102 Nej 0 0 XX En del kalkfragmenter + småsten. En del moderne rødder 103 Nej 0 0 X En del kalkfragmenter + småsten 13

D-NR EGNET? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 104 Nej 0 0 XX En del kalkfragmenter + småsten. Enkelte forkullede lyngstængler 105 Nej 0 0 XX En del kalkfragmenter + småsten. Forkullede lyngstængler Tabel 1. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 14

D-NR: 89 90 91 92 93 94 95 96 D-NR A-NR: 483 484 485 486 487 488 489 490 A-NR: Floteret (l)???????? Floteret (l) Analyseret (ml) 25 75 30 20 60 25 10 5 Analyseret (ml) Avena sp., kerner 3 1 Havre sp., kerner Camelina sativa 1 Sæddodder Cerealia, kerner 10 6 Kornkerner Cerealia, fragmenter (antal/ml) 51 278 (1,5 ml) 55 3 Kornfragmenter (antal/ml) Cerealia, aksled 1 Korn, aksled Hordeum vulgare var. nudum, kerner 21 2 Nøgen byg, kerner Hordeum vulgare cf. var. nudum, kerner 3 Byg cf. nøgen byg, kerner Hordeum vulgare var. vulgare, kerner 15 97 13 Avnklædt byg, kerner Hordeum vulgare sp., kerner 4 44 9 1 Byg sp., kerner cf. Hordeum vulgare sp., aksled 1 cf. Byg, aksled Linum usitatissimum 2 Dyrket hør Triticum aestivum, kerner 1 3 Brødhvede, kerner Fabaceae 1 Ærteblomstfamilien Fallopia convolvulus 1 1 Snerlepileurt Persicaria maculosa/lapathifolium 2 1 1 Bleg-/fersken-pileurt Poaceae 1 1 1 Græsfamilien Polygonaceae 3 Syrefamilien Rumex acetosella 1 Rødknæ Solanum nigrum 2 Sort natskygge Solanum nigrum/dulcamara 1* Sort / Bittersød natskygge Frø, indet 2 8 4 2 5 Frø, ubestemmelige Slagge af organisk materiale 12 2 5 Slagge af organisk materiale Sandslagge 1 Sandslagge Calluna vulgaris, stængel 1 Lyngstængel Trækul (X-XXXXX) x xxxx xxx x xxx xx x x Trækul (X-XXXXX) Bemærkninger *Knap 2 mm lang Bemærkninger Tabel 2. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra MOE 62, Toftesøgård IV. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 15

Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgård Museums hjemmeside www.moesmus.dk. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 16