Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013
Om CONCITO
CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Medvirker til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Godt 100 medlemmer: Virksomheder, forskere og civilsamfundet. Arbejdsgrupper om landbrug, transport, bygninger, energisystem, klimatilpasning. Primært finansieret af private, almennyttige fonde. www.concito.dk
CONCITOs fokusområder Grøn udvikling Politik, teknologi og økonomi Grøn adfærd Forbrug og livsstil
Klimaudfordringen
Globale temperaturstigninger Kilde: GEO5
CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5
Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David Roberts, Grist.org
Hvor er vi på vej hen? Hvis vi ikke reducerer nok Illustration: David Roberts, Grist.org
Hvor er vi på vej hen? Hvis vi fortsætter med business as usual Illustration: David Roberts, Grist.org
Danmarks klimaudfordring (-40 %) 80 70 Mio. ton CO2e/år 60 50 40 30 1909-793 -434 20 10 0 682-4,3 % pr. år ACO 2012 Historisk udledning Minus 40 % ift. 1990 2050-reduktionssti Nødvendig reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti
Danmarks klimaudfordring (-30 %) 80 70 Mio. ton CO2e/år 60 50 40 30 1909-793 -462 20 10 0 654-5,7 % pr. år ACO 2012 Historisk udledning Minus 30 % ift. 1990 2050-reduktionssti Nødvendig reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti
Danmarks klimaudfordring (forbrug) 25 Ton CO2e per dansker 20 15 Forbrugsudledning (globalt) 10 5 Officiel udledning (nationalt) ACO 2012 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Danmarks klimaudfordring (forbrug) CONTANT
Klimaløsninger
Globalt nicholsoncartoons.com.au
Nationalt og lokalt Energieffektivisering Vedvarende energi Klimatilpasning Klimavenligt forbrug og livsstil
Nationalt og lokalt Mindre energiforbrug og import af fossile brændsler; Mere energieffektivisering og produktion af VE Mindre ressourceforbrug i produktionen; Mere genanvendelse og beskæftigelse. Mindre materielt forbrug; Mere kvalitet, tid, service, oplevelser og samvær
Energiaftalen Energieffektivisering (energibesparelser og bygningsrenovering) Vedvarende energi (vind, (sol), biomasse og biogas) Elektrificering (smart grid og udbygning af internationale net)
Klimaloven En ramme for rullende planlægning af reduktioner indenfor: Energi (bygninger) Landbrug Transport
Klimavenlig livsstil
Byggesektoren en afgørende aktør! 40 % af Danmarks CO2-udledning (energi) + CO2-udledning udenfor Danmark (materialer)
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Klimapåvirkning i tre faser Anlægsfasen: Energiforbrug i selve byggeprocessen (maskiner, tørring, kørsel osv.), og fra alle led af den oprindelige produktion og transport af de materialer, som bruges i byggeriet. Vedligehold: Energiforbrug i ombygnings-processerne og fra produktion og transport af de materialer som anvendes. Men også fra de materialer, der fjernes fra huset og bliver deponeret, afbrændt eller genbrugt, og omfatter også hvis bygningen rives ned. Drift: Beboernes energiforbrug når ejendommen er i dagligt brug, altså til opvarmning, varmt vand, el til drift af bygningen, og fra el til beboernes apparater, belysning mv.
Bygningers klimapåvirkning DRIFT
Potentiale Klimakommissionens fremtidsforløb (2010)
Potentiale Udviklingen i boligarealet frem mod 2050 i Klimakommissionens ambitiøse fremtidsforløb
Potentiale Udviklingen i varmeforbruget i boliger i Klimakommissionens ambitiøse fremtidsforløb
Potentiale SBi s renoveringsscenarier Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050
Potentiale 140000 120000 100000 80000 60000 81.538 6122 5563 12509 Energibesparelser i TJ 102.338 7689 7331 15059 27593 115.717 8717 8328 17078 31175 40000 22650 20000 34694 44666 50419 0 A B C Parcelhuse Etageboliger Kontor/handel Stuehuse Rækkehuse Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050
Potentiale 140000 120000 100000 80000 52 % Energibesparelser i procent 65 % 73 % 60000 40000 20000 0 A B C Parcelhuse Etageboliger Kontor/handel Stuehuse Rækkehuse Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050
Bygningers klimapåvirkning ANLÆG & VEDLIGEHOLD
Potentiale i fokus på byggematerialer Produktion og distribution mm. af materialer til bygge/anlægssektoren udleder flere drivhusgasser end driften af alle bygninger i verden Produktionen af beton svarer til udledningen af 1 ton CO2e per verdensborger, eller lige så meget som alle personbiler i verden Valg af materialer kan betyde mindst ligeså meget for klimaet som energimærkningen..men begge dele skal selvfølgelig være i orden
Potentiale i fokus på byggematerialer Fremstilling af byggematerialer udgør en væsentlig andel af industriens samlede energiforbrug. Driftsenergiforbruget er faldende og anlæg og vedligehold vil med tiden udgøre en stigende andel af det samlede energiforbrug over bygningers livsforløb. Hurtige reduktioner fordi nedbringelsen sker ved starten af bygningernes levetid, mens nedbringelser af energiforbrug fordeler sig over hele levetiden.
Potentiale i fokus på byggematerialer
Potentiale i fokus på byggematerialer Aluminium: 9 kg CO2e/kg Mursten: 0,24 kg CO2e/kg Beton: 0,107 kg CO2e/kg Glas: 0,91 kg CO2e/kg Plast: 3,31 kg CO2e/kg Træ: 0,41 kg CO2e/kg
Der skal optimeres hele vejen rundt Hvor er det mest effektivt at CO2-optimere - anlægsfasen, vedligehold eller driftsfasen? Hvad er mest omkostningseffektivt?
MiniCO2husene
Andre projekter DGNB (BREAM, LEED, Svanemærket m.fl) Cradle to Cradle, ny guide Klimaministeriets netværk for energirenovering/regeringens strategi Meddelelse fra Europa-Kommissionen om bæredygtige bygninger COWIs CO2-beregner og lignende værktøjer
CONCITOs projekt Kortlægning af eksisterende viden om bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv og byggematerialernes andel heraf. Vurdering af potentialet for mere klimavenlige bygninger ved en mere konsekvent inddragelse af byggematerialernes klimapåvirkning. Beskrivelse af, hvordan nuværende krav i bygningsreglementet, certificeringsordninger (særligt DGNB), standarder (særligt CEN/350 TC), offentlige udbudsregler mv. inddrager byggematerialernes klimapåvirkning. Anbefalinger til byggebranchen samt politiske og økonomiske beslutningstagere.
Markedsmæssige og politiske barrierer
Barrierer Finansiering Energipriser Lovgivning Data og metode Adfærd Arkitektur Viden
Barrierer
Løsninger
Løsninger Energiaftalen Tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og 2014??? Energiselskabernes besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i 2010-2012 med 75 pct. og med 100 pct. årligt i perioden 2015-2020 - indsatsen målrettes eksisterende bygninger og erhverv. 12 mio. kr. i 2012-2015 til understøttelse af energispareinitiativer. Samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder stramning af kravene til bygningskomponenter. 30 mio. kr. i 2012-2015 til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.
Løsninger Energiaftalen Energisparepakke med følgende initiativer: Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. Ny model for aftalt grøn byfornyelse. Forhøjelse af lejeres råderetsbeløb, mulighed for forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemålet, energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens 5, stk. 2 og adgang til at kræve opsætning af vandmålere.
Løsninger Miljø- og klimadeklaration af byggematerialer Brug af eksisterende EU-standarder på området. Bæredygtighedscertificering på sigt.
Løsninger Ny boligadfærd! Bedre boliger på mindre plads.
Tak for ordet! concito.dk