16. november 2015 MOLO DI-2015-04111 Miljøstyrelsen/Erhverv Strandgade 29 1404 København K Sendt elektronisk til mst@mst.dk Kopi: krrst@mst.dk, supop@mst.dk, Høringssvar fra DI til bekendtgørelse om maskinværksteder og afledede ændringer i andre bekendtgørelser, MST-1200-00086 og MST-1200-00089 DI har fået tre sæt høringsmateriale i høring, som vedrører en nyordning af miljøregulering af maskinværksteder, for så vist angår etablering og drift af virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller andre metaller. Materialet omfatter: A.) Høring om branchebekendtgørelse for maskinværksteder, der følger op på lov om anmeldeordning for mindre miljøbelastende virksomheder (L 126 vedtaget d. 21. april 2015), dateret 14. oktober 2015. B.) Høring over 4 bekendtgørelser, som hovedsageligt indfører konsekvensrettelser nødvendiggjort af bekendtgørelse om etablering, og drift af virksomheder, der foretager forarbejdning af emner af jern, stål eller andre metaller, dataret 9.november 2015. (Dette vedrører 1. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, 2. Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, 3. Bekendtgørelse om miljøtilsyn og 4. Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug). C.) Supplerende høring over bekendtgørelse om etablering, og drift af virksomheder, der foretager forarbejdning af emner af jern, stål eller andre metaller, dateret 11. november 2015. - Nærværende høringssvar besvarer samlet dette høringsmateriale. DI vil indledningsvist gerne udtrykke sin tilfredshed med initiativet til at ville lave en forenkling, ved at gå andre veje end de traditionelle. Det hilses velkomment. Formålet med det arbejde, der ligger bag ovennævnte høringsmateriale, og forslaget til nye regler er forenkling af regler. I vores høringssvar vil vi derfor overordnet set forholde os til dette *SAG* *SAGDI-2015-04111*
formål som en primær faktor ved behandling af de forskellige aspekter i den samlede høringspakke ovenfor. Punkt A, udkast til maskinværkstedsbekendtgørelsen: Høringsmaterialet indeholder et høringsrev, som i kort og klar form forklarer, hvad der er intentionen. Dette materiale kan med fordel genbruges på Miljøstyrelsens hjemmeside, i vejledning- eller andet materiale, som introducerer den nye ordning. Miljøstyrelsen angiver, at bekendtgørelsen vil omfatte ca. 900 virksomheder. Det har været et ønske fra ministeriet side at lave en bekendtgørelse, som omfatter mange virksomheder, for at opnå en numerisk stor forenkling. Den samlede nye tilgang til de omfattede virksomheder vil være en helt ny bekendtgørelse og et nyt digitalt anmeldesystem. I forberedelsesgruppen har der desuden været talt om en vejledning, som det ofte bruges på styrelsens område. Høringsmaterialet omfatter kun bekendtgørelsesteksten, mens det nye digitale system endnu er ukendt, og der heller ikke foreligger et udkast til en vejledning. Det er derfor umiddelbart svært at have et samlet overblik over, hvordan den nye reguleringsform vil virke. Hvis det digitale system skal blive en succes, bør det ikke iværksættes før det er fundet funktionelt og operationelt i orden. Afhængigheden af et velfungerende system fremgår f.eks. af 5, stk. 1, som angiver at Byg & Miljø skal anvendes. Hvilken retsstilling har man på den anden side som virksomhed eller myndighed, hvis systemet ikke virker? Overgangen til den nye ordning Den påtænkte ordning vil kunne blive en lettelse for virksomhederne, men der ligger en uforholdsmæssig stor opgave for både virksomheder og myndigheder, første gang, der skal foretages en ændring på en virksomheden, som i dag er omfattet af en miljøgodkendelse. Som vi forstår det, vil overgangen til det nye digitale system betyde, at der skal ske en grundlæggende anmeldelse af hele virksomheden. Det vil være en uforholdsmæssig stor opgave ved mindre ændringer, f.eks. for bare at flytte et luftafkast. Det vil desuden medføre, at myndighederne skal tage stilling til hele anmeldelsen og den datagrundlag. Det kan medføre et uproportionalt tidsforbrug hos godkendelsesmyndighederne, og som næppe heller er hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor en virksomhed har en miljøgodkendelse, som kun er 3-4 år gammel, og hvor det grundlæggende datamateriale blev tilvejebragt. Byggestenen i den nye ordning DI tilslutter sig som udgangspunkt den nye metode med anmeldelse og fire ugers reaktionstid for myndighederne. At der samtidig etableres en mulighed for at søge om at træde uden for ordningen ved at søge dispensation på konkrete områder er en rimelig løsning. Derved vil langt de fleste virksomheder, som kun har de aktiviteter, som er beskrevet i bekendtgørelsen, og kan holde sig inden for de opstillede krav, kunne udnytte lettelsen i den nye ordning. DI vurderer, at det er positivt, at mange virksomheder på forhånd vil kunne se, hvilke krav, de skal leve op til. De kan derved selv vælge at foretage en teknologisk udvikling/tilpasning, så de kan leve op til kravene, og på den måde selv derved kan styre
en udvikling i retning af kortere og nemmere sagsbehandling omkring miljøforhold for ændringer af anlæg. Dette fremmer branchens og dens leverandørers egenindsats omkring forebyggende arbejde på miljøområdet. Nedenfor angives kommentarer til specifikke dele af bekendtgørelsen: Til 1, stk. 3 og 4. Generelle bemærkninger: Det er et problem, at bekendtgørelsen ikke i tilstrækkelig grad specificerer hovedparten af de metoder, der generelt i dag anvendes i metal- og maskinværkstedsbranchen i dag. Problemstillingen ligger i, at de mange virksomheder, som også benytter andre gængse metoder end de beskrevne, så alligevel skal have foretaget en sædvanlig miljøgodkendelsesprocedure omkring disse aktiviteter, hvorved lettelsen ikke indhentes hos disse virksomheder. Set i lyset af regeringens ønske om en forenkling af regler for regulering af virksomheder, vil forenklings-potentialet i denne ordning dog kun foldes ud for de virksomheder, som alene har aktiviteter beskrevet i bekendtgørelsen. Forenklingspotentialet kan derfor rulles ud til at omfatte en større del af de 900 virksomheder, der angive at være målgruppen for den nye ordning, hvis flere processer bliver inkluderet. Anbefaling fra DI: Processerne sintring, lodning, og 3-D-print bør sættes ind i stk. 3 og processen Metallisering bør sættes ind i stk. 4. Metallisering er meget anvendt til erstatning for Zinkepoxy, specielt til offshore konstruktioner. Det er således en vigtig proces inden for overfladebehandling. De efterfølgende relevante paragraffer og bilag vedr. emissioner fra disse processer til ydre miljø skal derefter opdateres. Til 5 hilser DI velkomment, at der ikke skal foretages en anmeldelse, hvis virksomheden selv beregner, at der ikke sker en øget forurening. Til 12. Det er ikke umiddelbart forståeligt, om der med denne paragraf menes en akkumuleringsberegning, eller hvad der er for en vekselvirkning mellem afkast, der menes. Til 18, stk. 4. Det bær specificeres, hvad der menes med filteret. Er det filterenheden, posen, nettet el.lign., eller er det selve den elektrisk/mekaniske installation, der er udgangspunktet? Det bør specificeres hvilken funktionel enhed i udsugnings- og filterinstallationen, der er udslagsgivende for tidskravet til opbevaring af prøvningsdata. Til 25 og 26. Det bør angives, om der er tale om afkastluftmængder fra det enkelte afkast eller fra hele virksomheden. Til 30, stk. 2. Hvorfor kan virksomheden ikke bare opbevare præstationskontroller frem til næste tilsyn. Myndigheden forventes at komme på opstartstilsyn, og kan jo også vælge at gøre det ved væsentlige ændringer af anlægget. Hvis filtrene overholder kravene behøver myndigheden ikke at blive besværet med det (forenklings- og omkostningshensynet). Og hvis de ikke bliver overholdt, så ligger hovedopgaven hos
virksomheden, nemlig at få den til at virke efter kravene i bekendtgørelsen, som jo er kendt. Til 40. Det skal specificeres i denne paragraf, hvilke væsentlige kriterier der er for disse ekstra krav. Når bekendtgørelsens formål er, at virksomhederne på forhånd skal være bekendt med relevante krav til dem, skal der være tungtvejende grunde til at inddrage andre emner, end de der er nævnt i bekendtgørelsen. Paragraffen bør indeholde en liste som henviser til, hvilke problemstillinger og hensyn, som kan rejses på denne måde. Selvom myndigheden kan anvende 42 i miljøbeskyttelsesloven bør gennemsigtigheden i miljøhensyn overfor virksomhederne vægtes højt. Kommentarsæt vedr. kapitel 3 Begrænsning af luftforurening, samt kapitel 4 afkasthøjder, herunder bilag 5 20 afkast vådmalinger, punkt 4): Det er ikke helt korrekt, når der er nævnt 300 mg/normal m³, da det kun var gældende til 1. oktober 2001, herefter blev emissionsgrænseværdien halveret til 150 mg/normal m³, for nye anlæg. Herudover var der en særlige ordning for udvidelse af eksisterende anlæg. Spørgsmålet er, hvorvidt man kan undgå at henvise til Luftvejledningen, vejledning nr. 2 2001, da det her står nævnt, hvordan sammensætningen af blandingsfortyndere skal være, for at være gældende som blandingsfortyndere. (Vejledningen, punkt 3.2.5.5.1 Blandingsfortyndere) Bilag 4 angiver med en fodnote om før og efter 1. oktober 2001 grænsen til at være 0,15 mg/m 3. Det er desuden nødvendigt, at der angives en afgrænsning til VOC-bekendtgørelsen, således at det er afgjort, om man som anmelder alene er omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsens krav, eller om man bliver mødt af andre krav som følge af VOC-bekendtgørelsen. Evt. kan det være nødvendigt at skrive en sådan eksklusion af maskinværksteder ind i VOC-bekendtgørelsen. Kommentarer til Bilag 1: Kommentarer til punkterne vedrørende støj: 13) Kort beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs aktiviteter. 14) Oplysninger om kørsel til og fra virksomheden, herunder art, antal og tidspunkter. Bemærkninger til punkt 14: Oplysninger til ovennævnte vil være en vurdering, da det kan svinge ganske meget i forhold til, hvilke dele af virksomhedens produktion, der er i vækst eller aftagende. 15) Vedlæg en vurdering af støjbelastningen beskrevet i punkt 13 og 14 og beskriv de planlagte støj- og vibrationsdampende foranstaltninger
- Generelle bemærkninger til punkt 13, 14 og 15 samt bilag 3 Det er ikke umiddelbart hensigtsmæssigt, at der i denne nye ordning skal indgå en så gammel vejledning som Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 Ekstern støj fra Virksomheder, som med sine mere end 30 år på bagen, i mange henseende, både er mangelfuld og upræcist i forhold til nutidige forhold. Såvel målemetoder, antallet af støjkilder samt beregningsmetoder, er generelt noget anderledes, end da vejledningen blev til for mere end 30 år siden. For så vidt angår støj må der skelnes imellem følgende 3 områder: 1. Miljøstyrelsens Vejledning. Historisk set har udviklingen været, at da Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder blev udgivet seneste udgave er november 1984 var der kun krav til at medtage støj fra faste anlæg på en virksomhed, og ikke støj fra eksempelvis varekørsel på virksomhedsgrunden. 2. Det er derfor DI s vurdering, at varekørsel til og fra virksomheden, skal relatere sig til det det tilladte støjniveau, der hidrører fra den færdselsåre, hvorfra varekørselen kommer. Der er ingen omkringboende, der har en forventning om, at støjen fra en lastbil pludselig falder, når den forlader en færdselsåre og kører ind på virksomhedens område. 3. Herudover er det værd at præcisere, at støj fra privat kørsel (kørsel hidrørende fra besøgende samt medarbejdere til og fra arbejde) ej heller er reguleret af Miljøstyrelsens vejledning. Det er vigtigt, at der skelnes som beskrevet ovenfor, idet produktionsvirksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig i Danmark, er betinget af den størst mulig driftstid, det vi sige 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Det er en udvikling, der ikke var taget højde for ved støjvejledningens tilblivelse. Hvis vi f.eks. lader vejledningen regulere de under punkt 2 og 3 nævnte transporter og kørsler, vil det være nødvendig at nedsætte antallet af transporter og kørsler til et niveau, der ikke gør det muligt at opretholde en renta-belt drift for danske virksomheder. Ad punkt B. Bemærkninger til konsekvensrettelser i fire bekendtgørelser Til ændringsforslaget til godkendelsesbekendtgørelsens 3, indsættelse af stk. 5 og 6: DI anerkender behovet for klarhed over, hvilke aktiviteter, der er omfatte af hvilke regler. Det er dog et spørgsmål, om denne indsættelse gør det klarere for de regulerede virksomheder, hvilke regler der gælder for den, eller om det vil være mere overskueligt at udfolde i maskinværkstedsbekendtgørelsen hvilke paragraffer og procedurer fra andre reglsæt, man også kan blive omfattet af. Til ændringsforslaget til standardvilkårsbekendtgørelsen: Høringsbrevet omtaler, at punkt A204 udgår, mens ændringen i teksten i bekendtgøren vedrører punkt A205. DI går ud fra, at det er A205, der er det korrekte. Til ændringsforslaget til tilsynsbekendtgørelsen: Virksomheder omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen er placeret i kategorien, hvor de skal modtage et tilsyn med 1-3 års mellemrum. DI vi opfordre til, at der sker et skift til den kategori, der skal have 1-6 år mellem tilsynene. Her ligger i forvejen de andre virksomheder, som er reguleret med en bekendtgørelse. Ved et skifte til 1-6 årskategorien, vil de lokale tilsynsmyndigheder have mulighed for at differentiere deres indsats, så f.eks. virksomheder,
med et velfungerende miljøledelsessystem kan pålignes en lavere tilsynsfrekvens. Tilsynsmyndighederne er desuden løbende orienteret om ændringer på virksomheden, idet disse løbende indberettes på den digitale platform. En omplacering fratager ikke myndighederne muligheden for en høj tilsynsfrekvens, hvis de finder det relevant, men giver dem samtid muligheden for at realisere en lavere frekvens, hvis der ikke er behov for tilsyn, f.eks. fordi der sker en korrekt anmeldelse af ændringer m.v. Der kan her hentes en forenkling og omkostningsreduktion hos både virksomheder og myndigheder. Vedrørende forslag til ændrings af brugerbetalingsbekendtgøresen har DI ingen bemærkninger med udgangspunkt i maskinværkstedsbranchen. Ad punkt C. DI har ingen bemærkninger til de supplerende forslag vedrørende maskinværksteder, dateret 9. november 2015. Afsluttende bemærkninger DI er positiv overfor arbejdet med regelforenklinger, men anbefaler, at ministeren og Miljøstyrelsen overvejer, om der er et reelt grundlag per 1. januar 2016 at sætte den nye ordning i værk på. Den digitale platform er for indeværende ikke kendt eller testet. Maskinværkstedsbekendtgøresen kan desuden med fordel udvides med processer i branchen for at realisere en større del af det stipulerede forenklingspotentiale. DI vil være fortalere for også støtte en udskydelse af ikrafttræden af de nye regler, til den samlede platform for den nye ordning er etableret og testet. Det er vigtigt, at alle virksomheder, der skal anvende ordningen har det samme fortolkningsgrundlag, vejledninger m.v. fra starten af, da virksomhederne frem over i langt højere grad skal vurdere betydningen af reglerne som følge af anmeldesystemet. DI står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående bemærkninger og udsagn i øvrigt. Desuden indgår vi gerne i en opfølgning af det hidtidige udførte arbejde om nyordning af miljøregulering af maskinværksteder, for så vist angår etablering og drift af virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller andre metaller. Med venlig hilsen Morten Løber Chefkonsulent