Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december Høringsfristen udløb den 10. januar 2014.

Transkript

1 NOTAT Jord & Affald J.nr. MST Ref. ahl Høringsnotat vedrørende ændring af bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december Høringsfristen udløb den 10. januar Forslaget til bekendtgørelsesændring er en udmøntning af det lovforslag om ændring af lov om miljøbidrag, som blev vedtaget af Folketinget d. 20. december Ændringerne til bekendtgørelsen blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, jf. høringslisten. Lovforslaget var i høring i perioden 2. juli 6. august Miljøstyrelsen har modtaget i alt 20 høringssvar, hvoraf 15 myndigheder og organisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til de foreslåede ændringer. Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Bil Genbrug Danmark (BGD) Dansk Autogenbrug (DAG) Håndværksrådet Genvindingsindustrien (GI) Motorhistorisk Samråd Håndværksrådet har fremsendt samme høringssvar, som er fremsendt i forbindelse med høring af lovforslag om ændring af lov om miljøbidrag mv., som var i høring fra 2. juli 6. august Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Skrotningsgodtgørelsens størrelse 3. Administration af udbetaling af skrotningsgodtgørelsen 4. Forslag om undtagelse for udbetaling af skrotningsgodtgørelse for veteranbiler

2 2 I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter. Miljøstyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes der detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises til høringsportalen ( 1. Generelle bemærkninger DAG påpeger at høringsfristen har været for kort, især når høringsperioden har været henover juleferien. DAG og BGD påpeger, at reglerne for moms af miljøbehandling af skrotbiler og moms for salg af reservedele, skaber ulige konkurrencevilkår og hindrer genbrugsmål for udtjente køretøjer kan nås. Miljøstyrelsens kommentar Miljøstyrelsen har vurderet, at den korte høringsfrist henover juleferien har været acceptabel eftersom høringen vedrører samme tema, som var i ekstern høring i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget. Der er således ikke sket yderligere ændringer i bekendtgørelsen, end de som er blevet varslet i forbindelse med høring af lovforslaget og fremsættelse af lovforslaget. Mht. momsberegning af hhv. reservedele og miljøbehandling er der tale om regler indenfor Skatteministeriets ressort, og det er således ikke muligt at ændre på i forbindelse med ændring af bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler, som denne høring vedrører. Miljøstyrelsen vil tage kontakt til Skatteministeriet for at afklare sammenhængen mellem momsreglerne og krav til genbrug i forbindelse med håndtering af skrotbiler. Miljøstyrelsen er desuden i forbindelse med høringen blevet opmærksom på, at det af lovtekniske grunde ikke er muligt at lave de foreslåede ændringer af 1, stk. 2 vedr. miljøbidragets månedlige størrelse og den foreslåede overgangsordning i 16. Denne del af udmøntningen af det vedtagne lovforslag vil derfor blive foretaget i en efterfølgende ændring af bekendtgørelsen, som træder i kraft d. 1. april Denne efterfølgende ændring af bekendtgørelsen vil ikke komme i en ekstra høring, idet de foreslåede ændringer af bekendtgørelsen på dette punkt har været en del af nærværende høring. 2. Skrotningsgodtgørelsens størrelse Følgende høringssvar nævner risikoen for, at forbrugeren vil gøre brug af en ikke-godkendt ophugger, når skrotningsgodtgørelsen nedsættes: Håndværksrådet, GI, DAG og BGD.

3 BGD mener at det er ærgerligt, at lovforslaget er vedtaget i den pågældende form, samt at der meget kort frist for ikrafttrædelse af den reducerede skrotningsgodtgørelse. BGD ønsker ikrafttrædelse pr. 1. april 2014, som er samme tidspunkt som den ændrede sats for miljøbidraget. BDG mener at loven og dermed satserne skulle have været opdateret på et tidligere tidspunkt, og fremhæver at BGD allerede i 2002 advarede mod at sænke miljøbidraget. 3 DAG mener at prognosen for antallet er skrotbiler er sat meget højt, og mener på den baggrund, at ordningen med de nye satser ikke er økonomisk bæredygtig. DAG påpeger at det typiske antal skrotbiler i et givent år typisk svarer til 5 % af bilbestanden, og undrer sig over, at Miljøstyrelsen anvender en højere prognose i beregningsgrundlaget for de ændrede satser. DAG vurderer at en skrotningsgodtgørelse på kr. og et mangelfuldt tilsyn fra hhv. kommune og Miljøstyrelsen tilsammen vil betyde, at de godkendte ophuggere vil blive sat bagud i konkurrencen med ulovlige ophuggere, og at flere bilejere derfor fremadrettet vil vælge at aflevere biler til ulovlige ophuggere. GI mener ikke, at det er en god idé at nedsætte skrotningsgodtgørelsen, da en mindre godtgørelse kan betyde at bilejerne ikke motiveres til at bortskaffe sit affald korrekt. GI opfordrer til, at der ses nærmere på årsagerne til, at ordningen giver underskud. Håndværksrådet bemærker, at den foreslåede ændring fra kr. til kr. er af en marginal størrelse, men tilføjer, at det er vigtigt, at beløbet ikke nedsættes yderligere, hvis incitamentet skal bevares. Miljøstyrelsens kommentar: Miljøstyrelsen vurderer, at den nuværende ordning grundlæggende er velfungerende, og at de besluttede supplerende initiativer mht. jævnlige informationskampagner og en evaluering af ordningen og de nye satser i 2015, vil bidrage til at imødegå de påpegede problemstillinger om ulovlige ophuggere, kommunalt tilsyn og for lavt incitament for borgeren, som bl.a. DAG og GI påpeger som et problem. På baggrund af at flere høringssvar i forbindelse med høring af lovforslaget udtrykte bekymring for skrotning hos uautoriserede ophuggere, er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at de årligt forventede afsatte midler til informationskampagner skal anvendes på at forebygge skrotning hos uautoriserede ophuggere. Dette kan dels ske ved at oplyse forbrugerne om muligheden for skrotningsgodtgørelse, og om at det ikke er lovligt at gøre brug af en ophugger, der ikke er miljøgodkendt og certificeret og dels ved at vejlede kommunerne nærmere om kommunernes håndhævelse af reglerne efter miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse med evalueringen af ordningen vil det desuden være relevant at inddrage nærmere analyser af den forventede udvikling i antallet af skrotbiler pr. år. Som det også fremgår af den vedtagne lovs bemærkninger, så er der er en relativ stor iboende usikkerhed i forbindelse med beregningerne. Dette skyldes, at eksakte beregninger afhænger af et præcist kendskab til det fremtidige antal årligt skrottede biler, hvilket i sagens natur ikke er muligt. Esti-

4 materne for udviklingen af skrotbiler i de kommende år, er baseret på de sidste års stigninger i antal skrotbiler med hhv. ca. 13 % i 2011 og ca. 11 % i Ved udgangen af 2013 ses en stigning på ca. 6 %. Den angivne procentsats er således ikke et udtryk for den forventede andel skrotbiler af den samlede bilbestand, men derimod et udtryk for den stigning i antal skrotbiler som forventes på baggrund af det foregående års antal skrotbiler. Denne udvikling har været i markant stigning de seneste år, dog ses en mindre realiseret stigning i 2013 end antaget i beregningerne bag lovforslaget. En mindre stigning i antal skrotbiler end forventet vil betyde en hurtigere afvikling af underskuddet. I forbindelse med lovforslagets vedtagelse har partierne bag loven aftalt, at så snart underskuddet er afviklet, så skal de fremtidige satser drøftes på ny. 4 En forudsætning i det vedtagne lovforslag er desuden, at skrotningsgodtgørelsens størrelse reduceres allerede pr. 1. februar 2014, for at sikre, at underskuddet hurtigst muligt nedbringes. De indkomne høringssvar giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsesforslaget. 3. Administration af udbetaling af skrotningsgodtgørelsen DAG er af den opfattelse, at de dokumentationskrav, der skal opfyldes for at få udbetalt skrotningsgodtgørelse er blevet så besværlige, at det kan medføre, at flere bilejere afleverer deres bil til ulovligt ophug. Håndværksrådet foreslår, at der bør sikres dokumentation og gennemsigtighed for, at der ikke allerede er blevet udbetalt skrotningsgodtgørelse på det samme køretøj én gang. Dette kan eventuelt ske gennem det digitale motorregister. GI opfordrer til at der kigges på mulighederne for elektroniske løsninger for udbetaling af skrotningsgodtgørelse, da dette kan imødegå mulighederne for at handle ulovligt. Miljøstyrelsens kommentar: Miljøstyrelsen vurderer, at dokumentationskravene for at få udbetalt skrotningsgodtgørelse er rimelige. I forbindelse med overgangen til det digitale motorregister og ophuggernes muligheder for selv digitalt at afmelde biler i motorregisteret, er de administrative byrder for den enkelte bilejer blevet lettet væsentligt. Miljøstyrelsen kan oplyse, at der i 2014 bliver igangsat et udredningsarbejde omkring digitalisering af skrotningsattesten og sagsbehandlingen i forbindelse med udbetaling af skrotningsgodtgørelsen. Dokumentationskravet og sagsgangen for bilejere og autoophuggere vil indgå i dette arbejde. Formålet er at opnå en mere tidsvarende og effektiv sagsbehandling, samt mere effektiv imødegåelse af mulighederne for uretmæssigt at få udbetalt skrotningsgodtgørelse. For så vidt angår Håndværksrådets bemærkninger vedrørende dobbelt udbetaling af skrotningsgodtgørelsen, kan Miljøstyrelsen oplyse, at Miljøordning for Biler ved en registerkørsel

5 i det anvendte system ved hver enkelt skrotningsattest kontrollerer, at der ikke allerede er udbetalt skrotningsgodtgørelse for den pågældende bil. Miljøstyrelsen rejser efter fast praksis tilbagesøgningskrav, i de tilfælde hvor det viser sig, at der uretmæssigt har været udbetalt skrotningsgodtgørelse Undtagelse for udbetaling af skrotningsgodtgørelse for veteranbiler Med henblik på at undgå skrotning af bevaringsværdige køretøjer foreslår Motorhistorisk Samråd, at der ikke skal ydes skrotningsgodtgørelse til køretøjer, der er ældre end 30 år, jf. den internationale definition af alder på et veterankøretøj. Motorhistorisk Samråd vurderer at den nuværende ordning, hvor køretøjer ældre end 30 år kan få udbetalt skrotningsgodtgørelse, betyder at mange bevaringsværdige køretøjer går tabt. Motorhistorisk Samråd foreslår også, at veterankøretøjer ældre end 30 år derfor heller ikke skal betale miljøbidrag. Miljøstyrelsens kommentar Miljøstyrelsen vurderer, at det må være op til den enkelte bilejer at vurdere hvorvidt et køretøj er bevaringsværdigt eller ej. Det er i den nuværende ordning ikke et krav at man afleverer sit køretøj til ophug, når det overskrider en bestemt alder. Kravet lyder, at såfremt man ønsker at skille sig af med sin bil som affald, så skal man anvende en godkendt ophugger, og man har ret til at få udbetalt en skrotningsgodtgørelse. Såfremt et køretøj er bevaringsværdigt vil værdien af køretøjet sandsynligvis overstige skrotningsgodtgørelse på kr. Miljøstyrelsen vurderer, at den nuværende ordning ikke hindrer bilejere i at beholde bevaringsværdige køretøjer. Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer af bekendtgørelsesforslaget.