FORSLAG TIL TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE EO.E.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ
Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle rammer for, hvad lokalplaner i de enkelte områder i kommunen kan indeholde. Rammerne angiver således de overordnede retningslinjer for bestemmelser i lokalplaner om anvendelsen, bebyggelsens art og tæthed m.m. Mindre væsentlige ændringer af fx kommuneplanens rammebestemmelser kan foretages i forbindelse med en lokalplanlægning, som ikke er i fuld overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Dette kan ske ved vedtagelse af et kommuneplantillæg. Retsvirkninger En endelig kommuneplan eller et endeligt kommuneplantillæg medfører, at kommunen indenfor byzonen kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelse. Kommunen kan endvidere indenfor byzonen modsætte sig opførelsen af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbuddene kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kommuneplanens rammedel kan endvidere ikke nedlægges, hvor området i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. 2
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formål 4 2. Baggrund 4 3. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser - OSD 5 4. Hovedstruktur 5 a. Detailhandel eksisterende detailhandelsramme 5 b. Detailhandel nye rammer, revidering af retningslinje samt redegørelse herfor 6 i. Redegørelse Detailhandel 6 ii. Retningslinje Detailhandel 10 5. Rammebestemmelser 11 6. Miljøvurdering 11 7. Offentliggørelse 12 8. Vedtagelsespåtegning 12 3
FORMÅL Formålet med nærværende kommuneplantillæg er, at muliggøre en revision af detailhandelsrammen for rammeområde EO.E.11. Der er ingen ændringer i forhold til områdets anvendelse, bebyggelsesprocent eller maks. højde. BAGGRUND Bauhaus har fremsendt en anmodning om en ny lokalplan, med henblik på at klassificere hele varehuset som én stor butik, der sælger særlig pladskrævende varer. Bauhaus er omfattet af gældende lokalplan 332, der blev endelig vedtaget i november 2005 efter de da gældende detailhandelsregler. Lokalplanen blev udarbejdet ud fra Bauhaus eget ønske om, at der kunne etableres et havecenter på 1.500 m² (særlig pladskrævende varer), et byggemarked på 5.000 m² (særlig pladskrævende varer), samt i alt ca. 7.500 8.000 m² engros i form af tømmerhandel. Bauhaus angav i forbindelse med deres første anmodning i 2005, at de 7.500 8.000 m² skulle etableres som en engros og dermed ikke skulle tælle med i detailhandelsrammen til særlig pladskrævende varer. Det har senere vist sig, at engros delen ikke fungerer som engros, men som en reel tømmerhandel (særlig pladskrævende varer), og i den nye anmodning søges dette butiksareal også udlagt til særlig pladskrævende varer. Daværende detailhandelsregler gav kun mulighed for at etablere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer på op til 5.000 m². Grundet reglen om max. størrelsen på 5.000 m², blev der lavet en opdeling i havecenter på 1.500 m² og byggemarked på 5.000 m². Det var derfor en forudsætning i byggesagsbehandlingen, at havecenter og byggemarked skulle fremstå som to selvstændige butikker med hver deres kasse og med aflåste døre imellem. Detailhandelsbestemmelserne i Planloven er ændret pr. 1. juli 2007, så der frit kan planlægges for butikker med pladskrævende varer og med en max. størrelse for de enkelte butikker, der er tilpasset det konkrete område og det ønskede butiksudbud. I tilknytning til handel med særlig pladskrævende bygningsmaterialer (tømmer og byggematerialer) er der givet mulighed for, at der kan indrettes et særligt afsnit på op til 2.000 m², hvor der kan forhandles varer, der ikke i sig selv er pladskrævende, men som benyttes i forbindelse med de varer, der forhandles i en tømmerhandel/byggemarked. En ny lokalplan vil kræve at rammen til særlig pladskrævende varer i området skal hæves med 8.000 m² fra nuværende 24.000 m² til 32.000 m². Det vil kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg, og at der er gennemført en forudgående forhøring herom, med indkaldelse af forslag og ideer. Herefter vil lokalplanen kunne udarbejdes og fastlægge butikken til én stor butik, der forhandler særlig pladskrævende varer, med en max. butiksstørrelse på 14.500 m². Dette vil bevirke, at Bauhaus ikke er underlagt problematikken om de aflåste døre mellem butiksenhederne, som i realiteten har været svær at overholde. 4
OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER - OSD Projektområdet er placeret i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), og ligger samtidig indenfor et indvindingsopland til Slangerup Vandværk. Staten har udarbejdet Vandplaner for grundvandsressourcens beskyttelse i OSD og vandindvindingsopland til vandværker udenfor OSD. En nylig udmelding fra Staten præciserer, hvorledes vandplanernes retningslinjer 40 og 41 udmøntes i forhold til byudvikling indenfor OSD. I den statslige udmelding er der kriterier for, hvornår og på hvilke vilkår byudvikling kan finde sted indenfor OSD. Vilkårene omfatter bl.a. en vurdering af, i hvor høj grad en særlig redegørelse for konsekvenserne af udviklingsprojekter er nødvendig. Det fremgår bl.a. af disse planer, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt skal friholdes for byudvikling, og i OSD og indvindingsoplande - herunder NFI - må der ikke placeres særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Kommunerne kan dog fremover planlægge placering af boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande, herunder nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis der for et givent område er kortlagt og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov og grundvandsbeskyttelse. I statens udmelding præciseres det, at vandplanernes retningslinjer nr. 40 og 41 kun omfatter byudvikling i planlagte, men endnu ikke udnyttede erhvervsområder. Projektområdet er allerede fuldt bebygget. Hensigten med kommuneplantillægget er kun at forhøje rammen til særlig pladskrævende varer, således at varehuset kan udlægges til én stor butik, der forhandler særlig pladskrævende varer. Projektet vurderes på den baggrund ikke at være omfattet af redegørelseskravet i Statens udmelding omkring vandplanernes retningslinjer 40 og 41. HOVEDSTRUKTUR Detailhandel eksisterende detailhandelsramme (Udtræk af de eksisterende detailhandelsrammer for området ) 5
Detailhandel ny detailhandelsramme, revidering af retningslinje samt redegørelse herfor Økonomiudvalget har den 19. november 2014 besluttet at igangsætte udarbejdelse af et kommuneplantillæg der hæver rammen for særlig pladskrævende varegrupper i området, fra 24.000 m² til 32.000 m². De 24.000 m² er allerede udlagt i eksisterende lokalplaner for området. Der udlægges derfor ekstra 8.000 m² med dette kommuneplantillæg. Da detailhandelsrammerne er en del af hovedstrukturen, har der forud for kommuneplantillægget, været afholdt en forhøring indkaldelse af forslag og idéer jf. planlovens 23 c. Dette forløb fra den 25. november til og med den 23. december 2014. Der indkom ingen kommentarer til ændring af kommuneplanens hovedstruktur detailhandel i høringsperioden. Ny detailhandelsrammen for området: Redegørelse Detailhandel (tekst i kursiv er ændringer i forhold til Kommuneplan 2013) Hillerød har med sin centrale, geografiske placering hele Nordsjælland som sit potentielle handelsopland. Udviklingen indenfor detailhandlen i kommunen har de sidste år budt på etableringen af en række store regionale detailhandelsenheder. Det har medvirket til at styrke en udvikling, hvor Hillerød i dag fremstår som det naturlige regionale detailhandelscenter for Nordsjælland. Opland Oplandets størrelse varierer efter hvilken varegruppe der måles på. De fleste vil normalt købe dagligvarer i nærheden af bopælen, hvorimod udvalgsvarer ofte købes i større centre eller bymidteområder, hvor udvalget er størst. Mange foretager indkøb af udvalgsvarer på vej hjem fra arbejde og på større indkøbsture i weekenden. Hillerød Kommunes opland for udvalgsvarer og særligt pladskrævede varegrupper er derfor betydeligt større end oplandet for dagligvarer. Hvad angår udvalgsvarer er Hillerød i regional konkurrence med de større byer uden for det primære handelsopland. Nærheden til det centrale hovedstadsområde betyder en væsentlig konkurrence fra centerområderne i Lyngby og København City. I Nordsjælland er Helsingør en væsentlig konkurrent. 6
Herudover er der konkurrence fra Hørsholm, Helsinge, Frederikssund, Frederiksværk og Allerød samt til dels fra Farum og Birkerød, der alle hører til gruppen af mellemstore handelsbyer. Den fremtidige udvikling i detailhandlen i Hillerød Kommune vil derfor være påvirket af konkurrencen med disse byer og af regionale udviklingstendenser som bosætnings- og transportmønstre. I 2012 blev de sidste søndagslukkedage udfaset, så det fremover kun vil være udvalgte søndag/helligdage, hvor butikkerne skal holde lukket. Dette forventes at styrke handlen og livet i Hillerød bymidte, der kan tilbyde en bred vifte af indkøbsmuligheder, som de handlende kan drage bedre fordel af, når de har god tid til at handle ind. Fremtidig forbrugsudvikling Den fremtidige udvikling i detailhandlen vil blive påvirket af befolkningstilvæksten og væksten i forbrug pr. husstand. Hillerød Kommune og omegn er i befolkningsmæssig fremgang, og en fremskrivning af befolkningsprognosen fortæller, at udviklingen fortsætter. På baggrund af de ændrede konjunkturer må der i de kommende år forventes en mere afdæmpet udvikling i såvel befolkningstilvæksten som i forbruget. Detailhandel i Hillerød Kommune Hillerød Kommune har i 2012 gennemført en analyse af kommunens detailhandel for at kunne redegøre for, hvordan udviklingen i detailhandlen har formet sig. Hillerød by er fortsat kommunens ubestridte centrum for detailhandel, og kommuneplanens beskrivelser af detailhandelsudviklingen og resultater fremstår derfor, først og fremmest, opdelt i Hillerød bymidte og den resterende del af den nye kommune. Målet med detailhandelsanalysen er at skabe et overblik over de overordnede udviklingstendenser i detailhandlen i Hillerød Kommune for, på den baggrund at kunne opstille mål og retningslinjer for den fremtidige detailhandelsudvikling. Butiksstruktur Detailhandlen i Hillerød Kommune er karakteriseret ved en meget centraliseret butiksstruktur, hvor langt størsteparten af butikkerne er lokaliseret i Hillerød by. Ud af kommunens ca. 300 butikker er 194 butikker - svarende til omkring 63 % - beliggende i Hillerød bymidte. Størstedelen af de resterende butikker ligger inden for Hillerød by. Her er en stor del af de store udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper lokaliseret i Industrivængeområdet, der tager sin begyndelse i relativ kort afstand fra bymidten (ca. 500 m). Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Særlig pladskrævende varer I alt detailhandel Bymidte 28 62 97 7 194 Hillerød by i øvrigt 20 2 43 28 93 Øvrig Hillerød Kommune 11 2 6 1 20 I alt 59 66 146 36 307 Antal butikker i Hillerød Med det store udbud af specialiserede varer inden for især beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, udgør bymidten og Industrivængeområdet tilsammen det absolutte centrum for detailhandlen i Hillerød Kommune. Kædetilknytning Butiksstrukturen i Hillerød Kommune er kendetegnet ved en blanding af enkeltejede, uafhængige udvalgsvarebutikker og kædebutikker. Tendensen viser, som i mange andre større og mellemstore danske byer, at flere og flere kæder vinder frem, og at butiksmiljøerne i de forskellige byer mere og mere ligner hinanden. Det store antal stærke kædebutikker giver butiksstrukturen i Hillerød Kommune en stor robusthed. Stærke kædebutikker har en positiv afsmittende effekt på både kundetilstrømning og investeringslyst. 7
Omsætning og handelsbalance Detailhandelsanalysen estimerer en samlet omsætning i kommunens butikker på ca. 4,7 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen er opgjort inkl. de særligt pladskrævende varegrupper og inkl. forventet omsætning i Bilka, der åbnede marts 2012. Af denne omsætning ligger knap halvdelen i Hillerød bymidte og den øvrige halvdel i den øvrige Hillerød by. Omsætningen i butikker uden for Hillerød by udgør ca. 3 %. Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Særlig pladskrævende varer I alt detailhandel Bymidte 458 477 1.009 128 2.072 Hillerød by i øvrigt 899 34 340 1.271 2.544 Øvrig Hillerød 140 1 4 0 145 I alt 1.497 512 1.352 1.400 4.761 Omsætning 2010 Handelsbalancen også kendt som dækningsgraden opgøres som omsætningen i kommunens butikker set i forhold til borgernes samlede forbrug. Handelsbalance 2010 Dagligvarer 129 Tekstil 125 Øvrige udvalgsvarer 92 Særlig pladskrævende varer 219 Total 129 Handelsbalance 2010 Det kan ses, at den gennemsnitlige handelsbalance i Hillerød Kommune ligger på 129. Det betyder, at omsætningen i kommunens butikker også stammer fra kunder, der kommer fra det øvrige Nordsjælland. Handelsbalancen var i 2006 132. De særligt pladskrævende varegrupper viser med en handelsbalance på 219 tydeligt, at der inden for varegrupper der bl.a. omfatter bilforretninger og Bauhaus kommer mange handlende fra et væsentligt større opland. Butiksarealer Bruttoetagearealet til butiksformål er opgjort på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger fra BBRregistret. Arealer fremgår af tabellen nedenfor. Dagligvarer Øvrige udvalgsvarer og tekstil Særlig pladskrævende varer I alt detailhandel Bymidte 21.846 68.145 3.977 93.968 Hillerød By i øvrigt 14.034 30.245 51.245 95.524 Øvrig Hillerød 3.547 2.379 250 6.176 I alt 39.427 100.769 55.472 195.668 Butiksareal 2010 i m 2 Arealbehov til detailhandel Vækstforventninger De senere års velstandsstigning har medført et støt stigende forbrug, som især har slået igennem i udvalgsvarehandlen. Det forudsættes, at en fortsat stigende velstand vil udmønte sig i et stigende forbrug omend mere afdæmpet end i den foregående periode. Generelt forventes der i Danmark en mindre vækst i dagligvarehandlen, men i Hillerød forventes åbningen af Bilka samt udviklingen med flere discountforretninger at medføre, at også væksten i dagligvarer i fremtiden vil være pæn. Væksten i detailhandlen i Hillerød Kommune er både skabt af indbyggerne i Hillerød Kommune og i Hillerød Kommunes handelsopland. På baggrund af befolkningsprognosen for Hillerød Kommune forudses en vækst i 8
indbyggertallet og dertil forventes en vækst i indbyggertallet i det primære handelsopland udenfor kommunen i samme periode. Hillerøds beliggenhed centralt i Nordsjælland med kun få større konkurrerende byer inden for en rækkevidde af 25-30 km afstand betyder, at Hillerød by kan forventes at bevare sin rolle som regionalt detailhandelscenter med et relativt stort handelsopland. Samtidig vil en fortsat styrkelse af detailhandlen i bymidten kunne øge Hillerøds tiltrækningskraft som handelsby med øget oplandseffekt til følge. I de kommende år vurderes det, at der fortsat er grundlag for vækst i detailhandelen i Hillerød Kommune. I forhold til foregående år må der forventes en mere afdæmpet vækst i forbruget samt en mindre årlig vækst i indbyggertallet i Hillerød Kommune og i det primære handelsopland. Da afdæmpningen er af generel karakter og ikke kun rammer Hillerød, forventes det, at Hillerød by kan fastholde og udvikle sin attraktion som regionalt detailhandelscenter. Det må på baggrund af ovenstående forventninger til udviklingen i detailhandlen forventes, at der også i fremtiden vil være et behov for yderligere arealer til butiksformål. Fortsat arealbehov til butiksformål Der er foretaget en vurdering af arealbehovet til butiksformål i perioden 2012-2024. Vurderingerne af arealbehovet er sket ud fra en fremskrivning af arealbehovet, baseret på forudsætninger om stigende befolkningstal og vækst i købte varemængder i Hillerød Kommune, og at det deraf afledte forbrug direkte vil kunne omsættes til et øget arealbehov til butikker. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i konjunkturer og ændrede oplandsforhold. Der er korrigeret for en forventet stigning i omsætningen pr. m 2 inden for dagligvarer, mens der forventes en status quo i omsætningen pr. m 2 for de øvrige varegrupper. Dagligvare Udvalgsvare inkl. tekstil Pladskrævende I alt 46.200 m 2 138.000 m 2 75.400 m 2 259.600 m 2 Forventet nødvendigt butiksareal i 2024 Dagligvare Udvalgsvare inkl. tekstil Pladskrævende I alt 7.000 m 2 38.000 m 2 20.000 m 2 65.000 m 2 Forventet nødvendigt butiksareal i 2024 - fratrukket eksisterende areal og afrundet Uudnyttede butiksarealer I kommunen findes der i dag en række udlagte og lokalplanlagte butikker, der endnu ikke er opført. Disse indgår ikke i butikslisterne, men i vurderingen af det forventede arealbehov skal der tages højde for denne rummelighed. (lp = lokalplanlagt, kp=kommuneplan 2009). Dagligvarer Ullerødbyen 3.000 m 2 (lp) Stationszonen 1.000 + 550 m 2 (lp) Hillerød bymidte 2.500 m 2 (kp) Skævinge 1.500 m 2 (kp) Gørløse 1.000 m 2 (kp) I alt 9.000 m 2 Udvalgsvarer Bykernen 15.000 m 2 (kp) Møllebro området 30.000 m 2 (kp) I alt 45.000 m 2 Særligt pladskrævende Møllebro området 40.000 m 2 (kp) Tolvkarlevang Nord 10.000 m 2 (lp) Rønnevang Syd 25.000 m 2 (lp) I alt I alt I alt 75.000 m 2 9
Konklusion på fremtidigt arealbehov til butiksformål Dagligvarer Der eksisterer lokalplanlagt rummelighed og udlagt rummelighed i den tidligere kommuneplan, der overstiger arealbehovet. Samtidig er der i Hillerød bymidte en situation på dagligvareområdet, hvor den tidligere Irma forretning står tom og Bilka er åbnet i Slotsarkaderne. Den situation medfører samlet, at den udlagte rummelighed til dagligvarer for bymidten nedsættes fra 2.500 m 2 til 1.000 m 2. Øvrige udlæg fastholdes, så der i alt udlægges en rummelighed på 4.000 m 2 til dagligvarer. I den nordøstlige del af Jespervejkvarteret kunne der være et behov for et lokalcenter til dagligvarebutik, men der er ikke i denne kommuneplan fundet en egnet placering. Udvalgsvarer Arealbehovet til udvalgsvarer og den udlagte rummelighed i den tidligere kommuneplan svarer, med de usikkerheder der eksisterer i detailhandelsanalyserne, mere eller mindre overens, hvorfor dette ikke fører til at ændre de udlagte rummeligheder. Samlet konklusion på fremtidigt arealbehov Med denne kommuneplan udlægges 37.000 m 2 mere butiksareal, end analyser af det fremtidige arealbehov finder frem til. Det vurderede arealbehov til butiksformål, som følger af detailhandelsanalysen, er mindre end det samlede udlagte butiksareal i kommuneplanens hovedstruktur. Det er udtryk for, at Hillerød byråd ønsker at fremme detailhandelsudviklingen og styrke Hillerøds position som regionalt detailhandelscenter ved at udlægge udvidelsesmuligheder, der sikrer denne position. Det udlagte butiksareal skal også sikre, at der eksisterer en vis buffer af arealer til butiksformål for at sikre en fleksibel planlægning af detailhandlen, og for at rammerne for detailhandlen ikke hindrer en hensigtsmæssig vækst i kommunens udpegede centerområder. Særligt pladskrævende butikker, herunder møbler, indgår med en stor usikkerhed i arealbehovsanalysen. Gruppen af butikker omfatter bl.a. både, biler, bygge- og plantemarkeder og møbelforretninger. Der er væsentlige usikkerheder forbundet med vurderingen af arealbehovet til disse butikker, der har store butiksarealer og en meget forskellig omsætning pr. m 2. I forhold til Kommuneplan 2013, udlægges der med dette tillæg, ekstra 8.000 m² særlig pladskrævende varer. Retningslinje Detailhandel I forhold til Kommuneplan 2013, er der med nærværende kommuneplantillæg 11, ændringer i retningslinje 1.11.3 i detailhandelsrammen indenfor rammeområde SB.C.17 og SB.E.4, samt i del af retningslinje 1.11.5 Del af 1.11.5 (rettelse i forhold til Kommuneplan 2013 med kursiv) Tolvkarlevang I området kan lokaliseres butikker, der har hele regionen som opland. Lokaliseringen ved Tolvkarlevang ligger optimalt i forhold til regionens overordnede vejnet og har en høj trafikal tilgængelighed for individuel trafik. Der kan lokaliseres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper (undtagen møbelbutikker). Den eksisterende lokalplan giver dog mulighed for at opføre mindre møbelforretninger. Der udlægges en ny ramme på 8.000 m² til særlig pladskrævende varer, til brug for en konvertering af den del af Bauhaus, der oprindelig har været udlagt til engros, og som nu udlægges til almindeligt drive-in tømmerhandel. 10
Rammebestemmelser Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Rammebestemmelser (NB. Der er ingen ændringer i forhold til Kommuneplan 2013) Plannummer Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifikt EO.E.11 Erhvervsområdet, Tolvkarlevang nord Erhvervsområde Erhvervsområde Anvendelse konkret Fremtidig zonestatus Zonestatus By- og landzone By- og landzone Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocent af Max bebygget grundareal i m 2 Max. Rumfang m 3 pr. m 2 Max. antal etager Max. bygningshøjde 10 m Min. miljøklasse 3 Max. miljøklasse 4 Anvendelse Virksomhedsklasse 3-4 Særlige bestemmelser Eng omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 skal fastholdes i landzone. Én bygning eller bygningsdel kan opføres i 12,5 m. Miljøvurdering Kommuneplantillægget fastlægger rammerne for arealanvendelse og for rammerne for lokalplanlægning af fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 4 til Miljøvurderingsloven, pkt. 10 b. By og Miljø har gennemført en screening af kommuneplantillæggets indhold, jf. Miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3, 4, stk.2 og bilag 2. Konklusionen på screeningen er, at kommuneplantillægget ikke vurderes, at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Da kommuneplantillægget omfatter et mindre område på lokalt plan, udarbejdes der jf. Miljøvurderingslovens 3, stk. 2 ikke en miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 11. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering/miljørapport af kommuneplantillæg nr. 11 offentliggøres, iht. Miljøvurderingslovens 4, stk. 4, samtidig med offentliggørelsen af forslag til kommuneplantillæg, samt forslag til lokalplan 412 for Bauhaus i Hillerød. (Screeningsskemaet er indsat som bilag i lokalplan 412 for Bauhaus i Hillerød) 11
Offentliggørelse Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 vil være offentligt fremlagt i 8 uger fra den 5. maj 2015 til og med 30. juni 2015. Offentliggørelsen sker sideløbende med offentliggørelsen af forslag til lokalplan nr. 412. Høringssvar, bemærkninger, ændringsforslag mv. til planforslagene skal senest den 30. juni være sendt til: Byplan@hillerod.dk Hillerød Kommune By og Miljø Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød (og gerne kun på mail) Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af Hillerød Byråd til offentlig fremlæggelse. Hillerød Byråd den 29. april 2015 Dorte Meldgaard borgmester Erik Nygreen kommunaldirektør 12