Skabelsesberetninger

Relaterede dokumenter
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Skabelsesberetninger

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Uran i Universet og i Jorden

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Stjernestøv og Meteoritter

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

Hvordan er det gået til?

Stjernernes død De lette

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Spektroskopi af exoplaneter

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Undervisning i brugen af VØL

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Stjerner og sorte huller

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.

Universets opståen og udvikling

Velkommen til Solsystemet!

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Meteoritter med ægte stjernestøv

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Undervisningsbeskrivelse

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi videoer.

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Andreas Mogensen Skoleforløb

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

Fysik C eksamen i 1. a 2013

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Nr Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet

Solen - Vores Stjerne

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Eksamensspørgsmål til fysik-c eksamen i 1b 2011 med LA og TH.

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Begge bølgetyper er transport af energi.

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Dagens stjerne: Solen

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

En stjernes fødsel, liv og død

Fysik og kemi i 8. klasse

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

5. Kometer, asteroider og meteorer

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse Periode Indhold Faglige mål

Stjernetællinger IC 1396A

Medicin Fra ide til tablet

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Undervisningsbeskrivelse

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Dommedag nu?...eller om 5 mia. år?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Hold /2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Fotosyntese og respiration

Transkript:

Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017

Skabelsesberetninger 2

Tidlig forestilling om vores verden 3

13.8 milliarder år siden Big Bang 4

Universets historie Planck 5

Første billede af Universet ( taget 377.000 år efter Big Bang) Billede fra Planck satellitten 6

Første billede af Universet ( taget 377.000 år efter Big Bang) Billede fra Planck satellitten 1% af støj på et TV er ekkoet fra Big Bang. 7

Stjerner og galakser dannes 400 millioner år efter Big Bang 8

Stjerner og galakser dannes 400 millioner år efter Big Bang Antal stjerner i en typisk galakse: ~300.000.000.000 Antal galakser i universet: ~300.000.000.000 9

Planeter i Mælkevejen Antal stjerner i en typisk galakse: ~300.000.000.000 Antal galakser i universet: ~300.000.000.000 10

Potentiels beboelige planeter? 11

Potentiels beboelige planeter 12

Potentiels beboelige planeter 13

Grundstoffernes oprindelse De kemiske elementer ud over Brint (H) og Helium (He) kommer fra forbrænding i stjerner, men kun indtil Jern (Fe). Tungere elementer kommer, når tunge stjerner eksploderer i supernovae. 14

Grundstoffernes hyppighed De letteste elementer forekommer hyppigst i Universet. Jorden er lavet af helt andre og tungere grundstoffer. Vi mennesker er igen bygget af helt anderledes materialer! Brint & Helium Jern Ud over brint og helium forekommer især elementerne op til og med jern hyppigt. Tunge elementer (fx. guld) er sjældne. Guld Uran 15

Grundstoffernes hyppighed De letteste elementer forekommer hyppigst i Universet. Jorden er lavet af helt andre og tungere grundstoffer. Vi mennesker er igen bygget af helt anderledes materialer! Universet Jorden Mennesker Brint 73 % Helium 25 % Andet 2 % Ilt 31 % Silicium 16 % Magnesium 15 % Andet 5 % Jern 33 % Kulstof 18 % Ilt 65 % Brint 10 % Andet 7 % Forskellene kommer fra solsystemets opståen og livets mekanismer. 16

Solsystemets og jordens skabelse Trykket fra solens lys pressede de lettere materialer (gas/is) ud, mens de tungere (sten/ metal) blev inderst. Ud af en roterende sky af gas, som trækker sig sammen til en disk, skabes solen i midten og planeterne omkring. 17

Solsystemets planeter Her ses planeterne i deres rigtige størrelsesforhold. Jorden er den største af de fire inderste planeter, som har en fast overflade. Og den har modsat de andre en stor måne! Planeterne længere ud (som mest består af gas) er meget større! 18

En delikat balance Hvor stor en planet man skal være for at være beboelig er en delikat balance 19

Månens tilblivelse Månen blev til ved at to planeter begge lå i jordens bane, og stødte sammen. Jorden tog det meste materiale, mens månen tog resten, og er derfor lavet af det samme, som jordens yderste lag. 20

Månens tilblivelse Månen blev til ved at to planeter begge lå i jordens bane, og stødte sammen. Jorden tog det meste materiale, mens månen tog resten, og er derfor lavet af det samme, som jordens yderste lag. 21

Livets opståen på jorden Efterhånden som jorden blev køligere, meteornedslag sjældne og havene fyldt, opstod livet i havet for 4 mia. år siden. 22

Fotosyntese - Energi til liv På 1 m 2 på jorden kommer der: a) Indefra: 0.0001 Watt (kemisk) b) Fra solen: 340 Watt Livets svar var fotosyntese, udviklet ~3.4 mia. år tilbage. Så følger en rivende udvikling: Flercellet liv: 1.000 mio. år. Fisk: 500 mio. år. Planter på land: 500 mio. år. Pattedyr: 200 mio. år. Primaterne: 60 mio. år. Mennekser: 0.2 mio. år. 23

Livets familie Da først livet på jorden var igang, udvikledes med tiden flere og flere arter. Man estimere at 99% af disse er uddøde igen, og at der er 10-14 millioner arter idag. Alle levende organismer har celler og DNA til fælles, arvet fra det første liv. 24

Dinosaurusernes uddøen pattedyrenes chance! 25

Dinosaurusernes uddøen pattedyrenes chance! 180 km Det sorte lag kan findes overalt på jorden (her Stevns Klint). Det blev lagt for 65 millioner år siden, og indeholder iridium, som kometer men ikke jorden har. Det resulterede i 75% af alle arters død. 26

De første homonider Split about 50M years ago 27

Forskellige menneskeracer 28

Forskellige menneskeracer Neanderthal Homo Sapiens 29

Moderne menneskes udbredelse Det moderne mennesket opstod i Afrika, og udvandrede for omkring 100.000 år siden langs kysten. Europa blev først befolket for 40.000 år siden, og de sidste øer for 1500 år siden. 30

Jordens befolkning og vores samfundsform & opfindelsers indflydelse! Jæger-samler Fødevare produktion Industrialisering 31

Kosmisk kalender 32

Nutiden 33

Fremtiden Universets skæbne er afgjort og det vil udvide sig for evigt! Solen vil brænde i omkring 4.5 milliarder år mere. Jorden er det mest op til os, hvor længe den skal holde! Mennesket vil (forhåbentlig) overleve sig selv i lang tid, og i det tilfælde kolonisere solsystemet og begynde rejser hinsides det! 34