Undervisning i brugen af VØL

Transkript

1 Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning, så du får det ud af teksten, du ønsker. Eleverne får et VØL ark og udfylder det sammen med læreren ud fra teksten Vandkraft, se eventuelt eksemplet. Opgaven præsenteres: o Du skal holde et kort oplæg (2-3 min.), hvor du præsenterer viden for om Solsystemet Eleverne får teksten Solsystemet og udfylder V og Ø-delene inden de læser teksten. Derefter læser de teksten og udfylder L-delen Eleverne fortæller gruppen, hvad de har skrevet i L-delen Eleverne holder deres oplæg for hinanden, ud fra L-delen

2 Vandkraft Af Mads F. Andersen På et vandkraftværk udnytter man den enorme kraft fra fx vandfald eller floder til at lave elektricitet. Hoover-dæmningen i USA har skabt en ny sø, Lake Mead. Vandkraftværket har en kapacitet på 2080 MW. Foto: Colourbox.com. Historisk om vandkraft I det gamle Grækenland og i Romerriget før år nul blev vandmøller brugt til blandt andet savværker. Op gennem tiden er vandmøller blevet brugt vidt og bredt i landbruget og industrien. I vandmøller drives et møllehjul rundt af rindende vand. Hjulet driver en aksel, der kan bruges til at udføre mekanisk arbejde, som fx at dreje en kværn der maler mel eller en anden form for maskine på en fabrik. De første vandkraftværker, der producerede strøm, blev bygget i slutningen af 1800-tallet.

3 Fakta Hydroelektrisk: Vandkraft kaldes også hydroelektrisk energi. Verdens største: Verdens største dæmning, "De tre kløfters dæmning", ligger i Kina. Elproduktion: Vandkraftværket på "De tre kløfters dæmning" har en kapacitet på ca MW. Grønland: I Grønland stammer 60 % af den samlede elektricitet fra vandkraftværker. Vandkraftværker I et vandkraftværk vil der som regel være en højdeforskel mellem det sted vandet strømmer ind i kraftværket, og der hvor det strømmer ud igen. Dermed kan man udnytte energien i vandet ved at lade det løbe igennem en turbine, som er forbundet med en generator, som så kan skabe elektricitet. Vidste du, at... Danmark køber strøm fra Sverige? Ofte stammer den strøm vi køber fra vandkraftværker. Opdæmning Som regel placeres et vandkraftværk ved en flod, en elv eller en å. For at sikre at der altid er vand til el-produktionen - også når der ikke er så meget vand i floden - bygger man ofte en dæmning, så der dannes en sø. Når vandet er dæmmet op, kan man kontrollere vandgennemstrømningen, så man kan styre produktionen af strøm efter behov. Hvor findes vandkraftværker? I Danmark findes der kun få vandkraftværker, for Danmark har jo hverken store floder eller bjerge. Det største vandkraftværk i Danmark er Gudenåcentralen, som ligger ved den opdæmmede sø, Tange sø. I Norge og Sverige og mange andre lande i verden leverer vandkraft store mængder strøm. Nogle af de største vandkraftværker findes i Kina og Sydamerika. V Ø L

4 Det jeg Ved Det Ønsker jeg at vide Det Lærte jeg Det Ved jeg om teksten (genren, materialet, layoutet ): Det er en fagtekst Der er både billede og faktabokse i teksten Der er overskrifter til delemnerne Det Ønsker jeg at få at vide ved at læse teksten: Snak med eleverne om hvad de gerne vil have at vide Det Lærte jeg om emnet: Det Ved jeg om emnet: Snak med eleverne og udfyld med deres forhåndsviden Den måde jeg Ønsker at læse teksten (læsestrategi): Evt. Nærlæsning med fokus på kernebegreber Hvad har de med fra læseundervisningen på KA? Det Lærte jeg gennem min læsestrategi: Det ved jeg om hvorfor jeg skal læse teksten: Jeg skal lave en opgave om vedvarende energikilder Den måde jeg ønsker at fastholde min nye viden (notatteknik): Tal med elevern Evt. to-kolonnenotat med faglige begreber i første kolonne og forklaring i anden kolonne Det Lærte jeg gennem min notatteknik:

5 Solsystemet Af Mads F. Andersen Jorden er en planet, som kredser omkring Solen. Ud over Jorden findes der flere planeter, som er bundet til Solen via tyngdekraften. Sammen med Solen kalder man denne samling af planeter for Solsystemet. På billedet ses øverst de 8 planeter i korrekt størrelsesforhold. NASA. Hvad er Solsystemet?

6 Et stjernesystem er stjerne, som har planeter eller andet i kredsløb omkring sig. Solen er den stjerne, som Jorden kredser rundt om. I Solsystemet findes også adskillige andre objekter; planeter, dværgplaneter, måner, asteroider, kometer og meget andet. Fakta Alder: Vores solsystem er ca. 4,5 milliarder år gammelt. Letteste planet: Merkur. Planeten vejer mindre end en tiendedel af Jorden. Tungeste planet: Jupiter. Planeten er 318 gange tungere end Jorden. Tætteste planet på Solen: Merkur er ca. 60 millioner km fra Solen. Fjerneste planet fra Solen: Neptun er ca. 4,5 milliarder km fra Solen. Vidste du, at... Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn kan ses med det blotte øje, og har været kendt siden oldtiden? De andre planeter (og planeternes måner) kan kun ses med teleskop. Opbygning af Solsystemet Solen er det vigtigste i Solsystemet og binder det hele sammen. Tættest på Solen findes klippeplaneterne. Længere væk fra Solen finder man gasplaneterne. Mellem den inderste gasplanet og den yderste klippeplanet ligger asteroidebæltet. Uden for den yderste planet ligger endnu et asteroidebælte. Alt, der bevæger sig rundt om Solen, bevæger sig i ellipsebaner. Jo længere væk fra solen planeterne er, desto langsommere bevæger de sig. Klippeplaneterne

7 De 4 inderste planeter i Solsystemet er små faste planeter. Det er Merkur, Venus, Jorden og Mars. Merkur er tættest på Solen. Disse 4 planeter består mest af sten, bjergarter og metaller som eksempelvis jern. Gasplaneterne Gasplaneter er de største planeter i Solsystemet. De er så store og tunge, at de kan holde på lette gasser som helium og brint. Derfor har disse planeter ikke en fast overflade. Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun er gasplaneter og nummer 5-8 i rækken fra Solen. Alle fire gasplaneter har ringe, men det er kun Saturns, der er nemme at se. Andet i Solsystemet Der findes også meget andet end planeter i Solsystemet. Der er måner, dværgplaneter og kometer. V Det jeg Ved Det Ved jeg om teksten (genren, materialet, Ø Det Ønsker jeg at vide Det Ønsker jeg at få at vide ved at læse teksten: L Det Lærte jeg Det Lærte jeg om emnet:

8 layoutet ): Det Ved jeg om emnet: Den måde jeg Ønsker at læse teksten (læsestrategi): Det Lærte jeg gennem min læsestrategi: Det ved jeg om hvorfor jeg skal læse teksten: Den måde jeg ønsker at fastholde min nye viden (notatteknik): Det Lærte jeg gennem min notatteknik: