Velkommen til Ammershøjparken Center for Velfærd & Omsorg
Indholdsfortegnelse Præsentation af Ammershøjparken 3 Beskrivelse af boligerne/haven 4 Indflytning og udflytning 5 Indretningen af lejligheden og personlige ting 6 Tobaksrygning 6 Forsikring, licens og penge 7 Økonomi - husleje 7 Måltider/kostkassen 8 Øvrige ydelser, tilskud mm. 8 Tandlæge, læge og medicin 9 Aktiviteter 10 Bruger- og Pårørende Rådet 10 Pårørende/gæster 11 Kontaktinformation 12
Præsentation af Ammershøjparken Beboerne skal opleve at være i egen bolig med privathed, nærhed og det individuelle, kombineret med plejehjemmets tryghed, et såkaldt leve bo miljø. En plejebolig er således ikke en institution, men en bolig under lejeloven, med den råderet over boligen, som er indeholdt i lejeloven. Der er mulighed for boligydelse / støtte og der betales, som ved andre alment støttede boliger, indskud ved indflytningen. En plejebolig er principielt en ældre- og handicapbolig, men adskiller sig ved at der er tilknyttet personale, som befinder sig i umiddelbar nærhed af boligen. Ud fra en individuel vurdering ydes hjælp til personlig pleje og praktisk bistand Selvbestemmelse og indflydelse på hverdagen er centrale værdier for beboerne. I samarbejde med borgeren vil vi skabe et meningsfuldt liv - ud fra deres ønsker. På plejecentret arbejdes der med hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering tager udgangspunkt i at støtte og motivere borgerne til at deltage aktivt i hverdagsaktiviteterne. Dette kunne for eksempel være selv at tage tøj på, klare badet selv, samvær med andre, gå en tur mv. Med udgangspunkt i det meningsgivende for den enkelte borger, hjælpes borgeren ved den rehabiliterende tilgang til, at nå sine mål og ønsker i forhold til hverdagsaktiviteter. Det handler om at øge livskvaliteten for borgerne, fordi det at kunne klare nogle hverdagsaktiviteter selv giver livskvalitet og skaber mening i hverdagen. Jf. lejekontrakten må der ikke holdes husdyr. 3
Beskrivelse af boligerne og haven Boligerne Centeret består af 5 huse med hver 10 lejligheder. De private lejligheder er hver på ca. 40 kvadratmeter, og hvert hus har et samlet areal på ca. 700 kvadratmeter. Foruden de 10 lejligheder består huset af fællesfaciliteter som køkken, grovkøkken, vaskerum, spisestue, dagligstue samt dejlig fælles terrasse. Alle lejlighederne indeholder stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Der er antennestik, telefonstik samt IT adgang i hver lejlighed. Alle beboere kan tilkøbe internet/bredbånd og flere tv-kanaler og ip-telefoni ved direkte kontakt til YouSee. Tlf.: 8080 4040, www.yousee.dk eller i en TDC-butik. Der er desuden flisebelagt terrasse til hver lejlighed. Denne har beboerne, eller de pårørende, selv ansvaret for at vedligeholde. Haven Imellem de 5 huse er en fælles have. Der er desuden etableret et stisystem belagt med fliser, som forbinder husene. Beboerne varetager vedligeholdelsen af den store fælles terrasse samt beplantning og vedligeholdelse af højbedet, med hjælp fra pårørende og personale. 4
Indflytning og udflytning Indflytning Der arrangeres en indflytningssamtale. Formålet med denne er, at sikre at medarbejderne har kendskab til beboerens behov og ønsker samt livshistorie. Det skal bemærkes at man ikke kan flytte ind i sin bolig, før den kontraktlige indflytningsdato og før nøglen er udleveret og der er betalt indskud og husleje. Nøglen udleveres ved indflytningssyn. Center for Ejendomsdrift/pedel foretager i samarbejde med lejre/pårørende et indflytningssyn inden indflytningen. Der vil samtidig blive udleveret en fejl og mangel-liste. Senest 14 dage efter skal denne afleveres til Center for Ejendomsdrift/ pedel, som herefter vil give besked om hvilke mangler, der kan udbedres og hvornår. Lejekontrakt og dato på indflytningssyn, sendes til beboeren eller pårørende fra: Lejre Kommune Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø, Center for ejendomsdrift (fællespost) ejendomsdrift@lejre.dk Udflytning Opsigelse af lejemålet skal ske så hurtigt som muligt til: Lejre Kommune Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø Center for Ejendomsdrift (Fællespost) E-mail: ejendomsdrift@lejre.dk Center for Ejendomsdrift sender tid og dato, for et udflytningssyn, til beboeren eller pårørende. Lejemålet gælder løbende måned + 30 dage. Lejligheden skal være rengjort og ryddet for gardin/stænger, lamper, møbler mm., for at synet kan gennemføres. I lejligheder med gardiner som ejes af huset afleveres nedtagne gardiner og stænger til personalet. 5
Indretning af lejligheden, tøj/vask og tobaksrygning Indretning: Ved møblering bør der tages hensyn til personalets arbejdssituation. Du må være indstillet på, at et hjælpemiddel kan medføre, at der skal flyttes om på indboet. Det anbefales at der ikke lægges tæpper i lejligheden, af hensyn til fald risiko og personalets arbejdsmiljø. Gardiner og belysning skal du selv medbringe. Det er vigtigt for dig selv, men også for personalet, at der er godt med lys i lejligheden. Tøj/vask Du skal selv medbringe det tøj du har behov for samt sengetøj, dyne, hovedpuder og håndklæder. Tøjet vaskes i huset, med hjælp fra personalet. Toiletartikler, så som tandpasta, shampoo, cremer m.m. er du selv ansvarlig for at købe. Vi kan ikke påtage os ansvaret for evt. fejlvask. Tobaksrygning: Der skal udvises forsigtighed og hensyn ved rygning. Tobaksrygning i sengen er ikke tilladt Der må kun ryges i egen lejlighed og udenfor på terrasserne. Personalet har ret til røgfrit arbejdsmiljø, når de hjælper beboerne i lejlighederne. Dvs. at der ikke må ryges, mens personalet arbejder i lejligheden. Inden personalet påbegynder arbejdet i lejligheden, bedes der være luftet ud. Det anbefales at opsætte en røgalarm i lejligheden. 6
Forsikring, licens og penge Forsikring: Den enkelte borger skal selv sørge for at forsikre sig efter behov. Licens: Licens betales af dig selv, hvis du har TV eller radio i lejligheden. Er du gift og din ægtefælle betaler licens i hendes/hans navn, så er du dækket ind under denne licens. Betaling til antenneforening sker over huslejen. Penge: Dine egne midler, kan personalet ikke påtage sig at administrere, men vi anbefaler at du i samråd med dine pårørende, sørger for at have et mindre beløb til rådighed. Økonomi - husleje Husleje: Lejre Kommune udarbejder lejekontrakt. Kontrakten underskrives af lejer og Lejre Kommune. Lejligheden skal opsiges skriftligt og sendes til Lejre Kommune (se hvordan dette skal gøres under afsnittet indflytning, udflytning side 5 ). Den månedlige husleje består af selve huslejen, elregning, et antenne bidrag samt et månedligt á conto varmebidrag. Bestemmelser omkring husleje er styret af kommunens boligselskab, ikke Ammershøjparkens personale. Boligstøtte: Der kan søges om boligydelse og varmetilskud digitalt direkte via www.lejre.dk/ældreservice og Sundhed. Henvendelse vedr. boligydelse og varmetilskud kan også rettes direkte til: Udbetaling DK - www.borger.dk 7
Måltider Måltider: Alle måltider tilberedes i husets fælles køkken. Den daglige tilberedning står husets medarbejdere for i samarbejde med de beboere, der har lyst til at deltage. Beboerne beslutter i fællesskab menuerne. Så vidt det er muligt bruges økologiske råvarer. Betaling til kostkassen: Hver beboer indbetaler et fast beløb den første dag i hver måned til en konto i Den Danske Bank. Det er vigtigt, at det på indbetalingen noteres, hvem der indbetaler Dette gøres ved at skrive lejlighedsnummeret, navn og fødselsdag på indbetalingen. Kontoen tilhører huset, og dermed beboerne i huset. Der er udarbejdet kostkasseregulativ. Dette kan du læse på www.lejre.dk/ældreservice og Sundhed/Ammershøjparken. Regulativet udleveres også som trykt form ved indflytning. Ellers er du velkommen til at spørge efter det. Lejre Kommunes økonomiafdeling fører tilsyn med kostkasserne. Som beboer på Ammershøjparken har du samme ret til at få hjælp fra kommunen som alle andre borgere i kommunen. Øvrige ydelser, tilskud og nødkald Det kan være f.eks. personligt tillæg som tandpleje, hjælpemidler, kørselsmuligheder/tilskud. Pension: Du vil modtage din pension som hidtil. Personlig og praktisk hjælp: Personlig og praktisk hjælp ydes af husets medarbejdere. Hjælpen aftales så vidt muligt før indflytning. Der ydes hjælp i henhold til Lejre Kommunes kvalitetsstandarter. Der bliver gjort rent i lejligheden hver 14. dag i henhold til kommunens kvalitetsstandarder. Nødkald: Der visiteres til nødkald ved behov. Det forudsætter fastnet- installation som beboeren selv skal sørge for. 8
Fodpleje, frisør, tandlæge, læge, digital post eller post i papirform og medicin Fodpleje: Det er muligt at formidle kontakt til en fodterapeut, men du er velkommen til at bruge din tidligere fodterapeut, når du er flyttet ind. Frisør Det er muligt at formidle kontakt til en frisør, men du er velkommen til at bruge din tidligere frisør, når du er flyttet ind. Tandlæge: Du bestemmer selv, hvem du ønsker som tandlæge, og kan beholde den sædvanlige tandlæge eller vælge en anden tættere på centeret. Beboere fra andre kommuner må påregne tandlægeskift. Kørsel for egen regning. Omsorgstandplejen Beboerne har mulighed for at blive vvisiteret til besøg og behandling af omsorgstandplejen, der kommer til Ammershøjparken med jævne mellemrum. Vi tilstræber et møde med din læge indenfor den 1. måned mhp. et fremtidigt samarbejde. Digital post eller post i papirform: Ved indflytning på Ældre-Plejecentret beder vi dig oplyse om du er tilmeldt digital post eller om du modtager breve i papirform. Vi beder dig oplyse hvem, der administrerer din post for dig. Medicin: Den medicin, du plejer at få, skal medbringes. Vi er behjælpelige med bestilling af medicin, som apoteket afleverer i huset. Dette betales via PBS (inkl. leveringsgebyr). I det omfang det er muligt, vil medicinen blive dosisdispenseret på apoteket mod et gebyr. Læge: Du kan beholde din sædvanlige læge. Beboere fra andre kommuner må påregne lægeskift. 9
Aktiviteter i Ammershøjparken Beboermøde Der afholdes beboermøde efter behov. Gudstjeneste Lejre Kommunes præster afholder gudstjeneste i Ammershøjparken en gang om måneden. Gudstjenesten afholdes i Servicebygningen. Bus Der er en bus til rådighed på Ammershøjparken. Bussen anvendes til indkøb, ture i naturen m.m. Frivillige/støttegrupper Bruger- og Pårørende Rådet Ønsker du at blive indvalgt i Bruger-Pårørende Rådet eller deltage i/komme med forslag til fælles arrangementer, kan du til hver tid kontakte gruppelederne, eller et af rådsmedlemmerne/formanden. Se mere på www.lejre.dk/ældreservice og Sundhed/Ammershøjparken, hvor vedtægter for Bruger- og Pårørende Rådet. Der udarbejdes referat fra hvert møde. Alle referater forefindes i en mappe i huset som er tilgængelig for alle. Pårørende/gæster De pårørende er altid velkomne, ja uundværlige for at bo enheden kan fungere som et trygt og hjemligt miljø. De pårørende er et meget vigtigt bindeled mellem det tidligere og det nuværende liv. Vi håber, at de pårørende vil betragte bo enheden som beboerens hjem, og aktivt tage del i dels beboerens og dels bo enhedens hverdag. Vi forventer at pårørende rydder op, og vasker op efter sig selv. 10
Prisliste for mad Prisliste for mad til pårørende Det kan lade sig gøre for de pårørende at spise med fra tid til anden. Hvis pårørende skal spise med så husk at give besked i god tid. Besked og betaling skal ske til husets personale. Man kan spise med til morgenmad, frokost og aftensmad/varm mad. Priserne er forskellige fra hus til hus. 11
Kontaktinformation Ældrecentret Ammershøjparken Ammershøjparken 51 4070 Kr. Hyllinge Leder af ældre- og plejecentrene Lise Anhøj Tlf.: 60 10 04 34 E-mail: lsan@lejre.dk Gruppeleder Britta Larsen Tlf.: 60 10 04 35 E-mail: brla@lejre.dk Gruppeleder Inge Mortensen tlf.: 60 10 04 36 E-mail: inmo@lejre.dk Centersygeplejerske Pernille Thye Tlf.: 60100429 E-mail: peth@lejre.dk Administrativ medarbejder Käthe Franck Tlf.: 30 78 81 81 E-mail: kfra@lejre.dk Ammershøjparken 1 A Lejl. 1 10 Tlf. 60 10 04 11 E-mail: ahhus1@lejre.dk Ammershøjparken 1 B Lejl. 11 20 Tlf. 60 10 04 12 E-mail: ahhus2@lejre.dk Ammershøjparken 1 C Lejl. 21 30 Tlf. 60 10 04 13 E-mail: ahhus3@lejre.dk Ammershøjparken 1 D Lejl. 31 40 Tlf. 60 10 04 14 E-mail: ahhus4@lejre.dk Ammershøjparken 1 E Lejl. 41 50 Tlf. 60 10 04 15 E-mail: ahhus5@lejre.dk Center for Velfærd & Omsorg Hvalsø Rådhus Marts 2015 12