på cand.merc.aud. IFRS for SME som fælles europæisk regnskabsstandard - med fokus på udvalgte anlægsaktiver Afleveringsdato 2. august 2010
Indhold 1. Summary in english...6 2. Indledning...8 2.1 Problemformulering...9 2.2 Afgrænsning...10 2.3 Model og metodevalg...10 2.4 Disposition...12 2.5 Definitioner...13 2.5.1 ÅRL...13 2.5.2 UK GAAP...13 2.5.3 Små og mellemstore virksomheder...14 2.5.4 Dagsværdi...14 3. Overordnet omkring IFRS for SME...15 3.1 Målgruppe...15 3.2 Opbygning...16 3.3 Indregnings- og målekriterier...16 4. Immaterielle anlægsaktiver - goodwill...18 4.1 UK GAAP...18 4.1.1 Indregning efter UK GAAP...18 4.1.2 Måling efter UK GAAP...18 4.1.3 Oplysningskrav efter UK GAAP...19 4.2 ÅRL...20 4.2.1 Indregning efter ÅRL...20 4.2.2 Måling efter ÅRL...21-2 -
4.2.3 Oplysningskrav efter ÅRL...21 4.3 IRFS for SME...22 4.3.1 Indregning efter IFRS for SME...22 4.3.2 Måling efter IFRS for SME...22 4.3.3 Oplysningskrav efter IFRS for SME...22 4.4 Delkonklusion...23 5. Materielle anlægsaktiver investeringsejendomme...25 5.1 UK GAAP...25 5.1.1 Indregning efter UK GAAP...25 5.1.2 Måling efter UK GAAP...25 5.1.3 Oplysningskrav efter UK GAAP...26 5.2 ÅRL...27 5.2.1 Indregning efter ÅRL...27 5.2.2 Måling efter ÅRL...27 5.2.3 Oplysningskrav efter ÅRL...28 5.3 IFRS for SME...29 5.3.1 Indregning efter IFRS for SME...29 5.3.2 Måling efter IFRS for SME...30 5.3.3 Oplysningskrav for IFRS for SME...30 5.4 Delkonklusion...31 6. Finansielle anlægsaktiver kapitalandele i datterselskaber...32 6.1 UK GAAP...32 6.1.1 Indregning efter UK GAAP...32 6.1.2 Måling efter UK GAAP...32 6.1.3 Oplysningskrav efter UK GAAP...33-3 -
6.2 ÅRL...33 6.2.1 Indregning efter ÅRL...34 6.2.2 Måling efter ÅRL...34 6.2.3 Oplysningskrav efter ÅRL...35 6.3 IFRS for SME...35 6.3.1 Indregning efter IFRS for SME...35 6.3.2 Måling efter IFRS for SME...36 6.3.3 Oplysningskrav efter IFRS for SME...36 6.4 Delkonklusion...37 7. Konsekvenser ved implementering af fælles europæisk regnskabsstandard...39 7.1 Konsekvenser for regnskabsaflæggere...42 7.2 Konsekvenser for regnskabslæsere...43 7.3 Delkonklusion...44 8. Problemstillinger for lovgivning i Danmark og United Kingdom...45 8.1 Problemstillinger for lovgivning i Danmark...45 8.2 Problemstillinger for lovgivning i United Kingdom...46 8.3 Delkonklusion...47 9. Måling til kostpris eller dagsværdi...48 9.1 Målemetodernes udbytte...48 9.2 Valg af målemetode...50 9.3 Delkonklusion...53 10. Diskussion af forskellige metoder til indregning og måling...55 10.1 Indregning og måling af goodwill...55 10.2 Indregning og måling af investeringsejendomme...56-4 -
10.3 Indregning og måling af kapitalandele i datterselskaber...57 10.4 Delkonklusion...58 11. IFRS for SME på de udvalgte anlægsaktiver...60 11.1 IFRS for SME på goodwill...60 11.2 IFRS for SME på investeringsejendomme...61 11.3 IFRS for SME på kapitalandele i datterselskaber...62 11.4 Delkonklusion...63 12. Konklusion...64 12.1 Analyse af konsekvenser for regnskabsaflæggere og regnskabslæsere ved en fælles europæisk regnskabsstandard for regnskaber aflagt efter ÅRL, UK GAAP og IFRS for SME med fokus på udvalgte anlægsaktiver...64 12.1.1 Goodwill...65 12.1.2 Investeringsejendomme...65 12.1.3 Kapitalandele i datterselskaber...66 12.2 Anvendelighed af IFRS for SME som fælles europæisk regnskabsstandard og en vurdering af indregnings- og målemetoder på de udvalgte anlægsaktiver...66 12.2.1 Goodwill...67 12.2.2 Investeringsejendomme...68 12.2.3 Kapitalandele i datterselskaber...69 13. Litteraturliste...70 13.1 Love...70 13.2 Bøger og publikationer...70 13.3 Artikler og notater...70 13.4 Internet...72-5 -
1. Summary in english IFRS for SME is a shortened version of the full IFRS and is an accounting standard for the small and medium sized companies. IFRS for SME is not accepted as an accounting standard by the board of the European Commission, but the accounting standard has been sent to a hearing in the European countries. The general response was an accept of the IFRS for SME to be implemented as an European accounting standard, even though many responders were skeptic of the complexity of the accounting standard. This means that the target group defined as small and medium sized companies is not per definition and classification the same in Europe as the basis of IFRS for SME. The thesis includes a comparison of UK GAAP, ÅRL and IFRS for SME based on the following fixed assets: - Goodwill as an immaterial asset - Investment property as an material asset - Subsidiary undertaking as an financial asset The main differences between accounting goodwill after UK GAAP, ÅRL or IFRS for SME are the depreciation period. IFRS for SME will after my opinion give a better perspective of goodwill in the financial statements. According to IFRS for SME goodwill needs to be depreciated over maximum of 10 years, and not as both UK GAAP and ÅRL allows depreciation over 20 years. The cut in the depreciation period will give a better view of the value of the company, because goodwill has to be seen as an included part of the company after 10 years. Investment property is to be accounted at cost or fair value by the year end date in the financial statements. The difference is the treatment of the adjustment to fair value, because according to IFRS for SME and ÅRL the adjustment goes to the profit and loss account. According to UK GAAP the adjustment is bound reserve under the capital. If the European Commission agrees to implement IFRS for SME as a joined accounting standard in Europe the board need to consider the - 6 -
aspect of allowing the value adjustments of investment property to be transferred to the free reserves and by that the possibility to have the adjustment given as dividend in the company. During the last couple of years the financial crises has caused drops in the value of properties all over the world, which after my opinion must be considered before implementing the IFRS for SME. Therefore the value adjustments should be on a bound reserve on the capital until the profit has been realized. According to IFRS for SME the subsidiary undertakings are generally stated at cost, but fair value is also a possibility. The equity method is not mentioned as a measure method in the individually financial statements. After my opinion the equity method gives a better view of the value of the subsidiary undertaking, rather than if the subsidiary undertaking is stated at cost. The IFRS for SME has many good aspects and will be very positive for the comparing of the companies across Europe. The advantages for implementing IFRS for SME as a joined accounting standard in Europe are after my opinion above the disadvantages for implementing IFRS for SME. The disadvantages are mainly the economic consequences for the individual companies, due to the adjustments in the economic department and education of the staff. If the board of the European Commission decides to approve IFRS for SME as an accounting standard, it will have different consequences for the involved companies, especially the small companies. The current accounting policies in United Kingdom and Denmark are measured for the different groups of company sizes, which are not comparable to guidelines in IFRS for SME. The European Commission should consider changing the European guidelines for group sizes, so they are more suitable for implementing IFRS for SME. - 7 -
2. Indledning Inden for de senere år har de europæiske lande arbejdet mod et større fællesskab og bredere samarbejde. Dette afspejles på det regnskabsmæssige område, hvorfor det må antages at der indenfor en overskuelig fremtid vil blive fremsat en fælles regnskabsstandard for ikke børsnoterede selskaber, som vil være gældende for de europæiske lande. På nuværende tidspunkt eksisterer IFRS, der er en international regnskabsstandard, som bl.a. europæiske børsnoterede virksomheder skal aflægge deres regnskab efter. Da størstedelen af de europæiske selskaber hører under kategorien små og mellemstore virksomheder, er IFRS kun være relevant for en mindre gruppe selskaber. Derfor har IASB 1 udarbejdet en reduceret udgave af IFRS, som henvender sig til små og mellemstore virksomheder. Den nye internationale regnskabsstandard hedder IFRS for Small and Mediumsized Entities (IFRS for SME). Muligheden for at anvende standardiserede regnskabslove uanset om det er for et lille, mellem eller stort selskab vil medføre en større ensartethed af de udarbejdede regnskaber. Det må antages, at der på sigt vil komme en fælles europæisk regnskabsstandard, som de enkelte lande skal aflægge regnskaber efter, frem for de nuværende individuelle regnskabslove. IFRS for SME kan være et godt bud på en fælles europæisk regnskabsstandard, men den kan ikke implementeres uden både positive og negative konsekvenser for regnskabsaflæggere og regnskabslæsere. En fælles europæisk regnskabslov vil medføre at regnskabslæsere kan sammenholde regnskaber på tværs af landegrænser uden at skulle tage højde for eventuelle reguleringer på baggrund af de individuelle regnskabsmæssige indregnings- og målekriterier. Det må derfor anses at være en fordel for regnskabslæserne at få indført fælles europæiske retningsliner, selvom dette ikke kan gøres uden konsekvenser i de enkelte virksomheder. 1 International Accounting Standards Board er ansvarlig for udvikling af International Financial Reporting Standards (IFRS). - 8 -
Mange små og mellemstore selskaber har på nuværende tidspunkt etableret datterselskaber i andre lande, og i den sammenhæng er det væsentligt, at der er overensstemmelse mellem den regnskabsmæssige behandling i de forskellige selskaber indenfor koncernen. En fælles europæisk regnskabslov vil kunne afhjælpe eventuelle afvigelser i den regnskabsmæssige behandling imellem selskaberne. Særligt afvigelser der opstår på grund af forskellig regnskabsmæssig behandling jævnfør de enkelte landes individuelle regnskabslove. 2.1 Problemformulering Den overordnede problemformulering er: Analyse af konsekvenser for regnskabsaflæggere og regnskabslæsere ved en fælles europæisk regnskabsstandard for regnskaber aflagt efter UK GAAP, ÅRL eller IRFS for SME med fokus på udvalgte anlægsaktiver. Herunder anvendeligheden af IFRS for SME som fælles europæisk regnskabsstandard og en vurdering af indregnings- og målemetoder på de udvalgte anlægsaktiver. Hovedessensen i denne kandidatafhandling vil være en diskussion af ovenstående problemstilling, herunder forskellighederne i aflæggelse af regnskab efter UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME. Afhandlingen vil omfatte en kort beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling af følgende udvalgte anlægsaktiver ved aflæggelse efter UK GAAP, ÅRL eller IFRS for SME: - Goodwill - Investeringsejendomme - Kapitalandele i datterselskaber Fokusområdet i kandidatafhandlingen vil være sammenligning samt analyse af indregnings- og målemetoderne ifølge UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME samt hvilke konsekvenser en fælles europæisk regnskabsstandard vil medføre for regnskaber aflagt efter ÅRL og UK GAAP, såfremt det forudsættes at IFRS for SME vil blive en fælles europæisk regnskabsstandard. - 9 -
Den nye IFRS for SME kan på sigt blive en fælles europæisk regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder. I kandidatafhandlingen vil indgå en diskussion af anvendeligheden af IFRS for SME som fælles europæisk regnskabsstandard. 2.2 Afgrænsning Nedenstående afhandling beskæftiger sig udelukkende med den engelske regnskabslov UK GAAP, den danske årsregnskabslov (ÅRL) samt den nye IFRS for Small and Mediumsized Entities. Det er væsentligt, at præcisere at afhandlingen vil omfatte den regnskabsmæssige behandling for små og mellemstore virksomheder efter reglerne i UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME. Afhandlingen vil ligeledes kun omhandle følgende anlægsaktiver: - Goodwill (immateriel anlægsaktiv) - Investeringsejendomme (materielt anlægsaktiv) - Kapitalandele i datterselskab (finansielt anlægsaktiv) Ovennævnte anlægsaktiver er valgt på baggrund af forskelligheder i den regnskabsmæssige behandling i henholdsvis UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME, hvilket derfor giver anledning til analyse af konsekvenser ved en fælles europæisk regnskabsstandard. Fokus på de udvalgte anlægsaktiver samt valg af regnskabsklasse er også for at afgrænse afhandlingens omfang. 2.3 Model og metodevalg Beskrivelsen af den regnskabsmæssige behandling af de udvalgte anlægsaktiver vil tage udgangspunkt i UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME for små og mellemstore virksomheder. Beskrivelsen vil være overordnet og skal kun danne grundlag for den efterfølgende diskussion af en fælles europæisk regnskabsstandard samt konsekvenser for regnskabsaflæggere og regnskabslæsere ved implementering heraf. - 10 -
Analysedelen vil omhandle en sammenligning af ovenstående, herunder påpegning af væsentlige forskelle samt hvilken retning en fælles europæisk regnskabsstandard vil tage. Desuden vil analysen indeholde hvilke konsekvenser en fælles europæisk regnskabsstandard vil medføre for regnskabsaflæggere og regnskabslæsere. Herunder anvendeligheden af IFRS for SME sammenholdt med den nuværende lokale regnskabslovgivning i Danmark og United Kingdom. - 11 -
2.4 Disposition Opbygningen af afhandlingen skitseres således: Indledning Problemformulering Afgrænsning Model og metodevalg Disposition Definitioner Overordnet beskrivelse af IFRS for SME. Beskrivelse af indregning og måling af goodwill, investeringsejendomme og kapitalandele i datterselskaber ved aflæggelse efter UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME. Sammenligning af væsentlige forskelle ved indregning og måling af de udvalgte anlægsaktiver ved aflæggelse efter UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME. Diskussion om eventuel fælles europæisk regnskabsstandard, herunder konsekvenser for regnskabsaflæggere og regnskabslæsere. Særlige problemer med lokal lovgivning i United Kingdom og Danmark. Diskussion mellem måling til kostpris eller dagsværdi. Hvilken metode er bedst ved indregning og måling af de udvalgte anlægsaktiver. Anvendelighed af IFRS for SME på de udvalgte anlægsaktiver. Konklusion - 12 -
2.5 Definitioner Nedenstående definitioner er for at lette forståelsen af afhandlingen, således der ikke kan være tvivl om hvad der menes, når disse betegnelser anvendes. 2.5.1 ÅRL ÅRL er betegnelsen for den danske årsregnskabslov, hvilket er bestemmelser for regnskabsaflæggelse for danske virksomheder. Årsregnskabsloven opstod i 1983 og bygger på forskellige regnskabsklasser alt efter størrelsen på virksomheden eller koncernen. Det helt overordnede krav er at regnskaber aflagt efter ÅRL skal give et retvisende billede. 2 Det er derfor et krav, at en virksomhed skal fravige sin aktuelle regnskabsklasse, såfremt det er nødvendigt for at give et retvisende billede. Danske regnskabsvejledninger vil blive set i sammenhæng med ÅRL, såfremt de er relevante. 2.5.2 UK GAAP UK GAAP står for Generally Accepted Accounting Practice in the United Kingdom. UK GAAP er det overordnede navn for regnskabsvejledninger og selskabslove, som eksisterer i United Kingdom. Regnskabsvejledningerne kommer fra flere forskellige kilder, men den primære er Accounting Standards Board (ASB) som er en del af Financial Reporting Council. ASB har erstattet Accounting Standards Commitee (ASC), men de fremsatte regnskabsvejledninger af ASC er endnu ikke blevet erstattet. Disse regnskabsvejledninger betegnes Statements of Standard Accounting Practice (SSAP). Selskabsloven i United Kingdom betegnes Companies Act 2006, hvilket netop har gennemgået en større opdatering således den imødekommer de europæiske krav til selskabslovgivningen. 2 ÅRL 11-13 -
2.5.3 Små og mellemstore virksomheder Europa Kommissionen har valgt at fremsætte retningslinjer for definitionen af små og mellemstore virksomheder, således det ikke afviger de europæiske lande imellem. De nuværende størrelser er: 3 Micro virksomheder: Under 10 medarbejdere Små virksomheder: Mellem 10 og 50 medarbejdere Mellem virksomheder: Mellem 50 og 250 medarbejdere Store virksomheder: Over 250 medarbejdere Til sammenligning er definitionerne i United States følgende: Micro virksomheder: Under 10 medarbejdere Små virksomheder: Mellem 10 og 100 medarbejdere Mellem virksomheder: Mellem 100 og 500 medarbejdere Store virksomheder: Over 500 medarbejdere Når der i afhandlingen anvendes definitionen små og mellemstore virksomheder, da tænkes på de europæiske retningslinjer. 2.5.4 Dagsværdi Dagsværdi er et udtryk for realisationsværdien af et givet aktiv, dvs. det beløb som et aktiv måtte forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Når dagsværdi omtales i afhandlingen er det et udtryk for realisationsværdien uden der tages højde for de underliggende beregninger. 3 http://en.wikipedia.org/wiki/small_and_medium_enterprises - 14 -
3. Overordnet omkring IFRS for SME På nuværende tidspunkt har de forskellige europæiske lande hver deres individuelle regnskabslov, hvor det i Danmark er Årsregnskabsloven og i United Kingdom er UK GAAP. International Financial Reporting Standards (IFRS) blev udgivet af standardorganet International Accounting Standards Board (IASB) i 2001, og den blev vedtaget af EU i 2002. IFRS er nogle internationale regnskabsstandarder, som alle børsnoterede selskaber i EU skal aflægge deres koncernregnskaber efter fra året 2005. 4 IFRS må derfor anses som værende en europæisk regnskabsstandard for børsnoterede koncerner. IFRS er kun gældende for store virksomheder og rammer derfor kun en lille gruppe af de europæiske selskaber. Regnskaber for små og mellemstore selskaber skal fortsat aflægges efter de individuelle regnskabslove alt efter hvilket land det enkelte selskab er hjemhørende. I juli 2009 fremkom IASB med en forkortet udgave af IFRS, som er gældende for små og mellemstore virksomheder. IFRS for SME er dog ikke vedtaget af EU endnu, men den har været sendt til høring af Europa Kommissionen. 3.1 Målgruppe IFRS og IFRS for SME er amerikansk baseret, hvilket også afspejles i målgrupperne for implementering af både IFRS og IFRS for SME. Efter IFRS for SME er målgruppen ikke defineret på størrelse men på baggrund af særlige karakteristika. Efter IFRS for SME må små og mellemstore virksomheder ikke have særlig offentlig interesse og de aflægger regnskab til generelle formål samt eksterne regnskabslæsere. 5 Herudover må IFRS for SME anvendes på datterselskaber til moderselskaber, der aflægger efter IFRS. 4 www.da.wikipedia.org/wiki/international_financial_reporting_standards 5 IFRS for SME, section 1, nr. 1.2-15 -
3.2 Opbygning IFRS for SME har en brugervenlig og lettilgængelig opbygning sammenholdt med IFRS, hvilket også har været en af målsætningerne for IASB. Standarden er opdelt i 35 afsnit og hvert afsnit indeholder følgende: - Beskrivelse af området afdækket af afsnittet - Beskrivelse af krav forbundet med anvendelse af det enkelte afsnits bestemmelser - Introduktion af afsnittets indhold, herunder definition af begreber - Regnskabsbestemmelser, herunder indregning og måling - Oplysningskrav 3.3 Indregnings- og målekriterier I IFRS for SME nævnes de 2 målekriterier historisk kostpris og dagsværdi som målegrundlag for balanceposterne. 6 Nedenstående tabel er udarbejdet på baggrund af IFRS for SME, men det skal præciseres, at den kun er overordnet set: Indregning Måling Sektion Immaterielle anlægsaktiver Kostpris Kostpris med fradrag af af- og 18-19 nedskrivninger. Materielle anlægsaktiver Kostpris Kostpris med fradrag af af- og 17 nedskrivninger. Investeringsejendomme Kostpris Dagsværdi, såfremt denne kan måles 16 pålideligt, da ellers kostpris. Associerede og joint ventures Kostpris Kostpris, dagsværdi og indre værdis 14-15 metode Kapitalandele i datterselskaber Kostpris Kostpris eller dagsværdi 9 Varelager Kostpris Kostpris med fradrag for nedskrivning 13 Gældsforpligtelser Kostpris Kostpris eller dagsværdi 22 6 IFRS for SME, sektion 2, nr. 2.34-16 -
Ifølge IFRS for SME sker første indregning som udgangspunkt til kostpris og herefter varierer fra regnskabsområde til regnskabsområde hvorvidt der måles til kostpris eller dagsværdi. Disse målemetoder er mest anvendt, selvom IFRS for SME åbner op for måling efter indre værdis metode ved associerede selskaber og joint ventures. Overordnet set er der tale om en række lempelser sammenholdt med IFRS, særligt omkring krav til noteoplysninger, idet IFRS for SME består af 300 punkter i relation til oplysning og IFRS består af 3000 punkter. Dette er en betydelig lempelse af oplysningskravene i IFRS for SME sammenholdt med IFRS. 7 7 IFRS for Small and Medium-Size Entities (IFRS for SMEs) af Statsautoriseret Revisor Sumit Sudan og HD-R Chrispin Niyongabo, begge Deloitte. - 17 -
4. Immaterielle anlægsaktiver - goodwill Goodwill opstår som et immaterielt aktiv, når en virksomhed overtager en anden virksomhed eller aktivitet, og der betales en merpris end de bogførte dagsværdier på det overtagne. Når goodwillen er identificeret og beregnet ud fra de gældende krav hertil, da vil den beregnede goodwill indgå som et immaterielt aktiv i balancen. Nedenfor beskrives indregning, måling og oplysningskrav for goodwill efter UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME: 4.1 UK GAAP Den regnskabsmæssige behandling af goodwill er beskrevet i FRS 10, hvori goodwill defineres som: Non-financial fixed assets that do not have physical substance but are identifiable and are controlled by the entity through custody or legal rights. 8 Efter engelske regnskabsregler omtales immaterielle anlægsaktiver under et, da forskellen i den regnskabsmæssige behandling ikke vurderes så forskelligartet som efter danske regler. Der er dog visse modifikationer indbygget i FRS 10. 4.1.1 Indregning efter UK GAAP Goodwill indregnes til kostpris, hvilket vil sige forskellen mellem anskaffelsessummen og dagsværdien på de anskaffede aktiver og forpligtelser. Samtidigt anses overtagelsesdatoen for indregningsdatoen. Definitionen for goodwill skal være opfyldt, for at en virksomhed kan indregne goodwill i balancen. 4.1.2 Måling efter UK GAAP Efter anskaffelsen måles goodwill til kostpris med fradrag for akkumulerede afskrivninger. Goodwill må afskrives såfremt det anses at have en tidsbegrænset levetid. 9 Der foretages lineære 8 FRS 10, paragraf 2 9 Levetiden defineres i FRS 10 som perioden, hvori selskabet forventer at modtage økonomiske fordele fra aktivet. - 18 -
afskrivninger over levetiden dog maksimalt 20 år. Hvis levetiden ikke kan bestemmes, da foretages ingen afskrivninger, men i henhold til Companies Act 2006 skal der foretages en årlig nedskrivningstest for at sikre korrekt værdiansættelse af goodwill. Samtidigt skal en beskrivelse af værdiansættelsen indgå i regnskabet. FRS 11 indeholder retningslinjer for af- og nedskrivning af immaterielle anlægsaktiver, herunder goodwill. Der er pligt til nedskrivning af goodwill, således den regnskabsmæssige værdi er udtryk for en given handelsværdi. Det er ikke muligt at foretage opskrivninger af goodwill, dette er uanset om beregningen viser en værdiforøgelse. Negativ goodwill skal indgå i balancen som en gældsforpligtelse og afskrives over levetiden for de aktiver, som indgik i handlen, hvortil negativ goodwill opstod. 10 4.1.3 Oplysningskrav efter UK GAAP Værdien af goodwill oplyses særskilt i balancen under immaterielle anlægsaktiver samt dertil knyttet note, hvilket oplyser kostpris og eventuelle afskrivninger. 11 Under anvendt regnskabspraksis skal oplyses hvorvidt goodwill afskrives over levetiden eller om der foretages årlige nedskrivningstest, herunder forudsætningerne for nedskrivningstesten. Ved abbreviated accounts 12 kan noten udelades, men indregnings- og målemetode skal fortsat oplyses under anvendt regnskabspraksis. 10 FRS 10 11 FRS 11 12 Forkortet regnskab, som ved små virksomheder kun indeholder balance og meget få noteoplysninger og ved mellemstore virksomheder indeholder resultatopgørelse og balance samt få noteoplysninger. - 19 -
4.2 ÅRL I januar 2002 blev regler for indregning og måling af goodwill efter ÅRL ændret, således goodwill skal aktiveres og afskrives. De danske regler for goodwill, som er opstået ved virksomhedsovertagelser, fremgår af regnskabsvejledning nr. 18. Der skal beregnes goodwill, når en virksomhed overtager kontrollen af en anden virksomhed via overtagelsesmetoden. Hvis sammenlægningsmetoden anvendes, da sker der ingen goodwill beregning, da virksomhederne bliver slået sammen og der ikke er en virksomhed, der har overtaget den anden. Definitionen af goodwill er følgende: Goodwill er et udtryk for den overtagende virksomheds betaling for forventede fremtidige økonomiske fordele. De økonomiske fordele kan hidrøre fra synergieffekter mellem identificerbare aktier eller hidrøre fra aktiver, som enkeltvis ikke berettiger til indregning i regnskabet, men som den overtagende virksomhed er villig til at betale for ved virksomhedsovertagelse. 13 4.2.1 Indregning efter ÅRL Goodwill ved virksomhedssammenslutninger indregnes fra det tidspunkt, hvor den overtagende virksomhed opnår kontrol over den overtagne virksomheds drift og nettoaktiver. Ved overtagelsesmetoden skal indregningskriterierne være opfyldt for at aktiver og forpligtelser kan indgå i beregningsgrundlaget. Indregningskriterierne er, at for aktiver skal det være sandsynligt, at de vil frembringe økonomiske fordele samt at forpligtelserne eksisterer på overtagelsesdagen. 13 Regnskabsvejledning 18, nr. 62-20 -
Goodwill indregnes til kostpris, som er forskellen mellem kostprisen og den overtagende virksomheds andel af dagsværdier af de overtagne aktiver og forpligtelser. 14 Kostprisen opgøres med tillæg af omkostninger, der direkte tilknytter sig anskaffelsen. Eventuelle efterfølgende reguleringer til kostprisen skal reguleres i goodwill, når en betaling af beløbet bliver sandsynlig og beløbets størrelse kan måles pålideligt. 4.2.2 Måling efter ÅRL Goodwill måles til kostpris med fradrag for akkumulerede afskrivninger. Goodwill skal afskrives lineært over levetiden eller maksimalt 20 år. 15 Negativ goodwill skal passiviseres og afskrives over levetiden. Hvis det vurderes at levetiden på goodwill er længere end 20 år, da skal der foretages minimum en årlig nedskrivningstest. Såfremt kapitalværdien og nettosalgsprisen af goodwill er lavere end den regnskabsmæssige værdi, da skal goodwill nedskrives til den højeste værdi af kapitalværdien og nettosalgsværdien. 16 4.2.3 Oplysningskrav efter ÅRL Den anvendte metode i forbindelse med virksomhedsovertagelse samt efterfølgende opgørelse skal omtales i anvendt regnskabspraksis samt krav om noteoplysning ved regnskabsklasse C. Hvis afskrivningsperioden for goodwill er mere end 5 år, da skal dette begrundes under anvendt regnskabspraksis. 14 Regnskabsvejledning 18, nr. 61 15 Regnskabsvejledning 18, nr. 64-74 16 Regnskabsvejledning 18, nr. 75-83 - 21 -
4.3 IRFS for SME Goodwill anses for et immaterielt anlægsaktiv, men det behandles regnskabsmæssigt efter særskilte regler i sektion 19 i IFRS for SME. Der kan kun beregnes goodwill ved overtagelse af en virksomhed, der er separat i forhold til den overtagende virksomhed. Det vil sige, at hvis virksomhederne er under fælles ejerskab eller joint ventures, da må der ikke beregnes goodwill ved overtagelse af en virksomhed til en anden virksomhed. I henhold til IFRS for SME skal goodwill opgøres efter retningslinjerne i IFRS 3 (2004), hvilket er forskellen mellem anskaffelsesprisen og dagsværdien. Hvis forskellen er negativ, da vil hele beløbet blive indregnet i resultatopgørelsen. 4.3.1 Indregning efter IFRS for SME Den beregnede goodwill indregnes til kostpris i balancen på overtagelsesdagen. Kostprisen opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og dagsværdien. 4.3.2 Måling efter IFRS for SME Goodwill måles til kostpris fratrukket akkumulerede af- eller nedskrivninger. Ved anvendelse af IFRS for SME er der krav om årlig af- eller nedskrivning af goodwill. Som udgangspunkt skal goodwill afskrives over levetiden, såfremt denne kan opgøres pålideligt. Hvis det ikke er muligt at måle levetiden pålideligt, da skal goodwill afskrives over 10 år. Der er ligeledes krav om en årlig nedskrivningstest af den regnskabsmæssige værdi af goodwill, således denne ikke overstiger markedsværdien. I så fald skal der nedskrives hertil. 17 4.3.3 Oplysningskrav efter IFRS for SME Metoder for indregning og måling skal beskrives i anvendt regnskabspraksis samt noteoplysning, hvoraf kostpris samt af- eller nedskrivninger fremgår. 17 IFRS for SME, sektion 19-22 -
4.4 Delkonklusion En sammenholdelse af indregning og måling af goodwill beskrives i nedenstående tabel: UK GAAP ÅRL IFRS for SME Indregning - Kostpris - Indregning sker ved overtagelsesdagen. - Negativ goodwill indgår som en gældsforpligtelse. Måling - Tidsbegrænset levetid, da afskrives lineært over maks 20 år. Ubestemmelig levetid, da krav om årlig nedskrivningstest. - Negativ goodwill afskrives over levetiden. Oplysning - Note kan udelades ved abbreviated accounts. - Indregnings- og målemetode nævnes under anvendt regnskabspraksis. - Kostpris - Indregning sker, når den overtagne virksomhed har den fulde kontrol over aktiverne. - Negativ goodwill indgår som en gældsforpligtelse. - Afskrives lineært over levetid, dog maks. 20 år. - Levetid over 20 år, da afskrives over levetid, men med krav om årlig nedskrivningstest. - Negativ goodwill afskrives over levetiden. - Note kan udelades ved regnskabsklasse B. - Indregnings- og målemetode nævnes under anvendt regnskabspraksis - Kostpris - Indregning sker ved overtagelsesdagen. - Negativ goodwill skal føres via resultatopgørelsen. - Afskrives lineært over levetid, dog maks. 10 år. - Krav om nedskrivningstest ved indikation om værdiforringelse. - Note med kostpris og foretagne af- eller nedskrivninger. - Indregnings- og målemetode nævnes under anvendt regnskabspraksis. Den væsentligste forskel mellem regnskabsaflæggelse efter UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME er afskrivningsperioden, hvor den er betydeligt kortere for goodwill med lang levetid ved aflæggelse efter IFRS for SME. - 23 -
Negativ goodwill skal efter UK GAAP og ÅRL indregnes som en gældsforpligtelse og afskrives over levetiden for de aktiver, som den negative goodwill kan relateres til. Derimod skal den straks afskrives efter IFRS for SME. Samtidigt er oplysningskravene også mere omfangsrige, da den ikke skelner hvorvidt der aflægges efter små eller mellemstore. Både ved UK GAAP og ÅRL kan de små selskaber udelade noteoplysning for goodwill. - 24 -
5. Materielle anlægsaktiver investeringsejendomme En investeringsejendom er en grund, bygning, del af en bygning eller begge dele som ejes med henblik på at opnå en værdistigning og eventuelt i forbindelse med indtjening på udlejning. Såfremt et selskab anvender ejendommen til produktion, lager eller administration, da er ejendommen ikke definerbar som investeringsejendom. Nedenfor beskrives indregning, måling og oplysningskrav for investeringsejendomme efter UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME: 5.1 UK GAAP Ifølge SSAP 19 defineres investeringsejendomme som en grund eller bygning med investerings potentiale, hvor byggeprocessen eller renoveringsarbejder er afsluttet samt eventuel udlejning sker på arms længde vilkår. Ligeledes kan ejendomme, der anvendes internt i selskabet eller på koncernniveau, ikke defineres som investeringsejendom. SSAP 19 afgrænser ikke på hovedaktiviteten om et selskab kan indregne ejendomme efter reglerne for investeringsejendomme. Derfor må det antages, at selskaber med anden hovedaktivitet end investering, kan indregne en investeringsejendom efter reglerne i SSAP 19 18. 5.1.1 Indregning efter UK GAAP Investeringsejendomme skal indregnes til kostpris med efterfølgende regulering til dagsværdi. Omkostninger i forbindelse med anskaffelse og direkte tilknyttede omkostninger skal indgå som en del af kostprisen, herunder også forbedringer og renoveringsarbejder. 5.1.2 Måling efter UK GAAP Som hovedregel skal investeringsejendomme måles til dagsværdi på balancedagen, og der må ikke foretages afskrivninger på en investeringsejendom. SSAP 19 foreskriver at værdiansættelsen skal 18 SSAP 19, paragraf 4. - 25 -
foretages af en ekstern vurderingsmand minimum hvert femte år. 19 Den årlige værdiansættelse på balancedagen skal foretages af en person med de rette professionelle kvalifikationer, erfaring samt viden omkring de pågældende ejendomme. Efter SSAP 19 skal værdireguleringen af investeringsejendomme indregnes som en opskrivningshenlæggelse via egenkapitalen og ikke føres via resultatopgørelsen. Dog med undtagelse hvis værdireguleringen er negativ og betegnes som permanent, da skal reguleringen føres via resultatopgørelsen. Der indregnes først i resultatopgørelsen, når opskrivningshenlæggelsen er tilbageført. Der er dog en undtagelse til SSAP 19, da investeringsejendomme på lejekontrakt under 20 år skal afskrives over den resterende lejeperiode. 20 Samtidigt skal den lejede investeringsejendom opskrives til dagsværdi på balancedagen. Opskrivningen skal ikke indregnes i resultatopgørelsen, men føres som opskrivningshenlæggelse på egenkapitalen. 21 5.1.3 Oplysningskrav efter UK GAAP Hverken Companies Act 2006 eller SSAP 19 angiver hvorvidt investeringsejendomme skal indgå i noteoplysninger under materielle anlægsaktiver eller som en særskilt post i balancen og med dertilhørende note. Såfremt en investeringsejendom ikke afskrives efter undtagelsen i SSAP 19, da vil det være nærliggende at klassificere denne som et særskilt aktiv i balancen. Men i praksis er begge klassificeringer godkendt. Idet SSAP 19 afviger fra Companies Act 2006 omkring indregning og måling af investeringsejendomme, da er det et krav at selskabet under anvendt regnskabspraksis oplyser de gældende regler ifølge Companies Act 2006 samt afvigelser i forhold til den anvendte indregning 19 SSAP 19 paragraf 6. 20 SSAP 19 paragraf 11 og 12. 21 SSAP 19 paragraf 13. - 26 -
og måling i henhold til SSAP 19. Ligeledes skal det fremgå at afvigelserne er en nødvendighed for at give et retvisende billede af selskabets finansielle stilling. 22 Endvidere skal navnet og kvalifikationer på de personer, som har foretaget værdiansættelsen oplyses i årsrapporten sammen med de generelle værdiansættelsesprincipper. 5.2 ÅRL Investeringsejendomme skal som hovedregel behandles efter reglerne for materielle anlægsaktiver. Såfremt virksomheden udelukkende driver investeringsaktivitet, da vil det i henhold til ÅRL 38 være muligt at indregne investeringsejendommene og tilhørende forpligtelser til dagsværdi. Dette skal i praksis ske fra første indregning. Værdireguleringen sker via resultatopgørelsen og indregnes på frie reserver, hvilket også medfører at værdireguleringen kan udloddes som udbytte. 5.2.1 Indregning efter ÅRL Efter de generelle bestemmelser da indregnes et aktiv i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. I praksis vil indregning af investeringsejendomme ske ved overtagelsestidspunktet. Investeringsejendommen måles til kostpris ved første indregning. Dette gælder ejendommens kostpris inklusiv omkostninger, der kan direkte henledes til anskaffelsen af ejendommen. 5.2.2 Måling efter ÅRL Efter første indregning værdireguleres investeringsejendommen løbende til dagsværdi. 23 Dagsværdien er den forventede salgspris af investeringsejendommen på balancedagen. Såfremt 22 FRS 18 paragraf 62. 23 ÅRL 38-27 -
en salgsværdi ikke kan beregnes, da skal investeringsejendommen indregnes til kostpris. Endvidere kan en vurdering af ejendomme foretages af en ekstern vurderingsmand. Ved anvendelse af ÅRL 38 til indregning af investeringsejendomme til dagsværdi, da kræver ÅRL at gældsforpligtelserne ligeledes indregnes til dagsværdi, dvs. gælden skal indregnes til indfrielsesværdien på balancedagen. Leasede investeringsejendomme kan indregnes til dagsværdi, såfremt de er leaset på finansielle leasingvilkår og videreudlejet på operationelle leasingvilkår. 24 Det er muligt at indregne investeringsejendomme til kostpris, men dette er en undtagelse til hovedreglen. I så fald skal investeringsejendomme afskrives som øvrige materielle anlægsaktiver, men samtidigt skal investeringsejendomme opskrives til kostprisen. Både afskrivning og opskrivning skal fremgå af noten. 5.2.3 Oplysningskrav efter ÅRL I anvendt regnskabspraksis skal oplyses omkring indregningsmetoder og målegrundlag. Ligeledes skal der gives oplysninger om forudsætninger for den valgte beregningsmetode og målegrundlag, jf. ÅRL 53, stk. 1. Forhold som er relevante for regnskabslæserne skal oplyses i regnskabet, jf. ÅRL 12, og i relation hertil vurderer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at det kan være relevant at give oplysninger om følsomhed og usikkerhed ved målingen. 25 24 Regnskabsvejledning 16, afsnit 12 25 Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 3. april 2009-28 -
5.3 IFRS for SME Den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme i henhold til IFRS for SME er beskrevet i sektion 16 i IFRS for SME. Første indregning af investeringsejendomme efter IFRS for SME sker til kostpris tillagt direkte henførbare omkostninger i forbindelse med anskaffelsen. Efter IFRS for SME er det muligt at indregne en lejet ejendom efter reglerne for investeringsejendomme. Dette er gældende såfremt den pågældende ejendomme er lejet efter reglerne for finansiel leasing og dette sker fra en uafhængig tredje part. Derudover skal selskabet, som lejer ejendommen, videreudleje ejendommen efter reglerne for finansiel leasing og til en uafhængig tredje part. Det forudsættes ligeledes at selskabet opnår profit ved videreudlejning, dvs. at selskabet opkræver en højere husleje end det selv opkræves fra sin udlejer. Derved klassificeres den lejede bygning som en investeringsejendom. 26 Værdireguleringen sker via resultatopgørelsen. En ejendom, der er lejet efter reglerne for operationel leasing, kan også indgå under reglerne for investeringsejendomme, hvis ejendom opfylder de øvrige krav til at være klassificeret som investeringsejendom og virksomheden kan måle dagsværdien af ejendommen uden der pålægges virksomheden yderligere omkostninger i den sammenhæng. 27 5.3.1 Indregning efter IFRS for SME Ligesom ved ÅRL indregnes et aktiv i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Dette er også gældende ved indregning efter IFRS for SME. Første indregning af investeringsejendomme sker til kostpris tillagt eventuelle anskaffelsesomkostninger. Ved en lejet ejendom skal denne indregnes til den laveste værdi af ejendommens dagsværdi og minimums lejeudgiften. 26 IASC Foundation: Training Material for the IFRS for SMEs, module 16 Investment Property, side 11 27 IFRS for SME, IASB 2009, no. 16.3-29 -
5.3.2 Måling efter IFRS for SME Investeringsejendomme skal måles til dagsværdi efter IFRS for SME, hvis dagsværdien kan måles pålideligt uden at påføre virksomheden store omkostninger ved opgørelsen af dagsværdien. Dagsværdien skal være et udtryk for den aktuelle markedssituation samt forholdene på balancedagen. Såfremt dagsværdien ikke kan opgøres efter de foreskrevne krav, da måles investeringsejendommen til kostpris. Indregning af en lejet investeringsejendom sker med baggrund i lejekontraktens løbetid, hvorfor dagsværdien vil afspejle værdien af kontraktens løbetid. Samtidigt indregnes en gældsforpligtelse i balancen på baggrund af lejekontrakten med ejeren af investeringsejendommen. Reguleringen til dagsværdi skal indregnes i resultatopgørelsen. Dette gælder for investeringsejendomme, som er ejet og lejet. Reguleringen indgår dermed i virksomhedens resultat og vil fremgå på egenkapitalens frie reserver. 5.3.3 Oplysningskrav for IFRS for SME Efter IFRS for SME skal selskabet under anvendt regnskabspraksis oplyse hvilke metoder og forudsætninger, der er gjort i forbindelse med værdiansættelsen af investeringsejendommen samt hvorvidt målingen til dagsværdi er udført af en ekstern vurderingsmand. 28 28 IASC Foundation: Training Material for the IFRS for SMEs, module 16 Investment Property, side 18-19 - 30 -
5.4 Delkonklusion En sammenholdelse af indregning og måling af investeringsejendomme beskrives i nedenstående tabel: UK GAAP ÅRL IFRS for SME Indregning - Kostpris tillagt direkte henførbare omkostninger. Måling - Dagsværdi - Krav om ekstern vurderingsmand hvert femte år. - Opskrivning føres via opskrivningshenlæggelser på egenkapitalen. Oplysning - Note kan udelades ved abbreviated accounts. - Indregnings- og målemetode nævnes under anvendt regnskabspraksis. - Omtale af vurderingsmand. - Kostpris tillagt direkte henførbare omkostninger. - Dagsværdi, såfremt investering er hovedaktivitet. - Kostpris, hvis dagsværdi ikke kan måles pålideligt. - Undtagelse mht kostpris. - Opskrivning via resultatopgørelsen. - Note kan udelades ved regnskabsklasse B. - Indregnings- og målemetode nævnes under anvendt regnskabspraksis. - Kostpris tillagt direkte henførbare omkostninger. - Dagsværdi, såfremt det kan måles pålideligt og uden ekstra omkostninger. - Alternativt kostpris. - Opskrivning via resultatopgørelsen. - Noteoplysning hvoraf kostpris og op- eller nedskrivninger fremgår. - Indregnings- og målemetode nævnes under anvendt regnskabspraksis. Den væsentligste forskel mellem regnskabsaflæggelse efter UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME er målingen, idet der efter UK GAAP skal måles til dagsværdi og ved ÅRL og IFRS for SME kan måles til enten dagsværdi eller kostpris. Oplysningskravene for IFRS for SME er mere omfangsrige for små virksomheder end ved regnskabsaflæggelse efter UK GAAP og ÅRL. - 31 -
6. Finansielle anlægsaktiver kapitalandele i datterselskaber Et datterselskab opstår, når et moderselskab har den bestemmende indflydelse i dette selskab. Aktiekapitalen ejes derfor af moderselskabet og skal indregnes som et aktiv i moderselskabets balance. Nedenfor beskrives indregning, måling og oplysningskrav for kapitalandele i datterselskaber efter UK GAAP, ÅRL og IFRS for SME: 6.1 UK GAAP Et datterselskab skal fremgå af moderselskabets individuelle regnskab med den andel, som moderselskabet ejer. Som udgangspunkt bliver kapitalandele i datterselskaber indregnet til kostpris med fradrag for nedskrivninger som følge af værdiforringelse. Dette skyldes primært at målemetoder som indre værdi ikke anvendes i praksis, selvom den er nævnt i UK GAAP, som en mulig målemetode. 6.1.1 Indregning efter UK GAAP Første indregning sker til kostpris, hvilket normalt vil svare til ejerandelen af selskabskapitalen i det pågældende datterselskab. Omkostninger afholdt af moderselskabet i forbindelse med stiftelsen af selskabet vil kunne tillægges kostprisen. 6.1.2 Måling efter UK GAAP Kapitalandele i datterselskaber hører ind under reglerne for finansielle anlægsaktiver, og den efterfølgende måling efter UK GAAP sker til kostpris med fradrag for nedskrivninger som følge af værdiforringelse. Værdiforringelsen skal føres via resultatopgørelsen. Der er krav om en årlig revurdering af kapitalandele i datterselskabet, for at sikre en eventuel nedskrivning vil blive foretaget. Det er også muligt at måle kapitalandele i datterselskaber til en form for dagsværdi, eller som beskrevet i UK GAAP at a value determined on any basis that appears to the directors to be - 32 -
appropriate in the company s circumstances hvilket frit oversat bliver til en værdi, der ifølge selskabets ledelse er passende efter selskabets omstændigheder. 29 Dette giver mulighed for at opskrive kapitalandele i datterselskaber til dagsværdi eller indre værdi. Små og mellemstore virksomheder kan derfor indregne datterselskaber til indre værdi efter UK GAAP, 30 men det er de færreste der anvender denne metode i de engelske regnskaber, idet information og vejledninger til måling efter indre værdis metode er meget begrænset i UK GAAP. 6.1.3 Oplysningskrav efter UK GAAP Metodevalg for indregning og måling af kapitalandele i datterselskaber skal beskrives under anvendt regnskabspraksis samt i noten for kapitalandele i datterselskaber skal oplyses følgende: 31 - navnet på datterselskabet - landet hvori datterselskabet er hjemhørende - den nominelle værdi af kapitalen - aktieklasse - Værdien af den samlede egenkapital - Årets resultat Informationer omkring egenkapitalen og årets resultat skal dog ikke oplyses, såfremt kapitalandele i datterselskaber måles efter indre værdis metode. 32 6.2 ÅRL Årsregnskabsloven præciserer tydeligere retningslinjer for indregning og måling af kapitalandele i datterselskaber i moderselskabets regnskab end UK GAAP og IFRS for SME. Et datterselskab 29 Statutory Instruments, no. 409, The Small Companies and Groups Regulations 2008, section C, no. 32, 3. 30 UK GAAP, Financial Reporting Standard 2 31 Statutory Instruments, no. 409, The Small Companies and Groups Regulations 2008, schedule 2, no. 1-3. 32 Statutory Instrument 2008, no. 409, The Small Companies and Groups Regulation 2008, schedule 2, no. 3-33 -
defineres efter ÅRL som et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har den bestemmende indflydelse. Dette kan være via andre selskaber, aftaler eller øvrige rettigheder. 6.2.1 Indregning efter ÅRL Kapitalandele i datterselskaber skal indregnes, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og værdien kan måles pålideligt. 33 Ved første indregning måles kapitalandele i datterselskaber til kostprisen. Det vil hovedsageligt være kapitalindskuddet i datterselskabet tillagt eventuelle omkostninger. Det er dog ikke tilladt at indregne interne omkostninger. 6.2.2 Måling efter ÅRL Ifølge ÅRL er det muligt at måle datterselskaber til kostpris, dagsværdi eller efter indre værdis metode. En virksomhed må indregne kapitalandele i datterselskaber til kostpris. Der er dog krav om nedskrivning, hvis kapitalandelene er udsat for værdifald. Kapitalandele i datterselskaber kan indregnes til dagsværdi, hvis der er tale om et moderselskab, hvori hovedaktiviteten er investeringer. Op- eller nedskrivninger skal indregnes direkte i resultatopgørelse, når der er tale om investeringsvirksomhed. Der er samtidigt ingen krav til binding på egenkapitalen af opskrivninger. Indregning til indre værdi skal ske efter første indregning til kostpris. Indregningen sker til den nævnte virksomheds regnskabsmæssige indre værdi. Hvis denne metode anvendes, da skal den anvendes på alle datterselskaber. Virksomheden skal op- eller nedskrive værdien af kapitalandele i dattervirksomheder med dennes resultat og eventuelle bevægelser i dennes regnskabsmæssige 33 ÅRL 33-34 -
indre værdi, som ikke indgår i resultatet. Opskrivningen indregnes i posten Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode under egenkapitalen. En nedskrivning skal indregnes og fratrækkes i en positiv reserve, såfremt nedskrivningen overstiger den positive reserve, da skal reserven elimineres med virksomhedens underskud i resultatopgørelsen. 34 6.2.3 Oplysningskrav efter ÅRL Der er krav om redegørelse for indregningsmetoder og målegrundlag under anvendt regnskabspraksis. 35 I noteoplysning skal fremgå kostpris samt foretagne op eller nedskrivninger af kapitalandele i datterselskaber. Ligeledes skal fremgå hvilke selskaber, der indgår i saldoen samt hvor stor en ejerandel selskabet besidder. 6.3 IFRS for SME Regnskabspraksis for kapitalandele i datterselskaber i moderselskabets regnskab efter IFRS for SME er meget svagt beskrevet, da der som hovedregel skal udarbejdes koncernregnskab frem for separat regnskab for moderselskabet. Ved udarbejdelse af koncernregnskab bliver kapitalandele i datterselskaberne indregnet som en del af konsolideringen og derfor ikke sammenlignelig med moderselskabets individuelle regnskab. 36 Moderselskabets individuelle regnskab er omtalt i et særskilt afsnit under sektion 9 i IFRS for SME. 6.3.1 Indregning efter IFRS for SME Første indregning af kapitalandele i datterselskaber efter IFRS for SME sker til kostpris tillagt direkte henførbare omkostninger i forbindelse med anskaffelsen. 34 ÅRL 43 a 35 ÅRL 53-55 36 IFRS for SME, section 9. - 35 -
6.3.2 Måling efter IFRS for SME Ved den efterfølgende måling af kapitalandele i datterselskaber kan vælges mellem to målemetoder. Kapitalandele i datterselskaber kan måles til kostpris fratrukket nedskrivninger eller dagsværdi, hvor reguleringer hertil skal indregnes i resultatopgørelsen. Der er krav om ens regnskabspraksis for alle kapitalandele i datterselskaber, således der ikke både kan indregnes til kostpris fratrukket nedskrivninger og dagsværdi. I IFRS for SME omtales indre værdis metode ikke som en mulig målemetode for kapitalandele i datterselskaber i moderselskabets individuelle regnskab. 6.3.3 Oplysningskrav efter IFRS for SME Under anvendt regnskabspraksis skal oplyses hvilken indregnings- og målemetode, der er anvendt samt oplysning om de indregnede kapitalandele i datterselskaber. I den sammenhæng skal oplyses omkring datterselskabernes individuelle regnskaber, herunder ejerandel, egenkapital, årets resultat, regnskabsklasse og hjemhørende land for datterselskabet. - 36 -
6.4 Delkonklusion En sammenholdelse af indregning og måling af kapitalandele i datterselskaber beskrives i nedenstående tabel: UK GAAP ÅRL IFRS for SME Indregning - Kostpris - Kostpris - Kostpris Måling - Kostpris med fradrag for nedskrivninger som følge af værdiforringelse. - Passende værdi fastsat af ledelsen, herunder dagsværdi/indre værdis metode. - Op- eller nedskrivning føres via bunden reserve på egenkapitalen. Oplysning - Indregning og måling beskrives under anvendt regnskabspraksis. - Note indeholdende kostpris, op- og nedskrivninger mv. - Note kan udelades ved abbreviated accounts. - Kostpris eller indre værdis metode. - Krav om nedskrivning ved værdiforringelse. - Ved indre værdi: Op- og nedskrivning via bunden reserve på egenkapitalen. - Dagsværdi, når hovedaktivitet er investeringer. - Ved dagsværdi: Op- og nedskrivning føres via resultatopgørelsen til frie reserver. - Opskrivninger kan udloddes. - Indregning og måling beskrives under anvendt regnskabspraksis. - Note indeholdende kostpris, op- og nedskrivninger mv. - Note kan udelades ved regnskabsklasse B. - Kostpris med fradrag for nedskrivninger som følge af værdiforringelse. - Dagsværdi. - Op- eller nedskrivninger føres via resultatopgørelsen til frie reserver. - Opskrivningen kan udloddes. - Indregning og måling beskrives under anvendt regnskabspraksis. - Note indeholdende kostpris, op- og nedskrivninger mv. - 37 -