S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Artillerivej 5 2300 København S Danmark Tel.: 3268 3268 Fax: 3268 3868 serum@ssi.dk www.ssi.dk CAD-MANUAL Cad-manual Side 1 af 22 31-03-2014
Indhold : 1. General 2. Arkitekt 3. VVS 4. Ventilation 5. EL 6. Landskab/terræn 7. PI-diagrammer 8. Oversigtplaner/flow 9. Aflevering Afsnit 1: Generelt 1.1 Formål. For at sikre, at CAD-produktioner hos Statens Serum Institut er udarbejdet så rationelt, effektivt og ensrettet som muligt. Manualen/specifikation beskriver der, hvor SSI fraviger benyttede standarder. 1.2 Dækningsområde. Alle tegninger, både drift og vedligehold- samt projekttegning, der produceres hos Statens Serum Institut eller af ekstern rådgiver. 1.3 Benyttede standarder: GMP/KVA (SSI) forskrifter, Bips Cad-manualer C102+C202, C201 lagstruktur, C203 tegningsstandard 1-7 og basisbeskrivelser er gældende, medmindre der i SSI s cad-manualer er beskrevet andet. Fravigelser fra disse manualer må kun ske efter aftale med SSI Alle GMP/KVA forskrifter (TEK/S, TEK/H m.m.), udleveres af SSI s GMP afdeling. 1.4 Systemer Der SKAL altid inden påbegyndelse af et projekt aftales, hvilken programmer/ applikationer samt versioner som bruges. 1.5 Filbeskrivelse SSI arbejder med 2 typer tegninger. Projekttegninger, udarbejdedes i forbindelse med ombygning-, tilbygning- og nybygnings forslag. Når en projekttegning er rettet til som udført overgår den som Drift og Vedligeholdstegning. Drift og vedligeholds tegninger, herunder inkluderet tegninger der indgår i GMP-kvalificering, er udarbejdet med henblik på en succesiv opdatering af tegningsmatrialet, herunder at vise mediets virkelige placering/udformning. 1.6 Tegningsstandard, generelt. Ved produktion af tegninger skal følgende CAD- og tegningsregler overholdes: Alt CAD-tegningsmateriale skal betragtes som orginaldata/-tegninger. Alle rettelser i materiale skal derfor foretages på det digitale materiale. 1.6.1 Opsætning Alle filer udføres i samme (metriske) enhedssystem. Der arbejdes i 1:1, således at en tegningsenhed = 1 mm. Vinkler angives i 360 gr. systemet. Koter angives i m. Alle øvrige mål i mm. 1.6.2 Målestoksforhold Tegningernes målestoksforhold skal vælges i nøje overensstemmelse med den detaljeringsgrad man vil vise og ikke større, end at tydeligheden bevares. Generel Side 2 af 22 21-10-2013
1.6.3 Tegningsformater Der anvendes generelt A-format (fra A4 til A1) hvor tegningshøjde er min. 297 mm og max 597 mm, og hvor tegningslængde er min. 210 mm, der er ingen max dog anbefales det at begrænse længden til 840 mm (svarende til A1). PI-diagrammer tilstræbes tegnet i A3-format. Hvis dette ikke kan lade sig gøre forlænges tegningen med ekstra folder, men højden for en A3 (297mm) bibeholdes. Kun i tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt, kan man øge højden på tegningen med kun til A1 format (597 mm). PI-diagrammer foldes med hullekant (kontraktfold) til indsætning i ringbind. 1.6.4 Tegningshoved SSI s tegningshoved skal anvendes. Tegningshovedet er altid placeret i nederste højre hjørne af tegningen i modelspace. 1.6.5 Layouts Hvor det er hensigtsmæssigt, vises tegningen i Layouts. Hvis der er brug for at vise en tegning over flere sider. Laves et layout pr. side. Ved brug af layout, laves tegningshovedet ved anvendelse af et view over tegningshovedet i modelspace i scala 1:1, og placerer dette så tæt på nederste højre kant som muligt. Informationer går herved igen på alle layouts og der skal kun rettes ét sted. Derforuden indsættes en blok, i layoutet, med information om layoutnavn i feltet med tegningsnummer, under tegningsnummeret (blok til formålet rekvireres hos TS). Alle layouts navngives med et fortløbende nummer + en sigende tekst adskilt med en bindestreg. (eks: 1 tekst). Hvis 2 eller flere layouts i princippet viser samme tegning, men med forskellig tekst (eks: dansk og engelsk tekst) skal disse layout have samme nummer efterfulgt af et bogstav (eks: 1 Dansk og 1A - Engelsk). Symbolforklaring laves altid i modelspace efter gældende regler, men vises efter behov på layouts i et View. Ved projekter ændres tegningsarten til P, dog ikke når det gælder Q tegninger, de bibeholder deres oprindelige navn under hele projektforløbet, inklusive revisionsnummer. Generel Side 3 af 22 21-10-2013
1.6.6 Tegningsnummer- og filer. Filnavn skal altid afspejle tegningsnummeret, tegnene Æ,Ø,Å eller;:,. +? \ * må ikke bruges til navngivning, bindestregerne i tegningsnummeret, skal ikke benyttes i filnavnet. Opbygning af tegningsnummer: P 101 - AA - 22-344 A P Tegnings art C D G M P Q = Commissioning = Drift og vedligehold = GMP = Myndighed = Projekter = Qualifying 101 Bygning 000-099 = Artillerivej 5 100-199 = Hvidesten 200-299 = Artillerivej 5 300-399 = Artillerivej 5 400-499 = Hillerød -999 = Terræn AA Fagkode/gruppe Fagkoder findes under hver fagafsnit. For komplet liste Se TEK/S-006 22 Etage 0T = Terræn U0 = Underkælder 00 = Kælder U1 = Indskudt etage under etage 1 01 = Etage 1 U2 = Indskudt etage under etage 2 02 = Etage 2 U3 = Indskudt etage under etage 3 o.s.v. 99 = Flere eller alle etager 344 Løbenummer A 3 bruges til at bestemme tegningstype. 0=Fri 1=Planer 2=Opstalter + 3D tegninger 3=Snit 4=Detaljer 5=Diagrammer (isometri/svejseisometri/oversigtsdiagram) 6=Skema (nøgleskema, mv.) 7=Udstyr/anlæg 8=PI-diagrammer 9=Summation (tegninger med flere typer medier el. flere tegningstyper ) 44 frie cifre til fortløbende nummerering af tegninger Der kan forekomme fastlæggelse af løbenumre. Se de enkelte afsnit. Revisionsbogstav Revisioner markeres med bogstaver (A,B,C osv.) Vedr. Q tegn. se pkt. 1.7.5 Generel Side 4 af 22 21-10-2013
1.6.7 Tegningsliste Der udarbejdes tidligt i projektfasen en tegningsliste, som sendes til godkendelse hos SSI. 1.7 Det grafiske udtryk Beskriver de steder, hvor SSI afviger fra benyttet standarder. 1.7.1 Teksttype. Al tekst udføres med tekstfont Arial. 1.7.2 Blokke/symboler Har man symboler i tegninger, skal disse altid være defineret som blokke/objekter. Blok hierarkier (blokke inde i blokke) må ikke forekomme. Ved blokke der indsættes fagspecifikt, kan sidstnævnte krav modificeres. 1.7.3 Hjælpelinier Alle hjælpelinier placeres på særskilte lag, så disse til enhver tid nemt kan sorteres fra. 1.7.4 Komponent-/betegnelsekoder/Signaturforkortelse Alle komponent-/betegnelseskoder som fra viger SSI-TS006, kan kun oprettes, i samråd med SSI. 1.7.5 Revisioner Revisioner skyer tegnes i et separat lag. For hver revision oprettes et nyt lag x09-r----- (x=ansvarskode) efterfulgt af revsionsdato eller revisionsbogstav (ddmmåååå), f.eks A09-R-----03032005 Når det drejer sig om Q-tegninger bibeholdes tegningsnummer incl. revisionsbogstav i hele projektfasen. Revisioner påføres som fortløbende numre fx Q 050RD01101 B1. Når projektet er færdigt og tegningen overføres til Driften medtages revisionen, og ved efterfølgende revision fortsættes bogstavsmarkeringen. Afsnit 2: Arkitektegninger/Masterfil/Bygningstegninger 2.1 Tegningstyper Bygningsmaster(modelfil) Bygningsmasteren (arkitektens plan) skal være en rå bygningstegning, d.v.s kun indeholde vægge, døre, vinduer, snit- og modullinier, trapper, dør- og vinduesnummer, rumnummer + rumbeskrivelse m.m. Installationer og indretning skal ligge på de respektive fagtegninger. Arkitektens etageplan (og situationsplan) danner reference for en række andre fags modelfiler og benævnes: Bygningsmaster denne redegør for bygningens geometriske disponering i afdelinger og rum etage for etage. bygningsmaster skal indeholde alle nødvendige informationer om råhuset herunder også tekst og mål, som danner grundlaget for arkitektens og ingeniørens/-ernes fagspecifikke modelfiler osv. Arkitekttegning Da bygningsmasteren er en rå-tegning, der ikke indeholder tegningshoved m.m., oprettes arkitekttegningen med følgende informationer. Arkitekttegningen skal indeholde bygningsmasteren som referencefil samt tegningshoved, tegningsramme og note, snit og signaturforklaring som vedrører arkitekttegningen + øvrige relevante oplysninger. Brand og bredskab Brandsignaturer, flugtveje m.m. skal tegnes som en selstændig fil med bygningsmaster som reference. Fast installeret udstyr indtegnes på planerne f.eks. slangevinderskab og røgopluk. Øvrige brandsignaturer skal findes i selvstændige fil og skal følge standard fra Dansk Brandteknisk Institut. Generel Side 5 af 22 21-10-2013
Indretning Indretningsplaner skal tegnes som selvstændig fil med bygningsmaster som reference. 2.2 Tegnings layout 2.2.1 Rumoplysninger/tekst For hvert rum oprettes polyline der viser netto arealet samt brutto arealet. Rum ID/nr.. skrives seperat, som alm. Tekst, Rum betagelse, netto og brutto areal, ligger i en blok, som udleveres af SSI Rum nummerering skal foretages så hensigtsmæssigt så muligt: I nummereringen skal der tages højde for fremtidig opdeling af rum, dvs. der skal være huller i nummersystemet, jævnt fordelt i bygningen. I nye bygninger eller ombygninger af hele etager, nummereres således, at rum til venstre henholdsvis til højre for en gang, tildeles ulige h.h.v. lige numre. Der nummereres endvidere således at nummeret på en af de modullinier der går gennem rummet, bliver en del af selve rum nummeret. Fx etage 01, rum hvor modullinie 24 går igennem = rumnr. 124 (første ciffer er lig med etagen) Hvor der forefindes en kerne i midten af bygningen, der ikke umiddelbart kan indgå i ovenstående system. Nummereres denne selvstændigt således at rum med adgang fra venstre side får ulige rumnr. og rum med adgang fra højre side får lige rumnumre. Nummerering af bygninger/etager skal altid godkendes af SSI s Teknisk Service/Projektering og Rådgivning. 2.2.2. Døre nr. Døre nummereres med bygnings nr. og rum nr. på de rum man går ind i, startende fra en yderdør, der er nummereret med adgangsnummer jf. Adgangskontrol tegningerne. Se eksempler nedenfor. Opbygning af dør nr.: BBB = Bygnings nr. RRR = Rum nr. x = fortløbende nr. d = angivelse af for- eller bagside BBB-RRR(/RRR)_x d Sidder døren mellem gang og rum, skrives gangens rum nr. ikke Eksempler: 079-115 = dør mellem gang og rum 079-115/117 = dør mellem 2 rum 079-115/117_1 = hvis der er flere døre mellem de samme rum. 079-115/117a = hvis en dør skal benævnes med en for- og bag- side Generel Side 6 af 22 21-10-2013
2.2.3. Tegningsnummer. Ved projekter, hvor der er mange arkitekttegninger, kan det være problematisk at få udspecificeret tegningsnummereringen, på det af SSI opbyggede system. Nedenstående løsning kan anvendes: Tegnings art Tegningsnummer Udspecificering af tegningsnummer Arkitekt, plan x xxx-ar-01-101 Art, bygning, arkitekt, etage, løbenummer Arkitekt, opstalt/facade x xxx-ar-99-201 Art, bygning, arkitekt, flere etager, løbenr. Opstalt Arkitekt, snit x xxx-ar-99-301 Art, bygning, arkitekt, flere etager, løbenr. Snit Arkitekt, detaljer x xxx-ar-21-401 Art, bygning, arkitekt, SFB nr., løbenummer detaljer Loftplaner x xxx-lo-01-101 Art, bygning, loftplan, etage, løbenummer Gulvplan x xxx-gu-01-101 Art, bygning, gulvplan, etage, løbenummer Ved detaljer kan etage udelades, og SFB-nummer placeres i stedet. Løbenummer for arkitektplaner, loftplaner og gulvplaner kan grupperes, således at arkitekttegninger fx starter ved 01, loftplaner ved 51 og gulvplaner ved 61. Afsnit 3: VVS 3.2 Tegningslayout: 3.2.1 Tegningudforming: Fagtegningen. Må kun indeholde 1 fag foruden tegningshoved, tegningsramme samt evt. udsnit, note og signaturforklaring. Tegningen udformes som beskrevet i dette afsnit 4.2.6 Fællestegningen. Skal indeholde alle fagtegninger som referencefil foruden tegningshoved, tegningsramme og evt. note som vedrører fællestegningen. Planer. Grundlaget for VVSplaner er bygningsmaster. På bygningsmaster skal der kun forekomme informationer, som er relevante for VVSplanerne. Ligeledes bør bygningsmaster nedtones til color 8. Snit. For at lette overskueligheden på snittegninger, bør det overvejes, i hvilket omfang bygningsdelene der ligger bag snittet, skal medtages på snittegningen. Isometriske diagrammer. Diagrammer tegnes i vinklerne 30/60 og set fra planens nederste venstre hjørne. For at øge overskueligheden bør det overvejes at undlade at tegne forbrugsstederne (fx blandingsbatterier eller radiatorer), men i stedet blot at angive en typebetegnelse. Princip- og funktionsdiagrammer. Se del 8, PI-diagrammer. 3.2.2 Bogstavssymboler Hvis forkortelser ikke er nævnt i Q11852, bruges bogstavssymbol fra bips C203 3.2.3 Nummering af luftarts tegninger For luftartstegninger bruges 2. ciffer i løbenummeret til at angive klassificering af luftarten. Generel Side 7 af 22 21-10-2013
a bbb - cc - dd - efg Emne Løbenummer Bygningsnr. Fagkode Etage Klassificeringskode Tegningsart Luftart Fagkode cc: Klassificering Klassificeringskode f: O2 IL Plus 0 IV 5.0 1 Uspecificeret 9 CO2 CX Plus 0 N2 NI Plus 0 NV 5.0 1 5.5 2 Uspecificeret 9 Argon AG Plus 0 5.0 1 Helium HE Plus 0 5.0 1 5.6 2 Hydrogen HY 5.0 1 5.6 2 Uspecificeret 9 Acetylen - Uspecificeret 9 Mison - Uspecificeret 9 Svovlbrinte - Uspecificeret 9 Luft LU ATM 0 5%CO2 4.0 1 Gas GL Bygas 0 Naturgas 1 Klassificeringskode ef: Blandet luftarter BL 10%CO2+10%HY+8 01 0%N2 10%CO2+90%N2 02 10%CO2+10%O2+7 03 Generel Side 8 af 22 21-10-2013
5% luft 96%N2+4%HY 04 7%CO2+7%H2+ 86% N2 05 Afsnit 4: VENTILATION 4.1 Tegningudforming: Planer Grundlaget for ventilaionsplaner er bygningsmaster. Ventilationstegning udføres med én tegning pr. anlæg. Tegningen udføres så der er et layout for indblæsning og et for udsugning. Anlæggende tegnes på hvert sit lag og i hver sin farve på følgende måde: - Bygningsmaster, tekst m.m. skal udprintes i farven sort. - Ventilationsanlæg tegnes i hver sin farve. Anlæggets farve skal følges bygningen igennem. Anlæggets nummer placeres på det lag hvor på selve anlægget er placeret. Tegningerne påføres brandsektionsafgrænsninger - altså linier, der m.h.t. stregtyper og/eller stregtykkelser tydeligt adskiller sig fra øvrige linier på tegningen. Armaturer placeres på laget for symboler. Farven følger farven på kanalen. Snit For at lette overskueligheden på snittegninger, bør det overvejes, i hvilket omfang bygningsdelene der ligger bag snittet, skal medtages på snittegningen. Princip- og funktionsdiagrammer Se afsnit for PI-diagrammer 4.2 Tegning- og anlægsnummering Ud over at følge retningslinierne i del 1 generel, skal løbenummeret følge anlægsløbenummeret som er specificeret i Q11852. Eksempel på tegningsnummre (se i øvrigt Generelt del 1) 101-VE-22-344 Bygning Ventilation Etage Layout: Der laves et layout for henholdsvis Indblæsning og Udsuging. Layout navngives på følgende måde: - 01 indblæsning - 51 udsugning Hvor 01 og 51 angiver underanlægsnummer (jævnfør TEK/S-006) Tegn.type Anlægsnr. Generel Side 9 af 22 21-10-2013
Samlingstegning: Har man brug for at vise alle ventilationsanlæg for en etage på én tegning vil tegningsnummeret se eksempelvis se således ud: 101-VE-22-901 Bygning Ventilation Etage Løbenummer. Tegn.type (9 = samlingstegning) Anlægs nummering Ventilationsanlæg skal nummereres som forskrevet i instruks nr.: Q11852. Generel Side 10 af 22 21-10-2013
4.3 Lagstruktur Forsyningsanlæg V571 ------ 0.5/Hvid Cont. Distributionsanlæg Ventilation, alment V57- ------ 0.25/Rød Cont. Ventilation, ind V572 F----- 0.5/Hvid Cont. Ventilation, ud V572 R----- 0.5/Hvid Stip1 Forbrugsanlæg V573 ------ 0.25/12 Cont. Ventilation detail, ind V57- F-D--- 0.25/Rød Cont. Ventilation detail, ud V57- R-D--- 0.25/Rød Cont. Renluftindtag V57- N----- 0.25/Rød Cont. Ventilations afkast V57- X----- 0.25/Rød Cont. Ventilation, automatik V57- -----A 0.18/140 Cont. Farverne varierer fra anlæg til anlæg!! Udskiftes med anlægs nummer. Afsnit 5: El 5.1 Det grafiske udtryk 5.1.1 Dokumentation af el-tavler og el-installationer på SSI. Ved dokumentation af el-tavler og el-installationer på SSI.: Mærkning af el-tavler: Eks.: 047-EL-101 Tavle nr. på etagen: 01 Etage: 1 (stuen) Fag: EL (se afsnit 6.1.9.1) Bygning: 047 Bemærkning vedr. etage.: Etage 0 = Kælder Ved underetage/underkælder tilføjes et U foran etagen Eks.: 050-EL-U001 = Etage under kælder i byg 50 085-EL-U401 = Underkælder under 4 etage i byg. 85 Ved større installationsarbejder og ændringer, hvor tavlen ikke er mærket efter ovennævnte mærkning, tilføjes tavlen den nye mærkning efter ovennævnte retningslinier, således at tavlen nu har to tavlenumre. Eks.: Gammelt nr.: 47.1.1 Nyt nr.: 047-EL-101 5.1.1.1 Fag koder CS = CTS/Scada ikke valideret CQ = CTS/scada valideret EH = højspænding (400W) Generel Side 11 af 22 21-10-2013
EL = lavspænding (220-380W) ES = svagstrøm (EDB m.m) Alle efterflg. installationer mærkes efter nyt tavlenr. Mærkning af installation: Eks.: 047-101-020 Gruppe nr.: 020 Tavle nr. på etagen: 01 Etage: 1 (stuen) Bygning: 047 Mærkning foretages på alle kontakter, dåser og kabler m.v.. Ved kontakter m.v. placeret i installationskanaler, foretages mærkningen på kanalens kant over kontakterne, IKKE på lågudsnittet. Mærkning på kabler foretages ved tilslutning i gruppeafbryderen samt ved tilgangen på alt øvrigt tilslutningsmateriel. Ved nye installationer i enkelte rum, og hvor der i dette rum er en mangelfuld mærkning af kontakterne, foretages mærkning af disse kontakter, samtidig med mærkning af de nye, såfremt dette er muligt uden at afbryde for grupperne. Dokumentation på tegninger: Alle nye installationer og ændringer dokumenteres på tegninger, og afleveres til SSI, Projektering og rådgivning. På tegningerne benyttes samme mærkning som på installationen, dog tilføjes et E foran mærkning af EDB materiel.eks. 047-101-020 = alm. 230V stikk, E047-101-010 = EDB 230V stikk. 5.2 Tegningslayout 5.2.1. Tegningsudformning Højspændingstegnigner (EH) omfatter alt EL over 400V. Lavspændingstegninger (EL) omfatter alt EL mellem 220 og 400V. Svagsstrømstegninger (ES) omfatter alt EL under 220V så som EDB net, telefoner, alarmer m.m. PDS (ES) omfatter EDB-net og telefonnet. Opbygning af stik adresser se afsnit 6.1.9 Scada/CTS omfatter valideret (CQ)og ikke valideret (CS) alarm net som tegnes på hver sin tegning. Opbygning af stikadresser se afsnit 6.1.9 Adgangskontrol (AD) udføres i sammearbejde med SSI. Planer, tegninger skal indeholde alle symboler og føringsveje. For hver etage udarbejdes der 3 hovedtegning som f.eks. for lavspændingstegninger. Hovedføringsveje (XXX-EL-XX-101) Lysinstallationer og EL-udtag ved afbryder (XXX-EL-XX-102) Kraftinstallationer, resterende EL-udtag. (XXX-EL-XX-103) Kredsskemaer, tegnes i PC-scematic efter gældene standarder og suppleres med Elektronisk specifikationsskema for lavspændingstavler fra BPS. Kredsskemaer tegnes enten som etstregs- eller flerstregsskemaer. Del 6: Landskab/terræn 6.1 Generelt Alt som står på jorden eller som kan ses fra luften skal tegnes på selvstændig tegning/situationsplan f.eks. veje, parkering, skure, cykelstativer, træer, beplantning m.m. Generel Side 12 af 22 21-10-2013
Udendørs belysning, brandhane m.m. tegnes på det pågældende fag terræntegning. Alt som befindes sig under terræn (i jord) og som ikke kan ses fra luften skal tegnes på det pågældende fags tegninger. Hvad der findes i direkte sammenhæng med bygningen, kan man dog tegne med på etageplanen, f.eks. altaner og terrasser. Husk: enkelthed. Afsnit 7: PI-diagrammer 7.1 Udarbejdelse PI-diagrammer udarbejdes for forsyningsanlæg, ventilation og udstyr. Der udarbejdes en tegning/tegningsserie pr. anlæg. For ventilationsanlæg udarbejdes der én tegning for indblæsning og én tegning for udsugning. Udformningen af PI-diagrammer lægger sig op ad den Tyske norm DIN 28 004. Der tegnes med SNAP on på 2.5. SSI-standard symboler anvendes. Ventilsymbolers størrelse skal svare til 5 mm i A3 format printet i 1:1. Andre symbolers størrelse afpasses herefter. Pi diagrammer kan opdeles i Anlæg/Udstyr og Fordeling. Anlæg/Udstyr tegnes efter ovenstående retningslinier. Grænsen mellem anlæg/udstyr og fordeling kan være svær at definere. Som hovedregel vælges et naturligt sted: Afspærringsventil i nærheden af anlægget, sidste ventil inden røret forlader rummet, el.lign. Der udarbejdes som hovedregel kun én tegning pr bygning pr. etage. Alle medier der fortsætter på en anden tegning, påføres det efterfølgende tegningsnummer på tegningen. Af hensyn til overblikket kan en samlet oversigtstegning over et anlæg incl. forsyning udarbejdes. Nummerering af komponenter på denne tegning må kun betragtes som vejledende. PI-diagrammer kontraktfoldes. Foldemærker indsættes på separat lag (Q09-S1----.) Tegningsmaster med foldemærker kan rekvireres hos SSI. : På tegninger slukkes lag med øvrig tegningsramme (Q09-S-----) 7.2 Tegningsnummerering Løbenummeret i tegningsnummeret for PI-diagrammer fastlægges, så løbenummeret følger anlægsnummeret. Se TEK/S-006 for anlægsnummer og opdelinger, der allerede er foretaget. Øvrige cifre i tegningsnummeret er uændret. 7.3 Lag - navngivning 7.3.1Tegningsadministration Beskrivelse Lagkode Pen/farve Linetype Tegningshoved Q09-H----- 0.35/Grøn Cont. Signaturforklaring Q09-HY---- 0.35/rød Cont. Generel Side 13 af 22 21-10-2013
Signaturforklaring tekst Q09-HT---- 0.35/rød Cont. Skære og foldemærker Q09-S----- 0.25/Rød Cont. Skære- og foldemærker(kontraktfold) Q09-S1---- 0.25/Rød Cont. Grundtegn., skann.tegn. x-ref Q09-G----- 0.06/8 Cont. Snitlinie/pil Q09-C----- 0.25/Rød Cont. Revisionslinier+pil+tekst Q09-R----- 0.5/Hvid Cont. Viewramme QOFF------ Valgfri Beskrivelse Lagkode Pen/farve Linetype 7.3.2 Afløb og sanitet (52) Afløb, sanitet Q52------- (-afhænger af kombination-) 7.3.3 Vand (53) Forsyningsanlæg Q531------ -do- Brugsvand, koldt rør Q532K----- -do- Brugsvand, varmt rør Q532V----- -do- Brugsvand, cirkulation rør Q532C----- -do- Andet vand, rør Q532------ -do- Vand, forbrugsanlæg Q533------ -do- Desti. vand, rør Q53D------ -do- Ionbyttet vand Q53A------ -do- Ionbyttet vand til lab. Q53A---L-- -do- Ionbytte vand til Desti. Q53A---D-- -do- Behandlet vand, frem Q53BF----- -do- Behandlet vand, retur Q53BR----- -do- 7.3.4 Luft (54) Forsyningsanlæg Q541------ -do- Luft, rør Q542------ -do- Luft, forbrugsanlæg Q543------ -do- Trykluft, alm. Q54-1----- -do- Trykluft, ren Q54-2----- -do- Procestrykluft Q54PP----- -do- Styretrykluft Q54SP----- -do- Vakuum (VA) Q54-0----- -do- Argon Q54A------ -do- Helium (HE) Q54H------ -do- Hydrogen (HY) Q54B------ -do- Kvælstof N2 (NI) Q54N------ -do- Kuldioxid CO2 (CX) Q54C------ -do- Gas (GL) Q54G------ -do- Ilt O2 (IL) Q54O------ -do- Røggas Q54R------ -do- 7.3.5 Køling (55) Køle, forsyningsanlæg Q551------ -do- Distributionsanlæg: Kølerør, frem Q552F----- -do- Kølerør, retur Q552R----- -do- Generel Side 14 af 22 21-10-2013
Køleanlæg Q55------- -do- Isvand, fremløb Q55IF----- -do- Isvand, returløb Q55IR----- -do- Køling, glykol fremløb Q55GF----- -do- Køling, glykol returløb Q55GR----- -do- Procesbrine, fremløb Q55PF----- -do- Procesbrine, returløb Q55PR----- -do- IPA-sprit, fremløb Q55AF----- -do- IPA-sprit, returløb Q55AR----- -do- 7.3.6 Varme (56) Forsyningsanlæg Q561------ -do- Distributionsanlæg: Varmerør, frem Q562F----- -do- Varmerør, retur Q562R----- -do- Forbrugsanlæg, komponenter Q563------ -do- Radiator Q56Y------ -do- Damp, alment Q56D------ -do- Damp, lavtryk < 1 Bar Q56D1----- -do- Damp, mellemtryk 1-10 Bar Q56D2----- -do- Damp, højtryk 10-16 Bar Q56D3----- -do- Damp, ren Q56DN---- -do- Damp, teknisk Q56DT----- -do- Kondensat Q56C------ -do- Kondensat, ren Q56CN----- -do- 7.3.7 Ventilation (57) Forsyningsanlæg Q571------ -do- Distributionsanlæg: Ventilation, alment Q57------- -do- Ventilation, ind Q572F----- -do- Ventilation, ud Q572R----- -do- Forbrugsanlæg Q573----- -do- 7.3.8 Øvrige VVS-anlæg (58) Sprinkleranlæg, rør Q581------ -do- Vandrensningsanlæg, rør Q582------ -do- Specialanlæg, rør Q583------ -do- Øvrige VVS Q58------- -do- Freon, frem Q58FF----- -do- Freon, retur Q58FR----- -do- Syre Q58S------ -do- Base/Lud Q58L------ -do- Olie Q58O------ -do- CIP Generel Q58C------ -do- CIP medie, frem Q58CF----- -do- CIP medie, retur Q58CR----- -do- CIP medie, afløb Q58CS----- -do- WFI Q58W----- -do- Hydrogen/brint, rør Q58H------ -do- Generel Side 15 af 22 21-10-2013
7.3.9 Alment VVS Alment Q59------- -do- Skal kombineres med: Primært flow (funktionsdiagram) ******F*** 0.50/Hvid Cont Automatik / Instrumentering ******F**A 0.25/12 Hidden Tekst *****TF*** var. Symboler - armaturer (ventiler m.m) *****YF*** 0.35/Grøn Cont. Symboler - komponenter (beholdere m.m) *****XF*** 0.50/Hvid Cont. Eksist. instal. (bruges kun i projekter) ******E*** Sekundært flow ******F*B* 0.25/Rød Cont Specificering af medie (n=1,2,3... + supplerende tekst.) ****n*****tekst var. 7.3.10 Udstyr Beskrivelse Lagkode Pen/farve Linetype Køle/Fryse (71) Frysetørrer Q711------ (-afhænger af kombination-) Køleskabe Q712------ -do- Fryser Q713------ -do- Varme (72) Varmeveksler Q721------ -do- Incubator Q722------ -do- Varmeskab Q723------ -do- Produktion (73) Filtrering Q731------ -do- UF (Ultrafiltrering) Q7310---- -do- MF (Mikrofiltrering) Q7311---- -do- IVIG Q732------ -do- Fermentor IVIG Q733------ -do- Milipore IVIG Q734------ -do- Virushøst Q735------ -do- Tanke Q7350----- -do- Filtrering Q7351----- -do- Varme/køl Q7352----- -do- Mobil WFI Q7353----- -do- Oprensning Q736------ -do- Eluentblanding Q7350----- -do- 1+2 Oprensning Q7351----- -do- 3 Oprensning Q7352----- -do- Syringstank Q7354----- -do- Tappe/Pakke (74) Tappemaskine Q741------ -do- Kapselmaskine Q742------ -do- Generel Side 16 af 22 21-10-2013
Sterilisering (75) Autoklave Q751------ -do- Vaskemaskine Q752------ -do- Diverse tanke (76) Mobiltanke Q761------ -do- Kryobeholder Q762------ -do- Diverse inventar (79) Diverse Q79------- -do- Skal kombineres med Tekst *****T**** Skravering *****S**** Symboler ******y*** Grøn Cont Specifikation af emne (n=1,2,3... + supplerende tekst.) ****n*****tekst...efter behov... Specifikation ved komb. (n=1,2,3... + supplerende tekst.) ****n*****tekst...efter behov... Hjælpelag (ved eks. skravering) *******OFF...efter behov... Hjælpelag *****L****...efter behov... Afsnit 8: Oversigtsplaner/flow 8.1 Generelt. Til brug for GMP-dokumentation og lign. kan der være brug for oversigt/flow planer. Dette er typisk planer over bygningsetager med angivelse af forskellige informationer. Bygningsmasteren indsættes i disse tilfælde som referencefil nedtonet til color 8, for site master files sættes referencefil til hvid. Nogle fagkoder for denne type tegning kan være OP (oversigtsplaner) eller PF (procesflow). OP-tegninger indeholder ofte skravering. Standard for skravering findes afsnit 9.5 i denne manual. Tegninger med fagkode OP og PF udføres i A3. Det tilstræbes dog, at de udformes på en sådan måde, at de også er læselige ved udprint i A4. 8.2 Nummerering af tegninger med fagkode OP (oversigtsplaner) Ved OP-tegninger er løbenummeret i tegningsnummeret fastlagt så første ciffer angiver en klassificeringskode og sidste ciffer et løbenummer indenfor hver klassificering. Følgende opdelinger anvendes : (løbenummere vejl., kan afviges) Tegnings nr. Tekst Farve Bygn Kode Etage Løbenr Dansk Engelsk XXX OP XX 100 Rum oversigt Floor plan/airlock XXX OP XX 101 Indretning Interior XXX OP XX 110 Lokalefordeling Area specification XXX OP XX 120 Rumklassificering Room classification XXX OP XX 121 Rumklassificering, EU standard XXX OP XX 122 Rumklassificering, NASA standard Room classification, EU standard Room classification, NASA standard Generel Side 17 af 22 21-10-2013 150 150
XXX OP XX 130 Trykforhold Room pressurisation 150 XXX OP XX 140 Luftbehandlingszoner Air handling zone 150 XXX OP XX 150 Luftskifte Air change XXX OP XX 160 Påklædning XXX OP XX 170 Målangivelse/alarmer XXX OP XX 180 Bruges ikke XXX OP XX 190 Rengøring Cleaning zone XXX OP XX 191 Rengøring, gasningsområder Cleaning, fumigations zone 8.3 Nummerering af tegninger med fagkode PF (procesflow) Ved PF-tegninger er løbenummeret i tegningsnummeret fastlagt så første ciffer angiver en klassificeringskode og sidste ciffer et løbenummer indenfor hver klassificering. Følgende opdelinger anvendes: Tegnings nr. Tekst Farve Bygn Kode Etage Løbenr Dansk Engelsk XXX PF XX 100 Diverse XXX PF XX 110 Produktflow Flow of product 214 XXX PF XX 111 Prøveflow Flow of samples 21 XXX PF XX 112 Mellem produktflow Flow of intermediates 80 XXX PF XX 113 Final lot Flow of final lot 74 XXX PF XX 114 Proces flow XXX PF XX 120 Disponibel XXX PF XX 130 Disponibel XXX PF XX 140 Disponibel XXX PF XX 150 Disponibel XXX PF XX 160 Matrialeflow / Råmateriale Flow of materials / Flow of raw materials XXX PF XX 161 Udstyr flow Flow of equipment and utensils XXX PF XX 162 Emballage flow Flow of pacaging products 164 XXX PF XX 170 Affaldflow Flow of waste 40 XXX PF XX 180 Personflow Flow of personnel 10 XXX PF XX 190 Rengøringsflow Flow of cleaning *91 * flere farver eller stregtyper kan bruges, hvis der er behov 210 151 8.4 Lag navngivning 8.4.1 Tegningsadministration Beskrivelse Lagkode Pen/farve Linetype Tegningshoved Q09-H----- 0.35/Grøn Cont. Signaturforklaring Q09-HY---- 0.35/rød Cont. Signaturforklaring tekst Q09-HT---- 0.35/rød Cont. Skære og foldemærker Q09-S----- 0.25/Rød Cont. Skære- og foldemærker(kontraktfold) Q09-S1---- 0.25/Rød Cont. Grundtegn., skann.tegn. x-ref Q09-G----- 0.06/8 Cont. Snitlinie/pil Q09-C----- 0.25/Rød Cont. Revisionslinier+pil+tekst Q09-R----- 0.5/Hvid Cont. Viewramme Q09OFF---- Valgfri Generel Side 18 af 22 21-10-2013
Oversigtstegninger : Oversigtsplaner Q830------ 4.0/130 Cont Procesflow Q831------ 0.7/Magenta Cont PI (placering af Trykmålere) Q84------- 0.5/Hvid Cont. Skal kombineres med Tekst *****T**** Skravering *****S**** Symboler ******y*** Grøn Cont Specifikation af emne (n=1,2,3... + supplerende tekst.) ****n*****tekst...efter behov... Specifikation ved komb. (n=1,2,3... + supplerende tekst.) ****n*****tekst...efter behov... Hjælpelag (ved eks. skravering) *******OFF...efter behov... Hjælpelag *****L****...efter behov... 8.5 Skravering af OP-tegninger Tegninger med fagkode OP, kan vise rumanvendelse i en bygning. Ved plot i sort/hvid, skal man kunne se forskel på skraveringerne. Der anvendes prikskravering i forskellig tæthed afhængig af, hvor mange forskellige skraveringer, der er nødvendig. Generel Side 19 af 22 21-10-2013
8.6 Streg/linetype/farver Alle flow tegnes i Polylines med fed stregtykkelse som passer til tegningen (100/150/200) Hvis der er flere flow på samme tegning, bruges følgende linietyper: Continous Hidden/Dashed eller lignende Center eller lignende Dot eller lignende DHW eller lignende Farver for flow, farver nr. er i autocad Del 9: Udveksling/Aflevering Indhold: 9.1 Format. 9.2 Udvekslingsplan. 9.3 Dokumentation af filer. 9.4 Udveksling af referencefil. 9.5 Aflevering og afslutning af projekt, udveksling af dokumentation til SSI. 9.6 Kvalitetsstyring af CAD-data. 9.7 Datastruktur. 9.8 Dokumentation. 9.9 Datasikkerhed. 9.1 Format Generel Side 20 af 22 21-10-2013
Udveksling af CAD-filer mellem rådgiver og SSI, SKAL ske på CD-rom, harddisk eller via mail. Er filen for stor skal komprimeringsprogrammet WINZIP benyttes. Alle data skal være fri for virus. 9.2 Udvekslingsplan Til hvert projekt skal der udarbejdes en udvekslingsplan, hvor det skal fremgå, hvem der har interesse i de udvekslede data og hvor ofte der skal udveksles. 9.3 Dokumentation af filer En tegningsfil skal altid ledsages af en følgeseddel som beskriver hvad der udveksles. Der skal også medfølge en tegning (plot) af hver fil som udveksles (det juridisk gyldige materiale). Disketterne, CD eller harddisken skal være forsynet med afsender, projekt, indhold, filnavn, dato, filtype, AutoCAD version m.m. 9.4 Udveksling af referencefil Når referencefiler/modelfiler udveksles arkitekt/ingeniør imellem, må filnavnet på referencefil/modelfilen ikke ændres i løbet af projekteringsfasen, ligesom indsætningspunktet skal forblive det samme gennem hele projekteringsfasen. Det skal tydeligt fremgå hvordan referencefiler/modelfiler er sammensat. 9.5. Aflevering og afslutning af projekt, udveksling af dokumentation til SSI. Inden aflevering, fremsendes en komplet tegningsliste over alle tegninger/skister som er brugt i projektet. Tegninger skal afleveres som udført/as built i ht. nærværende cadmanual. Ved as built bibeholdes revisionsbogstavet, der er brugt under projektet. Revisionen nulstilles altså ikke. Der skal afleveres 1 papir sæt og 1 digitalt sæt af tegninger rettet efter udførelse. Rådgiverne har ansvar for at koordinere og evt. tildanne underentreprenørers tegninger således at materialet stemmer overens med SSI s stillede krav. Alle tegninger og referencefiler udleveres ifølge nærværende CAD-manual, i digital form på CD-rom eller harddisk. Ved ombygninger og ny byggeri skal der til alle rum laves polylines for brutto og netto arealer til brug for SSI s areal beregning. Alle udvekslinger/afleveringer af digitalt medie, skal leveres sammen med en følgeseddel, hvor indholdet fremgår. 9.6 Kvalitetsstyring af CAD-data Alle CAD-filer som indeholder mere end foreløbige skitser skal kvalitetssikres, uanset om de anvendes internt eller udsendes til eksterne parter. Alle hovedtegninger (situationsplaner, etageplaner, snit og facader) udarbejdes digitalt på CAD. Hovedtegninger for alle fagdiscipliner udføres og vedligeholdes digitalt. Endvidere udføres alle teknikdiagrammer, nøgleskemaer, tavletegninger mv. digitalt. 9.7 Datastruktur Ansvaret for kontrol af datastruktur skal pålægges en CAD-kyndig person, som er forskellig fra den, som har skabt filen. I tegningshovedet skal der anføres initialer på de fagligt ansvarlige. - på den, som har lavet tegningsgrundlag, skitser, beregninger. - på den, som har udført tegningen på CAD. Den CAD-tekniske kvalitetskontrol omfatter følgende 10 punkter. - Filstruktur: at tegningen og filen er fordelt i model- og tegningsfiler. - Filnavngivning: at filen/tegningen er navngivet i henhold til regler for tegningsnummerering og filnavngivning. - Lagstruktur: at CAD-data er placeret på de rigtige lag, og at lagene er korrekt navngivet. Alle lag skal være tændt og tøet op ved aflevering og tomme lag fjernet. Generel Side 21 af 22 21-10-2013
- Filindhold, detaljering: at detaljeringsgraden ikke er højere end nødvendigt i forhold til valgt målestoksforhold. - Fjernelse af overflødig information: Tegninger skal give alle de til formålet nødvendige anvisninger vedrørende den pågældende bygningsdel. Tegningen må ikke på tilfældig eller usystematisk vis give anvisninger, der er den pågældende bygningsdel uvedkommende. Tegningen eller modelfilerne skal med andre ord have det indhold som er nødvendigt. Der må ikke lægges unødige informationer på filerne. - Objekter, blokke og symboler: at aftalte regler for objekter og blokke er overholdt, herunder at blokforekomster er relevant opdateret og at symboler er gengivet i henhold til SSI standard. - Tekst: at tegningen er påført tekst iflg. standarden og i en teksthøjde, som er tilpasset plotforhold. - Målsætning: al målsætning er foretaget iflg. standard og med dynamisk målsætning og i øvrigt på læsbar vis. - Generelle CAD-tegneregler: at der i øvrigt er anvendt farver, linietyper, fonte, enheder og skalering som foreskrevet i afsnit 5 samt at ubrugte tegningsobjekter er fjernet. 9.8 Dokumentation Udvekslede CAD-filers indhold skal dokumenteres i form af medsendte papirplot, logfiler, datafiler, print af lagstruktur, ASCII-tekstfiler, påtegninger i tegningshoved mv. 9.9 Datasikkerhed 9.9.1 Viruscheck Alle leverandører af CAD-dokumentation til SSI skal sikre sig, at materialet er checket for virus. SSI skal ved projektstart og inden første modtagelse af CAD-materiale være gjort bekendt med, hvilket viruscheckprogram og versionsnummer materialet er blevet checket med. Viruscheckprogrammet skal godkendes af Instituttets IT-afdeling. Mistanke om virus SKAL ØJEBLIKKELIG MEDDELES SSI, så foranstaltninger kan foretages. Generel Side 22 af 22 21-10-2013