IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation

Transkript

1 Version 2 IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation Hvidovre Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Orientering Grundlag for cad-produktion Fil- og mappestruktur Koordinat-, højde- og modulsystemer Generelt Overordnet referencesystem Projektspecifikt koordinatsystem Modulnet Enhedssystem Referencepunkter Indsættelsespunkt Bygningens placering i koordinat- og højdesystem Sektionering Modelskilt Tegningskilt Tekster og målsætning Nordpil Strukturering af bygningsmodeller Strukturering af tegningsdata Flere filer på en tegning Geometri og byggeobjekt Bygningsmodel Tema Lag Egenskabsdata Revisionsmarkeringer Reference til andre bygningsmodeller Relative referencestier Absolutte referencestier Referencestier udenfor projektet Modelleringsdisciplin Brug af bygningsmodeller Generelt Tegningsproduktion Opsætning Grundlæggende arbejdsmetoder Objekter Målsætning Tekst... 8 Side 2 af 11

3 4.3.4 Linjetyper Blokke/celler Detaljering Præcision Tegningsdisciplin Lukning af filer Simulering Kollisionskontrol Visualisering Dataudtræk Dokumentation Tegningsliste Krydsreferenceskema Udveksling Generelt Modelfiler Tegningsfiler Digitale plot Arkivfiler Udvekslingsdokumentation Afsenderprocedure Modtagerprocedure Afprøvning af udvekslingsprocedurer Formål Formater Generelle udvekslingsformater Opgavespecifikke formater Procedurer Dokumentation Kontrol Generelt Fil- og mappestruktur Fagmodeller Tegningsfiler Simulering Dataudtræk Dokumentation...11 Side 3 af 11

4 1. Orientering Denne beskrivelse er grundlaget for cad arbejde. Alle nødvendige punkter er taget med i dette dokument og henvisninger sker i størst muligt omfang kun til bilag. 2. Grundlag for cad-produktion Ved projektstart skal rådgiver søge tegninger hos Hvidovre Kommune og udføre tegningsmaterialet i henhold til nærværende IKT-teknisk CAD-specifikation og tilhørende bilag. Hvidovre Kommune stiller krav om aflevering i AutoCAD Architecture, dog ikke versioner senere end I det pågældende projekt anvendes bygningsmodeller med 3D-geometri, samt 2D. Nedenstående skema præciserer arbejdsmetoden hos de enkelte projektparter. I det pågældende projekt anvendes 2D-geometri som CAD-produktion. Nedenstående skema præciserer arbejdsmetoden hos de enkelte projektparter. Part Arbejder i 2D Arbejder i 2D og 3D Arbejder i 3D Arkitekt bygning Ingeniør konstruktion Ingeniør VVS Ingeniør EL Arkitekt - landskab Ingeniør forsyning Eksisterende tegning 2.1 Fil- og mappestruktur Ved udveksling af dokumenter på projektweb skal følge bips A104, Dokumenthåndtering. Mappestruktur, Bilag 10 Dokument id og filnavn, Bilag 2 CAD filnavn, Bilag Koordinat-, højde- og modulsystemer Generelt Overordnet referencesystem Der anvendes plankoordinatsystem UTM/ETRS89 og højdesystem DVR Projektspecifikt koordinatsystem Hvis bygningens placering i terræn ændrer sig under projekteringen, ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemerne. Side 4 af 11

5 2.2.4 Modulnet Modulnettet definerer det projektspecifikke koordinatsystem i planen. Koten definerer koordinatsystemets udstrækning i z-aksens retning. Der angives et modulnet med moduler i alle tre dimensioner, hvor der i: -retning anvendes tal Y-retning anvendes bogstaver Z-retning anvendes koter i m (for 3D modeller) Modulnettet har sit eget koordinatsystem bestående af et antal modullinjer som er parallelforskudt i forhold til x-,y- og z-aksen. Modulnettets koordinatsystem placeres korrekt i forhold til bygningen og hele bygningen skal være indenfor modulnettet. Der udarbejdes en eller flere modulnetsfiler fælles for projektets parter. Der udarbejdes ét modulnet pr. bygning. Modulnettet udarbejdes af arkitekten. På projekter skal anvendes modulnetsfilen iht. Bilag 7 anvendes. Hvert fag, kan med udgangspunkt i denne fil, oprette egne modulnet i deres respektive CAD-system. Modulnet skal refereres ind i filen. Projektets modulnet er placeret i overside færdigt gulv. Konstruktionsingeniøren kan placere sin kopi at dette i overside rådæk. Se Bilag 7 Modulnet og sektionering. Arkitekten skal orientere alle projektets parter om ændringer i modulnettet således, at alle fagspecifikke versioner af modulnettet er i overensstemmelse med arkitektens modulnet Enhedssystem Inden for byggeri er en modelenhed = 1 mm. Mindste enhed er 1 mm. Inden for anlæg er en modelenhed = 1 m. Mindste enhed er 0,01 m. Der arbejdes i målestoksforhold 1: Referencepunkter Der anvendes følgende referencepunkter. Referencepunkt Placering Projektspecifikke koordinater 1 Modulkryds A/1,Y, Z 2 Modulkryds E/10,Y, Z Indsættelsespunkt (0,0,0) anvendes som indsættelsespunkt. Indsættelsespunktet er afmærket i Hvidovre kommunes template. Indsættelsespunktet for referencer er den bygning på ejendommen som ligger nederst i venstre hjørne. Ved bygning menes opvarmede lokaler Bygningens placering i koordinat- og højdesystem Hvis en bygnings placering ændres under projekteringen, ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemet. Metode A (CAD-manual 2008 C102). Metode A Bygningsreferencepunkternes definition ændres i forhold til referencesystemerne. Dette kan ske i både plan og højde. Det betyder, at der skal ændres i bygningsreferencepunkternes placering i terrænet, men at de enkelte bygningsmodeller ikke ændres. Side 5 af 11

6 2.3 Sektionering Den vertikale sektionering går fra overside rådæk til overside rådæk. Se Bilag 7 Modulnet og sektionering. 2.4 Modelskilt 2.5 Tegningskilt Findes i template udleveret af Hvidovre Kommune lag: A09-H--, dette lag og som default slukket. For eksempel se Bilag Tekster og målsætning Se punkt og Nordpil Nordpilen som er indeholdt i Hvidovre kommunes template, skal tilrettes mod nord, ved rotation i centrum af nordpilen, men kun på etageplaner. I udleverede materiale fra Hvidovre Kommune er nordpilen vejledende. 3. Strukturering af bygningsmodeller Bygningsmodeller indeholdende forskellige filtyper etc. kan i projekt- og byggeperioden udarbejdes efter eget ønske hos rådgiver/rådgivere. Rådgivere skal nå til enighed om retningslinjer ved projektstart. Udveksling i projekt- og byggeperioden skal opfylde punkt 4 udveksling i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. Ved projektafslutning skal CAD produktionen opfylde kravene i bilag Strukturering af tegningsdata Hver modelfil skal have sit tema. Der skal ikke tegnes flere temaer i samme modelfil. En modelfil et tema. Etageplanen refereres ind og bruges som underlag for forskellige temaer. 3.2 Flere filer på en tegning Som udlevering i projektfasen og som afslutning, kan modelfiler kombineres til en tegningsfil. Men som afsluttende projekt skal Hvidovre Kommune have alle modelfiler for sig, som nævnt i punkt Geometri og byggeobjekt På etageplaner skal alle elementer udføres som 3D byggeobjekter, men mulighed for tilføjelse af egenskaber. 3.4 Bygningsmodel En bygningsmodel skal indeholde hele ejendommen. 3.5 Tema Tema angives iht. Bilag 4 Informationsniveauer Fagmodeller, som udveksles med andre partnere, skal ved faseskift have et informationsniveau svarende til det, som er angivet i IKT-ydelsesspecifikation, 3.4 Anvendelse af cad-modeller. 3.6 Lag Hvis der er tale om nyt tegningsmateriale, skal det udformes efter Bips langstruktur 2005 C201 (STB: Style table, Named plot styles) Der må ikke oprettes mere end ét lag til revisioner. Side 6 af 11

7 3.7 Egenskabsdata I det omfang egenskabsdata tilknyttes objekter i bygningsmodellen, skal egenskaberne tilknyttes direkte i modellen Revisionsmarkeringer Der anvendes revisionskegler i 3D fagmodeller. Projektændringer skal tydeligt markeres med revisionsskyer på tegninger og beskrives i disses revisionsskilt. Overordnede krav til revisionsstyring er iht. Bilag 9. Der må kun anvendes revisionsskilte ved projektering, ikke ved aflevering Reference til andre bygningsmodeller Rådgivere for Hvidovre Kommune, skal sørge for at samle arkitekt-, konstruktions- og installationsmodeller iht. Bilag 1. Referencestier skal angives relativt. Der må ikke forekomme referencer til filer uden for projektets mappestruktur Relative referencestier Referencer skal angives relativt Absolutte referencestier Absolutte referencer må ikke benyttes Referencestier udenfor projektet Referencer uden for projektets mappestruktur må ikke forekomme 3.8 Modelleringsdisciplin Detaljer kun hvad formålet kræver. Geometri og byggeobjekter skal placeres rigtigt og modelleres i nøjagtige mål svarende til de fysiske bygningsdele. Koordinering af huller i bærende konstruktioner: Arkitekt konstruktionsingeniør Arkitekt Installationsingeniør Installationsingeniør - konstruktionsingeniør Arbejdsprincipper Koordinering af isolering, herunder brandisolering: Installationsingeniør - konstruktionsingeniør 4. Brug af bygningsmodeller 4.1 Generelt Bygningsmodeller indeholdende forskellige filtyper etc. kan i projekt- og byggeperioden udarbejdes efter eget ønske hos rådgiver/rådgivere. Rådgivere skal nå til enighed om retningslinjer ved projektstart. Udveksling i projekt- og byggeperioden skal opfylde punkt 4 udveksling i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. Ved projektafslutning skal CAD produktionen opfylde kravene i bilag 1. I databasebaserede cad-systemer gemmes filerne iht. Bilag 10 mappestruktur, CAD-fil navnet navngives iht. Bilag 11. Dette gøres med henblik på senere aflevering af filer til Hvidovre Kommune. Side 7 af 11

8 4.2 Tegningsproduktion Bygningsmodeller indeholdende forskellige filtyper etc. kan i projekt- og byggeperioden udarbejdes efter eget ønske hos rådgiver/rådgivere. Rådgivere skal nå til enighed om retningslinjer ved projektstart. Udveksling i projekt- og byggeperioden skal opfylde punkt 4 udveksling i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. Ved projektafslutning skal CAD produktionen opfylde kravene i bilag Opsætning Basisdel Alle modelfiler i bygningsprojekter skal udføres i samme metriske enhedssystem. Dette gælder i 3 dimensioner. Der arbejdes i 1:1 I bygningsprojekter er en tegningsenhed = 1mm. I anlægsprojekter er en tegningsenhed = 1 m, Mindste enhed er 0,01 m. For detaljetegninger ved anlægsprojekter er en tegningsenhed = 1 mm. 4.3 Grundlæggende arbejdsmetoder Objekter På modelfiler (etageplaner) skal alle elementer udføres som 3D byggeobjekter, men mulighed for tilføjelse af egenskaber. Tegning skal opbygges af objekter iht. Bilag Målsætning Målsætning skal placeres i særskilt modelfil. Målsætning sættes til 3D elementerne, så hvis de flyttes ændres målsætningen også. Målsætningen skal altid sættes så den er læsbar Tekst Teksten skal være af skrifttype Arial med læsbar skriftstørrelse ved print i A3. Logisk sammenhængende tekst udføres som én tekstblok og må ikke bestå af flere elementer. Der skal konsekvent for hele projektet arbejdes med stort begyndelsesbogstav i alle tekster. Det må ikke placeres tekst i etageplanerne. Tekst der har relation til installationer eller konstruktioner skal placeres i dennes modelfil Anden tekst skal have hver sin modelfil Linjetyper Alle entiteter (Linjer, tekst blokke osv.) udføres efter det valgte princip om lagstruktur (Bips lagstruktur 2005 C210) og iht. Bilag Blokke/celler Basisdel Symboler skal defineres som blokke/celler/objeket, dvs. som sammenhængende entiteter. Blok/cellenavne skal være unikke indenfor samme projekt. Ens blokke/celler må ikke have forskellige navne. Tillæg ACAD: Blokke skal oprettes som således at alle blokkens entiteter udføres i lag 0, med mindre dette umuliggør den planlagte brug af blokken Detaljering Detaljer aldrig udover, hvad formålet kræver. Dog skal informationsniveauerne overholdes Præcision Entiteter skal altid placeres med passende snapmetode eller med nøjagtige koordinater. Disse må ikke placeres på øjemål Tegningsdisciplin En fortløbende linje må ikke bestå af flere dellinjer, og der må ikke forekomme rester af gamle sammenfaldende linjer. Der må ikke placeres flere en entiteter oven på hinanden. Side 8 af 11

9 4.3.9 Lukning af filer Filer skal lukkes i en tilstand, så: hele filens indhold vises i laveste shading niveau filen skal purges filen skal zoom extents 4.4 Simulering Data til brug for simulering af arealforhold (arealopgørelser) skal baseres på mængdeudtræk fra modelfilen indeholdende arealinformationer. På etageplanen skal der udføres to arealdefinitioner, netto for rum og brutto for bygning. Netto rum (arealer) udføres ift. Rummets brug. Hvor rum er lukkede bruges Automatisk rumgenerator (udleveret i Hvidovre Kommunes toolpalets). Hvor rum har flere funktioner dannes rum vha. polylines (spaceconvert). Brutto arealer for bygninger dannes rum vha. polylines (spaceconvert). Areal for rum, netto. Placeres i lag: A49- -A-N Areal for ejendom, brutto. Placeres i lag: A49- -A-B 4.5 Kollsionskontrol Kollisionskontrol i forbindelse med basis- og udvekslingsfagmodeller skal koordineres med projektets øvrige kvalitetssikringsprocedurer. Dette betyder blandt andet at der skal udarbejdes en selvstændig tidsplan for kollisionskontrol iht. til den overordnede projektplan. Hver part er ansvarlig for kontrol af eget arbejde, herunder kollisionskontrol af egne fagmodeller. Inden tværfaglig kollisionskontrol skal følgende være udført: Intern kollisionskontrol af egne fagmodeller. Koordinering af huller i bærende konstruktioner Krav til kollisionskontrol samt brug af filformater er angivet i IKT-ydelsesspecifikation punkt Visualisering Krav til visualisering samt brug af filformater er angivet i IKT-ydelsesspecifikation punkt Dataudtræk Der udføres summariske dataudtræk, såfremt det er angivet i IKT-ydelsesspecifikation punkt Dataudtræk udføres således, at hver post i udtrækket repræsenterer det samlede antal forekomster af en bestemt type byggeobjekt. 5. Dokumentation 5.1 Tegningsliste Hvert fag udarbejder en tegningsliste over sine tegninger iht. Bilag Krydsreferenceskema Der anvendes krydsreferenceskama Side 9 af 11

10 6. Udveksling Tilvalg af projektweb: Ja: Nej: Se beskrivelse af udveksling, med og uden projektweb, under afsnit 4 udveksling i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. 6.1 Generelt Modelfiler Modelfiler udveksles med det formål at genbruge filer elektronisk som direkte grundlag for videreprojektering eller ombygninger på ejendomme. Modelfiler udleveret til Hvidovre Kommune skal opfylde kravene i IKT-Bilag, Bilag 1. Ved udveksling skal alle lag være tændt og tøet. Alle filer af typen dwg/dgn skal opfattes som modelfiler af både afsender og modtager Tegningsfiler Anvendes evt. mellem rådgivere i projektfasen og byggeperioden Digitale plot Anvendes evt. mellem rådgivere i projektfasen og byggeperioden Arkivfiler Anvendes evt. mellem rådgivere i projektfasen og byggeperioden Udvekslingsdokumentation Afsenderprocedure Modtagerprocedure Afprøvning af udvekslingsprocedurer 6.2 Formål 6.3 Formater Generelle udvekslingsformater Anvendte filformater iht. Bilag Opgavespecifikke formater 6.4 Procedurer 6.5 Dokumentation Side 10 af 11

11 7. Kontrol 7.1 Generelt 7.2 Fil- og mappestruktur Det kontrolleres at den valgt fil- og mappestruktur overholdes, samt fagmodeller er placeret i de korrekte mapper. Kontrollen foretages af de enkelte CAD-fagkoordinatorer 7.3 Fagmodeller Der udarbejdes tværfaglig kollisionskontrol. Kontrollen foretages af CAD-fagkoordinatoren for de fag som indgår i kontrollen. Kontrollen foretages iht. Projekteringstidsplanen. 7.4 Tegningsfiler Tegninger skal kontrolleres iht. til denne CAD-specifikation. Kontrollen foretages af CAD-fagkoordinatoren for de enkelte fag, ved faseskift. 7.5 Simulering Ved simulering skal det kontrolleres, at fagmodellen er leveret i det rigtige format og informationsniveau. Kontrollen foretages af CAD-fagkoordinatoren for de enkelte fag, ved faseskift. 7.6 Dataudtræk Ved dataudtræk kontrolleres det at udtrækket er i det rigtige format og informationsniveau. Kontrollen foretages af CAD-fagkoordinatoren for de enkelte fag, ved faseskift. 7.7 Dokumentation Det kontrolleres at dokumentationen leveres i det korrekte filformat. Kontrollen foretages af CADfagkoordinatoren for de enkelte fag. Side 11 af 11