GOD HYGIEJNE FOR V ANDFORSYNINGEN



Relaterede dokumenter
_}~_dvindingsboringer

God hygiejne i vandforsyningen

God hygiejne. Indvindingsboring. Vandværker. Ledningsnet

Revideret December 2015

God hygiejne. i DIN Forsyning DINFORSYNING.DK. QSE nr. 4.1.B1 2. udgave

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

GOD HYGIEJNE Vestforsyning Vand A/S. Indvindingsboringer Vandværker Ledningsnet

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

God hygiejne i vandforsyningen

Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet.

God hygiejne ved arbejde med drikkevand

God hygiejne. i DIN Forsyning

Arbejde med vandledninger

Regler for hygiejne Når du arbejder med drikkevand

Hygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge

KS-instruktion. Krav til hygiejne hos TREFOR Vand A/S

Hygiejne ledningsnet. > Regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger. nye veje for vandet

Høj drikkevandskvalitet - høje krav til hygiejnen

Indhold. Bygherrevejledning, vandforsyning

1. Formål Denne KS-instruktion angiver kravene til hygiejne ved arbejde og færdsel på TREFOR Vand A/S anlæg.

1. Formål Denne KS-instruktion angiver kravene til hygiejne ved arbejde og færdsel på TREFOR Vand A/S anlæg.

Guldborgssund Forsyning

Skærbæk Vandværk Lillebælt A.m.b.A. - hygiejneregler som skal følges ved arbejde på vores drikkevandsledninger og boringer.

Bilag 1 DDS-Plan. Bilag Side 1 af 12

Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Telefon:

Appendiks D Kloring og udtagning af vandprøver m.v.

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

Danva Forsyninstræf Marts 2015

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG 2 BESKRIVELSE OG VURDERING AF HOFORS VANDFORSYNINGSANLÆG BILAG 2 BESKRIVELSE OG VURDERING AF HOFORS VANDFORSYNINGSANL ÆG

Tilsyn med alment vandforsyningsanlæg

Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Telefon: Sdr. Vilstrupvej 74, 6000 Kolding

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til indretning af boringer

NOTAT. Allerød Kommune. Teknisk tilsyn på almene vandværker i 2014

Gode hygiejneregler. Lektion Kapitel 9 side Kapitel 10 side 47

VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle Viborg

Vejledning til ejere af egen husholdningsboring. Version 1., 9. februar 2018 dok Læs mere:

Bilag: Tjekliste/tilsynsrapport

Krüger a/s Veolia Water Technologies, Danmark. AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T

BØSØRE VANDVÆRK Anders Skriver

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Vigtigt!!!! Rengør maskinen efter brug, så der ikke står kalkrester i maskinen. Skyl efter med rent vand.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Afdækning af risici. Torsdag den 21. februar EnviNa temadag

Hygiejne, som samfundet har glemt

Lovmæssige krav og standarder

Skema til tilsyn på vandværker

Vejledning nr /2011 Gammelt nr. 105

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund Rudi Brems og Jørgen Skovlund

Watercare Olie-/benzinudskillere, klasse I

Vandinstallation Brugervejledning

Tilsynsrapport/tjekliste

EnviNa. 14. september Kursusleder

BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport

TOP ACCESS Automatisk bundstøvsuger BRUGERMANUAL

HYGIEJNETEKNISK TILSYN MED VANDVÆRKER

STAM- OG BAGGRUNDSDATA

Ove Johansen. Ove Johansen. Angiv steder og bemærkninger:

Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg og inspektion af rentvandstanke på vandværket

TILSYNSRAPPORT - Føllenslev Vandværk STAM- OG BAGGRUNDSDATA. JA NEJ BEMÆRKNINGER

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand

DRAFTLINE - RENGØRING AF FADØLSANLÆG

Kvarmløse Tølløse Vandværk

Elementær viden om sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer. Lektion 1

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

Retningslinjer for VVS-installatører

Hygiejne og adfærd. > Procedure for adfærd og færdsel i Herning Vand. nye veje for vandet

Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Brian Olsen Telefon:

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

OLIEUDSKILLER DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING

Drifts og vedligeholdelseshæfte

Guldborgssund Forsyning A/S Hygiejneforskrift som skal følges ved arbejde på vores vandværker

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Gode hygiejneregler. Lektion Kapitel 9 side Kapitel 10 side 49

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Vandforsyningens CVR / P nummer: CVR P. nr

Vandforsyningens CVR / P nummer: CVR P. nr

TREFOR udskifter vandledningen i din vej

Ordensregler. for F - gas. Maj Århus Brandvæsen

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk

Underjordiske mellemstore olietanke ( liter) i drift Tankidentifikation: Ja/nej Kommentar Ja/nej i. lsen Er tanken anmeldt til Faxe

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Mette K. Temløv Telefon:

Thyholm Private Fælles Vandværk

styr på hygiejnen sikrer rent drikkevand

V 50/60Hz 700W

Regler for villaolietanke

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

TILSYNSRAPPORT. 1. Bilag: Tjekliste/tilsynsrapport. Sagsnr.: Sagsnavn: Indvindings- og anlægstilladelsen Ganløse Vandværk

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY :

MANUAL UNICLEAN UNICLEAN UNICLEAN-2

Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling

Vandforsyningens CVR / P nummer: CVR-nr Ravnsnæsvej 231, 2970 Hørsholm Ib Ambrosiusen og Elisabeth Hartelius

Antallet og omfanget af analyse for samtlige vandforsyninger i Skanderborg Kommune fastsættes ud fra den til enhver tid gældende lovgivning.

Transkript:

GOD HYGIEJNE FOR V ANDFORSYNINGEN Forsyningen Esbjerg Kommune

Indledning Vandværksvand er et levnedsmiddel. Det stiller særlige hygiejniske krav, både til materialer, materiel, arbejdstilrettelæggelse og den personlige hygiejne. Medarbejdere, der dagligt arbejder med drikkevand, og de entreprenører, der arbejder for Vandforsyningen, skal være bevidste om, at Vandforsyningen er en levnedsmiddelvirksomhed. Derfor rejser der sig også i dagligdagen en række spørgsmål af vandhygiejnisk karakter: Hvordan forholder vi os i denne situation? Hvilke forholdsregler gælder her? Hvad skal vi særligt tage os i agt for? I denne pjece kan du læse om en række forskellige arbejdssituationer, som du stilles overfor dagligt. Du kan også læse, hvilke forholdsregler du skal tage i de givne situationer. For at fremme forståelsen er der flere steder i pjecen tilføjet beskrivelser af generelle forhold om anlæggene. Pjecen er et supplement til den instruktion, som vore sektionsledere/mestre skal give medarbejdere/entreprenører, før de begynder på en ny type arbejde. Pjecen henvender sig således primært til medarbejdere og entreprenører. Ligeledes vil denne pjece blive underbygget af et obligatorisk hygiejnekursus for alle medarbejdere/entreprenører. Med venlig hilsen Osvald Majland Forsyningschef

INDVINDINGSBORINGER Krav til boringer/kildepladser Indvindingsboringer skal om muligt være omgivet af et indhegnet fredningsbælte med en radius på mindst 10 m Indenfor dette område må der hverken gødes, bruges ukrudtsdræbende midler eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer, der kan udsætte indvindingsboringen for forurening. Boring Boringsinstallationerne er beskyttet af en overjordisk råvandsstation og alle rør og kabler føres ud i jorden i de dertil indrettede gennemføringer. Installationerne skal være udført i vejrbestandige og rengøringsvenlige materialer f.eks.rustfrit stål Krav til borearbejde/boringseftersyn Inden borearbejdet påbegyndes skal boregrej, der har været anvendt i forurenet jord, være fuldstændig rengjort. På borestedet må der ikke forekomme oliespild fra hydraulik eller borerig, donkrafte m.m. INDVINDINGSBORINGER

Rør m.m., der anvendes til borearbejdet, lægges på strøer el. lign. De materialer, kvarts og bentonite m.m., der benyttes til gruskastning og afpropning, skal leveres og opbevares i lukkede plastsække. Inden boringen går i gang, afrømmes alt muld på bore-stedet og andre omgivelser der kommer i kontakt med det oppumpede vand fra boringen, så boringen kan holdes så steril som mulig Ved arbejdets ophør lukkes borerør/forerør med ballon eller tætsluttende flange. Når borearbejdet og filtersætning er afsluttet, eller der er sket en boringsrenovering, skal boringen renses op ved en kraftig renpumpning. Boringen bør herefter desinficeres. Der renpumpes for sand og boremudder. Boringskontrolanalyse og bakteriologisk vandanalyse udtages inden boringen sættes i drift. Ved installation af pumpen desinficeres både pumpe, rør og slanger og bolte må kun smøres med et drikkevandsgodkendt smøremiddel. Krav til sløjfning af boringer Boringer sløjfes i henhold til bekendtgørelse nr.672 af 26-07-2002, kap. 6. I forbindelse med sløjfning af boringer gælder de samme hygiejneprocedurer som for borearbejde: Er boringen af nyere dato med bentonitespærringer ud for lerlagene, skal boringen fyldes op med cementopslemmet bentonite. Er boringen af ældre dato, og der ikke er etableret spærringer ud for de enkelte lerlag, skal forerøret om muligt trækkes tilbage under samtidig efterfyldning. Evt. brønd og rør fjernes til ca. 1,5 meter under terræn.

VANDVÆRKER Krav til vandværker og beholderanlæg Råvandet ledes gennem rørledninger til behandlingen, hvor der tilsættes kalk og der beluftes efter behov. I luftåbninger i iltningsrummet er der monteret et filter for tilbageholdelse af støv insekter etc. Filteret efterses og udskiftes efter behov. Iltningsbassiner skal have overløb, sikret mod tilbageløb og indtrængning af dyr og insekter. Skyllevand skal passere et bundfældningsbassin inden udløb i recipient. Tankudluftning VANDVÆRKER

Rentvandsbeholdere skal være forsynet med udluftning, overløb og tømmemulighed. De skal være opdelt i mindst 2 sektioner og indrettet, således at der ikke forekommer stillestående vand. Det skal endvidere være muligt at foretage en visuel inspektion af vandoverfladen i beholderen. Ved alle nedgangslemme er der monteret filterdug, så der ikke suges græs, insekter og støv ned i beholderen. Filterdugen kontrolleres i samtlige beholdere mindst én gang om året, og udskiftes efter behov Lukket filter

Materialer skal beskyttes mod korrosion på passende måde. Materialer må ikke indeholde stoffer, som kan opløses i vandet i sådanne mængder, at vandet i fysisk-kemisk, mikrobiologisk eller anden henseende (fx. luft, smag, farve) bliver uegnet til drikkevand. Ventilationsanlæg skal være rigeligt dimensioneret for at sikre anlæggets funktion, og hvor indblæsning sker i eller ved vandmassen skal der etableres effektive luftfiltre for at hindre forurening fra støv m.v. Affugtningsanlæg og filteroverdækninger reducerer vedligeholdsproblemerne. Tilgang af dagslys bør undgås for at begrænse algevækst. Rengøring skal være let og bekvem og skal kunne foregå uden risiko for forurening. Gode adgangsforhold for tunge maskindele m.v. skal tilstræbes. Dæksler, udluftningsrør og overløbsrør skal udføres tætte og placeres, så de ikke kan oversvømmes. Gennemføringer for rør og kabler udføres vandtætte. Værksted, folkerum og toiletter indrettes i fornødent omfang og således at spildevandsledninger føres uden forbindelse med drikkevand, og ikke hen over filtre, rentvandstanke og reaktionsbeholdere. Vandværkets areal skal være indhegnet og pænt vedligeholdt og bygningerne aflåselige og med adgangskontrol. Husdyr mv. - Som en naturlig ting skal kreaturer, hunde, katte og fjerkræ holdes væk fra anlæggenes område, lige som det skal holdes fri for rotter og mus. VANDVÆRKER

Krav til rensning/renovering af iltningsbassiner, mellemrør, filtre og beholdere. Vejledning for færdsel i iltningsbassiner, filtre og beholdere Alle der færdes i enten et iltningsbassin, et filter eller en rentvandsbeholder skal altid: Være iført rent arbejdstøj, evt. engangsdragt (kan hentes på Forsyningens lager). Have rengjort støvler/sko samt desinficeret disse i en kloropløsning, alternativt kan anvendes skoovertræk. Altid have vasket hænder. Disse få regler skal også overholdes hvis filtrene evt. skulle være afdækket. Engangsdragt

Desuden skal værktøj, pumpe og slanger m.m. renses og desinficeres inden det tages i brug. Brandslanger rengøres og gennemskylles og desinficeres efter brug, for derefter at blive hængt til tørre og rullet sammen. Personlige værnemidler Se DVF s vejledning nr. 3 fra 1991 - Sikkerhedsregler ved arbejde på vandforsyningsanlæg. Arbejdsprocedure for rensning af iltningsbassiner Vandet tømmes af, enten via bundudløb eller med pumpe. Bassiner og airomater spules med alm. vandtryk. Hvis airomaterne efter skylning stadig er hårde skiftes de. På de demonterede airomater skiftes skumgummiindsatsene. Renoverede airomater og skumgummiindsatser opbevares i lukkede plastsække. Iltningsbassin VANDVÆRKER

Arbejdsprocedure for rensning af åbne filtre Vandet tømmes af filteret via rentvandsafgangen. Filtervægge og skyllerende højtryksspules. Arbejdsprocedure ved udskiftning af filtermaterialer Virksomt filtermateriale til brug for podning graves op og opbevares i lukkede plastsække. Resten af materialet suges op ved hjælp af slamsuger. Hertil benyttes Vandforsyningens egen sugeslange, der rengøres på samme måde som brandslangerne. Inden slamsugeren stiller på vandværket skal den være renset og desinficeret. Hele slamsugerens vandtank dvs. på begge sider af stemplet inkl. stempel, pumpe og filtre rengøres og klores. Herefter skylles systemet grundigt igennem. Mandskabet skal stille iført rent arbejdstøj og desinficerede støvler. Slamsuger mandskabet må ikke færdes i filterbygningen. Luftfordelerrør og filterbjælker skal, hvis de demonteres og tages op, opbevares så de ikke kan forurenes, fx. på strøer eller bukke. Filterbjælkerne efterses for skader og evt. skader udbedres. Luftfordelerrørene renses og skylles igennem inden de monteres igen. Nyt filtermateriale leveres i lukkede plastsække eller blæses ind i filteret fra tankbil. For hvert lag filtermateriale afprøves blæserørene. Når filteret er færdigopbygget, returskylles det for at fjerne støv m.m. fra filtermaterialet. Arbejdsprocedure for rensning af rentvandsbeholder Alm. rensning af beholderbund: Bunden spules med alm. vandtryk, vand og slam lukkes ud igennem bundudløb. Eller suges af godkendt firma for eks. F.W rørteknik A/S

Renoveringsarbejder i beholdere: Ved mindre renoveringsarbejder desinficeres arbejdsområdet samt bunden af beholderen. Ved større arbejder desinficeres hele beholderen. Til desinficering anvendes natriumhypoklorit i en vandig opløsning, normalt fra 10 til 15% (handelsnavn blegeessens). Se DVF vejledning nr. 4 Rensning og desinfektion af Vandforsyningsanlæg. Efter desinficeringen lukkes der ca. 10 cm vand i beholderen, som derefter tømmes til kloak eller slambassin ved samtidig neutralisering med natriumthiosulfat. Daglig drift Personalets beklædning - Under tilsyn og daglig pasning af vandværker mv. skal personalet bære særligt fodtøj og arbejdstøj, som let kan rengøres, og som skal holdes tilbørlig rent. Tøjet skal opbevares i egnede omklædningsskabe og må ikke anvendes til andet arbejde. Af hygiejnetekniske grunde skal rengøringskvaliteten på vandværket være høj. Herved bevidstgøres personalet om deres egen kvalitetsmålsætning. Hænder skal vaskes inden arbejde, hvor der er kontakt med vandet ( fx. ved skift af målere, udtagning af vandanalyser mv.) Efter toiletbesøg er vask af hænder med brug af sæbe et ufravigeligt krav. På værket bør der altid forefindes bakker og klor til desinficering af fodtøj, således at betrædelse af filter- og beholderområdet kan finde sted. Værktøj mv. - Alle benyttede værktøjer og materiel, der kommer i berøring med vandet, skal omhyggeligt renses i kloropløsning før anvendelsen og må ikke benyttes til andet arbejde. VANDVÆRKER

Udtagning af vandanalyse Prøveudtagning af vandanalyser Når der skal udtages en vandanalyse, er det vigtigt, at prøveudtageren er meget omhyggelig og grundig, at prøvestedet er det rigtige og mest egnede samt at hygiejnen er meget høj. Ligeledes er det vigtigt, at transporten af vandprøver foregår på en sådan måde, at den mikrobiologiske tilstand bevares. Alt dette er et krav, hvis resultaterne fra et laboratorium skal kunne tolkes korrekt og rationelt. Her er det vigtigt at følge den standard (DS 2250), der detaljeret beskriver forholdene omkring prøveudtagning, transport og opbevaring af prøver til mikrobiologiske undersøgelser. Det skal understreges, at specielt prøvetagning og prøveudtagningsstedet er vigtigt for at sikre et korrekt resultat. Det er derfor nødvendigt, at personalet, som udtager vandanalyser, har de nødvendige kurser og uddannelse, der måtte være påkrævet.

Generelle forhold omkring prøveudtagningen Vask hænder inden prøveudtagningen eller brug engangshandsker. Rør ikke ved flaske eller prop indvendig og læg ikke proppen fra dig. Undgå at hoste eller ånde ud i retning af åben flaske/aftaget prop. Tilstræb at der er så stillestående luft som muligt omkring prøveudtagningsstedet. Ved uheld : Kasser flasken, skriv på den, at den er kasseret og brug reserveflasken. Udstyr skal holdes adskilt. Flasker + slanger for sig og generator, benzin mv. for sig. Betjening af pult VANDVÆRKER

LEDNINGSNET Generelt Af hygiejnetekniske grunde skal rengøringskvaliteten på ledningsarbejdet være høj. Personalet skal have en god personlig hygiejne og være meget omhyggelige. Efter toiletbesøg er vask af hænder med brug af sæbe et ufravigeligt krav. Graveentreprenørens toiletvogn skal derfor være udstyret med håndvask og sæbe. Lagerplads Dalen

Håndtering, transport og lagring af rør m.v. Håndtering og transport For at undgå skadelige påvirkninger og indtrængning af smuds m.v. på rør og formstykker ved håndtering og transport bør følgende iagttages: - at de ikke tippes fra vogn, - at der ved af- og pålæsning samt flytning af rørbundter og rørruller med kran anvendes remme af tekstil eller lign., - at de ikke slæbes hen over jord eller andet underlag, som kan beskadige/tilsmudse dem, - at der altid anvendes egnet transportmateriel, - at der ikke opstår punktbelastninger, - at de ikke kommer i berøring med skarpe kanter, - at rørene ikke kan bevæge sig på underlaget, - at plastpropper i rørender ikke falder ud. Lagring Ved lagring af rør og formstykker skal det sikres, at de ikke deformeres, tilsmudses (forurenes) og at der iøvrigt ikke opstår skadelige påvirkninger på dem. Ved lagring i mere end 6 måneder efter produktion skal PVCog PE-rør beskyttes mod direkte sollys. Rør og formstykker skal opbevares længst muligt i den emballage, som fabrikken har leveret. Ventiler, fittings og lign. skal altid opbevares i renholdt lagerbygning eller med gennemsigtig krympefolie omkring ved opbevaring i lagergarage eller på lagerplads. Afdækning må ikke fjernes før emnerne skal bruges i renden. Korte rørstykker understøttes i 1/4-dels punkterne med strøer. Uafdækkede materialer skal altid afvaskes med kloropløsning og rent vand inden brug. Rørbundter og løse rør opbevares på en plan og jævn bund. Løse rør stables således, at de ikke hviler på mufferne. Duktil, PVC- og PE-rør skal altid leveres med plastpropper fra fabrik for at beskytte mod indtrængende smuds m.v. og må ikke fjernes, før emnet er nedfiret i renden klar til tilslutning. LEDNINGSNET

Reparationsarbejde Inden arbejdet Lukning af ventiler skal ske langsomt, så man undgår turbolens i ledningsnettet, der giver snavset vand hos forbrugerne. Rør og fittings, som skal anvendes til reparationen, underkastes en visuel inspektion for evt. indvendige fremmedlegemer, snavs m.v. Reparationsarbejde Under arbejdet Forholdene ved lækager er ofte meget vanskelige og svære at håndtere rent hygiejnemæssigt, men forureningsrisikoen under montagearbejdet kan formindskes væsentligt, når man sikrer at gravningen foretages tilstrækkeligt dybt, og når vandstanden i graven holdes passende lav ved pumpning. Ved deciderede ledningslukninger for grenindskæringer, ventil-

udskiftning og udskiftning af enkelte rørlængder er der risiko for indtrængning af snavs og fremmedlegemer. Det er derfor vigtigt i disse situationer at aflukke åbne rørender samt sikre ordentlig udgravning, således at jord/grus og lign. ikke trænger ind i ledningsnettet. Skylleprocedure Rørender, fittings og lign. skal desinficeres med en kloropløsning inden samling. Efter endt reparation eller indskæringer og lign., skal der skylles til vandet er rent, inden ledningen sættes i drift. Efter arbejde Åbning af ventiler skal ske langsomt, så man undgår turbolens i ledningsnettet, der giver snavset vand hos forbrugerne. Ligeledes skal ledningerne udluftes. Ledningsudskiftning Inden arbejdet Rør, ventiler, fittings og lign. kontrolleres/udbedres for manglende rørpropper, afdækning og lign., som skal sikre mod indtrængende snavs. Inden montage underkastes de en visuel inspektion for evt. indvendige fremmedlegemer, snavs m.v. Under arbejdet Der må ikke forekomme åbne rørender i renderne. Ved udtagning af rørpropper i forbindelse med sammensvejsning skal det tilsikres, at der er frigravet ordentligt og rent omkring rørenderne. Inden skydning af stikledninger skal der henstilles til entreprenøren om lukning af rørender. Skylleprocedure Den nye vandledning gennemskylles inden den sættes i drift og efterfølgende skylles der på hvert enkelt stik inden tilslutning i ejendom. Der skal henstilles til VVS-installatøren om renskylning af stik- LEDNINGSNET

ledning, inden han tilslutter denne i ejendommen. Gennemskylning foretages ved at der monteres skylleanordning på forsyningsledning, som tilsluttes opføringsrør for at lede skyllevandet væk fra renden. Ledningen skal gennemskylles 1 gang med svamp og derefter mindst 3 gange vandskylning af rumindholdet og i hvert fald til vandet er klart. I tilfælde af særlige situationer henvises til gældende instrukser for rensning og desinfektion af ledninger, DVF vejledning nr. 4. Efter arbejdet Oprydning og afvaskning af overskydende komponenter, som returneres til lageret. Udskylning i forbindelse med ledningsrenovering

Renovering af gammel støbejernsledning til PE-ledning LEDNINGSNET

Nyanlæg Inden arbejdet Rør, ventiler, fittings og lign. kontrolleres/udbedres for manglende rørpropper, afdækning og lign., som skal sikre mod indtrængende snavs. Inden montage underkastes de en visuel inspektion for evt. indvendige fremmedlegemer, snavs m.v. Under arbejdet Der må ikke forekomme åbne rørender i renderne. Ved udtagning af rørpropper i forbindelse med samlinger skal det sikres, at der er frigravet ordentligt og rent omkring rørenderne. Inden skydning af stikledninger skal der henstilles til entreprenøren om lukning af rørender. Skylleprocedure Den nye vandledning gennemskylles inden den sættes i drift og efterfølgende skylles der på hvert enkelt stik inden tilslutning i ejendom. Der skal henstilles til VVS-installatøren om renskylning af stikledning, inden han tilslutter denne i ejendommen. Gennemskylning foretages ved at der monteres skylleanordning på forsyningsledning, som tilsluttes opføringsrør for at lede skyllevandet væk fra renden. Ledningen skal gennemskylles 1 gang med svamp og derefter mindst 3 gange vandskylning af rumindholdet og i hvert fald til vandet er klart. Herefter udtages bakteriologisk prøve. Ingen vandledning må sættes i drift, før prøven udviser resultater under de fastsatte grænseværdier. Efter arbejdet Oprydning og afvaskning af overskydende komponenter, som returneres til lageret.

Målerudskiftning Målerudskiftning Inden arbejdet Personlig hygiejne, bl.a. rent arbejdstøj og vask af hænder. Hvis kunden er usikker på din identitet, skal du uopfordret ligitimere dig. Arbejdet Gammel måler nedtages, afproppes og håndteres forsigtigt. Der må ikke benyttes rørtang eller lign. på selve målerhuset. Røret før måler skylles for urenheder. Ny måler monteres. Installationen afprøves og det sikres at vandinstallationen fungerer korrekt Efter arbejdet Oprydning og rengøring. LEDNINGSNET

Notater:

Notater: LEDNINGSNET

Forsyningen Esbjerg Kommune Ravnevej 10 6705 Esbjerg Tlf.: 76 14 24 14 Fax: 76 14 25 11 one2one grafisk kommunikation 66 121 121 541 231 Tryksag