kreativitet på jobbet Vi ved hvordan lys kan inspirere



Relaterede dokumenter
en himmel i klasseværelset Indira, et naturligt valg

En ny, bæredygtig måde at se på belysning

pleiad g3 Vi ved hvordan man finder en stjerne i loftet

produktnyheder Foråret 2017

discovery evo Alsidighedens mester

Invester i høj produktivitet og hurtig tilbagebetaling

parcare Et funktionelt og stilrent belysningskoncept

personligt lys Dynamisk belysning for aktivitet og velbefindende

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

Notor - et naturligt valg

LINIELYS. - når kun fantasien sætter grænser

Hold fast ved dine illusioner. Når de er væk, eksisterer du måske stadig, men du er holdt op med at leve. Mark Twain

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder

PLEIAD G4. Kompromisløs. Klassiker.

light guide Belysning i en smykkebutik

chromophare F-generation

Fagerhult The Art of Light

evolume Teknisk god belysning helt enkelt

Avion. Design Propeller. 8

EN KOMPROMISLØS KLASSIKER

notor Monteringsløsninger til forskellige lofttyper

lys til sundhedsplejens helte Fagerhults belysningsløsning til personale, patienter og samfund

Kontorlamper DK. LED-stander- og pendellamper i

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

light guide Belysning i et bil showroom

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri

O K H O L M L I G H T I N G

light guide Belysning i et shoppingcenter

Midtpunktet. Geberit Monolith

evolume Teknisk god belysning helt enkelt

lysets pædagogik Vi ved, hvordan man stimulerer indlæringen

INTEGRERET LYSLØSNING med ROCKFON plader med kant X i kombination med Fagerhult Notor REC LED

Armatur katalog Efterår og vinter 2014/2015. OSRAM er lys

aluflex 16 Et moderne sengestuepanel

Avancerede funktioner - elegant design

vialume En komplet familie med visuel komfort

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Cappello Salonen er en del af min sjæl

Grøn Wow-faktor der giver et boost til krop og sjæl

Modernistisk design. Glamox C70

belysning, som kan klare lidt mere Robust belysning, som holder til mere krævende miljøer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

EVOLIN THE EVOLUTION OF LINEN

Midtpunktet. Geberit Monolith

Avancerede funktioner i elegant dansk design. KNX-koncept

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Indretning af skolen Kantine og opholdsrum

Akustikguiden.

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

Sense. Nye Ifö Sense badeværelsesmøbler Flere nye farver i overskueligt sortiment. Nyt Ifö Option Belysning, spejle og spejlskabe i ny udformning

LED UDENDØRS. Vi kan vise dig vejen til bedre belysning

SKYLINE. By Julie Richoz

Patera. Design: Øivind Slaatto

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) ophæves.

LEDVANCE fra OSRAM Høj lyskvalitet, lavt energiforbrug

Hvorfor vælge Philips til LED-lyskilder

Liverti. Design Jesper Design Liverti pendel, se side Liverti loft, se side Liverti plafond, se side 327.

GO! KONCEPT DESIGN DIT EGET SKAB

EFG WORKSTATIONS EFG ACTIVE EFG TAB EFG ADD

Niko Home Control. Det smarte hjem

Køling med diffus ventilation

Munkegaard LED. Design: Arne Jacobsen

Mere end et almindeligt gardin. Sunrolls ApS Hammergårdsvej Gjerlev Tel

LP Mini Downlight System. unik atmosfære i ministørrelse

SIDEN 1973 DET PERFEKTE VALG. receptionsskranker. reoler mødeborde. Rumdelere

Danmarks mest komplette belysningsleverandør

SADOLIN PRÆSENTERER. Colour. News INSPIRATION SADOLIN.DK

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne

DEKORATIV OG LYDABSORBERENDE

Garbo. Roligt, blødt lys fra dekorative væg- og loftarmaturer

Rigtigt lys på kontoret

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

Innovativ LED Industribelysning

Inkl. produktguide. Vores energieffektive LED arbejdslamper. Velkommen til fremtiden!

Transkript:

kreativitet på jobbet Vi ved hvordan lys kan inspirere

Foto Adam Mørk Velkommen til det kreative kontor! Hvor har du dit kontor? Flere og flere fravælger fastnet telefonen, da man altid kan nås på mobilen. Behovet for en besøgsadresse er også ændret da man kan være opkoblet hvor som helst. En ny generation af medarbejdere ser jobbet i et andet lys og åbner kontoret uanset hvor de er; hjemme, i toget eller i en hotellobby. Men på trods eller heldigvis betyder denne frihed at kontoret er blivet vigtigere end nogensinde. Et sted hvor der afholdes værdifulde, kreative, ansigt til ansigt møder. Et rum hvor nye ideer fødes og hvor arbejdsglæden fylder

mere end præstationskravet. Det kreative kontor indretter vi mere utraditionelt for at møde de ændrede behov og for at øge attraktiviteten. Da bliver lyset vigtigere end nogensinde. Vi kan hjælpe dig med at indrette fremtidens arbejdsplads. Med LED-armaturer skaber vi lyse og varierede miljøer som øger kreativiteten, med et lavere energiforbrug. Så uanset hvor du er, så har vi løsningen til dit kontor.

Alexandra Moore, interiørarkitekt ved M.O.R.E Design Concept. Godt design fremmer kreativiteten Design på arbejdspladsen gør dig mere kreativ og styrker virksomhedens tiltrækningskraft og varemærke. Men det er ikke nok at sætte nogle sækkestole, et computerspil og et bordtennisbord frem. Det kreative kontor kræver en helhedsopfattelse. Lys, lyd, farve og ventilation er vigtige faktorer, som påvirker vores trivsel og præstationsevne, siger Alexandra Moore, som forsker i designets betydning for arbejdsmiljøet. Alexandra Moore, indretningsarkitekt hos M.O.R.E Design Concept, har ledt forskningsprojektet Designfaktorer for trivsel i arbejdsmiljøet ved Luleå Tekniske Universitet. For hende er det indlysende, at det er lønsomt at skabe mere menneskelige arbejdsmiljøer. Hvordan påvirker arbejdspladsens udformning vores kreativitet? Lyset er en af de absolut vigtigste faktorer. Det styrer vores hormonproduktion og dermed også, hvordan vi har det. Det handler ikke bare om en tilstrækkelig lysmængde og om at undgå risikoen for blænding. Det handler også om variation. Når jeg indretter kontorer, ser jeg lyset ud fra tre forskellige aspekter; det naturlige lys, det kunstige lys og forholdet mellem lys og skygge. Men lyset skal også sættes ind i en sammenhæng. Lyd, farve og ventilation er tre andre faktorer, som er utrolig vigtige for, hvordan vi oplever vores arbejdsplads. Kan man bevidst øge kreativiteten på kontoret ved hjælp af design og indretning? Ja! Men det er faktisk først for nylig, at vi har forstået sammenhængen mellem, hvordan vi påvirkes af omgivelserne, og hvordan vi faktisk trives og præsterer. Før var arbejdet noget, som man passede og skulle være taknemmelig for. Men nu ved vi, takket være forskningen, hvilke faktorer, der påvirker os ikke bare følelsesmæssigt, men også rent biologisk. Dermed bliver det også interessant at forsøge at påvirke og forandre. Menneskelig trivsel giver på sigt øget lønsomhed for virksomheden. Vi bliver helt klart mere produktive. Og hvis vi taler om kreativitet i form 4

Det kreative kontor kræver en helhedsopfattelse. Der er ingen hurtige løsninger og ingen færdige løsninger. Hvis.. af opfindsomhed og innovationsevne, så er det vigtigt, at virksomhederne satser på videnudvikling. Kreativitet kræver energi, og den får man gennem et godt arbejdsmiljø. Et godt miljø styrker også virksomhedens varemærke og hjælper med at tiltrække nye, kreative medarbejdere. Hvordan arbejder du selv med lys? Lyssætningen er meget vigtig for at skabe forskellige stemninger. Jeg benytter også gerne lysstyring, ikke mindst i konferencerum. Det er blevet nødvendigt at koble lys til IT, eftersom vi nu har så mange forskellige lysscenarier og forskellige tekniske hjælpemidler, når vi holder møder. Jeg kan også godt lide at arbejde med LED. Investeringen er nu rimelig, samtidig med at driftsomkostningerne er minimale. Ud fra et kreativt synspunkt er LED let at arbejde med, eftersom teknikken giver så mange muligheder for at skabe flotte effekter for eksempel at farvesætte gennem glas. Der er ingen hurtige løsninger og ingen færdige løsninger. Hvis man vil have et kreativt og stimulerende arbejdsmiljø, skal man altid tage udgangspunkt i situationen i virksomheden, personalet og rummet og tilpasse udformningen derefter. Men et godt råd er, at man skal sørge for at indbygge fleksibilitet allerede fra starten. I dag omorganiserer virksomhederne sig hvert halve år. Man skal have et kontor, som fungerer, også efter næste omorganisering, så man slipper for at starte forfra... Vil kontoret forsvinde? Nej! Kontoret lever videre. Men det er under stor forandring. I dag arbejder vi lige så gerne hjemme som i en hotellobby. Og personligt tror jeg, at dette bare er begyndelsen. Men selv om vi ikke er bundet til vores skrivebord længere, skal vi stadig opfylde kravene til ergonomi og korrekt udstyr, ikke mindst det rette arbejdslys. Det bliver næste store udfordring. 5

Jonas Källberg, produktchef hos kontormøbelvirksomheden Martela. Tendenser inden for kontorplanlægning Hvad er det, der sker på kontoret? Og hvad er det, der ikke sker? Arbejdslivet er under forandring. I en verden, hvor vi hele tiden er opkoblet, kredser alting ikke længere om ét skrivebord i et bestemt lokale. Alligevel har vi brug for en fast plads i tilværelsen. Kontoret er der stadigvæk det ser bare lidt anderledes ud. Dette er tendenserne lige nu. Projektbaseret arbejde Når teknikken ikke længere styrer os hen til et bestemt sted, bliver kontoret projektbaseret. I stedet for udelukkende at tage udgangspunkt i selve skrivebordet, er det i stedet typen af aktivitet og arbejdsopgaver, der styrer hvor og hvordan vi arbejder. Udgangspunktet er ofte, at hver medarbejder har et sted med plads til personlig opbevaring og dokumentation. 10-20 medarbejdere deler derefter et areal til arbejdsdagens forskellige behov. Generelt plejer man at sige, at 70 % af medarbejderne kan arbejde uden deres eget skrivebord, mens 30 % behøver en fast plads i form af et skrivebord. Sidstnævnte gælder ikke mindst det administrative personale. Forskellen er selvfølgelig stor mellem de forskellige funktioner i virksomheden. For at projektbaseret arbejde skal kunne fungere, kræver det også en rigtig god teknik- og IT-understøttelse, hvorfor denne type af planlægning er mere almindelig i organisationer med stærkt fokus på IT og kommunikation. Arbejdspladserne bliver mindre rent fysisk. Når færre opholder sig på kontoret hele tiden, bliver det muligt at spare på pladsen og planlægge mere effektivt. Et mindre areal giver omkostningsbesparelser for virksomhederne, men man bruger i stedet flere ressourcer på indretningen. Jonas Källberg, produktchef hos kontormøbelvirksomheden Martela. Mødestedet i fokus Storrumskontorer og den øgede mobilitet blandt medarbejderne har også øget behovet for steder, hvor man kan møde kolleger og planlægge i ro og fred. Der er en stærk tendens til at have flere mødelokaler i nybyggede konto- 6

rer. Det mest almindelige er, at man indretter 4-8 lokaler. Men det er ikke altid, at alle er til stede rent fysisk. Behovet for mødelokaler skyldes også, at mange vælger video- og telefonkonferencer i stedet for at rejse. Kontoret er en del af varemærket En spændende indretning, som ligger på linje med virksomhedens identitet, er blevet vigtigere og vigtigere for at tiltrække medarbejdere og afspejle varemærket. Ergonomi og funktionalitet ses i dag som noget selvfølgeligt et inspirerende arbejdsmiljø er i stedet blevet det nye konkurrenceparameter. Meget farve er fortsat en stærk tendens i kontorindretningen, men noget nyt er dog de mere afdæmpede farver. Hvide skriveborde med farvede effekter, f.eks. på rammen, eller lyse naturmaterialer som birk eller ask er det mest populære på kontorarbejdspladserne lige nu. Vi ser også, at naturmaterialer er ved at blive luksuriøse. Overflader beklædt med linoleum eller skind udstråler eksklusivitet og er ofte valget, når man vil være anderledes. En positiv udvikling, hvor miljøbevidsthed og nye tendenser går hånd i hånd. Jonas Källberg, produktchef hos kontormøbelvirksomheden Martela. 7

Nye måder at bygge og planlægge på påvirker lyssætningen Flere storrumskontorer, mere åbne arealer med færre vægge og meget glas er tydelige tendenser i kontorlandskabet. Omorganiseringer hører til hverdagen, og både medarbejdere og møbler skifter plads ofte. Det stiller helt nye krav til lyssætningen. Dette kan være godt at tænke på! Det fleksible storkontor Storrumskontoret er ofte blevet udformet med henblik på let at kunne ommøbleres. Så gælder det om at overveje valg af belysning allerede fra starten. Her kan det være et alternativ at vælge et indbygningsarmatur med et lys, som ikke kun er udformet til almen belysning, men som også giver et rigtig godt arbejdslys. På denne måde slipper man for at flytte armaturerne rundt, hver gang man møblerer om. Men det er klogt at supplere med et godt skrivebordsarmatur ved hver arbejdsplads, så hver medarbejder oplever, at man kan kontrollere lyset individuelt. Det åbne storrumskontor er ofte en udfordring, når det gælder det så vigtige omgivelseslys. Væggene er få, og derfor er det godt, hvis man udnytter dem og lyssætter dem så meget som muligt. Hvis man anvender indbygningsarmaturer, er det også vigtigt at forsøge at få indirekte lys op i loftet på en eller anden måde, enten ved hjælp af armaturer, som er placeret på væggen, eller i vinklen mellem loft og væg. Store glasflader Der bygges meget med glas, både i form af store vinduespartier og i form af glasvægge, som afskærmer cellekontorer og konferencerum. Vinduespartierne er gode, eftersom 8

de giver meget dagslysindfald og gode muligheder for at spare energi ved hjælp af dagslysstyring. Glasfladerne inde på kontoret er mere problematiske. Det er vigtigt ikke at lyssætte direkte mod glasset, eftersom spotlights eller vægarmaturer kan blænde den, der sidder og arbejder på den anden side af glasvæggen. Der skal derfor i så høj grad som muligt arbejdes med indirekte lyssætning af væg og loft. kelvin. Perfekt i rum, der er beregnet til at slappe af og komme til hægterne i. Stærke, klare farver bliver flottest med en koldere farvetemperatur på omkring 4.000 kelvin. Hvis væggen har en struktur, man vil fremhæve, gør man det med direkte lys, for eksempel ved hjælp af spotlights. Farver og strukturer. Udnyt kontrasterne mellem en mere rolig grundfarve og de ofte forekommende kontrasterende baggrundsvægge ved at lyssætte dem. Tænk på, at varmere farver som f.eks. beige og orange bliver mest behagelige med en lyskilde, der har en varmere farvetemperatur på omkring 3.000 9

Tommy Govén. Kreativ lyssætning med forskningen som støtte i lysplanlægningen Forskningen taler sit tydelige sprog. Hvis man lyssætter på den rigtige måde, får man et arbejdsmiljø, hvor folk trives og tænker bedre. Det eneste, man skal bruge, er viden og gode armaturer. Tommy Govén, forskningschef hos Fagerhult, har kortlagt forbindelsen mellem lys og kreativitet. Bliver man virkelig mere kreativ af lys? Det viser forskningen faktisk. I 2009 gennemførte vi en forskningsundersøgelse på en grundskole i London. Undersøgelsen blev lavet i samarbejde med University College i London og Lunds Tekniska Högskola. Vi nøjedes ikke med at undersøge, hvad eleverne følte, og hvordan de havde det, men indsamlede også biologiske beviser i form af kortisolmålinger. Resultaterne viste, at eleverne i de klasseværelser, som blev belyst med en højere andel af omgivelseslys, dvs. mere lys på vægge og loft, faktisk præsterede bedre og fik højere karakterer. I et rum, der opleves som lyst, uden at man af den grund bliver blændet, bliver man mere produktiv. Selv om produktivitet ikke skal forveksle med kreativitet, så er sammenhængen indlysende. I et rum med dårligt lys, som er utilstrækkeligt, eller som blænder, er effekten den modsatte. Vi bliver trætte, uproduktive og i værste fald aggressive. Hemmeligheden hedder omgivelseslys? Ja! At vi bliver friskere og gladere, når der er lyst omkring os, det er indlysende for de fleste. Vi får det allerbedst med det naturlige lys, som faktisk er en slags omgivelseslys. Menneskets lysnorm er himmelkuglen, der strækker sig fra jorden mod horisonten og videre opad. Men det er sjældent, at vi kigger lige ind i solen. Det er ubehageligt, og 10

Vi får det allerbedst med det naturlige lys, som faktisk er en slags omgivelseslys.. vi bliver blændet. I stedet tager vi det lys ind, som kommer lodret, fra siden og skråt oppefra. Ved at planlægge det kunstige lys på et kontor på en lignende måde at lade det reflektere indirekte fra vægge og loft kan vi få samme effekt. Hvorfor er LED så godt på kontoret? Eftersom LED-teknikken har gennemgået en så positiv udvikling de senere år både hvad angår lyskvalitet og afblænding, effektivitet samt pris så ville vi undersøge, hvordan LED opleves i forhold til en traditionel T5-lyskilde. Derfor har vi lavet endnu et studie sammen med Lunds Tekniska Högskola. Under forsøget byggede vi to ens kontorer, som begge var planlagt med direkte lys over arbejdspladsen og supplerende omgivelseslys på væggene. I det ene rum anvendte vi LED-belysning og i det andet rum belysning med T5-lyskilder. Resultatet var meget tydeligt. LED-lyset blev opfattet som lysere og mere behageligt ved et omgivelseslys på 100 cd/m2, hvilket blev ved helt op til 300 cd/m2. Når man vælger at lyssætte med LED på kontoret, får man altså et lysere og bedre arbejdsmiljø, samtidig med at man kan reducere energiforbruget. Man kan sige, at man får kreativiteten med i købet! Er LED kreativt på flere måder? Udover at man får et bedre lysmiljø, der føles mere attraktivt, så giver LED-teknikken flere muligheder for variationer og udtryk. Man kan variere lysets farvetemperatur i det hvide felt, det såkaldte tunable white, i løbet af dagen, afhængigt af dagslyset udenfor eller dit eget behov. Med LED er det muligt at anvende en equalizer til lyset, præcis som man gør det med musik. Alle har sin egen personlige tone. En anden åbenbar fordel er, at man kan arbejde med farvet lys og skabe accenter og effekter i indretningen. Man kan også projicere forskellige typer af billeder. Med LED bliver lyset virkelig en integreret del af indretningen. 11

Sådan skaber du et kreativt lysmiljø Der er mange måder at lyssætte kreativt med LED-armaturer. Fra variationer i lysniveau og -temperatur til personlige løsninger baseret på form og farve. Sådan skal du gøre! Tag udgangspunkt i standarden. Alle EU-lande har en fælles standard for belysningsplanlægning af arbejdspladser; EN 12464-1. Arbejdsfladen, dvs. skrivebordet, skal belyses med 500 lux (i Danmark bruges DS 700, som dog er ved at blive revideret). Ved skærmarbejde skal samme lys være 300 lux. Omgivelseslyset, dvs. det lodrette lys på væggene og det indirekte lys på loftet, skal være mindst henholdsvis 50 og 30 lux. Det, mener vi, er for lidt! Vores forskning viser, at et kreativt lys kræver en gennemsnitlig belysningsstyrke på 250 lux, både på væggene og i loftet. Ved at vælge LED kan man give medarbejderne mere lys, uden at det kræver mere energi. Varier lyset. Et rum, som fremmer kreativiteten, skal have en god lyssætning. Det er ikke bare arbejdsfladen, der skal lyssættes, men også vægge og loft. Det kan ske på flere måder, men en effektiv løsning er at kombinere et nedpendlet armatur med et vist indirekte lys med wallwashers eller downlights, som placeres langs væggen. Placer ikke armaturerne sjusket midt i rummet, og forsøg at undgå hårde skygger. Lyset kan også varieres med hensyn til intensitet og farve. Med LED-teknikken bliver det muligt at variere farvetemperaturen på det hvide lys. Hvis man vil, kan man også farvesætte med farvet lys. Vælg det rette lys. Mængden af lys er naturligvis afgørende for synsopgaven og oplevelsen, men det er ved at vælge den rette type af lys og variere det på den rette måde, at arbejdsmiljøet bliver positivt og indbydende. Undgå alt for meget lys direkte mod øjet. Det er let at blive blændet. Øjet er mere modtageligt over for omgivelseslys, som falder ind fra siderne, end for lys, som projiceres direkte mod øjet. Arbejd med strukturer. Hvad er det, du lyssætter? En væg med struktur og spil mellem lys og skygge kan være mere interessant end en glat væg. Baggrundsvægge med farve, tapet eller billeder bør også accentueres ved hjælp af belysningen. Forskningen viser, at motiver, der er hentet fra naturen, med planter og grønt, opfattes som mere positive og styrker rummets kreative atmosfære. 12

13

Sådan lyssætter du entréen Du får aldrig en ny chance for at gøre et godt førstehåndsindtryk. Hvor klichéagtigt det end lyder, så er det sandt. I entréen med tilhørende reception har vi derfor lavet en lyssætning, der gør indtryk. Lige inden for døren har vi malet med lys og skabt en dekorativ form, som giver ekstra lys ved entréen, samtidigt med at den understreger rummets udformning. Armaturet (Freedom) er modulopbygget og kan sammensættes i frie former. Vi har valgt en nedpendlet variant, som både giver direkte lys mod gulvet og rumskabende lys op mod loftet. Midt i rummet hænger et rundstrålende, nedpendlet armatur (Tibi), som udnytter mulighederne i loftshøjden og giver et rigtig godt alment lys. Effektfuld at hænge i grupper i forskellige størrelser i tilslutning til loungemøblerne. Væggene med billeder og kunstgenstande accentueres med indbyggede wallwashers (Pleiad G3), som giver et behageligt omgivelseslys og definerer rummet. I selve modtagelsesområdet har vi betonet behovet for et godt arbejdslys og suppleret med cirkulære, nedpendlede armaturer (Appareo Cirkulær), som også giver en kombination af direkte og indirekte lys. Fra entréen og ind til selve kontordelen er det almindeligt med en eller anden form for kommunikationsareal. I dette hus, som er en ombygget industriejendom, domineres hele den ene væg af et stort vinduesparti med et velkomment dagslysindfald. Derfor har vi valgt at lyssætte med et rundstrålende loftsarmatur (Tibi), som samler formsproget fra de nedpendlede armaturer i entréen og giver et godt direkte lys suppleret med et indirekte lys mod loftet. Selvfølgelig har vi kombineret det med dagslysstyring og bevægelsessensorer for at optimere funktion og energibesparelse. 14

Sådan lyssætter du kommunikationsarealer Når vi fortsætter ind i lokalerne gennem en korridor, ændres omstændighederne. Den ene væg består af et langt glasparti med mødelokaler og kontorer. Her kræves en lyssætning, som ikke blænder dem, der arbejder i rummene indenfor. Eftersom vi kun kan arbejde med loftet og den modsatte væg, har vi valgt et hjørnemonteret armatur (Vidi), som giver et smukt, nedadrettet lys i loftet og på væggen. Kunsten på væggene accentueres med indbyggede spotlights (Easy LED). Det er en løsning, som giver liv til et areal, der ellers let forbliver uudnyttet og opleves som kedeligt. 15

Sådan lyssætter du mødelokalet I det lille mødelokale har vi planlagt en intim og varieret atmosfære, som understreger den afslappede indretning. Det nedpendlede armatur (Appareo Cirkulær) knytter møbleringen af siddegruppen sammen og giver det nødvendige arbejdslys. Samtidigt giver den en vis mængde indirekte, rumskabende lys op mod loftet. Wallwashers (Pleiad G3) langs begge vægge skaber et kreativt omgivelseslys og er med til at definere rummet. De dekorative, træformede bøjler kan accentueres af spotlights (Easy LED) og bliver funktionelle kunstværker i rummet. Naturlige former og grønne planter påvirker os i kreativ retning selv om planterne ikke er levende... 16

Sådan lyssætter du konferencerummet I det større konferencerum har vi valgt et alternativ til et mere traditionelt, nedpendlet armatur over konferencebordet. To indbyggede armaturer (Notor), som er monteret parallelt over bordet, giver et godt arbejdslys og danner to distinkte spor i loftet. Den ene korte væg accentueres af to wallwashers (Pleiad G3). Med wallwashers får man et behageligt omgivelseslys på væggen, hvilket gør rummet hyggeligere at opholde sig i og højner koncentrationsniveauet. Al belysning i konferencerummet er synkroniseret med IT-systemet til automatisk styring af lysniveauerne i forbindelse med brug af video og projektor. 17

Sådan lyssætter du et individuelt kontor Dette kontor ville vi ikke takke nej til! Med en individuel arbejdsplads, en gæstestol og en fin sofa er rummet fuldt møbleret. Det opleves som adskilt, men giver alligevel et overblik takket være glaspartiet. Selve skrivebordet har en arbejdspladsbelysning (Appareo Rektangulær), som giver en god almen belysning og indirekte lys op mod loftet. Appareo fås i rektangulære og cirkulære modeller. Ved at anvende en armaturserie med flere varianter er det let at knytte formsproget sammen og alligevel skabe variation på kontoret. Tre wallwashers (Pleiad G3) giver et behageligt omgivelseslys på den modsatte væg og accentuerer sofaen. 18

Appareo fås i rektangulære og cirkulære modeller. Ved at anvende en armaturserie med flere varianter er det let at knytte formsproget sammen og alligevel skabe variation på kontoret.. 19

Sådan lyssætter du storrumskontoret Storrumskontoret med plads til mange arbejdspladser stiller krav til fleksibilitet. Derfor har vi lyssat med indbyggede armaturer (Multilume), som giver et rigtig godt arbejdslys og en god almen belysning, og placeringen styrer ikke møbleringen. Loftshøjden på 2,70 er stor, hvorfor det er vigtigt at vælge et armatur med en mere kraftfuld lysfordeling. For at hver medarbejder selv skal kunne påvirke lysniveauet og lysretningen i større udstrækning, har vi suppleret med en arbejdspladsbelysning (G5). Langs de korte vægge har vi placeret wallwashers (Pleiad G3). Disse armaturer får en dobbelt funktion, eftersom de både giver det nødvendige omgivelseslys og er med til at fremhæve indretningsarkitektens idé. Den anden halvdel af kontoret er indrettet til at fungere som et areal til uformelle møder og som socialt samlingspunkt. Møbleringen skaber flere rum i rummet, som er mere eller mindre lukkede. En lidt højere loftshøjde på 3,40 motiverer valget af nedpendlede armaturer (Appareo Cirkulær), som giver både direkte og indirekte lys. Den ene korte væg i rummet accentueres af wallwashers (Pleiad G3), mens tekøkkenet ved den anden korte væg har fået en funktionel og dekorativ løsning med et nedpendlet armatur (Gaudi). Wallwashers (Pleiad G3) følger løsningen til omgivelseslys i de øvrige dele af storrumskontoret. Resultatet er et stort og godt lyssat rum med et komplet lysbillede, som kan klare at møde forandringer. 20

21

Appareo Det er magisk. Armaturet lyser, men hvor er lyskilden? Appareo er et nedpendlet armatur, som driver LED-teknikkens designmuligheder til det yderste uden at gå på kompromis med kravene til effektivitet og ergonomi. Vælg mellem to udførelser rektangulær eller cirkulær. I Appareo er det ved hjælp af ny, spændende teknik lykkedes os at kombinere behovet for arbejds- og omgivelseslys i et og samme armatur. Appareo rektangulær fås i sort eller hvid med en farvetemperatur på 4.000 K og har en lysstrøm på 5.220 lumen (effektivitet 70 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 4 SDCM. DALI eller e-sense Actilume som standard. Appareo cirkulær fås i sort eller hvid med en farvetemperatur på 4.000 K og har en lysstrøm på 5.000 lumen (effektivitet 83 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 4 SDCM. DALI som standard. 22

Tibi Tibi er et tidløst indretningsarmatur, som er baseret på ny teknik. LED-teknikken giver rigtig gode lysniveauer til almen belysning lyset opleves som flot og velafblændet. En hel armaturserie bestående af pendel-, loft- og vægarmaturer gør det muligt at planlægge hele miljøer på en varieret måde, også med hensyn til omgivelseslyset. Den karakteristiske form er inspireret af en skandinavisk designklassiker Piet Heins superellipse. Tibi Pendel fås med en farvetemperatur på 4.000 K i tre størrelser og med en lysstrøm på enten 1.653 lumen ( 400, 65 lm/w), 5.414 lumen ( 600, 83 lm/w) eller 6.328 lumen ( 800, 87 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 4 SDCM. Tibi Pendel leveres med DALI som standard. Tibi Loft/Væg fås med en farvetemperatur på 4.000 K i to størrelser og med en lysstrøm på mellem 1.708 lumen ( 400, 63 lm/w) og 3.744 lumen ( 600, 76 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 4 SDCM. Mulighed for lysstyring med e-sense Detect eller e-sense Move. 23

Notor LED Endnu mere effektiv med samme minimale mål! Nu fås Fagerhults klassiske interiørarmatur Notor også i en LED-version. Serien er komplet med en nedpendlet, en loftsmonteret og en indbygget variant, som tilsammen løser alle belysningsprojektets udfordringer. Notor LED giver lys helt ud i hjørnerne! Med sine rene linjer og sin lille størrelse er Notor blevet favoritten blandt lysdesignere og arkitekter, som vil fremhæve rummets udformning. Notor LED fås med en farvetemperatur på 4.000 K og har en lysstrøm på 1.800 lumen pr. 1.200 mm (effektivitet 82 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 4 SDCM. Den indbyggede variant fås også med 3.000 K. Lysstyring muligt med DALI. 24

Multilume Flat Mere energieffektiv end T5, men med en lige så god lysergonomi! Med Multilume Flat tager LED skridtet fra downlight-formatet til en komplet almen belysning. Den er udstyret med en række innovative løsninger og letter planlægning og installation i en byggehverdag med snævrere og snævrere marginaler. Perfekt til krævende belysningsopgaver i kontormiljøer. Multilume Flat fås i tre forskellige størrelser (600 600, 1200 300 og 300 300) med en farvetemperatur på 3.000 eller 4.000 K. Vælg mellem Opal- eller Deltaafskærmning. Lysstrøm op til 4481 lumen (effektivitet 100 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 4 SDCM. Lysstyring muligt med DALI. 25

Pleiad G3 Pleiad G3 er tredje generation af Fagerhults succesrige downlight-program og er skræddersyet til den effektive LED-teknik. Det nye er, at den nu også fås i en udgave, der monteres udvendigt! Som altid med Pleiad er der lagt fokus på perfekt lysbehandling, hurtig installation og energieffektivitet. I Pleiad G3 har vi indført en række innovative løsninger, som hæver Pleiads stjernestatus yderligere, blandt andet automatisk installation. Pleiad G3 fås til indbygget eller udvendig montering med en farvetemperatur på 3.000 eller 4.000 K eller tunable white og tilbyder en lysstrøm fra 900 lumen til 1580 lumen (effektivitet ca. 60 lm/w). Både mat og blank reflektor Farvekvalitet MacAdam 3 SDCM. Lysstyring muligt med TouchDIM/DALI. 26

Pleiad Wallwasher G3 Pleiad Wallwasher G3 er den optimale løsning til et kreativt lysmiljø med fokus på en højere andel af omgivelseslys. Kraftfuld og velafblændet skyller armaturet en kaskade af lys hen over væggen med samme energieffektivitet. Lysets farvetemperatur kan reguleres fra kold til varm, og det er også muligt at vælge RGB-teknik for at skabe effekter med farvet lys. Pleiad Wallwasher G3 fås med en farvetemperatur på 3.000 eller 4.000 K eller tunable white og tilbyder en lysstrøm på 1572 lumen (effektivitet ca. 54 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 3 SDCM. Lysstyring muligt med TouchDIM/DALI. 27

G5 G5 er et LED-baseret skrivebordsarmatur, som giver supplerende arbejdslys og øger medarbejdernes muligheder for selv at påvirke lysmiljøet. Et diskret og flot armaturhus i aluminium gør, at G5 falder ind i mange forskellige slags miljøer og indretninger. Det brugervenlige klemmebeslag gør det let at flytte armaturet efter behov. 28

Easy LED Et energieffektivt og diskret alternativ til små, indbyggede downlights med halogenlyskilde. Easy LED har en levetid på 50.000 timer og er tre gange så energieffektiv som et traditionelt halogenspot. Det gnistrende lys og den eksklusive fornemmelse er den samme. En flot og smart løsning til hoteller, kontorer og andre repræsentative miljøer med lange brændetider. Easy LED fås i to forskellige modeller, fast eller vipbar, og begge fås med forskellige spredningsvinkler. En farvetemperatur på 3.000 eller 4.000 K og en lysstrøm fra 377 til 600 lumen (effektivitet 44 71 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 4 SDCM. Lysstyring muligt med DALI/DSI/switchDIM eller 1 10 V. 29

Freedom Dette er armaturet, som ikke ligner noget andet! Freedom fungerer som et byggesæt, der lader dig tegne dine egne linjer af lys. Ved hjælp af to moduler, et lige og et buet, bygges armaturet op til at følge rummets udformning eller en kreativ idé. Men Freedom er ikke kun dekorativ! I kombination med avanceret reflektorteknologi giver LEDmodulerne et rigtig godt alment lys. Freedom fås anodiseret i sort i tre forskellige modeller. Pendel med op- og nedlys, loftsmonteret kun med nedlys samt i en variant til væg. En farvetemperatur på 4.000 K og en lysstrøm på ca. 1.216 lumen pr. modul. Farvekvalitet MacAdam 5 SDCM. Lysstyring muligt med DALI eller 1 10 V. 30

Gaudi I Gaudi møder ny teknologi tidløs elegance. Gaudi er et nedpendlet belysningsarmatur, der er udviklet med udgangspunkt i LED-teknikken. Inspireret af klassiske arkitektoniske principper holder den et helt rum oppe. Arkitekttrioen Claesson Koivisto Rune står for formgivningen og har valgt at fokusere på to udførelser en lineær og en cirkulær variant. Gaudi Lineær LED fås med en farvetemperatur på 4.000 K. Lysstrøm 1.980 lumen (effektivitet 50 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 3,5 SDCM. DALI som standard. Gaudi Cirkulær fås med en farvetemperatur på 4.000 K. Lysstrøm 350 lumen (effektivitet 20 lm/w). Farvekvalitet MacAdam 3 SDCM. Lysstyring 1 10 V som standard. 31

produced by fagerhults belysning ab Fagerhult udvikler, producerer og markedsfører professionelle belysningssystemer til offentlige miljøer som f.eks. kontorer, skoler, industrier og sygehuse. Fagerhult har fortsat fokus på design, funktion, fleksibilitet og energibesparende løsninger. Fagerhult er en del af Fagerhultgruppen, en af Europas ledende belysningskoncerner med aktiviteter i flere end 15 lande. AB Fagerhult er noteret på Nasdaq OMX Den Nordiske Børs i Stockholm. fagerhult as Sluseholmen 8 A, 4 2450 København SV Tlf. 43 55 37 00 Fax 43 55 37 30 post@fagerhult.dk www.fagerhult.dk 828.DK.1.12.34.0