Dansk Center for Lys UNGT LYS

Transkript

1 Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk, nyhedsbrev etc. UNGT LYS Netværk for studerende og nyuddannede GUERRILLA LIGHTING

2 LYS ENERGI KVALITET Astrid Espenhain

3 HVAD ER LYS? LYSKVALITET ENERGIBESTEMMELSER

4

5 Lysfarve - farvetemperatur Ca K Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Ca K Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012

6 Farvegengivelse Ra-indeks Ra Rigtig god Ra God Ra < 80 Dårlig

7

8 Glødepærer 8-12 Lumen/Watt Halogenglødepærer Lumen/Watt Lysstofrør og sparepærer Lumen/Watt Damplamper (til spots) Lumen/Watt Lysdiodepærer Lumen/Watt

9 Vælg så energieffektive løsninger som muligt i forhold til øvrige krav, herunder krav til farveegenskaber!

10 BR10 Afsnit 6.5 Lysforhold Afsnit Generelt Afsnit Dagslys Afsnit Elektrisk belysning Kap. 7 Energiforbrug

11 BR10 Afsnit Elektrisk belysning Stk. 1 Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang. For de typer arbejdsrum, der er omfattet af serien DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Vejledningen henviser til følgende standarder: DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler DS 703, Retningslinjer for kunstigbelysning i sygehuse DS 704, Belysning. Definitioner DS 705, Kunstig belysning i tandlægeklinikker DS 707, Idrætsbelysning, Halvcylindrisk belysningsstyrke DS/EN 12193, Lys og belysning. Sportsbelysning

12 BR10 Afsnit Elektrisk k belysning Stk. 2 Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje forsynes med dagslysstyring. Vejledning: Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w og effektbelysning samt arbejdslamper på over 15 lm/w. I rum med begrænset dagslysadgang kan dagslysstyring udelades. d

13 BR10 Afsnit Elektrisk belysning Stk.3 Arbejdsrum mv. med lejlighedsvis benyttelse og fælles adgangsveje skal forsynes med bevægelsesmeldere. Anvendelse af bevægelsesmeldere kan udelades, hvor slukning af lyset kan give risiko for ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil. Vejledning: Bestemmelsen gælder også baderum og toiletter i tilknytning til arbejdsrum mv. Ved f.eks. Lagerhaller med truckkørsel kan bevægelsesmeldere give risiko ik for ulykker. Energieffektive lyskilder som f.eks. damplamper er ikke egnede til dagslysstyring eller anvendelse af bevægelsesmeldere.

14 BR10 Afsnit Elektrisk belysning Stk.4 Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. Vejledning: Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse brugstiden mest muligt. Bestemmelsen indebærer f.eks., at belysningsarmaturer nær vinduer kan udgøre én zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner. Bestemmelsen opfyldes ved at montere manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone.

15 BR10 Afsnit Elektrisk belysning Stk.5 Bestemmelserne i stk. 1-4 kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift. Stk. 6 Bestemmelserne i stk. 1-5 finder også anvendelse ved udskiftning af armaturer mv. i eksisterende arbejdsrum.

16 DS700: - Kvaliteter for god belysning - Krav til belysningsstyrker - Krav til blænding - Krav til farvegengivelse for de anvendte lyskilder

17 God belysning - Tilstrækkeligt lys på detaljer og i rum - God fordeling af lyse og mørke flader - Ingen generende blænding - God farvegengivelse og passende lysfarve - Ingen generende støj og flimmer - Ingen generende varme fra belysningen - Lyset afstemt til lokalet - Lavt effektbehov og energiforbrug

18 Lysets retning kan være afgørende for kontrastdannelse i arbejdsemner. Hvis alt lyset kommer fra den spejlende retning, vil kontrasterne kunne reduceres helt til 0 (nederst)

19 En blanding af rettet og diffust lys er ofte det bedste

20 Hvilken belysningsløsning skal man vælge? Hvad skal lyset lyse på og hvordan skal det virke? Hvilken stemning skal lyset bidrage til at skabe? Parametre: Belysningsform Farveegenskaber Energihensyn Levetid, pladsforhold, ld pris, tænding etc.

21

22 Øjet indstiller sig efter lysmængden Øjet søger lyset Et højt lysniveau er ikke altid den bedste løsning!

23 BR10 Kap. 7 Energiforbrug

24 BR10 Afsnit 7.1 Generelt Stk. 1 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 7.4. (ombygninger og forandringer i eksisterende bygninger).

25 1 kwh = watt-timer 60 watt * timer = watt-timer = 60 kwh Benyttelsestid = timer pr. år Areal = 10 m 2 60 kwh pr. år 10 m 2 = 6 kwh/m 2 pr. år

26 BR10 Afsnit Stk. 1 For boliger, kollegier, hoteller m.m. må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 52,5 kwh/m² pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Belysningens energibehov indgår ikke i energirammen

27 BR10 Afsnit For kontorer, skoler, institutioner mm. må bygningens g samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal højst være 71,3 kwh/m² pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Belysningens energibehov indgår i energirammen

28 BR10 Afsnit Dagslys Stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, Dagslyset kan i almindelighed undervisningslokaler, spiserum samt anses for at være tilstrækkeligt, beboelsesrum skal have en sådan når glasarealet ved sidelys tilgang af dagslys, at rummene er vel svarer til mindst 10 % af belyste. Vinduer skal udføres, gulvarealet eller ved ovenlys placeres og eventuelt afskærmes, så mindst 7 % af gulvarealet (ved solindfald gennem dem ikke medfører en glastransmittans på 0,75), overophedning i rummene, og så eller når der er en dagslysfaktor gener ved direkte solstråling kan på 2 % ved arbejdspladserne. undgås.

29 Dagslysfaktoren DF DF = E inde /E ude (fra dagslyset alene) Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden sol 200 lux DF = = 2 % Dagslysfaktoren afhænger bl.a. af: - vinduernes udformning - glasareal og glastype - rumgeometri og rumfarve - permanente skygger lux ygg

30 BR10 Afsnit Dagslys Stk. 2 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Stk. 3 Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

31

32 Ny energirude med lystransmittans L T =08 0,8 DF i Zone 1: 1,7 % DF i Zone 2: 05% 0,5 DF i Zone 3: 0,2 %

33 Svagt solafskærmende glas med lystransmittans L T =055 0,55 DF i Zone 1: 1,2 % DF i Zone 2: 03% 0,3 DF i Zone 3: 0,1 %

34 Kraftigt solafskærmende glas med lystransmittans L T =03 0,3 DF i Zone 1: 0,6 % DF i Zone 2: 02% 0,2 DF i Zone 3: 0,1 %

35 Et godt dagslysindfald har stor betydning både for vores trivsel og for det samlede energiforbrug Facadernes udformning og valg af vinduesglas er afgørende for resultatet Overvejelser omkring dagslysforhold skal indgå allerede ved skitsering af byggeriet