Muligheder og udfordringer d i den eksisterende bygningsmasse

Muligheder og udfordringer d i den eksisterende bygningsmasse Haslev - 22. oktober 2012 John Sommer, salgsdirektør 1 mth.com 20. november 2012

Indhold 1 MT Højgaard A/S 2 Den Danske bygningsmasse fordelt på bygningskategorier og opførelses år 3 Udviklingen i det samlede renoveringsbehov og udvalgte kategorier 4 Relaterede samfundsmæssige udfordringer - herunder bygningsmassen energiforbrug 5 Mulighederne i bygningsmassen eksempel 6 Mulighederne for at sænke omkostningerne og øge kvaliteten ved industrialiseret renovering? 7 Andre Benefits ved helholdorienteret energirenovering 8 Sammenfatning 2 20 November 2012

MT Højgaard A/S er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder - 100 års historie. Fusion mellem H&S og M&T. - Omsætning ca. kr. 9 mia. pr. år. - 5000 medarbejdere - Arbejder i nationalt og internationalt - Udfører domiciler, boligbyggeri, skoler, broer, tunneler, renoverer og meget andet. - Arbejder i alle entrepriseformer 3 20. november 2012

Den Danske bygningsmasse fordelt på bygningskategorier i og opførelses år 4 20 November 2012

Den danske bygningsmasse fordeler sig på følgende bygnings g kategorier. Kategorier markeret med rødt er de væsentligste ift. energirenovering Bygningsarealer i Danmark fordelt på kategorier 180.000.000 164.598.000 160.000.000 140.000.000 120.000.000 100.000.000 80.000.000 60.000.000 40.000.000 20.000.000 20.821.000 6.151.000 63.032.000 84.162.000 53.718.000 36.289.000 25.667.000 3.405.000 5 20-11-2012

De væsentligste bygningskategorier for energirenovering er kontorer, etagebebyggelser, parcelhuse der samlet udgår ca. 48% af bygningsarealet. 30% 25% Udvalgte bygningskategorier 25% 20% 15% 13% 10% 5% 0% 1% 1% 1% 3% 10% 8% 1% 1% 1% 0% 6% 4% 1% 6 20-11-2012

Største dele af vores m 2 er bygget fra 1960 til 1990, og for etageboliger også i perioden 1930 til 1940. 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. - 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000000 000 5.000.000 Parcelhuse 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 Etageboligbebyggelse g 7 20-11-2012

Udviklingen i det samlede renoveringsbehov og udvalgte kategorier 8 20 November 2012

Udviklingen i renoveringsbehov afhænger materialernes levetider og af bygningernes alder 9 20-11-2012

Ud fra opførelses år for bygningerne og levetider på de enkelte bygningsdele kan renoveringsbehovet i fremtiden bestemmes. Facade Vinduer T ag Installationer Bad Bygninger tmin Med Max min Med Max min Med Max min Med Max min Med Max - 1900 5.145.000 1900-1904 1.674.000 85 100 110 50 75 100 70 80 90 50 60 70 1905-1909 963.000 85 100 110 50 75 100 70 80 90 50 60 70 1910-1914 999.000 85 100 110 50 60 70 70 80 90 50 60 70 1915-1919 1919 722.000 85 100 110 50 60 70 70 80 90 50 60 70 1920-1924 888.000 85 100 110 50 60 70 70 80 90 50 60 70 1925-1929 733.000 85 100 110 50 60 70 70 80 90 50 60 70 1930-1934 810.000 85 100 110 50 60 70 70 80 90 50 60 70 40 50 60 1935-1939 1.123.000 85 100 110 50 60 70 70 80 90 50 60 70 40 50 60 1940-19441944 634.000 85 100 110 50 60 70 70 80 90 50 60 70 40 50 60 1945-1949 758.000 85 100 110 50 60 70 65 75 85 50 60 70 40 50 60 1950-1954 1.137.000 85 100 110 50 60 70 65 75 85 50 60 70 40 50 60 1955-1959 1.663.000 85 100 110 30 40 50 65 75 85 50 60 70 40 50 60 1960-1964 3.541.000 85 100 110 25 40 50 35 45 55 40 50 60 35 45 55 1965-1969 4.894.000 40 50 60 25 40 50 25 35 40 40 50 60 20 35 45 1970-1974 6.036.000 40 50 60 25 40 50 25 35 40 40 50 60 20 35 45 1975-1979 4.588.000 40 50 60 25 40 50 25 35 40 40 50 60 30 40 50 1980-1984 3.114.000 40 50 60 25 40 50 25 35 40 40 50 60 30 40 50 1985-19891989 5.837.000 40 50 60 25 40 50 25 35 40 40 50 60 30 40 50 1990-1994 3.693.000 40 50 60 25 40 50 25 35 40 40 50 60 30 40 50 1995-1999 3.538.000 40 50 60 25 40 50 25 35 40 40 50 60 30 40 50 2000-2004 4.799.000 40 50 60 25 40 50 25 35 40 40 50 60 30 40 50 2005-2.990.000 40 50 60 25 40 50 25 35 40 40 50 60 30 40 50 Eksemplet viser udviklingen indenfor kontorbygninger tilsvarende kan laves 10 20-11-2012

For den samlede bygningsmasse ekskl. avlsbygninger forventes renoveringsbehovet at stige kraftigt de næste 20 år. 60.000.000 Årligt renoveringsbehov Alle bygninger ekskl. avlsbygninger (opført efter 1900) 50.000.000 40.000.000 Aggrerede BBR m2 30.000.000 Instal. Tag Vinduer 20.000.000000 000 Facade 10.000.000 11 20-11-2012

For kontorbygninger udvikler renoveringsbehovet sig nogenlunde som følger. Det passer godt sammen med, at langt de fleste kontorbygninger er opført efter 1960. 7.000 Værdi af genoprettende vedligehold kontorer mv 6.000 Instal. Tag 5.000 Vinduer Facade Millioner kr 4.000 3.000 2.000 1.000 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 12 20-11-2012

For etageboliger udvikler renoveringsbehovet sig nogenlunde som vist i grafen figuren tager ikke højde for efterslæb. 12.000 Bad Årlig værdi af genoprettende vedligehold Etageboliger Instal. 10.000 Tag Vinduer 8.000 Facade Mill. DKK 6.000 4.000 2.000 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 13 20-11-2012

For parcelhuse udvikler renoveringsbehovet sig som følger figuren tager heller ikke højde for efterslæb. 25.000 Årlig værdi af genoprettende vedligehold Parcelhuse 20.000000 Bad Tag Instal. Vinduer 15.000 Facade 10.000 5.000 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 14 20-11-2012

En tilsvarende undersøgelse fra GI og Bygherreforeningen kommer til samme konklusion renoveringsbehovet stiger 500.000 Bygninger efter anvendelse 450.000 400.000000 350.000 Antal bygning ger 300.000 250.000 200.000 150.000 Bygninger til sport og fritid Offentlige bygninger og kultur Administration, transport og handel Produktionsbygninger Beboelse 100.000 50.000000 0 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 15 20-11-2012

1 6 Og renoveringsmarkedet er allerede det største

Vores undersøgelser viser således, at 1. Renoveringsmarkedet vil forblive større end nybygningsmarkedet i en de næste mange år 2. Store dele af vores bygningsmasse skal renoveres i denne periode fordi levetiden for facader, tage, vinduer og installationer udløber 17 20 November 2012

Relaterede samfundsmæssige udfordringer - herunder bygningsmassen energiforbrug 18 20 November 2012

1 9 Verdens samlede energiforbruget vil blive ved med at stige i så langt vi kan se frem

Og bygningsmassen er storforbruger men der er også store muligheder her I DK, EU og USA bruger bygningsmassen omkring 40 % af energien Og adskillige undersøgelser viser, at man rationelt kan reducere dette med over 50% Og det vil være en billig måde at reducere vores forbrug gpå 2 0

Det er derfor vigtigt, at vi sammenkobler behovet for energibesparelser med behovet for renovering Langsigtet Helhedsorienteret 21 20. november 2012

Og at vi udnytter dette Window of opportunity og sikrer, at 1. Vi renoverer vores bygninger energirigtigt. Udnyttes muligheden ikke nu, kommer den først igen efter 2050 0 2. Bygningerne renoveres bæredygtigt Så de er attraktive, har gode adgangs- indeklima-, dagslysforhold samt gode akustiske forhold. 3. Bygninger renoveres æstetisk rigtigt, så det også bevarer der æstetiske værdi 22 20 November 2012

Samt at vi sikrer, at bygningerne bliver en del af et fremtidigt integreret energisystem

Her ud over skal vi sikre, at vi finder de løsninger, der er totaløkonomisk optimale Totaløkonomisk optimering handler om at øge kvaliteten (og dermed også anlægsomkostningerne) ved byggeriets opførelse for at sikre, at driftsog vedligeholdelsesomkostninger set over byggeriets levetid (eller finansielle levetid) reduceres mere end proportionalt. Princippet er illustreret på figurer til højre. Byggeriets totalomkostninger Driftsomkostninger Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Anlægsomkostninger Herved øges bæredygtigheden også Byggeri Traditione lt opført Byggeri opført efter totaløkonomiske principper i

Og endeligt skal vi tænke på, at Byen, bygningerne og infrastrukturen i højere og højere grad danner rammerne for vores og kommende generations livsudfoldelse og livskvalitet. Da byerne i højere og højere grad bliver der, hvor vi bor og lever. Derfor bliver det vigtigere end nogensinde at vi designer, indretter og renoverer vores byer og bygninger, så de bliver attraktive at bo i, og så de understøtter vores livsudfoldelse, kreativitet og udvikling i øvrigt. Churchill citat. 25 20. november 2012

Mulighederne i bygningsmassen - Eksempel 26 mth.com 20. november 2012

Muligheder for renovering efter ESCO-principper 1. Udfordringend 2. Den eksisterende bebyggelses renoveringsbehov (10/15 år) 3. Termografi og indeklima 4. Muligheder for energibesparelser ved energirenovering a) Lille renovering b) Større renovering c) Renovering med tagboliger 5. Investeringsbehov netto 27 20 November 2012

Udfordringerne Gårdside Gadeside Energiforbruget til varme er ca. 150 kwh/m2/år (ekskl. el). Dette energiforbrug er ca. 3 gange så højt, som energikravet i BR10 (inkl. elforbrug). Facader og arkitektonisk udtryk ønskes bevaret 25 blokke - 88 opgange - 40.000 m 2

Bebyggelsens renoveringsbehov indenfor de næste 10/15 år er som følger: 1) Tagkonstruktionen bør skiftes inden for 10 til 15 år. 2) Isoleringen på loftet bør skiftes nu. 3) Vinduer bør skiftes indenfor 5 10 år 4) Facader bør efterfuges og isoleres 5) Faldstammer bør skiftes 6) Stigstrenge bør skiftes 7) Varmeinstallationer bør indreguleres 8) Trappeskakte bør isoleres 9) Køkkener er modne til udskiftning, hvor dette ikke er sket. 10) Badeværelser er modne til udskiftning, hvor dette ikke er sket.

Indvendige vægoverflader i værelser har tilsvarende problemer Kuldebro på indvendig vægoverflade pga. faste bindere i murværket, hvilket giver en lav overfladetemperatur på væggen. Konsekvens: Varmetab, trækgener, kondens og risiko for skimmelsvamp.

Vinduespartier og vægge i stuen er meget dårlige Vinduesparti i stuen er utæt både ved karm/ramme og karm/væg. Dette giver kritiske indvendige overflade temperaturer. Utætheden imellem karmen og den eksisterende væg kunne tyde på manglefuld stopning og fugeløsning. Konsekvens: Lav overfladetemperatur medfører risiko for kondens og skimmelsvamp på indvendig vægoverflader. Her ud over kan der være trækgener og rummet kan føles kold.

Friskluftventil i køkkenskabet er heller ikke optimal Friskluftventil i køkkenskab anvendes til naturlig ventilation af boligen, hvilket medfører en meget lav indvendig overfladetemperatur skabet. Den lave overfladetemperatur medfører risiko for kondens og skimmelsvamp i området, hvilket bl.a. kan konstateres på eksisterende trægulv (organisk materiale). Konsekvens: Kondens, skimmelsvamp og varmetab. Dette giver et relativt koldt rum med nogen trækgener.

Faldstamme i badeværelse Uisoleret faldstamme i badeværelse lige under loftrummet. Faldstammen ført uisoleret igennem loftrummet for udluftning via taghætte, hvilket medføre en kold overfalde på faldstammen i de underliggende badeværelser. Konsekvens: Hurtigt nedbrydning af faldstammen pga. kondens samt et stort varmetab.

Indeklimaet er ikke optimalt, da der er: 1) Nogen trækgener i næsten alle rum. 2) Problemer med opvarming primært køkkener og endelejligheder. 3) Problemer med lunkent vand i fjerne blokke. 4) Problemer med fjernelse af mad-os. 5) Problemer med fugt og varme i sommeren. 6) Skimmeldannelse og fare for skimmeldannelse. 34 20 November 2012

Muligheder for energirenovering af bebyggelsen Analyser af en blok med 4 opgange 1765 m2 35 20 November 2012

Scenarie 1: Lille renovering 1. Facader: 26.000 kwh/år Omfugning af facaden og hulmursisolering (19.000) Isoler indvendigt under brystninger, bag radiatorer mv. (2000) Isoler kælder indvendigt (5.000) 2. Tagkonstruktion : 29.000 kwh/år Indvendig isolering 200 mm ekstra isolering (9.000) Isolering af trappeskakte (20.000) 3. Vinduer 60.000 000 kwh/år Udskiftning af vinduer til nye plast vinduer super lavenergi 4. Installationer 52.000 kwh/år Decentrale varmecentraler (15.000) Indregulering af varmeanlægget (13.000) Udskift skakte mv. / nye radiatorer (2.500 /10.000) Optimering fællesbelysning (opgang, kælder, gade) (2.500) Gennemstrømsvandvarmer og individuel måling af varmt vand (9.000) Nye armaturer på brugsvand (20% vandbesparelse) Nuværende forbrug ca. 280.000 kwh/år Samlet besparelse ca. 167.000 kwh/år Besparelse i kr. ca. 105.000 kr. pr. år (inkl. 12.000 kr. på vand.) Besparelse i procent = 60% Installationsandel = 31 %

Lille renoveringsscenarie - detaljer Enheds Årlig energibesparelse Værdi af investering Årlig energi 1) Lille Renovering pris Mængder (kwh) Pris besparelse e se este g Facader subtotal kr. 0 0 kr. 1.351.500 kr. 13.400 kr. 529.000 hulmur isolering 120 mm (U=0,94) kr. 170 870 m2 18.900 kr. 147.900 kr. 10.600 kr. 419.000 Omfugning facade inkl. stillads kr. 1.275 910 m2 kr. 1.160.250 kr. kr. Indvendig Isolering kælder over terræn (0,31) kr. 723 60 m2 5.000 kr. 43.350 kr. 2.800 kr. 110.000 Vinduer subtotal kr. 0 0 kr. 1.468.800 kr. 33.800 kr. 1.336.000 Udskift af vinduer plast (ex stillads) (u=0,7) kr. 4.080 360 m2 60.300 kr. 1.468.800 kr. 33.800 kr. 1.336.000 Tag subtotal kr. 0 0 kr. 207.825 kr. 16.500 kr. 1.185.000 Ekstra Indvendig efterisolering 300 mm. (U=0,10) kr. 255 535 m2 9.300 kr. 136.425 kr. 5.300 kr. 553.000 200 mm Isolering 4 trappeskakte kt (tagrum) U018 U=0,18 kr. 425 168 m2 20.000000 kr. 71.400 kr. 11.200 kr. 632.000 Installationer subtotal kr. 0 0 kr. 2.239.005 kr. 42.000 kr. 1.615.000 a) Varmeveksler pr. 2 blokke kr. 187.000 1stk 15.600 kr. 187.000 kr. 8.736 kr. 345.000 b) Indregulering af eks varmeanlæg kr. 17 1765 0 13.200 kr. 30.005 kr. 7.392 kr. 292.000 e) Udskiftning af radiatorer og stigstrenge g kr. 5.100 96 stk 12.140 kr. 489.600 kr. 6.798 kr. 224.000 f) Vandbesparende armaturer (20%) 40l/dag/lejl kr. 5.100 24 stk n.a. kr. 122.400 kr. 12.264 kr. 485.000 h) Energimålere mv. kr. 21.250 24 stk 9.600 kr. 510.000 kr. 5.376 kr. 212.000 i) Præfabrikerede skakte / nye installationer kr. 37.500 24 stk 2.560 kr. 900.000 kr. 1.434 kr. 57.000 Opgange kr. 0 0 kr. 244.000 kr. 2.200 kr. 87.000 Optimering fællesbelysning l kr. 100 200 m2 1.000 kr. 20.000 kr. 2.200 kr. 87.000 Maling opgange kr. 56.000 4stk kr. 224.000 kr. kr. Sum kr. 0 0 kr. 5.511.130 kr. 105.700 kr. 4.665.000 Beregningen er pr. blok med 4 opgange og inkl. moms

Princip for afskæring af installationer

Scenarie 2: Stor renovering 1. Facader: 56.000 kwh/år Isolering af hulmur + omfugning af facade samt isolering indvendigt over det hele med 100 mm. (51.000) Isoler kælder indvendigt / udvendigt hvis fugtproblemer (5.000) 2. Tagkonstruktion : 30.000 000 kwh/år Nyt tag med 300 mm isolering (9.000) Isolering af trappeskakte (20.000) Nye ovenlys i trappe skakte (1.500) 3. Vinduer 60.000 kwh/år Udskiftning af vinduer til nye plast vinduer super lavenergi 4. Installationer 52.000 kwh/år Decentrale varmecentraler (15.000) Indregulering af varmeanlægget (13.000) Udskift skakte mv. / nye radiatorer (2.500 /10.000) Optimering fællesbelysning (opgang, kælder, gade) (2.500) Individuel måling af varmt vand (9.000) Nye armaturer på brugsvand (20% vandbesparelse) 5. Solvarme: 30.000 kwh/år Solvarme på tag Nuværende forbrug ca. 280.000 kwh/år Samlet besparelse ca. 228.000 kwh/år Besparelse i kr. ca. 140.000 kr. pr. år (inkl. 12.000 kr. på vand.) Besparelse i procent = 80 % Installationsandel = 23 % ekskl. solvarme.

Stort renoverings scenarie - detaljer Enhedspris 2) Stor renovering Facader subtotal Hulmur + 100 mm indv. (U=0,30) 1.267 Omfugning facade inkl. stillads 1.275 Indvendig Isolering kælder over terræn (0,31) 723 Vinduer subtotal Udskift af vinduer plast (ex stillads) (u=07) 0,7) 4080 4.080 Tag subtotal Ekstra Indvendig efterisolering 300 mm. (U=0,10) 255 300 mm Isolering 4 trappeskakte (tagrum) U=0,13 510 Udskiftning af tag 1.820 Installationer subtotal a) Varmeveksler pr. 2 blokke 187.000 b) Indregulering af eks varmeanlæg 17 e) Udskiftning af radiatorer og stigstrenge 5.100 f) Vandbesparende armaturer (20%) 40l/dag/lejl 5.100 h) Energimålere mv. 21.250 i) Præfabrikerede skakte / nye installationer 37.500 Opgange Optimering fællesbelysning 100 Ovenlys trapperum 15.000 Maling opgange 56.000 Vedvarende energi subtotal Solvarme 4.000 Sum Mængder Beregningen er pr. blok med 4 opgange og inkl. moms Årlig energibesparelse (kwh) Pris Årlig energibesparelse Værdi af investering kr. 0 0 kr. 2.109.148 kr. 31.500 kr. 1.244.000 kr. 715 m2 51.100 kr. 905.548 kr. 28.700 kr. 1.134.000 kr. 910 m2 kr. 1.160.250 kr. kr. kr. 60 m2 5.000 kr. 43.350 kr. 2.800 kr. 110.000 kr. 0 0 kr. 1.468.800 kr. 33.800 kr. 1.336.000 kr. 360 m2 60.300 kr. 1.468.800 800 kr. 33.800 kr. 1.336.000 kr. 0 0 kr. 1.587.105 kr. 16.724 kr. 1.201.000 kr. 535 m2 9.300 kr. 136.425 kr. 5.300 kr. 553.000 kr. 168 m2 20.400 kr. 85.680 kr. 11.424 kr. 648.000 kr. 750 m2 kr. 1.365.000 kr. kr. kr. 0 0 kr. 2.239.005 kr. 42.000 kr. 1.615.000 kr. 1stk 15.600 kr. 187.000 kr. 8.736 kr. 345.000 kr. 1765 0 13.200 kr. 30.005 kr. 7.392 kr. 292.000 kr. 96 stk 12.140 kr. 489.600 kr. 6.798 kr. 224.000 kr. 24 stk n.a. kr. 122.400 kr. 12.264 kr. 485.000 kr. 24 stk 9.600 kr. 510.000 kr. 5.376 kr. 212.000 kr. 24 stk 2.560 kr. 900.000 kr. 1.434 kr. 57.000 kr. 0 0 kr. 304.000 kr. 3.040 kr. 119.000 kr. 200 m2 1.000 kr. 20.000 kr. 2.200 kr. 87.000 kr. 4 stk 1500 1.500 kr. 60.000000 kr. 840 kr. 32.000 kr. 4stk kr. 224.000 kr. kr. kr. 0 0 kr. 230.400 kr. 16.920 kr. 672.000 kr. 57,6 m2 30.180 kr. 230.400 kr. 16.920 kr. 672.000 kr. 0 0 kr. 7.938.458 kr. 140.944 kr. 6.068.000

Scenarie 3: Renovering med tagboliger 1. Facader: 56.000 kwh/år Isolering af hulmur + omfugning af facade samt isolering ing indvendigt over det hele med 100 mm. (51.000) Isoler kælder indvendigt / udvendigt hvis fugtproblemer gp (5.000) 2. Tagkonstruktion : 35.000 kwh/år Varmetab gennem tag elimineret ved etablering af tagbolig. 4. Installationer 52.000 kwh/år Decentrale varmecentraler (15.000) Indregulering af varmeanlægget (13.000) Udskift skakte mv. / nye radiatorer (2.500 /10.000) Optimering fællesbelysning (opgang, kælder, gade) (2.500) Individuel måling af varmt vand (9.000) Nye armaturer på brugsvand (20% vandbesparelse) 3. Vinduer 60.000000 kwh/år Udskiftning af vinduer til nye plast vinduer super lavenergi 5. Solvarme: 30.000 kwh/år Solvarme på tag Nuværende forbrug ca. 280.000 kwh/år Samlet besparelse ca. 233.000 kwh/år Besparelse i kr. ca. 144.000 kr. pr. år (inkl. 12.000 kr. på vand.) Besparelse i procent > 80% Installationsandel = 22 % ekskl. solvarme

Scenarie 3 stor renovering med tagboliger 3) Renovering med tagboliger Enhedspris Mængder Årlig energibesparelse (kwh) Pris Årlig energibesparelse Værdi af investering Facader subtotal kr. 2.109.148 kr. 31.500 kr. 1.244.000 Hulmur + 100 mm indv. (U=0,30) kr. 1267 1.267 715 m2 51.100100 kr. 905.548548 kr. 28.700 kr. 1.134.000134 Omfugning facade inkl. stillads kr. 1.275 910 m2 kr. 1.160.250 kr. kr. Indvendig Isolering kælder over terræn (0,31) kr. 723 60 m2 5.000 kr. 43.350 kr. 2.800 kr. 110.000 Vinduer subtotal kr. 1.468.800 kr. 33.800 kr. 1.336.000 Udskift af vinduer plast (ex stillads) (u=0,7) kr. 4.080 360 m2 60.300 kr. 1.468.800 kr. 33.800 kr. 1.336.000 Tag subtotal kr. kr. 19.580 kr. 2.679.000 Ekstra Indvendig efterisolering 300 mm. (U=0,10) kr. 255 535 m2 9.300 kr. kr. 5.300 kr. 553.000 Elimineret varmetab som følge af tagboliger kr. 703 m2 5.100 kr. kr. 2.856 kr. 113.000 300 mm Isolering 4 trappeskakte (tagrum) U=0,13 kr. 510 168 m2 20.400 kr. kr. 11.424 kr. 648.000 Udskiftning af tag kr. 1.820 750 m2 kr. kr. kr. 1.365.000 Installationer subtotal kr. 2.239.005 kr. 42.000 kr. 1.615.000 a) Varmeveksler pr. 2 blokke kr. 187.000 1 stk 15.600 kr. 187.000 kr. 8736 8.736 kr. 345.000 b) Indregulering af eks varmeanlæg kr. 17 1765 0 13.200 kr. 30.005 kr. 7.392 kr. 292.000 e) Udskiftning af radiatorer og stigstrenge kr. 5.100 96 stk 12.140 kr. 489.600 kr. 6.798 kr. 224.000 f) Vandbesparende armaturer (20%) 40l/dag/lejl kr. 5.100 24 stk n.a. kr. 122.400 kr. 12.264 kr. 485.000 h) Energimålere mv. kr. 21.250 24 stk 9.600 kr. 510.000 kr. 5.376 kr. 212.000 i) Præfabrikerede æab eedesate/ skakte nye installationer at kr. 37.500 24 stk 2.560 kr. 900.000 000 kr. 1.434 kr. 57.000 Opgange kr. 304.000 kr. 3.040 kr. 119.000 Optimering fællesbelysning kr. 100 200 m2 1.000 kr. 20.000 kr. 2.200 kr. 87.000 Ovenlys trapperum kr. 15.000 4stk 1.500 kr. 60.000 kr. 840 kr. 32.000 Maling opgange kr. 56.000 4stk kr. 224.000 kr. kr. Vedvarende energi subtotal kr. 230.400 kr. 16.920 kr. 672.000 Solvarme kr. 4.000 57,6 m2 30.180 kr. 230.400 kr. 16.920 kr. 672.000 Sum kr. 6.351.353 kr. 143.800 kr. 7.546.000 Udvidelse boligareal subtotal kr. 7.552.500 kr. kr. Tagboliger (trappeopgang ført op) kr. 15.000 503,5 m2 kr. 7.552.500 kr. kr. Sum m tagboliger kr. 13.903.853 kr. 143.800 kr. 15.098.500 Beregningen er pr. blok med 4 opgange og inkl. moms

Casen viser, at : Installationsbesparelserne udgør ca. 1/3 af energibesparelserne. Bygningernes andel udgør ca. 2/3. Indeklimaproblemer kun kan løses, hvis man energirenoverer såvel bygningen som installationerne. At man kan få meget andet med, hvis man ser holistisk på opgaven 43 20 November 2012

Mulighederne for at sænke omkostningerne og øge kvaliteten t ved industrialiseret i t renovering 44 20 November 2012

Her bliver systemleverancer attraktive, idet de gør det muligt at Optimere produktet Optimere montagen Optimere planlægningen l Og dermed opnå bedre kvalitet bedre proces mindre spild Facade design Planlægning Leverance Montage 45 20. november 2012

Eksempel få anvendelsen af industrialiserede facader på Egedalsvænge En facade består af fire til seks typer elementer hver med et antal varianter Processen kan sammenlignes med at købe et køkken 46 20. november 2012

Andre eksempler præfabrikerer tagboliger Funktionsudbud Lokalplanbestemmelser 47 20 November 2012

Levende, spændende og attraktive byggerier Rubow, VELUX og MTH Balanced Buiding 48 20. november 2012

De optimale løsninger fordrer imidlertid et tættere samarbejde, idet Projekterne skal Frontloades med viden. 49 20. november 2012

Benefits ved helholdsorienteret energirenovering i 50 20 November 2012

Helheldsorienteret renovering sikrer, at - Bygningens kvaliteter, anvendelsesmuligheder, brugsværdi, tilgængelighed, dagslysforhold ld og indeklima mv. vurderes - Således at disse parametre kan tages i regning, når man fastlægger, hvilke tiltag, der skal gennemføres i forbindelse med renoveringen. 51 20 November 2012

Et godt indeklima øger f.eks. vores velbefindende, livskvalitet og produktivitet Den rigtige temperatur og den rigtige mængde frisk luft øger f.eks vores præstationsevne med: mellem 5-15% for kontoransatte 15% for elever (børn) Pawel Wargocki DTU-BYG Her ud over betyder faktorer som et godt udsyn og et dagslys meget for vores velbefindende Philomena M. Bluyssen 52 20 November 2012

Det ses bl.a. af følgende figurer, der viser effekten af en ordentlig ventilation Pawel Wargocki DTU-BYG 53 20. november 2012

Samt af disse figurer, der viser betydningen af termisk komfort Pawel Wargocki DTU-BYG 54 20. november 2012

Samt af denne figur, der viser betydningen af støj Pawel Wargocki DTU-BYG 55 20. november 2012

Og endeligt denne figur, der viser betydningen af dagslys Pawel Wargocki DTU-BYG 56 20. november 2012

Sammenfatning 57 20 November 2012

Der er store muligheder i energirenovering, idet Store dele af vores bygningsmasse skal renoveres i de kommende 10-20 år Dette kan sammenkobles med behovet for at reduceres vores energiforbrug, Herved fremtidssikres værdien af vores bygningsmasse og Vores afhængighed af energiimport minimeres samtidig med,at Indeklimaet forbedres i vores bygninger og Produktivitet it t og velværen øges 58 20 November 2012

Men det kræver at vi tænker i helheder og undgår sub-optimering 59 20. november 2012

Og at vi sikrer at fremtidig renovering bliver Energirenovering 60 20. november 2012

John Sommer Salgsdirektør / Sales Director Ingeniør, HD, E*MBA JMJ@mth.dk +45 2270 9662 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 9 2860 Søborg mth.dk 61 20 November 2012