Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 Oktober 2014 Byggesagsgebyr og sagsbehandlingstider i kommunerne - Hvor erhvervsvenlig er din kommune? Byggesagsgebyret er reelt en skat på erhvervsudvikling og jobskabelse. Og byggesagstiden fastholder de enkelte virksomheder i en venteposition, hvor jobskabelse udebliver, hvor forretningsmuligheder vanskeligere kan gribes, og hvor forbrugere i sidste ende får dårligere og dyrere udvalg, fordi sagsbehandlingen mindsker markedsdynamikken. Byggesagsbehandlingen er derfor et konkret eksempel på kommunal erhvervspolitik i praksis. Dette notat ser nærmere på, hvordan de enkelte kommuner præsterer på hhv. byggesagstid og byggesagsgebyr. Siden sidste år har Odense, Assens og Nyborg Kommuner valgt helt at fjerne byggesagsgebyret på fabriks- og lagerbygninger. Fra 1. juni 2014 har også Helsingør Kommune fjernet byggesagsgebyret. Herefter kommer Ærø, Stevns og Holstebro Kommuner med hhv. 1.850 kr., 2.800 kr. og 2.814 kr. for at opføre en 5.000 m2 fabriksbygning. I den anden ende af skalaen ligger Frederiksberg og København med hhv. 825.000 kr. og 790.000 kr. for samme størrelse bygning. Andre kommuner i hovedstadsområdet ligger ligeledes meget højt. Det gælder Greve, Hørsholm og Gentofte, der alle har et byggesagsgebyr på cirka 400.000 kr. Det er imidlertid ikke naturgivent, at der er høje gebyrer i Hovedstadsområdet. Gladsaxe, Vallensbæk og Glostrup opkræver hhv. 4.200 kr., 5.924 kr. og 13.000 kr., hvilket giver dem en placering blandt de 15 bedste kommuner. Byggesagstiderne varierer også på tværs af kommunerne. Kommunerne med de korteste byggesagstider for sager afsluttet mellem marts 2012 til marts 2014 er Læsø, Vejle og Middelfart med gennemsnitlige sagsbehandlingstider på 1-3 uger. I den anden ende finder vi længst sagsbehandlingstid i Høje-Taastrup, Langeland og Solrød Kommune, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ligger over 200 dage. Byggesagstid og -gebyr afspejler den kommunale erhvervspolitik Når virksomheder ønsker at bygge enten for at etablere sig eller for at udvide skal de søge om tilladelse fra deres kommune. En forudsætning, for at erhvervslivet kan øge aktiviteterne, er, at sagsbehandlingen afsluttes med en godkendelse af projektet. Om denne godkendelse kan gives, afhænger naturligvis af den gældende lovgivning og det enkelte projekt. Fokus i dette notat er på byggesagstiderne og de dertilhørende gebyrer, mens vi ikke forholder os til selve lovgivningen på området. Generelt for projekterne gælder det, at længden på sagsbehandlingen udgør en gene for virksomheder, som har et ønske om at introducere nye eller øge produktionen af eksisterende produkter. På samfundsplan vil en længere byggesagstid i sidste ende ramme forbrugerne i form af dårligere udvalg og højere priser, da en lang sagsbehandlingstid enten resulterer i øgede omkostninger for virksomheden, eller at virksomheden fravælger at etablere sig eller udvide produktionen. I den enkelte kommune vil det forsinke eller hindre skabelsen af nye arbejdspladser. Generelt men måske mest synligt i forbindelse med en lavkonjunktur bliver kommunens borgere dårligere stillet, fordi der er færre ledige stillinger i kommunen, som CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk
borgerne kan søge. Kommuner med en lang byggesagstid på industri- og lagerbygninger skader altså erhvervslivet og jobskabelsen. Det er man også bevidst om i kommunerne, jf. dette citat: I Ho lst eb ro gø r v i en m ålrettet in d sat s fo r at fast h o ld e o g u d b y gge d en p o sit iv e u d v ik lin g i o m råd et. Og d et gø r v i b lan d t an d et v ed at sat se p å serv icem in d ed b y ggesagsb eh an d lin g. Hen r ik Lit t a u -Jen sen, Afd elin gsch e f fo r By gger i & ejen d o m m e i Ho lst eb r o Ko m m u n e. Også i forhold til byggesagsgebyret er der forskel kommunerne imellem. Historisk set har forskellene været så store, at et flertal i Folketinget har fundet det nødvendigt at ensrette grundlaget for gebyret, så det skal opkræves efter tidsforbrug fra 2015. Senest har regeringen og KL indgået aftale om, at timeprisen skal være den samme på tværs af kommunerne, jf. aftale mellem regeringen og KL af 3. juni 2014. Dette tiltag forventes at nedbringe de kommunale forskelle i byggesagsgebyr væsentligt. Da effektiviteten i den kommunale sagsbehandling kan variere fra kommune til kommune - og der i øvrigt kan være forskellig praksis for, hvad der skal medregnes som timeforbrug kan der dog fortsat være forskel på byggesagsgebyret i kommunerne - selv for helt ens byggesager. Når byggesagsgebyret er vigtigt, er det fordi, gebyret reelt fungerer som en skat på erhvervsudvikling og jobskabelse. Jo højere gebyret er, jo mindre rentabelt bliver det for den enkelte virksomhed at tilpasse kapaciteten efter forretningsmulighederne i markedet. Dermed kan et højt byggesagsgebyr i nogle tilfælde gøre en udvidelse urentabel, hvorved kommunen går glip af nye arbejdspladser. Høje byggesagsgebyrer og lange byggesagstider strider således mod målet om en god kommunal erhvervspolitik. Gebyrer Fra 2013 til 2014 har tre kommuner valgt helt at afskaffe byggesagsgebyret for lager- og fabriksbygninger. Det er Odense, Assens og Nyborg kommuner, der i 2013 lå på hhv. 130.000 kr., 60.000 kr. og 53.500 kr. Motivationen for disse lettelser fremgår klart af udtalelser fra borgmestrene til pressen. De sy v m io. k r. er sm åp en ge, o g h v o rfo r p o k k er sk al v i en t id, h v o r v i h ar b ru g fo r v æ k st o g arb ejd sp lad se r p ålæ gge v irk so m h ed e rn e et b y ggesagsgeb y r, fo rd i d e gern e v il in v e st ere i v o res b y o g b id rage t il d e n u d v ik lin g Od en se er in d e i Bo r gm est er An k er Bo y e (S), Od en se i Bø r sen 2. sep t em b er 2 0 1 4. V i gjo rd e d et fo r at m o t iv ere t il, at d er k o m m er gan g i b y ggeriet. Det v ar d er ik k e sid st e år, h v o r v i k u n so lgt e t re k o m m u n ale b y ggegru n d e. A len e i jan u ar o g f eb ru ar so lgt e v i b ety d eligt f lere en d h e le sid st e år. De t v ar en af d e k n ap p er, v i k u n n e t ry k k e p å, fo r at gø re o s at t rak t iv e fo r t ilfly t t e re o g v irk so m h ed er. Bo r gm est er Sø r en St e e n An d er sen (V), Assen s i Licit a t io n en 2 0. m a r t s 2 0 1 4. Tabel 1 viser byggesagsgebyret for en standardiseret fabriksbygning på 5.000 m2 i de enkelte kommuner pr. 1. januar 2014. 1 Det fremgår, at 14 kommuner opkræver et gebyr på 10.000 kr. eller under hvilket er fire kommuner mere end i 2013. 1 Fo r a t k u n n e sa m m e n lign e b y gge sa gsge b y r e t fo r e n fa b r ik sb y gn in g p å t væ r s a f k o m m u n e r h a r En e r gist y r e lse n sk a b t e n st a n d a r d (fa b r ik sb y gn in g p å 5 0 0 0 m 2 o g 2 3.7 0 0 m 3 ), so m ge b y r e t e r b e r e gn e t u d fr a. De t e r d e r fo r m u ligt, a t k o m m u n e r n e s in d b y r d e s p la ce r in g vil væ r e a n d e r le d e s, h vis d e r t a ge s u d ga n gs p u n k t i e n a n d e n st a n d a r d. Et a n d e t fo r b e h o ld, d e r m å gø r e s ift. d e o p givn e ge b y r e r, e r, h vis k o m m u n er n e ik k e h a r in d b e r e t t et ge b y r e t k o r r ekt t il En e r gist y r else n. 2
Siden 2013 er gennemsnittet for kommunernes byggesagsgebyr faldet med ca. 11.000 kr., hvilket er en reduktion på næsten 10 pct. Efter de tre kommuner uden byggesagsgebyr kommer Ærø, Stevns og Holstebro Kommuner med hhv. 1.850 kr., 2.800 kr. og 2.814 kr. for at opføre en 5.000 m2 fabriksbygning. I den anden ende af skalaen ligger Frederiksberg og København med hhv. 825.000 kr. og 790.000 kr. for samme størrelse bygning. Andre kommuner i hovedstadsområdet ligger ligeledes meget højt. Det gælder Greve, Hørsholm og Gentofte, der alle har et byggesagsgebyr på cirka 400.000 kr. Solrød Kommune har også et højt gebyr pr. m2 på 81 kr., men har indført et loft på 100.000 kr. Det er imidlertid ikke naturgivent, at der er høje gebyrer i Hovedstadsområdet. Gladsaxe, Vallensbæk og Glostrup opkræver hhv. 4.200 kr., 5.924 kr. og 13.000 kr., hvilket giver dem en placering blandt de 15 bedste kommuner. Tabel 1 opfanger ikke, hvis kommuner i løbet af 2014 har ændret gebyrpolitik. Det gælder fx for Helsingør som pr. 1. juni 2014 har fjernet byggesagsgebyret helt og dermed ikke længere opkræver 252.500 kr., som det fremgår af tabellen. Tabel 1 Kommunalt byggesagsgebyr for en fabriksbygning på 5000 m2, 2014. Kommune Kr. Kommune Kr. 1 Nyborg 0 51 Norddjurs 77.500 2 Assens 0 52 Rebild 78.000 3 Odense 0 53 Kerteminde 78.750 4 Ærø 1.850 54 Tårnby 78.750 5 Stevns 2.800 55 Favrskov 80.000 6 Holstebro 2.814 56 Silkeborg 83.400 7 Gladsaxe 4.200 57 Lejre 85.000 8 Næstved 4.600 58 Lyngby-Taarbæk 90.500 9 Sorø 5.170 59 Vesthimmerlands 92.500 10 Vallensbæk 5.924 60 Vejle 92.675 11 Nordfyn 8.260 61 Solrød 100.000 12 Vordingborg* 9.791 62 Aalborg 101.910 13 Læsø 10.000 63 Brøndby 104.000 14 Mariagerfjord 10.000 64 Ringsted 105.000 15 Glostrup 13.000 65 Syddjurs 112.000 16 Odsherred 13.648 66 Randers 115.000 17 Samsø 15.000 67 Høje-Taastrup 120.000 18 Faxe* 18.940 68 Slagelse 122.500 19 Kolding* 19.101 69 Fanø 124.425 20 Middelfart* 19.262 70 Frederikshavn 125.000 21 Guldborgsund* 19.711 71 Egedal 130.000 22 Lemvig* 20.225 72 Kalundborg 132.500 23 Haderslev 21.500 73 Faaborg-Midtfyn 137.100 24 Tønder* 22.087 74 Odder 140.000 25 Holbæk* 22.279 75 Dragør 145.000 26 Horsens* 24.793 76 Frederikssund 150.000 27 Billund* 26.692 77 Halsnæs 150.000 28 Ishøj 27.000 78 Hillerød 150.000 29 Hedensted 28.000 79 Gribskov 151.162 30 Jammerbugt 30.000 80 Brønderslev 160.000 31 Bornholm 31.121 81 Albertslund 165.000 32 Thisted 32.500 82 Fredericia 168.500 33 Ikast-Brande 35.750 83 Rudersdal 169.000 34 Ringkøbing-Skjern 37.500 84 Rødovre 180.000 35 Vejen 38.440 85 Køge 200.000 36 Hjørring 40.000 86 Furesø 210.000 37 Svendborg 41.446 87 Hvidovre 213.300 38 Viborg 42.000 88 Herlev 237.000 39 Aabenraa 42.650 89 Helsingør 252.500 40 Skive 44.000 90 Roskilde 255.000 41 Aarhus 44.556 91 Allerød 275.000 42 Morsø 50.000 92 Ballerup 284.400 43 Struer 54.000 93 Fredensborg 300.000 44 Herning 55.000 94 Gentofte 375.000 45 Varde 55.000 95 Hørsholm 405.000 46 Langeland 60.000 96 Greve 406.120 47 Skanderborg 63.000 97 København 790.000 48 Sønderborg 66.000 98 Frederiksberg 825.000 49 Esbjerg 70.000 50 Lolland 75.000 Gennemsnit 107.226 Anm.: Kommuner angivet med stjerne benytter fast timepris fremfor fast gebyr, hvor det er antaget at der bruges 32,1 timer på en byggesag. Horsens og Billund Kilde: CEPOS på baggrund af data fra Energistyrelsen 3
Flere interviews med kommunale chefer (fra 2013) antyder, at kommunernes gebyrer ikke er tilfældige, men er et resultat af byggesagernes karakter og af et bevidst valg fra kommunens side, om hvor erhvervsvenlig kommunen skal være. V o res lav e b y gge sagsgeb y rer sk al ses i et h ist o risk p ersp ek t iv, h v o r d er o gså in d en k o m m u n alrefo rm en v ar p o lit isk e n igh ed o m at v æ re erh v erv sv en lig. De su d en h ar v i regn et p å d e t id ligere sager, o g v i k an k o n st at ere, at v o res b y ggesager ik k e er d y re. V i h ar ik k e d e sv æ re in d u st rib y gn in ger, o g d et sp iller o gså in d. Su sa n n e H. Ra sm u ssen, Ch ef fo r Tekn ik o g Miljø i St e vn s Ko m m u n e V o res gen n em sn it lige b y ggesag er ik k e så k o m p liceret, o g d et h ar b ety d n in g fo r b åd e sagsb eh an d lin gst id en o g d et geb y r, v i t ager. M en d er er o gså fo rsk e llig p rak sis i k o m m u n ern e. Og h er i V est jy llan d er k o n k u rren cen o m v irk so m h ed ern e h ård. Sagsb eh an d lin gst id en o g b y ggesagsgeb y ret er b egge k o n k u rren ce p aram etre. Heri er en u n d erliggen d e fo rk larin g p å fo rsk ellen e p å t v æ rs af lan d et. Hen r ik Lit t a u -Jen sen, Afd elin gsch e f fo r By gger i & ejen d o m m e i Ho lst eb r o Ko m m u n e. Byggesagstider Byggesagstiderne varierer også betragteligt mellem kommunerne. En del af variationen kan ikke tilskrives adfærden i kommunerne. På Energistyrelsens hjemmeside fremgår det, at: Der er m an ge årsager t il v ariat io n ern e i sagsb eh an d lin gst id ern e. De ls o p lev er m an ge k o m m u n er, at d e m o d t ager et st o rt an t al u fy ld e st gø re n d e an sø gn in ger, so m gø r d et n ø d v en d igt at afv en t e y d erligere o p ly sn in ger fra an sø ger eller råd giv er, fø r se lv e sagsb eh an d lin gen k an p åb egy n d es. De ls er d er fo rsk e l p å, h v o r o ft e d er eft er gæ ld en d e re gler sk al fo retages h ø rin g af ek st e rn e p art er, ek sem p e lv is af n ab o er o g an d re m y n d igh ed er m v. Der er alt så f lere fo rh o ld, d er gø r sig gæ ld e n d e v ed en b y ggesag, o g so m h ar b ety d n in g fo r sagsb eh an d lin gst id ern es læ n gd e. Kild e: www.en s.d k / b y gger i/ b y ggesa gsb eh a n d lin g/ sa gsb eh a n d lin gst id er / m er e -sa gsb eh a n d lin gst id er Det er fx tilfældet ved lovlighedssager givet ved påbud, hvor ansøgeren efterfølgende trækker sagen i langdrag. Sådanne enkeltsager kan potentielt ødelægge en god sagsbehandlingsstatistik, så kommunen går fra at have en lav gennemsnitlig byggesagstid til at ligge blandt kommunerne med højest byggesagstid. Det kan potentielt være tilfældet for Furesø Kommune i opgørelsesperioden marts 2013-marts 2014, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for industri- og lagerbygninger er opgjort til 106 dage, men hvor man året før lå på gennemsnitlig 20 dage. Også når der skal indhentes godkendelse fra fredningsnævnet eller en landzonetilladelse, kan en sag trække ud, uden at kommunen kan gøre det store ved det. I forbindelse med sager, hvor virksomheden ikke har stillet tilstrækkeligt materiale til rådighed, kan sagerne ligeledes trække ud. Hertil kan man dog indvende, at nogle af disse udfordringer kan mindskes, ved at kommunen ikke blot optræder som myndighed, men også som rådgiver ift. at vejlede ansøger om processer og formelle krav, så sagsbehandlingen går hurtigere. For at komme en del af den naturlige variation til livs, har vi valgt at vurdere kommunerne på de to seneste dataperioder. Der er således brugt et simpelt gennemsnit af sager afsluttet hhv. perioden marts 2012-marts 2013 og perioden marts 2013-marts 2014. Af tabel 2 fremgår det, at der er meget store forskelle på byggesagstiderne for industri, lagerbygninger mv. i de forskellige kommuner. Det virker ikke sandsynligt, at disse forskelle alene kan føres tilbage til eksempelvis forskellige høringsregler eller varierende kompleksitet i byggesagerne. 4
Kommunerne med kortest byggesagstid er Læsø, Vejle og Middelfart, mens Høje-Taastrup, Langeland og Solrød Kommune har længst sagsbehandlingstid i perioden marts 2011-marts 2013, jf. tabel 2. Tabel 2 Gennemsnitlige behandlingstider (i dage) for industri- og lagerbygninger for sager afsluttet 2012-2013 og 2013-2014 Kommune 2012-2013 (a) 2013-2014 (b) Gennemsnit af (a) og (b) Kommune 2012-2013 (a) 2013-2014 (b) Gennemsnit af (a) og (b) 1 Læsø 3 7 5,0 51 Holstebro 43 93 68,0 2 Vejle 7 12 9,5 52 Svendborg 47 90 68,5 3 Middelfart 14 19 16,5 53 Sorø 96 42 69,0 4 Allerød 10 44 27,0 54 Køge 97 41 69,0 5 Aabenraa 43 15 29,0 55 Ringsted 75 64 69,5 6 Ærø 19 41 30,0 56 Ikast-Brande 36 109 72,5 7 Lolland 38 22 30,0 57 Helsingør 103 42 72,5 8 Kerteminde 14 48 31,0 58 Aarhus 64 82 73,0 9 Ballerup 21 49 35,0 59 Stevns 48 99 73,5 10 Odder 28 43 35,5 60 Morsø 112 39 75,5 11 Egedal 40 35 37,5 61 København 72 80 76,0 12 Ringkøbing-Skjern 50 28 39,0 62 Billund 61 93 77,0 13 Guldborgsund 38 41 39,5 63 Vordingborg 71 85 78,0 14 Glostrup 16 65 40,5 64 Frederikssund 107 51 79,0 15 Greve 34 49 41,5 65 Bornholm 50 109 79,5 16 Nordfyns 44 39 41,5 66 Ishøj 83 82 82,5 17 Syddjurs 48 40 44,0 67 Tønder 94 75 84,5 18 Vallensbæk 1 89 45,0 68 Rudersdal 121 49 85,0 19 Fanø 42 49 45,5 69 Frederikshavn 46 127 86,5 20 Silkeborg 40 53 46,5 70 Frederiksberg 28 146 87,0 21 Gentofte 49 44 46,5 71 Lejre 64 112 88,0 22 Skive 51 45 48,0 72 Vesthimmerlands 79 98 88,5 23 Odense 58 39 48,5 73 Horsens 94 83 88,5 24 Herlev 58 42 50,0 74 Tårnby 107 73 90,0 25 Roskilde 54 48 51,0 75 Jammerbugt 101 79 90,0 26 Slagelse 63 40 51,5 76 Kolding 71 115 93,0 27 Herning 54 51 52,5 77 Sønderborg 116 71 93,5 28 Fredericia 62 43 52,5 78 Rødovre 129 61 95,0 29 Mariagerfjord 43 63 53,0 79 Vejen 73 119 96,0 30 Rebild 51 56 53,5 80 Næstved 134 62 98,0 31 Gladsaxe 62 45 53,5 81 Esbjerg 104 93 98,5 32 Norddjurs 63 44 53,5 82 Fredensborg 127 72 99,5 33 Aalborg 43 65 54,0 83 Holbæk 70 134 102,0 34 Albertslund 39 69 54,0 84 Brøndby 75 136 105,5 35 Assens 62 46 54,0 85 Brønderslev 111 102 106,5 36 Haderslev 40 70 55,0 86 Hjørring 87 129 108,0 37 Randers 44 70 57,0 87 Gribskov 141 78 109,5 38 Hedensted 57 57 57,0 88 Lyngby-Taarbæk 51 183 117,0 39 Lemvig 26 92 59,0 89 Kalundborg 115 128 121,5 40 Thisted 70 48 59,0 90 Halsnæs 166 80 123,0 41 Favrskov 45 75 60,0 91 Varde 110 140 125,0 42 Faaborg-Midtfyn 78 43 60,5 92 Hørsholm 109 146 127,5 43 Nyborg 73 49 61,0 93 Odsherred 143 122 132,5 44 Viborg 89 33 61,0 94 Faxe 265 20 142,5 45 Skanderborg 60 64 62,0 95 Hvidovre 304 72 188,0 46 Furesø 20 106 63,0 96 Solrød 219 221 220,0 47 Dragør 108 20 64,0 97 Langeland 33 412 222,5 48 Samsø 70 58 64,0 98 Høje-Taastrup 431 66 248,5 49 Struer 59 72 65,5 50 Hillerød 81 53 67 Gennemsnit 75,2 73,9 74,5 Kilde: CEPOS på baggrund af Energistyrelsen Anm.: Da der i (b) ikke findes tal for Hedensted svarer disse til tallene for (a) Igen skal det bemærkes, at enkeltsager (fx lovliggørelsessager) kan trække ud, hvilket kan have en afgørende betydning for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. I nogle kommuner er man meget bevidste om, at byggesagsbehandling også er erhvervspolitik. Det viser sig fx ved, at nogle kommuner prioriterer byggesager meget højt. 5
V i v il ik k e v æ re d em, d er sp æ n d er b en fo r erh v erv su d v ik lin g. V i ser o s selv so m m ed sp illere. Så n år v i f år en b y gge sag in d, p rio rit erer v i d et. V i sæ t t e r d e n ø d v en d ige re sso u rcer in d. Og jeg h ar gan sk e få m ed arb ejd ere t il at d æ k k e st o re sagso m råd er, m en p rio rit erin gen er b ev id st. Gen ere lt o p lev er v i o gså, at sagern e er v elfo rb ered t e. Det er f x t y d eligt, at lan d b ru gssagern e er t ilrettelagt af k o n su len t er m ed fo rst an d p å o m råd et. Ja n Kjæ r, Ch e f fo r Tek n ik o g Miljø i Læ sø Ko m m u n e. Det står også klart, at det ikke er alle kommuner, der ser sig selv alene som myndighed. For at få en hurtig og professionel proces er det ofte nødvendigt at komme virksomhederne og deres rådgivere i møde med råd og vejledning. De t b ety d er n at u rligv is n o get, at v i ik k e h ar d e st o re erh v erv sb y gn in ger. M en en d n u v igt igere er d e t, at v i p rio rit erer at v æ re i d ialo g m ed erh v erv sliv et o g d erfo r gern e h ar en t id lig fo rh ån d sd ialo g m ed råd giv ern e. Der får v i afk lare t u d fo rd rin ger o g p ro ce s sam t id ig m e d en k ø rep lan fo r b y ggesagsb e h an d lin gen, d e r p asser in d i b y gh erre n s t id sp lan er. Pro f essio n elle råd giv ere sk al m ø d e s p ro f essio n elt, o g v i h ar k o m p eten t e m ed arb ejd ere, d er k o m b in eret m e d b åd e led e lsesm æ ssigt o g p o lit isk fo k u s p å sagsb eh an d lin gen, er m ed t il at h o ld e sagern e i gan g o g b y ggesagst id ern e n ed e. Ma len e Hy ld ga a r d Ben so n, Cen t er c h ef, Cen t er fo r Or ga n isa t io n o g Po lit ik i Va llen sb æ k Ko m m u n e. I Vejle Kommune har man arbejdet med kommunens struktur for at opnå bedre sammenhæng mellem kommunens planlægning og konkrete sagsbehandling. Og kommunen arbejder med en tovholder på hver sag, så virksomheden oplever, at der er én indgang til kommunen. V i h ar h aft st o rt fo k u s p å b y ggesagsb eh an d lin gen gen n e m en læ n ge re p erio d e, o g d et k an v i se re su lt at ern e af. Et af resu lt at ern e er b l.a. sy n liggø re lse af, at d er er én in d gan g t il k o m m u n en fo r v irk so m h ed en. Det er v igt igt fo r o s, at d en an sø gen d e v irk so m h ed får en sagsb eh an d ler t ilk n y t t e t, so m er t o v h o ld er i b y gge sagsp ro cessen. På d en m åd e sik rer v i e t flo w i sagsb eh an d lin gen. In t ern t h ar v i et st ru k t u relt set u p, d er u n d erst ø t t er p ro ce ssen. V i h ar sam let p lan læ gn in g, m iljø o g b y ggeri u n d er d en sam m e ch ef, så d er k o m m er sam m en h æ n g m elle m k o m m u n en s p lan læ gn in gsro lle o g m y n d igh ed sro llen. Det sk ab er o v erb lik o g får t in gen e t il at glid e. V i k an se so m et re su lt at p å v o res an st ren gelser at v i v il k u n n e sæ n k e n o gle af v o re s b y ggesags - geb y rer i 2 0 1 4. Ulla Sk jæ r b æ k Jo h a n se n, Afd e lin gsled er fo r b y gger i o g in d u st r im iljø i Vejle Ko m m u n e. Det kan efterfølgende konstateres, at Vejle Kommune har reduceret byggesagsgebyret med 36.200 kr. fra 128.875 kr. i 2013 til 92.675 kr. i 2014, hvilket svarer til et fald på 28 pct. Flere kommuner, der kan fremvise gode resultater på byggesagsbehandlingen, fremhæver desuden, at de håndterer sager med høj kompleksitet ved at bruge specialiserede konsulenter på timebasis. Derved mindskes behovet for at have specialister inhouse. Sæson- og konjunkturmæssige udsving kan ligeledes være en udfordring, som kan afhjælpes gennem konsulenter. 6
Appendiksboks 1 Metode vedr. byggesagsgebyr En række kommuner har ikke et fast gebyr, men derimod en fast timepris for sagsbehandling eller en kombination af fast (opstarts-) gebyr og fast timepris. For at gøre gebyrerne for disse kommuner sammenlignelige med de øvrige kommuner, er det nødvendigt at foretage en antagelse vedrørende antallet af timer, der skal bruges til behandling af byggesagen. Der er derfor indhentet en faglig vurdering af den gennemsnitlige antal timer til sagsbehandling for en standard fabriksbygning (5000 m2 og 23.700 m3) hos fire kommuner i 2013. Ud fra dette er beregnet et simpelt gennemsnit (32,1 timer), som vi har brugt til at beregne de enkelte kommuners gebyr ud fra. Appendiksboks 2 Metode vedr. byggesagstider Da sagsbehandlingstiderne kan være delvist drevet af varierende sagskompleksitet, har vi valgt at tage et simpelt gennemsnit af byggesagstiderne for sager afsluttet hhv. marts 2012- marts 2013 og marts 2013-marts 2014. Dermed kan en del af denne variation elimineres, idet udsving i kompleksiteten over årene udjævnes. Eftersom antallet af sager i den enkelte kommune kan være forskelligt i de to perioder, vil resultatet ved denne fremgangsmåde ikke nødvendigvis blive det samme som et simpelt gennemsnit for byggesagerne over perioden marts 2012-marts 2014. Diskretionshensyn giver desværre ikke mulighed for at anvende de simple gennemsnit over de to år fra marts 2012 til marts 2014. Alle sagerne er modtaget i kommunerne siden marts 2009. Der eksisterer ikke data for byggesager modtager før marts 2009. 7