SIDE 1 AF 10 Adresse: Kronosvej 91 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-567720-001 Energikonsulent: Niels Riis Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 182.281 kr./år Forbrug: 10.013,81 m³ Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-06-2008-31-05-2009 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Energimærke A B C D E F G B Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af varmefordelingsrør -144 kwh el 59,36 m³ 600 kr. 3.700 kr. 7,2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.
SIDE 2 AF 10 Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 512 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning -2 kr./år Besparelser i alt 510 kr./år Investeringsbehov 3.675 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 2 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -71 kwh el 29,31 m³ 3 Efterisolering af loftslemme med 75 mm. isolering. 90 kwh el 49,26 m³ 300 kr. 900 kr.
SIDE 3 AF 10 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 4 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 224 kwh el 122,91 m³ 5 Tagvinduer indgangsfacade 2-lags alm. termorude. 422 kwh el 231,53 m³ 6 Tagvinduer havefacade 2-lags alm. termorude. 192 kwh el 105,42 m³ 7 Indgangsdøre 2-lags alm. termoruder. 428 kwh el 234,73 m³ 8 Vinduer indgangsfacade 2-lags alm. termoruder. 497 kwh el 272,41 m³ 9 Udskiftning af varmtvandsbeholdere til brugsvandsvekslere. -567 kwh el 228,57 m³ 2.100 kr. 4.000 kr. 1.900 kr. 4.100 kr. 4.700 kr. 2.000 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningerne er opført i 1989 og der er ikke foretaget om- eller tilbygninger. Alle vinduer og terrassedøre i facade mod have er udskiftet til nye vinduer med energiruder. Tagvinduer er ikke udskiftet. Ydervægge består af udv. 110 mm. teglsten, 100 mm. mineraluld og indv. 100 mm. gasbeton. Trempelvægge består af udv. 110 mm. teglsten, træskelet med 150 mm. mineraluld og indv. 13 mm. gipsplade. Skråvægge er isoleret med 96 mm. mineraluld mellem spær, 2x50 mm. træskelet med mineraluld (i alt 196 mm. mineraluld) og indv. 13 mm. gipsplade. Det skønnes ikke økonomisk rentabelt at efterisolere ovennævnte ydervægge. Hanebåndsloft er isoleret med 100 mm. mineraluld mellem spær + 150 mm. mineraluld. Sammenlignet med andre bygninger fra samme periode er bygningen i god isoleringsmæssig stand. 21 stk. dobbelthuse i 2 plan nr. 91-173 i alt 42 boliger. Der er ingen utilgængelige rum. De enkelte lejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. Der er god overensstemmelse mellem det oplyste forbrug og det beregnede. Det oplyste forbrug er lidt mindre end det beregnede forbrug.
SIDE 4 AF 10 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 3: Forslag 4: Skråvægge i tagetagen er isoleret med 195 mm mineraluld. Hanebåndsloft er isoleret med 150+100 mm mineraluld. Loftslemme til uopvarmet tagrum er utætte og isolerede med 20 mm. polystyren. Efterisolering af loftslemme med 75 mm. isolering samt udskiftning at tætningslister. Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Hulmur facader og gavle: ca. 32 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af 100 mm. gasbeton. Hulrummet er isoleret med 100 mm mineraluld. Trempelydervægge facader 1. sal: let konstruktion med udvendig halvstens skalmur og indvendig træskelet med 150 mm. mineraluld og pladebeklædning i 13 mm. gipsplade. Frise / tilbagetrukket murværk: består udvendigt af en halvstens teglmur, 50 mm. mineraluld og indvendig gasbetonoverligger 150 mm. Vinduesoverliggere: består udvendigt af halvstens teglmur, 50 mm. mineraluld og indv. 100 mm. gasbeton. Lette ydervægge er udført som let konstruktion med bræddebeklædning udvendigt, træskelet med 100 mm. mineraluld, 50 mm. mineraluld og indvendigt 100 mm. gasbeton. Ydervægge mod jord er udført som ca. 32 cm hulmur. Vægge består udvendigt af 100 mm. gasbeton og indvendigt af 100 mm. gasbeton. Hulrummet er isoleret med 100 mm mineraluld. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer havefacade energiruder Terrassedøre havefacade energiruder Vinduer indgangsfacade 2-lags alm. termoruder Indgangsdøre 2-lags alm. termoruder Tagvinduer havefacade 2-lags alm. termorude Tagvinduer indgangsfacade 2-lags alm. termorude
SIDE 5 AF 10 Forslag 5: Forslag 6: Udskiftning af tagvinduer indgangsfacade til nye tagvindue monteret med 2-lags energirude og varm kant. Udskiftning af tagvinduer havefacade 2-lags alm. termorude til nye tagvinduer monteret med 2-lags energirude og varm kant. Forslag 7: Udskiftning af indgangsdøre 2-lags alm. termoruder til ny indgangsdør monteret med 2- lags energiruder. Forslag 8: Udskiftning af vinduer indgangsfacade 2-lags alm. termoruder til nye vinduer monteret med 2-lags energiruder og varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse over det fri består af klinker, beton, 30 mm. mineraluld, 120 mm. letbetondæk, 250 mm. mineraluld/træskelet og 13 mm. Gipsonite. Terrændæk er udført i beton med strøgulve. Under betonen er isoleret med 170 mm letklinker. Linietab fundamenter / ydervægge Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er supplerende varmeforsyning i form af el-gulvvarme i toiletrum 1. sal. Det anbefales at begrænse brugen af el-gulvvarme mest muligt, da det er noget dyrere i brug end opvarmning med radiator på. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i 100 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm mineraluld. Brugsvandsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering.
SIDE 6 AF 10 Forslag 2: Forslag 9: Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Udskiftning af varmtvandsbeholdere til brugsvandsvekslere med bedre afkøling og dermed bedre økonomi ved opvarmning af varmt brugsvand. Inden udskiftning foretages skal det undersøges om der er det nødvendige differenstryk i forsyningsnettet til rådighed samt at fordelingsnettet i jord til de enkelte boliger har den nødvendige dimension. Fordelingssystem Forslag 1: Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg med udekompensering. Dette er ikke realisabelt, da det direkte anlæg opvarmer brugsvandet ude i den enkelte bolig. Vedvarende energi Solceller Der er ikke etableret solcelleanlæg. Varmepumper Der er ikke etableret varmepumpeanlæg. Solvarme Der er ikke etableret solvarmeanlæg. El Andre elinstallationer Udv. vægbelysning i indgangsnischer Vand Toiletter De besigtigede toiletter er 2-skyls type.
SIDE 7 AF 10 Armaturer De besigtigede armaturer er i god stand. I bad er der termostatblander.
SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1989 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: El Boligareal ifølge BBR: 4032 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 4032 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Der er ikke konstateret forhold der ikke er i overensstemmelse med BBR-oplysningerne. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: 13,44 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 55.440,08 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbruget fordeles efter målt m3-forbrug i hver lejlighed og fast afgift fordeles efter m2 boligareal som i dette tilfælde er ens for alle boliger. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 9 AF 10 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 4-værelses bolig i 2 etager. 96 4.400 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Conergi Adresse: Kornblomstvej 12 9000 Ålborg Telefon: 21283652 E-mail: conergi@hotmail.com Dato for bygningsgennemgang: 25-11-2009 Energikonsulent nr.: 103072 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.