Nr. 1 Februar/marts 2007 DBI Færre døde i brand Hvad kan vi lære af Buncefield-branden? Lars Larsen bygger Extra Large Vindmøller sikres med vandtåge Certificering af indbrudsalarmer Manglende forsikringsviden kan koste Intelligente bygninger vinder frem Brandventilation får stigende betydning Pas på gasapparater på Internettet Klar til den hidtil mest omfattende DBI-dag
Nr. 1-5. årgang Februar/marts 2007 Udkommer 4 gange årligt: Oplag: Ca. 7.800 eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktion og tekst: Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Freelance-bidrag Jan Broch Nielsen (jbn) Fotos: DBI m.fl. Annoncer: Jesper Høngaard, TechMedia A/S, jh@techmedia.dk Tlf. 43 24 26 07 Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Jernholmen 12 2650 Hvidovre Telefon 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er : videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN 1603-0893 Forsiden Brandvæsenet kan som regel ikke stille meget op, hvis der opstår brand i en vindmølle. Det betyder, at det totale tab truer. Derfor er et effektivt slukningssystem vigtigt for eksempel kan et automatisk slukningssystem med vandtåge begrænse skaden. Se artiklen side 16 (Foto venligst udlånt af: Danfoss Semco A/S) 2 Modelfoto (fra øvelse). Foto: Københavns Brandvæsen Kontaktperson: Ole B. Kristensen obk@dbi-net.dk Færre døde i brand Der omkommer dog fortsat mange i boligbrande Brande krævede 71 dødsofre i Danmark i 2006. Det viser den årlige opgørelse over branddødsfald fra Beredskabsstyrelsen og DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. I forhold til året før, da der omkom 87 personer i brande, er der tale om en markant nedgang, mens faldet i forhold til gennemsnittet på 82 for de foregående ti år er lidt mindre. Det faldende antal brandofre skyldes første og fremmest færre trafikulykker, hvor folk brænder inde i biler. Langt de fleste dødsbrande finder sted i boliger, og ser man udelukkende på disse brande, ligger dødstallet for 2006 tæt på tiårs-gennemsnittet. Sidste år omkom der således 70 personer ved boligbrande, mod gennemsnittet på knap 71. I lighed med tidligere var tobaksrygning hovedårsagen til dødsbrande. Af de 57 oplyste brandårsager var rygning sidste år skyld i 29 dødsfald. Til sammenligning var uforsigtighed i forbindelse med madlavning årsag til ti dødsfald, mens fejl i elektriske installationer kostede syv mennesker livet. Opgørelsen viser endvidere, at der omkommer uforholdsmæssigt mange ved brande, der finder sted på plejehjem eller i beskyttede boliger mv. I 2006 var dette tal 13 personer. Selv om forskellen er mindre markant end tidligere, omkom der også i 2006 flere mænd end kvinder. Der omkom ingen børn på grund af brand i 2006, og der er en markant overdødelig blandt ældre medborgere. Der er dog en tydelig forskel på kvinder og mænd, idet overdødeligheden allerede gør sig gældende for de midaldrende mænd. Efter tre år med et højt antal branddøde er der blandt andet i Beredskabsstyrelsen, hos flere større boligselskaber samt i DBI sat øget fokus på indsatsen for at forebygge de alvorlige brande. Derfor er man både i Beredskabsstyrelsen og hos DBI glade for, at der især i forhold de tre foregående år er registreret et klart fald i antallet af branddøde i Danmark. Begge steder opfordrer man til, at relevante myndigheder og andre kræfter fortsætter og intensiverer arbejdet med forebygge disse brande i de kommende år. Oversigten over dødsbrande kan ses på Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk eller på DBI s hjemmeside www.dbi-net. dk - og på side 4
Dødsbrande i Danmark 2007 I alt 71 omkomne i 71 brande. Omkomne mænd Alder Omkomne Procent Procentandel af befolkninng Under 15 år 0 0,0 19,5 15-29 år 2 4,7 18 30-49 år 12 27,9 29,8 50-66 år 15 34,9 21,6 67-79 år 6 14,0 8,2 80-89 år 5 11,6 2,4 90 år og derover 3 7,0 0,3 I alt 43 100 100 Omkomne kvinder Alder Omkomne Procent Procentandel af befolkninng Under 15 år 2 7,1 18,2 15-29 år 1 3,6 17,2 30-49 år 4 14,3 28,3 50-66 år 8 28,6 21,2 67-79 år 8 28,6 9,7 80-89 år 3 10,7 4,4 90 år og derover 2 7,1 0,9 I alt 28 100 100 Formodede brandårsager Omkomne Brande Tobaksrygning diverse 20 20 Sengerygning 9 9 Rygning i alt 29 29 Defekt fyringsanlæg 1 1 Kortslutning 5 5 Væltet lampe 1 1 Elektricitet i alt 7 7 Påsat 1 1 Selvmord 1 1 Bilbrand 1 1 Uforsigtighed brug af åben ild (Stearinlys) 3 3 Eksplosion 1 1 Uforsigtighed i forb. Med madlavning 10 10 Ild i juletræ/dekoration 1 1 Overophedet brændeovn 3 3 Ukendt 14 14 I alt 71 71 År Omkomne 1987 87 1988 70 1989 76 1990 61 1991 79 1992 87 1993 70 1994 84 1995 95 1996 99 1997 70 1998 71 1999 80 2000 83 2001 74 2002 76 2003 92 2004 86 2005 87 2006 71 Gennemsnit 79,9 Omkomne Omkomne Brande (måned) Januar 7 7 Februar 10 10 Marts 8 8 April 5 5 Maj 7 7 Juni 1 1 Juli 5 5 August 5 5 September 3 3 Oktober 4 4 November 6 6 December 10 10 I alt 71 71 Brandstedernes fordeling Omkomne Brande Lejligheder 24 24 Plejehjem, beskyttede boliger mv. 13 13 Boliger med type uoplyst 12 12 Villaer 21 21 Boliger i alt 70 70 Biler 1 1 I alt 71 71 4
Fra fortidens bomber og brande til fremtidens sikring og sikkerhed Kom på sporet af brand- og sikringsteknik på DBI-dagen 2007, som byder på det hidtil mest omfattende program. DBI Der er al mulig grund til at sætte kryds i kalenderen ved torsdag den 31. maj 2007. På denne forårsdag er der DBI-dag 2007, og det bliver med det hidtil mest omfattende program, siden den årligt tilbagevendende begivenhed startede for otte år siden. I løbet af det godt fem timer lange arrangement vil der være tilbud om hele 20 forskellige foredrag og aktiviteter, hvortil kommer udstilling og traktementer. Med den brede vifte af indslag vil der være noget Hvilke spor kan afsløre brandårsagen i en brændt bil? for enhver smag, og det falder fint i tråd med, at DBIdagen er et uformelt arrangement, som henvender sig til alle, der interesserer sig for brand og sikring. Det er i øvrigt helt gratis at deltage i DBI-dagen, som finder sted på Jernholmen 12 i Hvidovre, hvor man kan starte dagen med kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. På slaget 10 går det løs med de første fem indslag, hvorefter det går slag i slag med indlæg og demonstrationer mv. frem til kl. 14.30 kun afbrudt af en frokostpause. Ind imellem vil der desuden være mulighed for at se på nogle af DBI s faciliteter, herunder bl.a. brandog sikringsudstyr i Brand- og SikringsCenteret. En folder med det samlede program og tilmeldingskupon er sendt ud sammen med dette nummer af Brand & Sikring men de samme oplysninger kan man finde på DBI s hjemmeside dbi-net.dk, hvorfra man også kan tilmelde sig direkte. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse bedes man venligst krydse de specifikke programpunkter af, som man ønsker at deltage i. Og det er en god idé at foretage hurtig tilmelding, hvis man vil sikre sig plads ved de ønskede arrangementer. DBI-dagens program er opdelt i fem temaer: A. Regler og love, B. Brandteknik, C. Sikring, D. Risikostyring og E. Brandlaboratorium. Inden for hvert tema er der fire forskellige tilbud, og det er et a la carte program, som betyder, at man kan tilmelde sig indslagene på kryds og tværs af de fem linier. København er blevet brændt og bombet godt og grundigt i fortiden. Det har ført til bedre brandsikkerhed men hvad har disse begivenheder ellers efterladt sig af spor? Tågegeneratorer skjuler de varer, tyven er ude efter. Stort set uden at efterlade sig spor. 5
Tv-overvågning kan lede politiet på sporet af en gerningsmand. Nye regler vil forbedre mulighederne. Vandtåge er en anden form for tågesikring brandsikring. På DBIdagen kan man komme på sporet af det hidtil mindste system dvs. et mobilt anlæg til opsætning i beboelsesrum. Oversigt over DBI-dagens faglige indlæg: A. Regler og love Ny lovgivning om tv-overvågning (A1). Der er ny, mindre restriktiv, lovgivning om tv-overvågning på vej. Integration mellem ADK ITV AIA (A2). Hvor langt kan man gå med integration af anlæg til adgangskontrol, videoovervågning og indbrudsalarm? Bygningsreglement 2007 - BR 07 (A3). Hvad sker der med brandkapitlet i det nye bygningsreglement? Brande, bomber og byudvikling i København (A4). 2007 er 200-året for den sidste store københavnske bybrand, startet af englændernes bombardement i 1807. Vi følger sporene gennem byen og ser, hvad vi fik ud af fortidens brande og bomber. B. Brandteknik Gæt en brand (B1). Få sod på fingrene (læs: arbejdshandskerne). Undersøg en brændt bil og gæt, hvor og hvordan branden er opstået. Der er sat tre flasker vin på højkant. Certificering (B2). DBI står også for certificering og kan hjælpe med godkendelser, nationale certifikater og CPD-certifikater. Få et overblik over mulighederne. Brandventilation (B3). Hør om den nye DBI vejledning og om dimensionering af brandventilation på baggrund af computersimuleringer. Elementær brandbekæmpelse (B4). Hvordan kan man klæde sine medarbejdere på til at kunne agere hensigtsmæssigt, hvis der opstår en brand? Få et overblik over de relevante uddannelses- og øvelsesmuligheder. C. Sikring Nye forsikringskrav (C1). Hvilken betydning har de nye sikringsniveauer for forsikringstagerne? Bliv opdateret om forsikringsbetingelserne og få at vide, om man fx kan blande de forskellige niveauer, og om der er der noget at spare? Sikringsydelser i udbud (C2). Der er næsten altid penge at spare ved at sende sikringsydelser som vagt, indbrudsalarm-, adgangskontrol- og overvågningsanlæg mv. i udbud. Men hvordan griber man dette arbejde an? Brand & SikringsCenteret (C3). Serverrummet er et område, som skal sikres ekstra grundigt. Se hvordan det kan gøres i centerets eget serverrum. Hvad man ikke kan se, kan man ikke stjæle. Det er filosofien bag tågegeneratorerne. Hør om fordele og ulemper ved tågesikring - og se og hør desuden om, hvordan man kan sikre ved hjælp af med lys, lyd og tåge. Alarm over Internettet TCP/IP overførsel (C4). Det er nu muligt at overføre alarmer via Internettet - og det er billigt. Få en status på mulighederne og hør om forsikringsreglerne. D. Risikostyring Tryg i bolig (D1). Med DBI s tryghedskoncept for beboelsesejendomme er der sat øget fokus på sikkerhed og brandsikkerhed i boligselskaber og -foreninger. Hør hvordan sikkerhed og tryghed kan øges ved hjælp af kurser og kontrol mv. Transportabel vandtåge (D2). Kan særligt udsatte mennesker brandsikres ved hjælp af vandtåge i deres bolig? Et svensk firma har udviklet et transportabelt system, som bliver demonstreret. Førstehjælp (D3). Der er indført en helt ny struktur for førstehjælpsuddannelserne i Danmark. Få en introduktion til fremtidens kurser i førstehjælp. Brand- og sikringsuddannelser (D4). Hvordan kan man sammensætte sit personlige kursusforløb inden for brand og sikring i kortere eller længerevarende forløb. E. Brandlaboratoriet Prøvning på modelovn (E1). Hvad kan en billig, uklassifi ceret dør holde til ved en brandprøvning. Vi tester én. Slukningstest (E2). DBI har mange muligheder for at udføre slukningsforsøg og -test. Kom og bliv inspireret og se bl.a. videooptagelser af, hvordan det foregår. Projekt InterX (E3). Der er penge at spare, hvis man kan springe store, dyre brandprøvninger over i forbindelse med produktudvikling. Hør om DBI s arbejde med at udvikle computermodeller, der kan spare prøvninger. Prøvning af gasmateriel (E4). Se, hvordan DBI tester gasmateriel i forbindelse med godkendelse af udstyret. Der demonstreres nogle kritiske forbrændingssituationer. Se det detaljerede program for DBIdagen klik ind på dbi-net.dk. 6
Producent af nøglebokse Godkendt adgangskontrol i nøgleboksen UDEN LEDNINGER Borefri dækkrave SÅ SIMPELT ER DET.. Fra afhængighed til egen styring ved blot at udskifte cylinderen - 100% adgangskontrol FRA: - Mekanisk rørboks fra Birepo. - Standard oval cylinder i eget system - Total afhængighed af låsesmed - Økonomisk meget dyrt tab af nøgler - Risiko for kopiering -Ingenstyring TIL: - Intelligent rørboks fra Birepo. - Intelligent cylinder til egen styring - Ingen ledninger - 100% styring -Uafhængig - Nøglen kan IKKE kopieres - Gratis omlægning ved tab af nøgler B-Lock FLEX - Unik rørboks og eneste på markedet er godkendt til opsætning UDEN brug af lim med plads til kort OG nøgler (Ø50) Markedets Intelligente nøglebokse Brugt af KBH BRANDVÆSEN Besøg Birepo på REHAB messen ifredericia d. 8-10 November 2007 Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733
Hvad kan vi lære af Buncefield-branden? Temadag om den største europæiske brand i nyere tid Røgskyen fra oliebranden kunne ses i store dele af Sydøstengland. (Foto: Chiltern Air Support Unit). Tidligt om morgenen søndag den 11.december 2005 udbrød der brand i det store olielager Buncefield i Hertfordshire godt 40 km nord for London. Branden, der udviklede sig til den største i England siden 2. Verdenskrig, er emnet for en temadag den 26. februar 2007 hos Dansk Brandog sikringsteknisk Institut (DBI) i Hvidovre. Bruncefield, der ligger ved byen Hemel Hempstead, er terminal, lager og distributionscentral for raffi nerede olieprodukter, som primært transporteres til tankanlægget via et net af pipelines fra olieraffi naderier i Øst- og Midtengland. Olieprodukterne distribueres videre med tankbiler og jernbanetankvogne samt gennem pipelines til bl.a. lufthavnene i Heathrow og Gatwick. Startede med benzinspild Umiddelbart efter branden nedsatte de britiske myndigheder en uafhængig kommission, som skulle iværksætte en undersøgelse af brandforløbet - blandt andet med henblik på at komme med forslag til forbedringer af sikkerheden. Undersøgelsen viste, at branden sandsynligvis startede efter et benzinudslip, som skyldtes, at en lager- tank var blevet overfyldt. Da benzindampene efterfølgende blev antændt, startede et ukontrollabelt brand- og eksplosionsforløb i det omfattende brændstofdepot. Et af bragene kunne høres så langt væk som i Holland, og branden sendte en enorm røgsky ud over Sydøstengland. På trods af det voldsomme forløb kostede branden ikke menneskeliv, men over 40 mennesker kom til skade. Branden, der varede i flere dage, medførte også omfattende ødelæggelser uden for terminalområdet. Blandt andet blev en del virksomheder hjemløse på grund af store skader på et nærliggende erhvervskompleks, hvor flere end 16.000 mennesker havde deres daglige arbejde. Ved temadagen hos DBI i Hvidovre vil branden og de erfaringer, der kan drages af ulykken, blive Et nærliggende erhvervskompleks blev alvorligt brandskadet. belyst. Desuden vil der blive sat fokus på sikkerhedsforholdene i Danmark. Hovedtaler er professor Dougal Drysdale fra Edinburg University, der regnes blandt verdens førende brandtekniske eksperter. Som medlem af undersøgelseskommissionen har han været en central person i arbejdet med at kulegrave brandforløbet og opstille forslag til den fremtidige sikkerhed. Fra britisk side kommer desuden Asistant Chief Fire Officer John Mills, Hertfordshire Fire and Rescue, for at berette om brandvæsenets slukningsindsats under den voldsomme brand. Dansk vinkel Hvordan håndterer vi sikkerheden omkring olie- og brændstofhåndtering i Danmark, og kan Buncefield-ulykken give anledning til overvejelser hos os? Fra dansk side vil situationen blandt andet blive belyst af teknisk chef John Middelboe fra Shell Raffinaderiet i Fredericia. Desuden vil brandinspektør og brandingeniør Kristian Levy, Københavns Brandvæsen, orientere om overvejelser omkring olielageret på Prøvestenen i København på baggrund af den risikobaserede dimensionering af beredskabet. Temadagen finder sted mandag den 26. februar 2006 kl. 13-18 hos DBI, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre. Nærmere oplysninger om arrangementet kan fås ved henvendelse til DBI s kursusafdeling eller hentes på www.dbi-net.dk. 8
AK83 Arkitektkontorets visualisering af JYSK-byggeriet ved Uldum. Lars Larsen bygger lager i størrelse Extra Large JYSK s nye storlager er en brandteknisk udfordring af format Tolv hundrede butikker, tolv tusinde medarbejdere og tolv milliarder kroner i årlig omsætning. Sengetøjsimperiet JYSK har foreløbig indtaget 25 europæiske lande, og den blå gås har også krydset Atlanten, hvor den har blandet sig med de canadiske gæs. På den baggrund kan det ikke overraske, at Dyne-Larsen er gået i gang med at opføre et kæmpelager, som siger spar to til alt, hvad vi tidligere har set i Danmark. Med et bygningsareal på 73.000 m 2, en bygningshøjde på op til 40 meter og en samlet bygningsvolumen på ca. 1,3 millioner m 3 får centrallageret en størrelse, som man skal meget langt væk for at finde tilsvarende. Byggeriet er netop ved at blive sat i gang i Uldum, nær Vejle og Horsens. Når kæmpelageret står klar i 2008, skal det betjene butikkerne i Danmark, Norge og Holland med dyner, senge, linned, gardiner, havemøbler og hele det øvrige JYSK-sortiment. Anders Frost-Jensen, der blandt andet har en baggrund som Master i Brandsikkerhed, har været DBI s brandtekniske hovedrådgiver på sagen. Han fortæller her om det både omfattende og spændende arbejde med den brandtekniske dimensionering: Stort, højautomatisk og kompakt Det kommende centrallager for JYSK i Uldum bliver et af de hidtil største lagerbyggerier i Europa. Da det højautomatiske distibutionslager samtidig kommer til at indeholde en kompakt masse af brændbare produkter, har projektet budt på brandtekniske udfordringer, som langt overstiger, hvad der tidligere er opført af byggerier på grundlag af de Tekniske Forskrifter i Danmark. Projektet omfatter tre højlagre, to såkaldte mini load-højlagre, et distributions- og serviceområde samt administration og udendørslager. JYSK-koncernen har i samarbejde med bl.a. Arkitektkontoret AK83, Ålborg, Langebæk Logistik A/S og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) udformet bygningslayoutet, som tager højde for en højautomatiseret infrastruktur, bygningens arkitektoniske udtryk og materialevalg samt den brandtekniske strategi, der skulle bane vejen for myndighedsgodkendelse. Den brandmæssige myndighedsbehandling er fordelt på den måde, at højlagrene, der har stablingshøjde på over 6 meter, er blevet sagsbehandlet af Beredskabsstyrelsen, mens det øvrige byggeri er behandlet af Tørring-Uldum (nu Hedensted) Kommune. Lagerprojekter, der inklusiv administration udgør 73.829 m 2 etagemeter og fylder ca. 1.3 mill. m 3, er fordelt på de i skemaet viste hovedafsnit. Hertil kommer et udendørs plastlager med et nettoareal på ca. 17.000 m 2 og et bruttoareal på ca. 31.000 m 2 i op til 3 meters højde. Se også plantegningen. Lagerreoler som bærende bygningskonstruktion I det følgende er det kun selve STYR PÅ SKADERNE UANSET FORSIKRINGSDÆKNING..? Send e-mail på: info@skadeservice-danmark.dk og få tilsendt gratis materiale eller ring 70 208 205 DØGNVAGT 70 112 112 WWW.SKADESERVICE-DANMARK.DK 9
højlagerafsnittene der beskrives, idet distributionsafsnittene og udendørslager udføres med udgangspunkt i de Tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag, udgivet af Beredskabsstyrelsen og administrationsafsnittet udføres efter principperne om brandteknisk dimensionering, jf. Bygningsreglement 1995 (BR95). Højlagrene udgør en relativ stor del af den samlede rummængde og fungerer som et kaoslager af hensyn til leveringssikkerhed. Det vil sige, at de forskellige produkttyper er placeret på flere lokationer, så nedbrud eller brand ikke umiddelbart vil påvirke leveringssikkerheden til butikkerne. Hver enkelt vare er forsynet med stregkode, som kraner, ved hjælp af pluklister, automatisk henter til det tværgående transportområde og videre til distributionshallen. Kranerne reorganiserer automatisk lagerene om natten. Selve højlagerafsnittene udformes som såkaldte clad rack-systemer, hvor lagrenes reolsystemer i ubeskyttede stål udgør bygningens bærende system, hvorpå ydervægge og tag er monteret. Ydervæggene udføres som lette brandklassificerede vægge klasse EI 120 A2- s1,d0 [BS-bygningsdel 120], der i tilfælde af en udviklet brand vil kollapse mod lagernes centerlinie. Herved vil risikoen for brandspredning mellem lagrene og risikoen for ydervægskollaps mod redningsberedskabets indsatshold være reduceret. Mini load-lagrene udføres med tunge brandklassificerede vægge klasse REI 120-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 120] og tag klasse REI 90-M A2-s1,d0 [beregnet tung BS-bygningsdel 90]. Op mod 100.000 sprinklerhoveder Højlagrene er forsynet med et fuldtdækkende sprinkleranlæg, udført i henhold til de tyske sprinklerregler VdS/CEA 4001. Det har været et krav fra forsikringsselskaberne, herunder reassurancen, at sprinkleranlægget udføres i henhold til et regelsæt, der er mere kendt end den danske sprinklerforskrift 251. Sprinklerklassificeringen er fastsat til den højeste risikoklasse, hvorfor sprinklerhovederne er ganske tætsiddende. Der forventes monteret mellem 80.000 100.000 sprinklerhoveder i hele centrallageret. Endvidere etableres der overrislingsanlæg på vægfladerne mellem højlagrene og mini load-lagrene, som redningsberedskabet skal kunne sætte i funktion i forbindelse med et ukontrollerbart brandscenarium. Overrislingsanlægget har til formål at nedkøle vægadskillelserne, idet redningsberedskabet vil have svært ved at varetage denne funktion på grund af den store bygningsgeometri. Redningsberedskabet vil ved hjælp af termokabler, med signal til brandcentralen, kunne følge væggenes temperaturudvikling. Der etableres et aspirationsbrandalarmanlæg (ABA-anlæg) i højlagrenes nederste niveau, hvor alle strømførende anlæg er repræsenteret. Anlægget vil alarmere redningsberedskabet og give signal til både kranernes styreanlæg, bygningens varslings- Afsnit Tegnings- Antal m 2 Antal m 3 reference (rumindhold) Højde [m] Højlager 1.1 + mellembg. HB 1 7.970 289.428 38 Højlager 1.2 + mellembg. HB 2 7.885 288.519 38 Højlager 1.3 + mellembg. HB 3 8.003 289.782 38 Mini-load lager + mellembg. C1 1.976 29.940 15/10 Mini-load lager + mellembg. C2 1.975 29.929 15/10 Distributionshal 1 FA 1-1.01 8.561 85.610 10 Distributionshal 2 FA 2-1.01 10.851 108.510 10 Distributionshal 3 FA 3-1.01 10.964 109.640 10(4) Mellemdæk FA 2 FA 2-2.01 1.555 6.220 4 Mellemdæk i FA 2 FA 2-2.11 884 3.536 4 Mellemdæk i FA 3 FA 3-2.01 2.138 8.552 4 Mellemdæk i FA 3 FA 3-2.07 935 3.740 4 Palleopbevaringsområde PA 2.452 19.616 8 Administrationsafsnit ADM 2.923 4 etager 35.573 12 Fordelingen af de bygningsmæssige hovedafsnit. 10
anlæg samt virksomhedens drifts- og vedligeholdelsespersonale. Endelig etableres der røgventilation i taget, som udgør et areal på 0,5 % af afsnittenes grundareal samt areal for erstatningsluft, der udgør ca. 0,25 % af afsnittenes grundareal. Første risikoanalyse af sin art DBI har forestået den omfattende brandtekniske dokumentation; et arbejde som er forløbet over ca. halvandet år. Denne dokumentation indeholder bl.a. en risikovurdering, hvor sandsynlighed for brand er sammenholdt med de konsekvenser, en brand vil medføre i forhold til redningsberedskabets indsatsmulighed, samt værdier i bred forstand og miljøet. Denne form for risikoanalyse er den første der er udarbejdet i Danmark, og beskæftiger sig med emner som: - risikoprofiler - vandforsyning - indvendig og udvendig indsatsstrategi - opsamling af slukningsvand - røgspredning i nær- og fjernmiljøet - minimering af værditab - specielle brandsikringstiltag. Risiko for brand i 10 dage Risikoanalysen pegede bl.a. på behovet for at adskille de 3 store højlagre, så brand i ét af højlagerne ikke Plan over det omfattende lagerprojekt. EVOLUTION - det intelligente detektorvalg konventionelle eller adresserbare Hvad er forskellen på røg og damp? 4.000,00 kr. til en fejludrykning? EVOLUTION s nyudviklet kombinationsdetektor med betegnelsen EV-DP - af typen dobbelt optisk, har allerede bevist sine helt særlige kvaliteter ved at kunne kende forskel på røg og damp. Yderligere oplysninger: 11
Kontaktperson: Anders Frost-Jensen, afj@dbi-net.dk kan sprede sig til et andet højlagerafsnit. Det blev beregnet, at en fuldudviklet brand i ét af højlagerne vil medføre et brandforløb på over ca. 10 dage, hvorfor brandsektionsadskillelse i både 120 eller 240 minutter ikke ville kunne hindre brandspredning til et andet afsnit. Herved blev både værdisikring og den udvendige indsatstaktik tænkt ind i brandstrategien. På baggrund af defi nerede forudsætninger og teoretiske strålingsberegninger blev afstanden mellem højlagrene defineret til min. 35 meter. Med udgangspunkt i risikoanalysen er der udarbejdet mere specifikke brandsikringsbeskrivelser, der beskriver de brandtekniske disponeringer i byggeriet med hensyn til: - Lovgivning - Bygningsbeskrivelse - Lagerfunktion - Passiv brandsikringstiltag - Aktive brandsikringstiltag - Flugtveje - Redningsberedskabets indsatsmulighed - Ekstra sikkerhedsforanstaltninger Den samlede brandstrategi bygger overordnet på minimering af antændelsesrisiko, hurtig detektering og hurtig og overlegen sprinklerkapacitet. Samtidig er der stor fokus på redningsberedskabets sikre AK83 Arkitektkontoret JYSK-projektet i Uldum er tegnet af AK83 arkitektkontoret A/S i Ålborg. Arkitektvirksomheden, der startede som tegnestue under FDB-koncernen, blev etableret som selvstændigt aktieselskab i 1983. Med tegnestuer i Albertslund, Aalborg og Vejle løser AK83 planlægnings-, bygnings- og indretningsopgaver i ind- og udland. Sagerne omfatter såvel boliger som butikscentre, administrationsbygninger og offentligt byggeri samt industri- og lagerbyggeri mv. Som rådgiver er AK83 altid bygherrens mand. Men arkitektkontoret respekterer entreprenørens baggrund og kultur og har haft succes med en samarbejdsform, som inddrager entreprenøren og dennes bagland i opgaveløsningen. AK83 i Aalborg har særlig erfaring som bygherrerådgiver og arkitekt i forbindelse med logistikcentre - som fx Jyskes nye distributionscenter i Uldum. Yderligere information på www.ak83.dk indsatsmuligheder, herunder brugen af de 38 meter høje kraner, der også skal kunne fungere som redskab i tilfælde af strømsvigt. Godt samarbejde og et kvantespring Gennem den lange proces med indhentning af myndighedsgodkendelser har der været et godt og konstruktivt samarbejde mellem JYSK, AK83, Tørring-Uldum Kommune, Beredskabsstyrelsen og DBI. Samtidig har der været dialog med Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Embedslægeinstitutionen i Vejle Amt, idet disse parter har været høringsparter for Beredskabsstyrelsen. DBI har efter aftale med Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen benyttet forskningscenter Risø til validering af miljødelen i risikoanalysen. Der har dermed været inddraget mange parter i myndighedsprocessen, som en konsekvens af bygningens geometri. Tidligere er der i Danmark givet brandteknisk tilladelse til etablering af et højlagerafsnit på op til 100.000 m 3, hvorfor JYSK-projektet med højlagerafsnit, der er op mod fire gange større, er noget af et kvantespring. DBI har med bl.a. denne byggesag skabt et brandteknisk dokumentationskoncept for store bygningskomplekser, hvor der er behov for tilbundsgående analyser og krav om eftervisninger. Prøvningsemne efter gennemført prøvning i henhold til ASTM 1725. Kontaktperson: Anders Drustrup, adr@dbi-net.dk. UL-anerkendelse til DBI DBI s laboratorium har opnået godkendelse af UL (Underwriters Laboraties) til tredjeparts-prøvning. Godkendelsen er sket som led i prøvning af kabelbakker til brug i et atomkraftværk. I den forbindelse gennemførtes kontrollerede prøvninger i henhold til ASTM E 1725-95 (2001). Denne standard, der gælder for elektrisk udstyr, anvendes især for udstyr til atomkraftværker. Som led i prøvningerne blev DBI s kontroludstyr til ovnprøvning opgraderet til de krav, der stilles i henhold til ASTM-standarden. Den gennemførte prøvning har givet DBI s laboratorium værdifuld viden om brandmodstandsprøvninger i henhold til ASTM-standarder. 12
Højlagrene skyder op Erhvervslivet vil med på højlagervognen. Brandsikkerheden skal følge med. DBI Højlagerbyggeri er på hastig fremmarch i Danmark. Erhvervslivet satser i stigende grad på store centrale lagre, hvor logistikken gøres fuldautomatisk. Denne form for byggeri har hidtil været længere fremme i landene omkring os, men i Danmark har det været en stor udfordring for brandlovgivningen, der stammer fra 1980érne og 1990érne. Dengang havde myndighederne ikke forestillet sig den udvikling i storbyggerier, som vi ser i dag. Forskellen på de brandtekniske krav i Danmark og i en række andre europæiske lande er, at den danske brandlovgivning kræver sikre indsatsmuligheder - både ind- og ud- vendigt, og at værdier og miljø sikres bedst muligt. Det må forventes, at JYSK s centrallager i Uldum vil være med til at sætte fremtidige standarder for byggeform, størrelse, automatisering, arbejdsmiljø og brandstrategi - både i Danmark og internationalt. - I forbindelse med dette projekt har DBI lagt grund til et brandteknisk dokumentationskoncept, som kan benyttes for kommende storbyggerier, siger Anders Frost-Jensen, DBI. DBI samarbejder for tiden blandt andet med AK83 Arkitektkontoret om flere højlagre med stort rumfang. Det gælder for eksempel projekter vedrørende Carlsbergs nye centrale højlager for øl og læskedrik i Fredericia og kolonialvirksomheden SuperGros centrale højlager i Ringsted. Beredskabsstyrelsen arbejder på at udgive en vejledning om højlagerbyggeri, hvor blandt andet krav til brandteknisk dokumentationsmateriale og de kommunale myndigheders roller mv. vil indgå. Anders Frost-Jensen udtrykker i den forbindelse håb om, at Beredskabsstyrelsen vil benytte DBI s erfaringer og kompetencer i forbindelse med vejledningens udarbejdelse. Blandt andet med henblik på at sikre det vigtige samspil mellem bygherrekrav og myndighedskrav. Rittal & Lampertz serverrum - den suveræne og komplette løsning på fysisk IT-sikkerhed i verdensklasse Risikovurdering RimatriX5 Lampertz Få rådgivning og teknisk support af vores dygtige medarbejdere i kundeservice, eller et uforpligtende besøg af vores IT- salgskonsulenter. Salg 70 25 59 10 Kundeservice 70 25 59 20 Rittal A/S Dybendalsvænget 4 2630 Taastrup Holtvej 8-10, Høruphav 6400 Sønderborg info@rittal.dk www.rittal.dk www.lampertz.dk R 13
Pris til sikringsledere DBI/NUSA-dagen bød blandt andet på prisoverrækkelse Peter Johansen; DBI (t.h.) overrækker jubilæumsprisen, en check på 10.000 kr., til Niels Friborg fra Foreningen af Eksaminerede Sikringsledere. Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder kunne for nylig fejre sit 10-års jubilæum. Det blev markeret i forbindelse med DBI/NUSA-dagen, der fandt sted på NUSA-centeret i slutningen af november 2006. Her stod DBI blandt andet for uddeling af en særlig jubilæumspris til påskønnelse af sikringsledernes indsats for, på et professionelt grundlag, at højne sikkerheden i samfundet Prisen, i form af en check på 10.000 kr., gik til Foreningen af Eksaminerede Sikringsledere, der fik det kontante beløb til støtte for sit virke med at opbygge et fagligt netværk for sikringslederne. Foreningen varetager dette arbejde gennem sine aktiviteter, der omfatter informationsformidling samt af- holdelse af erfa-møder og virksomhedsbesøg mv. Prisen, en check på 10.000 kroner, blev overrakt af administrerende direktør Peter Johansen, DBI, til næstformand i Foreningen af Eksaminerede Sikringsledere Niels Friborg. I dagens anledning var der fødselsdagslagkage. Nye Eksaminerede Sikringsledere Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder er gået ind i sit 11. år Efter gennemført uddannelse hos DBI/NUSA og bestået eksamen kan 11 nyuddannede sikringsspecialister nu kalde sig Eksamineret Sikringsleder. Overrækkelsen af diplomerne, der fandt sted kort før årsskiftet, markerede samtidig, at den populære uddannelse nu går ind i sit 11. år. Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder er bygget op omkring otte forskellige kursusmoduler, hvoraf de to, Hovedmodul og Security, er obligatoriske. Hertil kommer de valgfrie moduler: Nye Eksaminerede Sikringsledere: Stående fra venstre: Kim Holsøe, selvstændig sikringskonsulent, Sven Knutzen, Flådestation Korsør, Frede Hundewadt, Midtjysk alarm og sikring, Flemming Bang Dammann, Dagrofa a/s, Christian West, Advance Security, Jens Lund, Dansikring Værdi. Siddende fra venstre: Knud Erik Sørensen, TDC Services, Per Kristiansen, Vejle Havn, Knud Kokborg, Telia, Kaj Bloch Jensen, Vejle Havn, Claus Sørensen, Howeni. Brand, Sikringsledelse 1, Sikringsledelse 2, Miljøledelse, Risikostyring og Informationssikkerhed. For at gennemføre den samlede uddannelse skal man, ud over den obligatoriske del, gennemføre mindst to af de valgfrie moduler samt bestå den tilhørende eksamen. Et hold nye kursister er allerede gået i gang med den fleksible uddannelse, hvis enkelte moduler afholdes henholdsvis på Dragsholm Slot, hos DBI i Hvidovre og på uddannelsescenteret NUSA i Frederikshavn. Det samlede program for uddannelsen, med bl.a. datoerne for afholdelse af de forskellige kursusmoduler, kan ses på DBI s hjemmeside www.dbi-net.dk. Man også få tilsendt det samlede kursusprogram ved henvendelse til DBI s kursusafdeling. 14
Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder er grundlagt og opbygget af NUSA, som stod for uddannelsen gennem de første ni år. Efter overtagelsen af NUSA er det i dag Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som har ansvaret for den succesrige uddannelse. Interesserede gæster fra nær og fjern havde fundet vej til DBI/NUSAdagen i Frederikshavn, hvor de fremmødte fik et indblik i NUSA s og DBI s mange aktiviteter. Arrangementet bød på en række brand- og sikringsfaglige foredrag og demonstrationer, ligesom mange af deltagerme benyttede lejligheden til at få sig en snak med fag- og branchefæller. Sidst, men ikke mindst, var der, foruden den øvrige forplejning, sørget for fødselsdagslagkage i anledning af uddannelsen Eksamineret Sikringsleders 10-års fødselsdag. Sikker Golf 2007 DBI/NUSA gentager sidste års succes Sikker Golf i 2007. Turneringen omfatter både rækker for øvede og for begyndere - sidstnævnte under vejledning af en instruktør. Sikker Golf 2007 henvender sig til alle med tilknytning til brand- og sikringsbrancherne idet DBImedlemmer får tilbud om at deltage til rabatpris. I lighed med tidligere forventes der sponseret en række præmier, som vil blive udloddet inden for forskellige kategorier. Arrangementet finder sted onsdag den 15. august 2007 på Golfklubben Lillebælts bane ved Middelfart. Antallet af pladser er begrænset, så tilmelding vil ske efter først til mølle-princippet. Nærmere oplysninger og tilmeldingsformular vil blive lagt på www.dbi-net.dk. Men allerede nu er det muligt at tilmelde sig ved henvendelse til Marianne Johnsen på telefon 36 34 90 00 eller via mail mj@dbi-net.dk. Effektiv brandslukning med vandtåge Forestil dig et brandslukningssystem, som med et vand forbrug, der er 10 gange mindre end ved traditionelle systemer, kan slukke en brand i løbet af få sekunder helt uden at forvolde skader på mennesker, bygninger og inventar. Sem-Safe det unikke vandtågeanlæg fra Danfoss Semco. 3... 2...1...0 2021 www.danfoss-semco.com 15
Brandsikring af vindmøller med vandtåge Det totale tab truer, hvis en vindmølle bryder i brand. Automatisk slukning med højtryksvandtåge kan begrænse skaden Vindmøllerne skyder op over alt i den vestlige verden. Med en årlig vækstrate i vindmølleindustrien på 20 30 procent er vindkraft den hastigst voksende energikilde på kloden. Møllerne bliver større og større, og hver enkelt mølle repræsenterer en betydelig værdi. Derfor er der et stærkt stigende behov for at sikre disse værdier ikke mindst mod brand. Udviklingen er i bogstaveligste forstand vand på møllen for firmaet Danfoss Semco A/S Fire Protection. Virksomheden, som blandt andet udvikler og producerer systemer til højtryks-vandtågeslukning, har nemlig udviklet et særligt system til vindmøller. Palle Madsbjerg fra Danfoss Semco fortæller i det følgende om systemet og dets muligheder. Indlægget, der tidligere har været bragt i det engelsksprogede tidsskrift International Fire Protection, bringes her i en oversættelse, bearbejdet til Brand & Sikring. Store risici Når en brand starter i en vindmølle, kan ødelæggelsen være komplet. Mange eksisterende brandbeskyttelsessystemer detekterer og alarmerer, men da en vindmølle i dag kan være 100 meter høj og have en rotordiameter, der er større end vingefanget på et jumbojet, er det Brandvæsenet kan som regel ikke stille meget op, hvis der opstår brand i en vindmølle-nacelle. Derfor er et effektivt slukningssystem vigtigt. (Foto venligst udlånt af: Danfoss Semco A/S) meget begrænset, hvad brandvæsenet kan gøre. Problemet er endnu større, når det gælder havvindmøller. Derfor vil en brand i en vindmølle ofte føre til et totalt tab. Men tabet af vindmøllen er ikke den eneste risiko. Uden tilstrækkelig beskyttelse kan det være svært at evakuere teknikere, som måtte arbejde i nacellen (vindmøllens indkapslede maskinrum med generator, gearkasse, bremser og aksler mv.). Hertil kommer risikoen for skader i møllens omgivelser på grund af nedfaldende materialer. Sådan virker systemet En vindmølles effektivitet stiger med dens størrelse. Og når vindmøllerne bliver større, vokser sikkerhedsproblemerne også. Der er allerede gjort meget for at beskytte mod brand forårsaget af lynnedslag, eksploderende transformere og overophedede bremser. Men den store mængde olie fra det hydrauliske system til oliekølede transformere og gearkasse udgør fortsat en enorm brandrisiko. Danfoss Semcos vandtågesystem kombinerer branddetektering og brandslukning, således at en brand kan blive identificeret og slukket hurtigst muligt. Når sensorerne detekterer en brand, slukkes for turbinen, så skaden på bevægelige dele reduceres, og branden isoleres. Samtidig udløses vandtågen, der skal slukke branden. Vandtågepumpen er monteret i nacellen og giver 100 bars tryk ved dysehovedet, som forstøver vandet. Vandtågen absorberer varme, fortrænger ilt og køler nacellen, hvilket tilsammen bekæmper ilden og forhindrer genantændelse. Snittegning af vindmølle-nacelle (maskinhus), som har installeret slukningsanlæg med højtryksvandtåge. 16
Et vandtågesystem skal kunne opfylde mange krav såvel til producenter som til forsikringsselskaber og myndigheder. Danfoss Semco har taget højde for disse krav og bygger sit system på, at det skal kunne designes individuelt til den nacelle, det skal bruges i. Det gælder i forhold til både detektering og slukning af brand. Udfordrende miljø Miljøet i en vindmøllenacelle er blandt andet karakteriseret af træk, høj fugtighed og store temperaturforskelle, hvilket stiller store udfordringer til slukningsteknologien. Slukningssystemet med højtryksvandtåge er valgt efter sammenlignende tests med gasbaseret slukning. Det pumpedrevne vandtågesystem giver bedre dækning og har en længere funktionstid end et gasbaseret system, som er afhængigt af trykflaskekapaciteten. Da pumpen er eldrevet, slipper man også for trykflasker, som både optager plads og udgør en personrisiko, når der er teknikere i nacellen. For at skabe størst mulig sikkerhed for, at der altid vil være strøm til pumpeenheden, har systemet en tredobbelt elforsyning. Ud over at være forbundet til vindmøllen og den offentlige forsyning, er systemet forsynet med opladelige bat- terier, som vil kunne forsyne pumpemotoren under slukningen. Udviklingen fortsætter Væksten inden for vindenergi ser ud til at fortsætte. Og blandt andet på baggrund af et særligt FN-program arbejdes der nu også på, at vindkraft skal vinde frem i tredjeverdenslande. Udviklingen er særlig markant på havmølleområdet, hvor risikoen for tab ved brand er ekstra stor. Ved at installere effektive brandslukningssystemer i vindmøller er man med til at fremme vindenergiens muligheder for at beskytte miljøet. Danfoss Semco har leveret 40 slukningsanlæg til en vindmøllepark i Japan. Brandslukning til lands til vands og i luften Dansk virksomhed satser på højteknologisk slukningsteknik Overskriften kunne være et passende slogan for det cirka ét år gamle fi rma Danfoss Semco A/S Fire Protection. Virksomheden udvikler, producerer og sælger slukningssystemer både til skibe og til landbaserede anlæg. Og, som det fremgår af artiklen om vandtågeslukning i vindmøller, er man nu også gået i luften. Der står solid dansk kapital bag virksomheden. Danfoss Semco, der blev etableret sidste år, ejes i fællesskab af Danfoss A/S og C. W. Obel A/S. Fra Obel-siden indgik Semco Marines branddivision med sin ekspertise inden for design og levering af fastinstallerede systemer til brandbekæmpelse med CO2, skum og vandtåge. Danfoss har i mange år leveret nøglekomponenterne til Semco Maritimes vandtågesystemer, og herfra var det teknologien inden for højtrykspumper, dyser og ventiler, som indgik i det nye virksomhedssamarbejde. - Samarbejdet var en naturlig måde at kombinere og videreudvikle de to firmaers produkter, evner og viden, fortæller virksomhedens administrerende direktør Mads Warming til Brand & Sikring. - Ud over en fortsat udvikling af det maritime marked fokuserer Danfoss Semco på systemer til landbaseret brandbekæmpelse ved hjælp af højtryks-vandtågeteknologien, som der er store forventninger til, især på grund af ny dyseudvikling inden for Danfoss-koncernen. - Kombinationen af de teknologiske kompetencer fra Danfoss og Semco Marine har skabt det ideelle grundlag for en spændende fremtidig udvikling for den sammenlagte virksomhed, vurderer Mads Warming. Danfoss Semco har på det seneste blandt andet haft succes med komplekse brandbekæmpelsessystemer med vandtåge til kontorer, vindmøller og industrielle applikationer. For eksempel er virksomheden ved at afslutte et stort projekt i forbindelse med Syddansk Universitets innovative ALSIONbyggeri i Sønderborg. Et projekt, som DBI også har bidraget til med rådgivning. I forbindelse med anlægget, der er Danmarks absolut største brandslukningsanlæg med højtryksvandtåge, er der installeret over 2.000 dyser! Visualisering af Alsion-projektet for Syddansk Universitet i Sønderborg 17
Indbrudsalarmer kan nu certificeres i Danmark Certificering øger salg af alarmsystem Svend Jørgensen ved den certificerede NOXcentral. I hånden holder han en touchskærm til grafisk betjening af systemet. Kontaktperson: Henning Albøge, DBI, hsa@dbi-net.dk Efter at DBI er blevet akkrediteret af DANAK til at certificere sikringsanlæg, er det første indbrudsalarmsystem (AIA-anlæg) blevet certificeret med udstedelse af overensstemmelsescertifikat i Danmark. Det certificerede produkt, som hedder NOXSYSTEMS,, er et centralt kontrol- og indikeringsudstyr, som importeres af SHJ Elektronik i Ålborg. - Med DBI s akkrediterede certifikat har det været muligt at få NOX-systemet godkendt og registreret hos F&P i Sikringskataloget under sikringsklasse 3 og miljøklasse I, oplyser Svend Jørgensen fra den nordjyske importør. Vejen til certifikatet Om proceduren i forbindelse med at opnå certifi kat på et produkt fortæller Henning Albøge, DBI: - I første omgang skal man have udført de behørige tests på et akkrediteret prøvningslaboratorium. Næste skridt er, at testrapport og produktdokumentation sendes til et akkrediteret certificeringsorgan, der efter bedømmelse af testresultat og produkt kan udstede certifikat. Undervejs kan der være ting, der skal afklares og tilrettes, og dem bistår vi i videst omfang kunden med, så sagsbehandlingen, både formelt og fagligt, kan afsluttes succesfuldt. I forbindelse med sagsbehandlingen for SHJ Elektronik har DBI blandt andet foretaget et inspektionsbesøg på testlaboratoriet. Endvidere var der behov for at få foretaget en mindre funktionsændring af produktet, så det fuldt ud opfyldte testkravene i henhold til standarderne. Henning Albøge understreger, at det letter processen, hvis man sørger for at få en accept fra DBI s certificeringsafdeling af både laboratorium og testprogram inden prøvningsforløbet iværksættes. Dermed øger man chancen for, at test og testrapport fra prøvningslaboratoriet lever op til de krav, der stilles for, at der kan udstedes et akkrediteret produktcertifikat, som dokumenterer, at produktet er i overensstemmelse med de krævede standarder. SHJ Elektronik har fået udstedt DBI-certifikat nr. 212.504 for AIA-udstyret NOXSYSTEMS. Certifikatet tilkendegiver overensstemmelse med funktionskravene i standarderne CLS/TS 50131-3: Control and indicating equipment og CLS/ TS 50131-6: Power supplies, med kravene i fire standarder for EMC og miljø samt med kravene til udførelsen i henhold til standarden EN60950-1: Electric safety testing of intruder alarm system. Klimastyring og museumsalarm - NOX-systemet er ikke blot et alarmsystem men også et fuldt ADK-system (adgangskontrol) med tidsregistrering. Desuden er der mulighed for klimastyring ved hjælp af temperatur og fugtmålingsenheder, fortæller Svend Jørgensen. - Endvidere er der mulighed for etablering af en overbygning med museumsalarm, hvor små trådløse enheder placeres på malerier og kunstgenstande. Derved er det umuligt at flytte enhederne uden, at der udløses alarm. Og alarmsignalet kan dirigeres direkte til museumsvagternes bærbare modtagere, forklarer Svend Jørgensen, som forventer, at certifi ceringen medfører en mærkbar stigning i salget, oplyser, at NOX-systemet både forhandles af SHJ Elektronik og af firmaet Pro-Sec ApS. DBI søger sikringsteknisk rådgiver Vil du være med til at præge fremtidens sikringsløsninger i Danmark? DBI udvider sit stærke team af sikringstekniske rådgivere og søger en engageret medarbejder til rådgivning om tekniske sikringsopgaver samt til undervisning på både teknisk og overordnet niveau. Læs mere om denne stilling på dbi-net.dk. 18
Temadag Brandteknisk dimensionering af stålkonstruktioner Stål er stærkt og ubrændbart men langt fra brandmodstandsdygtigt. Sidstnævnte er der desværre kedelige eksempler på. Derfor er det vigtigt, at stålkonstruktioner dimensioneres og sikres, så de kan modstå de temperaturer, som er kritiske ved brand. På temadagen gennemgår vi de parametre, man kan justere på, hvis man vil sikre og samtidig optimere sin konstruktion også økonomisk. Deltagerne vil få indsigt i brandteknisk dimensionering af stål, som det er beskrevet i de brandtekniske afsnit af konstruktionsnormerne DS 409 (sikkerhedsbestemmelser), DS 410 (lastnorm) og DS 412 (materialeegenskaber og bæreevne ved forhøjede ståltemperaturer) Program Der er følgende emner på dagsordenen: Ståls egenskaber ved forhøjede temperaturer Beregning af stålets temperatur ved isoleret profil og ved ikkeisoleret profil Isoleringsmaterialer Eftervisning af bæreevne ved beregning Eksempler på optimering ved brandteknisk dimensionering Forholdet mellem DS 412 og CEN (Eurocode) 37 Der vil blive vekslet mellem teori og gennemgang af praktiske beregningseksempler. Temadagen henvender sig til alle, der skal forholde sig til brandteknisk dimensionering af materialer, f.eks.: entreprenører, rådgivende ingeniører, arkitekter og brandtekniske sagsbehandlere mfl. Praktiske oplysninger Temadagen, der er et ½-dags arrangement, afholdes den 26. marts 2007 hos DBI, Vesterballevej 4-6, 7000 Fredericia. Pris: kr. 2.000,00 ekskl. moms Pris for DBI-medlemmer: kr. 1.600,00 ekskl. moms Kontaktperson: Læs mere om program og tilmelding på www.dbi-net.dk. Lars Vædeled Roed, lvr@dbi-net.dk Markedets bedste guide til bygningsglas GLASFAKTA 2007! Det her er fjerde udgave af GLASFAKTA, et praktisk hjælpemiddel ved valg af bygningsglas. Få dit eget eksemplar ved at kontakte din normale kontakt hos Pilkington. (GLASFAKTA findes også som PDF-filer på vores hjemmeside). Herefter kan du trygt arbejde videre med vished om at du har alle grundfakta der behøves, let at finde indenfor bekvem rækkevidde. Her findes alle vigtige fakta som behøves for at vælge eller foreskrive det rigtige glasalternativ ud fra et rigt sortiment af glaskombinationer i funktionsområderne varmeisolering, solafskærmning, brand, støj, selvrengørende, personsikkerhed samt sikring. Du får også grundfakta om produkter i områderne dekorglas, glassystemer og specialglas. Pilkington Danmark A/S pilkington@pilkington.dk www.pilkington.dk 19
Spiller forsikring, sikring og instrumenter sammen? Det er værd at tjekke, om musikskolens udstyr er sikret, så forsikringen også dækker efter indførelsen af de nye sikringsniveauer. Særligt udstyr Manglende viden om forsikringsregler kan koste skoler og institutioner dyrt DBI advarer: Mange skoler, offentlige institutioner og mindre virksomheder kender ikke reglerne for forsikring af særligt udstyr og risikerer derfor at stå uden forsikringsdækning ved tyveri Mange skoler, offentlige institutioner og virksomheder kan have et ubehageligt problem med deres for- Særlig udstyr er i forsikringsmæssig forstand: Edb-udstyr herunder pc er, projektorer, fladskærme, software og andet udstyr, der indgår i et computersystem. Tv-, radio- og videoudstyr herunder alt tilhørende elektronisk udstyr som fx forstærkere, receivere, MP3-, dvd- og cdudstyr samt paraboler. Foto- og filmudstyr. Musikinstrumenter herunder alt tilhørende elektronisk udstyr, som en skole, institution eller virksomhed selv bruger og altså ikke har anskaffet med videresalg for øje. sikringsdækning ved tyveri uden at være klar over det. Sådan lyder nu en advarsel fra DBI, som frygter, at både institutioner og virksomheder kan stå uden dækning, fordi de ikke lever op til forsikrings selskabernes krav om sikringsniveau. Baggrunden er de reviderede sikringsniveauer fra juni 2005, som i den nye udgave også omfatter særligt udstyr eller særligt løsøre. Det vil sige udstyr, som institutionen eller virksomheden selv bruger. Det kan fx være en virksomheds IT-udstyr eller en musikskoles instrumenter. Problemet opstår, når værdien af dette særlige udstyr overstiger et beløb, der afhængigt af forsikringsselskabet er fra 400.000 til 450.000 kroner. Det lyder måske af meget, men bærbare pc er, software, dockingstationer, fladskærme, mobiltelefoner og mødelokalets projektorudstyr når hurtigt over grænsen. Og i så fald er det et krav, at virksomheden er på sikringsniveau 30, som stiller en række krav om mekanisk indbrudssikring og elektronisk overvågning. De fleste offentlige institutioner eller mindre virksomheder er på sikringsniveau 10 eller 20, og så kan skolen eller virksomheden få problemer med at få erstatning, hvis udstyret bliver stjålet. Jeg vil opfordre alle berørte til at undersøge, hvordan de står på dette område, siger Peder Gellers, som leder Sikring og Sikkerhed for offentlige kunder hos DBI. Selv om en virksomhed måske er opmærksom på beløbsgrænserne, kan det være svært at opgøre værdien af det særlige udstyr korrekt. Økonomichefen kigger måske i regnskabet og ser en nedskrevet værdi. Men forsikringsselskabet regner typisk med anskaffelsesværdien, fordi det jo er nødvendigt at købe udstyret igen. En anden udfordring er, at krav til mekanisk sikring paradoksalt nok i nogle tilfælde er så strenge, at der kan opstå en konflikt med brandmyndighedernes krav om redningsåbninger. I mange tilfælde vil det være fornuftigt at få uvildig rådgivning fx fra DBI s eksperter, lyder rådet fra Peder Gellers. jbn 20