DØMMEKRAFT. i byggeriet
|
|
- Stine Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer, vejledninger, manualer og reglementer. Det er bådeog. Regler og dømmekraft kan stå i et produktivt spændingsforhold og udfordre hinanden, når man gør sig overvejelser om, hvordan man skal komme de oplevede problemer til livs hvad enten det er sikkerhed eller kvalitetskontrol.
2 s. 20 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ dømmekraft Når nye regler og procedurer formuleres glemmer man desværre ofte at aktivere håndværkernes dømmekraft. En dømmekraft, der er afgørende, fortæller Lise Justeren. Dømmekraft handler om at træffe den rigtige beslutning og foretage den rigtige handling i den konkrete situation. I byggeriet arbejder man med procedurer og regler. Det er her, der tænkes nyt og det er her, der bliver arbejdet på at optimere indsatsen, når der er noget, der skal forbedres. Er det ikke rigtigt? Det er ofte den gængse løsning, når ledelsen forsøger at komme problemer til livs. Så er der en tendens til, at man tænker i at formulere nye regler og procedurer, der kan hindre, at problemerne opstår. Sådan er det i hvert fald inden for det felt af byggeriet, som jeg har beskæftiget mig med, nemlig sikkerhed. Sikkerhed og ulykkesforebyggelse er et område, hvor vi kan se, at der kommer flere og flere regler og detaljerede procedurer. Det sker både i de enkelte firmaer og lokalt på de enkelte byggepladser. Der kommer altså flere regler gennem lovgivningen, som man selvfølgelig er forpligtet til at overholde. Udover det indfører f.eks. de større entreprenører typisk endnu flere regler på deres byggepladser. Håndværkerne skal f.eks. ikke kun have hjelm og sikkerhedssko på overalt på pladsen, det bliver f.eks. også gjort obligatorisk at bære vest osv. Hvad er paradokset i det? Man kan godt overholde alle sikkerhedsregler og stadig komme ud for arbejdsulykker, fordi en ulykke ofte er en konsekvens af en række forhold, der tilsammen danner en unik, uforudsigelig situation. Det betyder selvfølgelig på ingen måde, at der ikke skal laves nye regler. Det betyder heller ikke at regler og procedurebeskrivelser ikke har nogen funktion. Det har de i høj grad. Men det betyder, at de ikke kan stå alene. For generelle regler og procedurebeskrivelser vil aldrig kunne løse alle problemer. Når man reagerer automatisk på problemer ved at indføre endnu flere nye regler og procedurer, så er det ikke nødvendigvis givet, at man kommer tættere på en løsning. Se bare på sikkerhed og arbejdsulykker. Selvom der er et stort fokus på dette område og utrolig mange regler, procedurer og skriftlige vejledninger på området, så sker der stadig alt for mange ulykker på danske byggepladser. De mange regler og procedurebeskrivelser har altså langt fra løst problemet. Hvorfor afhjælper regler og procedurebeskrivelser ikke alle problemer? Det er der selvfølgelig mange grunde til. En væsentlig grund er som sagt, at generelle regler aldrig vil kunne dække enhver tænkelig situation. Et andet forhold, der også spiller ind, er, at reglerne typisk er defineret af andre personer end dem, der oplever sikkerhedsproblemerne på egen krop. Håndværkerne, der er tæt på problemerne i hverdagen, er typisk ikke dem, der formulerer reglerne og procedurerne. Sådan er det, når det handler om sikkerhed, og det er sandsynligvis også sådan, når det handler om kvalitetsproblemer mere generelt. Det betyder bl.a., at de mange regler og procedurer ikke altid opleves som meningsfulde. Og det forklarer måske, hvorfor reglerne ikke altid overholdes i praksis. Når nye regler og procedurer formuleres fra funktionærernes skrivebord, er der en risiko for, at man ikke i tilstrækkelig grad får involveret dem, det i virkeligheden handler om. Man får simpelthen ikke aktiveret håndværkernes dømmekraft. En dømmekraft, der er afgørende i de unikke situationer. Situationer, der er svære at definere en regel om på forhånd, og hvor der derfor ikke findes procedurer, der dækker situationen. Du nævner dømmekraft. Det må jo gælde generelt, hvad enten det er sikkerheden eller kvaliteten i det udførte arbejde. Hvad er det, der er så vigtigt ved at få aktiveret dømmekraften hos den enkelte? Det, der ligger i begrebet dømmekraft og som står i modsætning til generelle regler, er, at dømmekraften bruges der, hvor man ikke på forhånd kan opstille en regel, der vil gælde i alle tilfælde. Dømmekraft handler om at træffe den rigtige beslutning og foretage den rigtige handling i den konkrete situation. Det sker på baggrund af en konkret vurdering, hvor man opstiller en handleregel ved at spørge sig selv: Hvad
3 dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 21 Dømmekraften bruges der, hvor man ikke på forhånd kan opstille en regel, der vil gælde i alle tilfælde. skal jeg gøre i denne konkrete situation for at løse dette konkrete problem? Hvis man her skal referere til en regel bliver det svært. Måske kender man ikke en regel, der passer til situationen. Eller måske findes der ikke nogen relevant regel, der passer til at løse lige netop denne konkrete situation. Den ene tømrer kommer ind i teatrets omklædningsrum, hvor malerne ellers er i gang. Han skal til at rette deres tidligere arbejde ved vinduet, fordi der skal være en fuge mellem gipsplade og vindue. Tømreren havde ellers talt med den assisterende projektleder, så han havde et klart billede af, at gipsen skulle føres helt ned til vinduet. Det husker den assisterende projektleder ikke. Han husker til gengæld, at han sammen med testen med fuge, der skulle anvendes. Det fremgår også af tegningen, fortæller han tømreren. Det ærgerlige er, at det ikke kun er her, fejlen skal rettes. Det samme skal ske otte andre steder, hvoraf maleren er færdig de to. Deres arbejde skal derfor også rulles tilbage, da de skal til igen, når tømreren er færdig. Har du et forslag til, hvad man forebyggende kan gøre, for at undgå lignende situationer? Hvad kunne den assisterende projektleder f.eks. have gjort? En anden ting er, at dømmekraften i høj grad er baseret på erfaring: Selvom denne situation er unik, så minder den mig om tidligere situationer. Derfor giver det mening, at handle på denne måde. Så dømmekraften baserer sig på en form for viden, der er erfaringsbaseret og svær at formalisere. Den bygger nemlig i høj grad på det, man kalder en tavs viden. Netop fordi det handler om at trække på sin erfaring og bringe den i spil i den konkrete situation. Kunne man så gøre noget for at fremme denne dømmekraft? Det handler om at involvere de personer, der har direkte erfaring med problemerne. Det kan både være i forhold til ulykker og skader, men også i forhold til fejl og mangler. I Norge arbejder mange af de store entreprenører systematisk med at involvere håndværkerne. Her indrapporterer håndværkerne på pladsen dagligt ting, som de opfanger og vurderer som risikable. Ledelsen opfordrer altså håndværkerne til at risikovurdere konkrete dagligdagssituationer. På det grundlag får man beskrevet og samlet viden om konkrete situationer i stedet for udelukkende at bruge ressourcerne på at definere generelle procedurer. De får altså beskrevet og bearbejdet, at her skete der det og det, udfaldet blev sådan, vi reagerede således, og dette er hvad vi efterfølgende mener, at vi har lært af den konkrete situation. Hvis man på den måde beder håndværkerne om selv at gå ind i situationen og vurdere, om der var noget farligt i denne situation, så beder man håndværkerne om at tænke sig om. Og på den måde får man sat deres dømmekraft i spil. Samtidig viser man, at man tager
4 s. 22 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ dømmekraft disse input alvorligt og tager det op på møder, for at få delt viden blandt håndværkerne. Det er sandsynligvis på samme måde, at man arbejder med kvalitetssikring det vil sige gennem reglementer og håndbøger der beskriver, hvordan vi skal handle. Det kommer heller ikke fejl og mangler svigtene til livs. Præcis. Det er jo ikke fordi vi skal droppe dem, men det er vigtigt, at procedurer ikke blokerer for dømmekraften. Hvis man fortsætter med at forsøge at løse problemerne med yderligere procedurer eller flere sider i manualen, jamen så risikerer man at den effekt, man ønsker sig med tilføjelsen, ikke er særlig stor. Så hvad er disse reglers rolle ved siden af dømmekraften? Der er selvfølgelig regler, der absolut er behov for. Som bare skal være der. Inden for sikkerhed er der regler, der udgør en kæmpe beskyttelse for håndværkerne. De skal selvfølgelig være der, så man ikke skal kunne spare dem væk. Så selvfølgelig skal der være regler, der ikke kan bøjes. Problemet er det ensidige fokus, hvor man tror, at løsningen handler om mere detaljerede regler eller procedurebeskrivelser. Her er jeg ikke så sikker på, at det har en speciel stor effekt. Jeg tror også et stykke hen ad vejen, at de kommer til at virke meningsløse på folk de tænker: Det er jo ikke det, der gør en forskel. Jeg har interviewet håndværkere og spurgt til deres opfattelse af, hvordan en bestemt hændelse eller ulykke fandt sted. De svarer typisk, at personen ikke tænkte sig om eller at det var meget unge folk, der ikke har fået den praktiske erfaring med at vurdere risici på en byggeplads. De refererer altså til mangel på udvist dømmekraft snarere end mangel på regler. Hvordan kan det være, at det er dømmekraften, der refereres til? Som ny i byggebranchen kan du sagtens stå på en farlig plads, uden at du kan se det farlige. Netop derfor er det Nu er det malernes tur. Det er fra i morgen, at de skal have adgang til hele depotet. Inden da skulle malerne tage en rundtur, så der ikke er noget, der hindrer deres arbejde. Det går byggelederen nemlig meget op i. Dagen efter er de i gang. Da en af væggene skal spartles, konstaterer den ene maler, at der sidder et søm. Han forsøger selv at fjerne det. Det lykkes ikke. Han arbejder videre og beslutter sig for at vende tilbage, når han har fået fat i en op på trods af sømmet. Sømmet sidder der stadig, når arbejdet gennemgås af byggelederen. Selvom de løser problemet og får sømmet fjernet, vil man kunne skete selvom maleren var blevet bedt om at gå det hele igennem inden også vigtigt, at få aktiveret den viden, der ikke kan formaliseres og samles i procedurer, vejledninger, manualer og reglementer. For det er den viden, der opleves som væsentlig og meningsfuld. Det er vigtigt at forstå, så løsninger ikke bare tænkes som tekniske fix i form af nye regler og procedurer. Samtidig er der også en kobling mellem dømmekraft og ansvar, der er væsentlig. For hvis ansvaret udelukkende bliver forstået som juridisk ansvar f.eks. i forhold til kontrakten så er der ikke et ansvar, den enkelte håndværker tager på sig. Et fokus på dømmekraften åbner op for en bredere ansvarsforståelse. Når det er sagt, så skal dømmekraften heller ikke romantiseres. Erfaringerne kan nemlig også gøre blind, så man ikke tror på reglernes vigtighed. Det er selvfølgelig meget problematisk. Derfor er det ikke enten-eller, men både-og. Regler og dømmekraft kan stå i et produktivt spændingsforhold og udfordre hinanden, når man gør sig overvejelser om, hvordan man skal komme de oplevede problemer til livs hvad enten det er sikkerhed eller kvalitetskontrol. Har du et forslag til, hvad man kan gøre, for at undgå dette? Hvad kunne f.eks. byggelederen have gjort?
5 Artiklen knytter sig til Læringsspillet BENSPÆND - et resultat af udviklingsinitiativet RENOVERING 2010, der er et partnerskab mellem Grundejernes Investeringsfond (GI) og Realdania. Magasinet perspektiverer en række problematikker, som er behandlet forskningsmæssigt på Center for ledelse i byggeriet og som er omdrejningspunkter for læringsspillets tilgang til en byggeproces. Magasinet Benspænd er udgivet i januar 2011 af Center for ledelse i byggeriet, CBS Handelshøjskolen for RENOVERING Magasinet er udkommet i eksemplarer. Redaktion: Søren Houen Schmidt, Center for ledelse i byggeriet og Morten Misfeldt, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Interviews: Søren Houen Schmidt Korrektur: Stine Trentemøller Fotos: HVIIDPHOTOGRAPHY Layout: Hvid Hverdag Illustrationer: Workz Tryk: Cool Gray Magasinet Perspektiver på byggeriets problematikker ISBN: Du kan få et eksemplar af Magasinet Benspænd ved at sende en mail til kontakt@renovering2010.dk eller ved at downloade det fra eller Om læringsspillet Benspænd Bag udviklingen af selve spillet står et team af virksomheder og institutioner med forskellig tilknytning til bygge- og undervisningssektorerne i Danmark. Temaet repræsenterer en bred vifte af byggefaglige, pædagogiske samt forsknings- og interaktionsmæssige tilgange til udvikling og forandring. Undervejs i udviklingsforløbet har en række personer med engagement i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning på de byggefaglige uddannelser og i praktisk byggeri desuden været inddraget. Få mere at vide på
SAMARBEJDE. i byggeriet
samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når
Læs mereSOCIAL PRAKSIS. i byggeriet
social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal
Læs mereLEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35
lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter
Læs mereBUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS
s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man
Læs mereKONFLIKTER. i byggeriet
konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,
Læs mereMAGASINET P ERSPEKTIVER PÅ B Y GGERIETS PROBLEMATI KKER
MAGASINET P ERSPEKTIVER PÅ B Y GGERIETS PROBLEMATI KKER OM MAGASINET BENSPÆND Dette magasin knytter sig til Læringsspillet BENSPÆND - et resultat af udviklingsinitiativet RENOVERING 2010, der er et partnerskab
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereDe tror de kan gå på vandet om konstruktion af ungdom, (mis)tillid og normale risici. Ph.d. Mette Lykke Nielsen mln@dpu.dk
De tror de kan gå på vandet om konstruktion af ungdom, (mis)tillid og normale risici Ph.d. Mette Lykke Nielsen mln@dpu.dk Mette Lykke Nielsen, Morten: Jamen den ene lærling han trådte på en stige der lå
Læs mereOpsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.
Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereDrejebog LO - overenskomstmøder
Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereInterview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011
Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereCONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS
7VIGTIGE TRICKS TIL DIN CONTENT MARKETING video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside HVAD ER CONTENT MARKETING Content Marketing er markedsføring,
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereBeretning generalforsamling 2013.
Beretning generalforsamling 2013. Set med foreningens øjne har det halve år i 2012 været dårligt, vores stiger har været i en dårlig forfatning, da vores stigemand ikke har kunnet holde dem i den stand,
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereInterview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens
Interview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens Dato: 7. November 2011 Interviewer: Hvis vi lige til at starte med må få dit fulde navn? Sygeplejerske: Ja, det er Rie Carstens. Eller Ane Rie Carstens.
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mere?????????? Brobyggeren
?????????? Brobyggeren 34-årige Nikolaj Smith Lorenzen står i spidsen for SH Groups bidrag til tilblivelsen af en af Skandinaviens største klapbroer i norske Frederikstad. En højkompliceret proces, der
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs mereMentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
+ Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar
Læs mereMidtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Midtvejsseminar Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Man kan være lidt herre over sine egne ting om arbejdsprocesser,
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Agder Land: Norge Periode: Fra:03.01.12 Til: 30.05.12
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mereStorbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger
Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1 11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereI skoven er vi alle lige naturen som social løftestang
I skoven er vi alle lige naturen som social løftestang Af Iben Haugaard, Public Relations, Bikubenfonden Hvordan kan naturen bruges i arbejdet med socialt udsatte grupper, og hvilken effekt har det? Det
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereDu har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.
Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Side 2 Indhold Side 3...Drop opsparingen og investér i stedet pengene Side 4...Hyppigst stillede
Læs mereEvidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING
Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereJeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.
Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereSteder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen
Herberger langs Hærvejen Steder at stoppe op Stilen er simpel på herberget Nørrelide i Jelling. Væggene står rå og nøgne, uden isolering eller pynt, og rummets 24 senge er simple køjesenge. Men man skal
Læs mereFasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.
FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereI Haderslev Idrætsråd er vi meget glade for at samarbejdet med NORDEA, som gør det muligt at prisen også får et økonomisk indhold.
Haderslev Idrætsråd Nyhedsbrev september 2012 Årets bredde-idrætsforening Bestyrelsen i HIR har fundet årets bredde idrætsforening. Der var indkommet 13 meget fornemme og velbegrundede indstillinger til
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereBrev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.
Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey
Læs mereHold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne
Læs mereSæsonens første træningsdag
Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereDronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010
Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for
Læs mereKampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010
Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereBilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016
Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at
Læs mereErfaringer med dialogsamtaler ved klager
Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters
Læs mereNicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.
Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereNYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN
04/11 2013 NYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN INDHOLD: Nyt nyhedsbrev fra LO Hovedstaden... 2 Regeringen vil styrke kontrolindsatsen mod social dumping... 3 Hvad vil din borgmesterkandidat gøre ved social
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mere