V E L K O M M E N I T I V O L I

VELKOMMEN I TIVOLI

V E L K O M M E N I T I V O L I Indhold Side 3 Indledning Side 4 Historie Side 6 Design & kunst Side 8 Forlystelser Side 10 Restauranter Side 12 Fredagsrock & jazz Side 14 Pantomimeteatret & Tivoli-Garden Side 16 Koncertsalen Side 18 Jul i Tivoli Side 22 Gæster i Tivoli Side 24 Miljø Side 26 Virksomheden 2

V E L K O M M E N I T I V O L I I hjertet af København Tivoli er mange ting: Danmarks mest besøgte turistattraktion er på én og samme tid både en institution, en traditionsbærer, et nationalsymbol og en virksomhed. Nøgternt set er Tivoli en forlystelseshave på 82.717 m 2 i centrum af København. Men der er det særlige ved dette areal, at alle danskere kender det, og næsten alle har følelsesmæssige aktier i det. Internationalt set har Tivoli også særstatus. Ikke blot er Tivoli en af verdens ældste forlystelsesparker, der har inspireret bl.a. Walt Disney til sit Disneyland, det er også Europas tredje mest besøgte park. Tivoli har tradition for fornyelse. Som grundlæggeren Georg Carstensen selv formulerede det i 1843: Tivoli bliver aldrig færdig. Næsten hvert år kommer der nyt til en ny forlystelse, en ny restaurant, et nyt underholdningstilbud og gammelt må vige pladsen. Men Tivoli er mere og andet end forlystelser, god mad og underholdning. Tivoli er også lys, blomster og frem for alt romantik. Allermest romantisk er Tivoli, når mørket falder på, men uanset hvilket tidspunkt og hvilken dag man vælger at besøge Tivoli, er det som at træde ind i et magisk univers. Eventyret begynder lige så snart, man forlader verden udenfor På de næste sider kan du læse om Tivolis historie, forlystelser, restauranter, underholdning, gæster og meget mere. God fornøjelse hér og i Tivoli 3

H I S T O R I E Folkets forlystelseshave Tivoli blev grundlagt i 1843 af Georg Carstensen (1812 57). Inspirationen til Tivoli havde Carstensen hentet på sine mange rejser i Europa, hvor lignende romantiske forlystelseshaver var opstået i 1700-tallet. Enevælden var endnu ikke afskaffet i Danmark, så Carstensen måtte ansøge daværende Kong Christian VIII om tilladelse til at etablere og drive et "Tivoli & Vauxhall" opkaldt efter tilsvarende parker i Paris og London. I sin ansøgning til kongen beskrev Carstensens sit Tivoli som en have, hvor der skulle være musik, optræden, underholdning, beværtninger, restauranter og forlystelser og når mørket faldt på illumination og fyrværkeri. Det siges, at Carstensen fik overbevist den enevældige konge om Tivolis berettigelse med ordene; "Når folket morer sig, glemmer det at politisere". Carstensen fik sin tilladelse i 1842, og den 15. august 1843 åbnede Tivoli & Vauxhall lige uden for Københavns bymur ved stadsgraven og volden. København var stadig en befæstet by og betingelsen for tilladelsen var, at alle bygninger skulle være lette at fjerne i tilfælde af krig. Derfor var Tivoli har tradition for at samle mange gæster til koncert og lign. Da Tivoli fyldte 100 år den 15. august 1943, besøgte 112.802 mennesker Haven. Det er stadig besøgsrekord. Fotoet her er fra en Sanne Salomonsenkoncert i 2003. Natten mellem den 24. og 25. juni 1944 sprængte en gruppe nazister store dele af Tivoli i luften som svar på Modstandsbevægelsens sabotage af tyske interesser i Danmark. Flammehavet efter eksplosionerne var så voldsomt, at det kunne ses over det meste af København. Det største tab var den store koncertsalsbygning fra 1902, hvor kun facaden stod tilbage. Tivoli havde stor succes med at udstille fremmede folkeslag i scenograferede byer ved forrige århundredeskifte. Her Karavanekineserne fra 1902. 4

H I S T O R I E Ifølge arkitekten og lysmageren Poul Henningsen, som var tilknyttet Tivoli som arkitekt fra 1941-49, kan Tivolis lys deles op i tre slags: Lys, belysning og illumination. Lys til at se ved, belysning til at hygge sig i og illumination til at sætte kulør på tilværelsen. Den lysfilosofi byggede Tivoli videre på i 2002 med Tivoli Illuminationer, der sætter kulør på Tivoli Søen hver dag i sommersæsonen en halv time før lukketid. de første bygninger i Tivoli lavet af træ og lærred og havde et nærmest scenografisk præg. Flere af Tivolis bygninger bærer den dag i dag præg af den lette pavillonagtige stil, som var karakteristisk for Tivoli ved åbningen. I 1880erne voksede København sig for stor til sin bygrænse, og langsomt blev Tivoli, der oprindeligt lå på landet, omkranset af byen. I dag ligger Haven som en oase midt i København, centralt placeret mellem Rådhuset (1905) og Hovedbanegården (1911) med Tivoli Søen som en rest af det gamle voldanlæg. Den oprindelige ide er stadig det bærende element, og mange traditioner går helt tilbage til Tivolis første år: Fyrværkeri, artistoptræden, musik, pantomimer, Tivoli-Garden mm. 5

D E S I G N & K U N S T Arkitekten og lysmageren Poul Henningsen har designet en række lamper til Tivoli. Her ses han ved den roterende spirallampe fra 1949, som stadig kan opleves ved Tivoli Søen. Foto: Scanpix Arkitekternes legeplads Siden åbning i 1843 har Tivoli flirtet med det østerlandske og eksotiske eller måske nærmere med vestens opfattelse af Østens arkitektur. Så kinesisk var Tivoli, at Danmarks nationaldigter no. 1, H.C. Andersen, ifølge sine egne dagbogsnotater fra 11. oktober 1843 hentede inspiration til eventyret Nattergalen i Tivoli i København! Det østerlandske ses stadig tydeligt i bygninger som Pantomimeteatret (1874), Det kinesiske Tårn (1900) og Nimb (1909) tegnet af henholdsvis Vilhelm Dahlerup, der også tegnede Det kgl. Teater (1874) på Kgs. Nytorv, og Knud Arne Petersen, der både var Tivoli-direktør og arkitekt. Fra 1940erne og frem til i dag har Tivoli været legeplads for en række internationalt anerkendte danske arkitekter, bl.a. arkitekten og lysmageren Poul Henningsen, kendt som skaberen af PH-lampen. Poul Henningsen har designet en række lamper til Tivoli, bl.a. en spirallampe, som stadig kan ses ved Tivoli Søen, og en særlig mørklægningslampe, der gjorde det muligt at holde Tivoli åben efter solnedgang under besættelsen. 6

D E S I G N & K U N S T Tivoli har en stor tradition for plakatkunst. Siden 1976 har en anerkendt dansk kunstner hvert år lavet Tivolis årsplakat bl.a. Bjørn Wiinblad, Wilhelm Freddie, Per Arnoldi, Thomas Kluge og Maja Lisa Engelhardt. Belysning eller illumination, som det kaldtes på Carstensens tid, er et helt designkapitel for sig og en af grundingredienserne i Carstensens Tivoli. Haven oplyses i dag af 115.000 glødepærer og mere end 25 forskellige lamper, hvoraf den vigtigste er Tivoli-kuplen, der anvendes overalt i Haven og findes i farverne rød, hvid, blå, grøn og gul. Kuplen anvendtes oprindelig til gas, men blev senere lavet om til elektricitet. En del af det eksotiske Tivoli forsvandt for bestandigt ved sabotagen af Tivoli i 1944 bl.a. den tyrkisk inspirerede koncertsal fra 1902. Også Glassalen, der havde tjent som koncertsal fra 1863-1902, blev jævnet med jorden. Begge sale blev genrejst, Glassalen i 1946 af arkitekterne, far og søn, Poul og Simon P. Henningsen og Koncertsalen i 1956 af arkitekterne Hans Hansen og Frits Schlegel i en moderne stil, som var med til at understrege Tivolis rolle som mæcen for landets førende kunstnere og arkitekter. 7

F O R L Y S T E L S E R Alle tiders forlystelser Ved Tivolis åbning i 1843 var der to forlystelser at vælge imellem, en hestetrukken karrusel og en rutschebane. I dag er der 24, der med jævne mellemrum udskiftes eller ombygges. De fire er rutschebaner, hvoraf den ældste, Bjergrutschebanen, fra 1914 gennem mange år har været Tivolis mest populære forlystelse. Hver sommer tager over 1.200.000 gæster sig en tur i de gamle rutsjebanevogne, der har bugtet sig gennem den 625 meter lange bane mange tusinde gange og lagt øre til hvin og skrig på alverdens sprog. Banen er i dag en af verdens ældste endnu kørende trærutschebaner. Da Tivoli ikke har mulighed for at vokse i areal, må gamle forlystelser lade livet, når der skal skabes plads til nye gys. Således måtte rutschebanen Slangen forlade Haven i 2003 for at give plads til en ny rutschebane, Dæmonen, der kom til Tivoli i foråret 2004. Med en fart på op til 80 km/t suser gæsterne gennem tre "loops" på den næsten 600 meter lange rutschebane, som med sine 28 meter er Danmarks højeste rigtige "full circuit roller coaster". Dæmonen er oven i købet gulvløs, så man har ingen mulighed for at stemme imod med benene, når det går jorden rundt. Mere fredeligt går det til i rutschebanen Karavanen, hvor små børn kan få sig en rutschetur, og i Odinexpressen, hvor alle aldersgrupper kan nyde et godt sus. Ud over de kørende forlystelser er der også skydetelte og kasteboder nok i Tivoli til at tilfredsstille selv de mest inkarnerede konkurrencemennesker, og er man mere til kontantspil, huser Tivoli Danmarks største spillehal, Tivoli Jackpot. 8

F O R L Y S T E L S E R Tivolis ældste og populæreste forlystelse er Bjergrutschebanen fra 1914. 9

R E S T A U R A N T E R Den gastronomiske have Nogen påstår, at danskerne altid spiser, når de skal hygge sig. Og måske er der noget om snakken. I Tivoli finder man i hvert tilfælde spisesteder, der kan tilfredsstille ethvert smagsløg om man så er til moderne køkken, fast food eller det mere folkelige danske. De to ældste restauranter i Tivoli er Café Ketchup, det tidligere Divan 1, og Divan 2. Divan betyder audienssal på tyrkisk og begge restauranter var oprindeligt konditorier, hvor man fik serveret kager, likør, kaffe, te, chokolade, mens man passiarede. I dag huser begge Divaner eksklusive restauranter. Det kinesiske Tårn, der oprindeligt hed Det japanesiske Tårn, var ved åbningen i 1900 en thesalon, men blev allerede i 1903 lavet om til restaurant. I dag lever Det kinesiske Tårn op til sit navn ved at servere retter fra det cantonesiske køkken. Ca. 10.000 mennesker kan bespises på én gang på Tivolis 38 spisesteder. 10

R E S T A U R A N T E R Enkelte steder i Tivoli kan man medbringe sin egen mad som her i Søcaféen. Drikkevarer skal dog købes. Café Ultimo blev oprindeligt opført som dansested i 1883. I 1912 blev bygningen ombygget til hippodrom, for i 1916 igen at blive bygget om til udstillingsbygning. Først i 1923 fandt bygningen et formål, der rigtig slog an. Der blev indrettet konditori, hvor kager, kaffe og musikalsk underholdning kunne indtages med udsigt til promenaden rundt om Søen. I 1997 skiftede bygningen igen navn og formål, da Tivoli som led i en strategi om at tiltrække et yngre gå-i-byen publikum lavede konditoriet om til moderne restaurant. Restaurant Nimb hed ved Tivolis åbning i 1843 Basaren, og bygningen anvendtes som navnet antyder til udsalg af forskellige varer. Det nuværende Nimb er fra 1909 og er opkaldt efter familien Nimb, der drev restauration i Tivoli fra 1872-1935. Bygningen illumineres af i alt 3.789 pærer i alskens Tivoli-farver og huser to restauranter og en række selskabslokaler. I 2003 føjede Tivoli endnu en toprestaurant, The Paul, til porteføljen. The Paul med chefkok Paul Cunningham ved roret vandt hurtigt både gæsterne og anmeldernes hjerter med sin moderne europæiske madlavning, der har resulteret i en perlerække af topanmeldelser i førende dagblade og magasiner samt international anerkendelse. 11

F R E D A G S R O C K & J A Z Z Musikken lever Tivoli er en kulturinstitution og en storaktør i den danske underholdningsbranche. Med ikke mindre end to indendørs scener, Glassalen og Koncertsalen, tre udendørs scener, Plænen, Harmonipavillonen og Promenadepavillonen, og to teatre, Pantomineteatret og Valmuen, spiller Tivoli en væsentlig rolle i dansk kulturliv. Glassalen lægger året rundt hus til jazzens mestre, dansk teaters største stjerner og gæstespil fra Københavns toneangivende scener, og på Plænen kan man hele sommersæsonen opleve toppen af poppen dansk såvel som udenlandsk fredag efter fredag, når der står Fredagsrock på programmet kl. 22. 12

Engelske Sting, skotske Texas, amerikanske Blood Hound Gang, svenske Eric Gadd og danske Outlandish har blandt andre optrådt for fulde huse på Plænen. Under Copenhagen Jazz Festival, der afholdes hvert år i juli, har jazzstjerner som Randi Crawford, Ray Charles, Diane Reeves, Natalie Cole og Tony Bennett trukket tusinder og atter tusinder af gæster til Tivoli. Et knap så stort trækplaster, men en lige så stor attraktion, er underholdningen på Harmonipavillonen og Promenadepavillonen, hvor henholdsvis Tivolis Big Band og Tivolis Promenadeorkester sprede musikalsk glæde alle dage undtagen fredag, der står i rockens tegn. Både Big Bandet og Promenadeorkestret har også andre gøremål end at fylde pavillonerne med musik. Big Bandet får spændingen til at stige ved artistforestillingerne på Plænen, og Promenadeorkestret er at finde i musikergraven foran Pantomimeteatret, når tæppet går på Tivolis ellers stumme teater. Koncerten med Sting i 2001 tiltrak knap 60.000 gæster. Til en normal Fredagsrockkoncert ligger besøgstallet på mellem 15-20.000 gæster.

P A N T O M I M E T E A T R E T & T I V O L I - G A R D E N Længe leve traditionerne Pantomimeteatret er en kulturbærer i sig selv. På det fredede barokteater fra 1874 opføres de gamle casortiske pantomimer, der kom til landet i 1800 med familien Casorti og familien Price. Ord er bandlyst, men snakken går ivrigt på tegnsprog, når Harlekin forsøger at narre Columbine fra sin snarrådige værge, Kassander, med hjælp fra den klodsede Pjerrot, der som den eneste pantomimefigur får et ord indført, når forestillingen er slut, og børnene blandt publikum traditionen tro råber: Sig noget Pjerrot! Selvom de casortiske pantomimer er teatrets sjæl, danses der også både ballet og mere moderne dans på Pantomimeteatret. I 2001 var der urpremiere på en ny balletpantomime, Kærlighed i skarnkassen, med scenografi af Dronning Margrethe og koreografi af Dinna Bjørn, og i 2003 stod der for første gang i teatrets historie en Hip-Hop Pantomime, Harlekin Triumf, på programmet. Historien i Harlekin Triumf er klassisk, men electric boogie, locking og capoeira er ikke lige frem hverdagskost på Pantomimeteatret, der afprøver nye trin uden at give køb på pantomimetraditionen. Lige over for Pantomimeteatret ligger børnenes teater, Valmuen, der tre gange dagligt underholder de mindste med H.C. Andersens eventyr som dukketeater og andre fantastiske fortællinger. Tivoli har også egen garde, der til forveksling ligner Dronningens livgarde, bestående af ca. 100 drenge i alderen 8-16 år og med eget musikkorps, der bliver undervist i Tivoli-Gardens musikskole tre gange ugentligt og ofte ender som professionelle musikere. Tivoli-Garden kan føre sin historie helt tilbage til 1844, og lige så gammel er traditionen for de halsbrækkende artistoptrædener på Plænen sommeren igennem. Fyrværkeri var også en af hovedingredienserne i Carstensens Tivoli & Vauxhall, så på lørdage og festdage kan man stadig afslutte Tivolibesøget med fyrværkeri. 14

P A N T O M I M E T E A T R E T & T I V O L I - G A R D E N Der er ca. 2350 gratis forestillinger (når billetten til Tivoli er indløst) pr. sæson. 15

K O N C E R T S A L E N Verdensstjernernes boldgade Med sine indtagende valse, galopper og marcher grundlagde Tivolis første musikdirektør og Nordens Strauss, H.C. Lumbye, en stærk musiktradition i Tivoli. Helt usædvanligt for en forlystelsespark har Tivoli den dag i dag eget symfoniorkester, eget bigband og eget promenadeorkester, og musik har altid været en af grundstenene i Tivoli-oplevelsen med underholdningen i Koncertsalen som hovedattraktionen. Verdens største solister og orkestre har samlet i tusindvis af danskere i Tivolis Koncertsal til koncerter med store solistnavne som Anne Sofie Mutter, Kiri Te Kanawa, Nigel Kennedy, Gidon Kremer, verdensberømte symfoniorkestre som Ochestre Philharmonic di Scala, New York Philharmonic, Los Angeles Philharmonic, Det Russiske National Orkester, Orchestre National de France og ditto kammerorkestre som Kronos Kvartetten mf. Hver sommersæson opføres der alene i Koncertsalen knap 100 klassiske koncerter i international klasse, halvdelen med gratis entre for Havens gæster. Verdens førende balletkompagnier som New York City Ballet, 16

K O N C E R T S A L E N New York City Ballets (NYCB) stifter, Georg Balanchine, i Københavns Lufthavn, da kompagniet første gang besøgte Tivoli i 1978. NYCB har siden besøgt Tivoli flere gange - senest i 2003. American Ballet Theatre, Royal Ballet og Alvin Ailey American Dance Theater har også gæsteoptrådt i Koncertsalen for fulde hus oftest med Danmarks balletinteresserede dronning som en af premieregæsterne. Koncertsalen rummer ca. 1.900 pladser, inklusiv 150 ståpladser, og var Nordeuropas største koncertsal ved indvielsen 1956. I 2005 renoveres Hans Hansens og Frits Schlegels koncerthus for forsat at kunne leve op til den høje standard, som repertoiret lægger op til. Salen genåbnes ultimo 2005. Tivoli har 102 musikere ansat til at spille i Havens tre orkestre, Tivolis Symfoniorkester, Tivolis Promenadeorkester og Tivolis Big Band. Derudover tæller Tivolis Gardens Musikkorps 50 drengemusikere. 17

J U L I T I V O L I En juletradition er født Jul i Tivoli så dagens lys i 1994, hvor Grønnegårds Teatret opførte Dickens "Store Forventninger" i Glassalen. I den forbindelse valgte Tivoli at stille boder op langs alléen fra Hovedindgangen til Glassalen. Det var den beskedne start, der blev moder til en ny tradition. Entréen til julemarkedet var gratis indtil 1997, hvor 341.000 mennesker lagde vejen forbi Tivoli i julemånederne. Siden da er besøgstallet eksploderet, og gennemsnitlig 800.000 gæster besøger nu Jul i Tivoli hver jul. Op til jul klæder Tivoli om til vinteren. Transformationen tager knap to måneder, men så er 450.000 julelys, 1.100 juletræer, 4,5 ton flis, 60 boder, 136 nisser og en skøjtebane også klar til det store julerykind. Tivoli fik sin skøjtebane i 1998, og siden da har Tivoli kunnet bryste sig af at have Danmarks mest romantiske udendørs skøjtebane og verdens måske eneste flydende skøjtebane. 18

J U L I T I V O L I Den smukke julebelysning er designet af den amerikanske designer John Loring, der også er manden bag julebelysningen på New Yorks fornemme shoppinggade Park Avenue. I hundrede tusindvis af lys stråler fra piletræerne ved Tivoli Søen, og kulbækkener og fakler giver varme og lys i den mørke vintertid. I de 60 specieldesignede juleboder sælges gløgg, juleknas, pynt og julegaver. De fleste af Tivolis restauranter er også åbne til jul. Gennem årene har mange gjort det til en fast tradition at henlægge årets julearrangement til Tivoli, der byder på typisk dansk julemad som sild og laks, sylte og flæskesteg, ost og risalamande og selvfølgelig øl og snaps i rigelige mængder. Tivolis elektrikere hænger ca. 15 km lyskæder op til jul. Alene i piletræerne ved Tivoli Søen er der 300.000 lyspunkter, som det tager to elektrikere tre uger at få på plads. 19

J U L I T I V O L I Børnenes nisseeldorado Julen er nu engang børnenes fest, og det mærker man også i Tivoli. De fleste af Havens forlystelser er åben til jul og tre nye kommer til: Nissetoget, Musikkarrusellen og Svingkarrusellen. Julemanden har sin daglige gang i Haven, og i Nissekøbing i det store telt ved Plænen huserer 136 mekaniske nisser. Tivolis nisseudstilling er designet af Tivolis egne arkitekter og er utrolig populær blandt både børn og barnlige sjæle. Dyr man kan klappe, er der også at finde på Tivolis julemarked. På Musiklegepladsen i Stenhaven ved Koncertsalen kan børnene gå Safri Duo, der startede deres karriere i Tivoli-Garden, i bedene på alverdens slaginstrumenter, og på skøjtebanen kan man give den som skøjteprins eller -prinsesse på enten lejede eller medbragte skøjter. Underholdning er der også et rigt udbud af på Tivolis to indendørs scener, Glassalen og Koncertsalen, under Jul i Tivoli. I Glassalen underholder Eventyrteatret med en julemusical for børn spillet af børn om eftermiddagen i weekenderne. Om aftenen er det London Toast Theatres tur til at underholde et mere voksent publikum med årets Crazy Christmas Cabaret, der traditionen tro udspiller sig på engelsk. 20

J U L I T I V O L I Det er ikke første gang, at der løbes på skøjter på Tivoli Søen. I 1870 erne holdt Københavns Skøjteløberforening til på Stadsgraven, som Tivoli Søen er en rest af. I Koncertsalen opfører Det kongelige Teater i samarbejde med Tivoli juleballetten over alle juleballetter "Nøddeknækkeren". Nøddeknækkeren havde premiere første gang under Jul i Tivoli 2001 i Alexei Ratmanskys finurlige koreografien og Mikael Melbye eventyrlige scenografi og har spillet for fulde hus siden da. Billetterne til både Glassal og Koncertsal gælder i øvrigt også som entré til Jul i Tivoli. 21

G Æ S T E R I T I V O L I Danskernes samlingssted Tivoli lagde i julen 2003 have til premieren på "Kongen vender tilbage" - den sidste af de tre film baseret på Tolkiens trilogi "Ringenes herre". Her hovedpersonen, Viggo Mortensen, og instruktøren Peter Jackson. Tivoli er mangfoldighedens have. Fra april til september og igen fra november til 23. december besøges Haven af unge, gamle, børnefamilier, forretningsfolk og turister, der alle kommer for at more sig og fejre begivenheder som fødselsdage, bryllupsdage, sidste skoledag, fyraften, blå mandag, jubilæer, Skt. Hans, jul mm. Tivoli er også et yndet og naturligt udflugtsmål i forbindelse med stats- og ministerbesøg i landet, og Danmarks kongehus holder ligeledes af at feste i Tivoli. Dronning Margrethe fejrede sin 60 års fødselsdag her i 2000, lille Prins Nikolai holdt sin 2 års fødselsdag i 2001 og Prins Henrik sin 70 års fødselsdag i 2004. Men det er meget forskelligt, hvad gæsterne kommer for at opleve i Tivoli. Nogle gæster kommer for at forlyste sig i Tivolis nye og gamle forlystelser. Nogen kommer for at spise på en af Havens restauranter. Andre kommer for at nyde blomsterne og den helst specielle stemning, som Tivoli er verdensberømt for. Og andre igen kommer for at benytte sig af Tivolis mange underholdningstilbud på Havens scener. Et trofast stampublikum har Tivoli i Tivoli Klubbens medlemmer. Tivoli Klubben blev introduceret i 1997, men lige siden 1845 har der eksisteret en abonnementsordning i Tivoli. Den traditionelle abonnine, fortrinsvis en ældre, grånende dame, eksisterer stadig, men sammensætningen af abonnenter er i dag lige så mangfoldig som publikumssammensætningen i Haven. Medlemstallet er vokset støt siden starten i 1997, og i sæson Danmark (73%) Sverige (13%) Norge (3%) England (2%) Besøgende fordelt på nationalitet. Tyskland (2%) Øvrige (7%) 22

G Æ S T E R I T I V O L I Da Danmark overtog EU formandskabet 1. juli 2002, blev det markeret i Tivoli med middag og en tur i Rutschebanen. Forrest statsminister Anders Fogh Rasmussen og formanden for Europa-Kommisionen Romani Prodi. 2003 rundede Klubben 230.000 medlemmer. Inklusive klubmedlemmerne er ca. 73% af Tivolis sommergæster danske og 27% turister, hvoraf svenskerne udgør den største gruppe på ca. 42%. Flest turister er der i Tivoli i højsæsonen, der er nogenlunde sammenfaldende med skolernes sommerferie og løber fra uge 25-33. Ud af ugens syv dage er lørdag den mest besøgte dag, stærkt efterfulgt af fredag og søndag, der om sommeren lokker med Fredagsrock kl. 22 og alskens underholdning for familier og børn om søndagen. 23

M I L J Ø Københavnernes åndehul Selvom Tivoli er en af verdens ældste forlystelseshaver, drives Haven som en moderne virksomhed. Som den første forlystelsespark i verden blev Tivoli i august 1999 miljøcertificeret efter den internationale standard ISO 14001, og Tivoli har siden 1997 investeret et millionbeløb i miljøforbedringer. Det er ikke let at handle miljørigtigt i en virksomhed, der besøges af godt 4 millioner gæster på knap 7 måneder om året. Eller at sikre, at alle medarbejdere efterlever Tivolis miljøpolitik, når antallet af medarbejdere svinger fra et par hundrede uden for sæsonen til det tidobbelte i sæson. Samtidig må miljøarbejdet ikke gå ud over den helt specielle Tivoli-stemning, som bl.a. Havens 115.000 glødelamper er med til at skabe om sommeren, og som hundrede tusindvis af Tivoli Lights leverer under Jul i Tivoli. Men Tivoli har ikke kun en af verdens mest stemningsfulde belysninger, det er også en af de mest miljøbevidste. Tivoli har nemlig sin egen miljølampe, der kun bruger 5 og 15 Watts pærer, og de ca. 30.000 glødepærer, der årligt udskiftes, sendes til genbrug, så metallet i soklen genanvendes. Al affald sorteres og genanvendes mest muligt, bl.a. genanvendes restauranternes madaffald til biogas og dermed varme. Men genbrugstanken er nok mest tydelig for Tivolis gæster, når de køber øl og vand i genbrugsbægre ved rockkoncerterne på Plænen. Genbrugsbægrene vaskes efter brug på et specialvaskeri og anvendes i gennemsnit fem gange. Allerede efter to gange er et genbrugsbæger mere miljøskånsomt end et engangsbæger. Af andre miljøtiltag i Haven kan nævnes, at Tivoli Søens vand recirkuleres i vandhjulet ved Færgekroen, i karrene i Parterrehaven, i vandløbene i Den japanske Have, i springvandet ved Den blå Safir og i Det svenske Åløb. Som den første forlystelsespark i Europa indførte Tivoli i 2000 solenergi som energikilde til en forlystelse. 24

25

V I R K S O M H E D E N Bag om eventyret Tivolis officielle navn er Kjøbenhavns Sommer- Tivoli A/S. Som navnet antyder, er Tivoli et aktieselskab, endda et af de første i Danmark. Georg Carstensen fastsatte dengang aktiekapitalen til 50.000 rigsdaler, der skulle tilvejebringes ved udstedelse af 2.000 aktier à 25 rigsdaler, der enten kunne købes kontant eller med naturalieydelser, f.eks. håndværkerydelser, materialer eller inventar. Derfor kunne man finde en del leverandører blandt Tivolis første aktionærer. I dag er den samlede aktiekapital på 57,2 mio. kr. og de største aktionærer Skandinavisk Tobakskompagni A/S med 32% af aktiekapitalen, Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab med 25% og Danske Bank med 6%. Resten af aktierne, 37%, er ejet af Tivolis ca. 16.000 private aktionærer. Tivoli har siden åbningen gennemgået en konstant udvikling i tråd med Georg Carstensens oprindelige vision og kærlighed til eventyr. Det overordnede idégrundlag er at udvikle Haven med respekt for traditionen, så Tivoli både bevarer sin særlige karakter og sit trofaste publikum, men samtidig tiltrækker nye gæster. I de senere år er sponsorpartnerskaber blevet en del af det økonomiske grundlag for Havens eksistens og fremtidige udvik- Sahva Fonden, Vanførefonden og Fonden Realdania samarbejder med Tivoli om at gøre Haven mere tilgængelig for mennesker med handicap. Samarbejdet betyder, at der investeres mindst 12 mio. kr. i forbedret tilgængelighed fra 2003 til 2005. Første år betød det bl.a., at Tivolis bjergrutschebane fra 1914 blev tilgængelig ved hjælp af et elevatortårn. ling. Således er Mazda sponsor på Dæmonen, Coca Cola sponserer Fredagsrocken og Danisco Pantomimeteatret. "Bliv en del af eventyret" er sponsorafdelingens payoff, og eventyret er netop det, sponsorerne skriver sig ind i, når de skriver under på en sponsorkontrakt med Tivoli. Tivoli er også et velkendt varemærke på verdensplan, og igennem årene har Haven inspireret mange og til meget. Her fik H. C. Andersen idéen til eventyret om Nattergalen i 1843, Walt Disney hentede inspiration til Disneyland i 1950 erne, og et par japanske embedsmænd blev så begejstrede for Tivoli, at de lod bygge en næsten tro kopi i Kurashiki nær Osaka med hjælp fra Tivoli International og Tivolis tegnestue i 1997. Tivolis julemarked har også inspireret både en svensk og en hollandsk forlystelsespark til lignende sæsonudvidelser. Fem års besøgstal Sommersæson (Jul i Tivoli) 3.100.000 (630.000) 3.200.000 (903.000) 3.000.000 (820.000) 2.962.000 (803.000) 3.260.000 (830.000) 1999 2000 2001 2002 2003 Lars Liebst har været Tivolis administrerende direktør siden 1996. Ved siden af jobbet i Tivoli er Lars Liebst formand for Kunstrådet og besidder en række bestyrelsesposter i bl.a. Magasin du Nord, Kilroy A/S og Dansk Industri. 26

V I R K S O M H E D E N Udover at være impresariat for en række danske og internationale kunstnere er Tivoli Artist Management også stedet, hvor private kan booke et ægte Tivoli fyrværkeri fra Tivolis fyrværkerifabrik. produkt, der baserer sig på Tivolis grundlæggende værdier; bredde, kvalitet og tradition. Senest er Tivoli International begyndt arbejdet med at sælge Tivolis unikke julemarkedskoncept videre til udlandet. Tivoli var den første forlystelsespark i verden, som indførte et julemarked. Tivoli Artist Management Som storforbruger af kunstnere var det et indlysende træk, at Tivoli International Interessen for Tivoli-konceptet er stor. Det fik i 1988 Tivoli til at stifte datterselskabet Tivoli International med der formål at sælge Tivoli-know how indenfor design, udvikling og drift af Tivoli-parker i udlandet ofte i samarbejde med lokal investorer. Den oprindelige intention var, at disse parker skulle implementere Tivolis navn, koncept og brand samt drives i henhold til aftaler med Tivoli i København. Tivoli Parken i Kurashiki i Japan er første og indtil videre eneste eksempel på det. I dag arbejder Tivoli International både som projektudvikler og konsulent med udvikling og drift af såvel Tivoli-brandede som ikke-brandede forlystelsesparker og tilbyder et mere fleksibelt Tivoli i 1964 stiftede impesariatet Tivoli Teatret, det nuværende Tivoli Artist Management (TAM). Det overordnede formål med selskabet er at drive impresariat og kunstneragentur med danske og internationale kunstnere. TAM organiserer endvidere turnéer og gæstespil for ensembler og orkestre i ind- og udland, og som om repræsentant for en lang række danske kunstnere medvirker TAM til udbredelsen af danske musik og kunstnere i udlandet. Ved årsskiftet 1991/92 erhvervede Tivoli sin egen grund for 240 mio. kr. Indtil da havde Tivoli lejet grunden først af militæret, siden af Københavns Kommune. Walt Disney var en stor beundrer af Tivoli, som han besøgte flere gange i 50 erne og 60 erne. Her ses han foran Det kinesiske Tårn i 1961. Foto: Scanpix 27