[KAN DET BETALE SIG AT BYGGE PASSIVHUSE]

2012 7. semesters speciale Mads Schou Andersen [KAN DET BETALE SIG AT BYGGE PASSIVHUSE] Billede: http://www.arkinst.com/blog/wp-content/uploads/2010/09/passivhus-gr%c3%b8ntgr%c3%a6s.jpg

Titelblad Titel: Kan det betale sig at bygge passivhuse? Forfatter: Mads Schou Andersen Rapporttype: Speciale med valgfrit emne Udgivelsesinstitution: UCN, Porthusgade 1, 9000 Aalborg Speciale periode: 1. februar 13. marts, 2012 Rapport type: 7. semesters speciale Speciale vejleder: Jens Erik Svendsen Direkte citat: er anført som vist her Antal anslag: 49.148 anslag med mellemrum Side 2 af 37

Forord Denne rapport omhandler passivhuse og om det kan betale sig at bygge dem, set i forhold til et økonomiske, brugermæssigt og miljømæssigt synspunkt. Min interesse for at skrive om dette emne, er at jeg ikke tidligere har beskæftiget mig med emnet og fordi jeg er forholdsvis skeptisk overfor passivhuse. Jeg synes dette er et spændende emne, da det er uundgåeligt at vi før eller siden skal forholde os til at bygge passivhuse. I rapporten vil der blive taget udgangspunkt i erfaringer med passivhuse og lavet beregninger for at finde frem til en konklusion på problemstillingen. Rapporten er delt op i 5 hovedafsnit, som er følgende: Introduktion, Hvor meget kan man sparer ved at bygge passivhuse, Problematikker ved passivhuse, At bo i et passivhus og Passivhuses virkning på CO 2 udslip. University College Nordjylland Mads Schou Andersen 13/03-2012 Side 3 af 37

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Problemstilling... 6 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Afgrænsning... 6 2 Introduktion... 7 2.1 Introduktion til passivhuse... 7 2.2 Krav til passivhus... 8 3 Hvor meget kan man spare ved at bygge et passivhus... 10 3.1 Grundlag for beregninger... 10 3.2 Beregning af energiforbrug i enfamiliehus... 11 3.3 Beregninger fra Komforthusene... 13 4 Problematikker ved passivhuse... 15 4.1 Overophedning... 15 4.1.1 Erfaringer med Komforthusene... 16 4.2 Utilstrækkelig opvarmning... 17 4.2.1 Erfaringer med Komforthusene... 18 4.3 Be10 og PHPP... 19 5 At bo i et passivhus... 21 5.1 Brugerens oplevelse af at bo i Komforthusene... 21 5.2 Brugernes adfærd... 22 5.3 Krav til brugeren... 24 6 Passivhuses virkning på CO 2 udslip... 26 6.1 Grundlag for beregninger... 26 6.2 Beregning af CO 2 besparelser... 27 7 Konklusion... 29 8 Refleksion... 31 9 Litteratur- og kildefortegnelse... 32 9.1 Litteraturliste ISBN... 32 9.2 Bilag: 1... 34 9.3 Bilag: 2... 35 9.4 Bilag: 3... 36 9.5 Bilag: 4... 37 Side 4 af 37

1 Indledning Udledning af CO 2,hvilket er skyld i klimaændringer, har været omdiskuteret i mange år. Der er ikke blevet lavet mange tiltag for at ændre på udledningen og hvis udviklingen fortsætter vil udledningen af drivhusgasser være fordoblet om cirka 40 år, mener de fleste forskere 1. Det er derfor vigtigt, at vi begynder at udvikle ny teknologi og smartere måder at udnytte energien på. Ikke kun for miljøets skyld, men også fordi at kravene bliver skærpet og for at sparer penge på længere sigt. I Danmark bruger vi cirka 40 procent af vores energi på bygninger, hvilket gør det til et oplagt område at spare på energien, hvilket er her at passivhuse kommer til sin ret. Men selvom passivhuse lyder som løsningen, så skal man tage i betragtning at nybyggeri i Danmark kun udgør 1 procent af den samlede boligmasse 2. Kan det derfor betale sig at bygge passivhuse, hvis de alligevel udgør så lille en del af den samlede boligmasse? Er der en gulerod til brugerne i form af besparelser og vil de være villige til at bo i et passivhus, med de mange problematikker der har været? Det endelige resultat vil forhåbentlig give eventuelle boligejere samt andre interesserede en bedre ide, om det kan betale sig at bygge et passivhus i dag. 1 Komfort husene erfaringer, viden og inspiration s.7. 2 http://www.dfm-net.dk/media/file/fm_update_2.pdf Side 5 af 37

1.1 Problemstilling Energikravene er blevet skærpet i de senere år og i 2015 samt 2020 bliver de skærpet igen. I Danmark vil det blive aktuelt at der skal bygges huse efter passivkravene eller lignende. Men med de mange dårlige erfaringer der har været med passivhuse, kan det så betale sig? 1.2 Problemformulering Kan det betale sig at bygge passivhuse? Underspørgsmål: 1. Hvor meget sparer man ved at bygge et passivhus kontra et hus efter BR10 kravene? 2. Hvilke problematikker er der ved passivhuse? 3. Hvordan er det at bo i et passivhus? 4. Hvor meget hjælper passivhuse på fremtidens CO 2 udslip? 1.3 Afgrænsning Det er et bredt emne, hvor der er mulighed for at lave mange beregninger, som i BE10 og PHPP. Men i denne rapport vil der ikke blive lavet beregnet i disse programmer, da de alligevel ikke kan sammenlignes. I beregningerne vil der blive taget udgangspunkt i kravene til bygningsklasse 2020 i stedet for passivhuskravene, for at gøre det muligt at sammenligne med krav fra det gældende BR10 og lavenergiklasse 2015. Da der er lavet mange rapporter og meget materiale om Komforthusene, vil der hovedsageligt blive taget udgangspunkt i erfaringer herfra. Der er lavet en kort introduktion til passivhuse, for at læsere uden nogen baggrundsviden, kan få en bedre forståelse af emnet, ligeledes vil der igennem rapporten tages hensyn til disse læsere. Side 6 af 37

2 Introduktion 2.1 Introduktion til passivhuse Passivhuse er ikke et nyt koncept, da det blev udviklet af den tyske forsker Dr. Wolfgang Feist i 1990 3. Ideen bag konceptet, var at finde ud af hvilke nødvendige tiltag der skulle til, for at bygge et hus uden et egentligt varmeanlæg. Det første passivhus blev bygget i 1991 i Darmstadt hvor Passiv Haus Instituttet også ligger. Der er senere blevet bygget mere end 15.000 passivhuse, hovedsageligt i Tyskland, Østrig og Schweiz som også er de førende lande indenfor passivhuse 4. I Danmark blev det første certificeret passivhus bygget i 2008 i Ebeltoft og sidenhen er der kommet flere til. Forskellen på et almindeligt parcelhus (aktivt hus) og et passivhus er måden hvorpå det bliver opvarmet. I et almindeligt parcelhus kommer størstedelen af den tilførte energi fra f.eks. fjernvarme eller naturgas, hvorimod et passivhus får det største tilskud af varme fra sollys igennem vinduer, apparater og personer i huset. Et almindeligt parcelhus har også de samme tilskud af varme som et parcelhus, men forskellen er at passivhuset er bedre til at holde på den tilførte energi, fordi det er bedre isoleret og mere tæt. I figur 1. 5 til højre er det illustreret hvad forskellen på varmebehovet er, i de to huse. Parcelhuset er til venstre og passivhuset er til højre. I Tyskland definere Passiv Haus Instituttet, et passivhus ved at have et maksimalt nettobehov til rumopvarmning, på 15 kwh/m 2 om året. Der er dog den forskel, at vi i Danmark regner med bruttoarealer og ikke med nettoarealer som i Tyskland, så der angives som regel 12 kwh/ m 2 om året 6. Og for at sætte dette i perspektiv, kan man sammenligne det med kravene i BR10, hvor det højest må være 52,5 kwh/ m 2 pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal 7. Figur 1. Varmebehov i et aktivt og et passivhus 3 Komfort husene erfaringer, viden og inspiration s. 24. 4 http://www.passivhuset.com/historie.html 5 Komfort husene erfaringer, viden og inspiration s.25. 6 http://www.energitjenesten.dk/files/resource_4/marts2010/passivhus.pdf 7 BR10, 7.2.2 Stk. 1 Side 7 af 37

2.2 Krav til passivhus Hvis man vil have et passivhus, så er der udstykket nogle kriterier af Passiv Haus Instituttet i Darmstadt i Tyskland som er retningslinjer for at sikre en ensartet forståelse af hvad et passivhus er. Retningslinjerne omfatter tre krav der omhandler energibehov og lufttæthed, som ses i figur 2 8. Figur 2. Passivhus kriterier. Til at beregne et passivhus skal man bruge programmet PHPP, som er udviklet specielt hertil. Rumvarmebehov Energibehovet til rumopvarmning, defineres i hvor mange kwh der skal tilføres, for at opretholde den ønskede rumtemperatur. Her tages der ikke højde for effektiviteten af installationerne eller for hvilken form for opvarmning der anvendes som naturgas eller fjernvarme. Rumvarmebehovet er det underskud af varme som huset er i, når man beregner forskellen på varmetabet og det passive varmetilskud. Samlet primært energibehov Det samlede primære energibehov er alt energi brugt i huset tilsammen, dvs. opvarmning af rum, brugsvand, el til ventilation og pumper samt el til husholdningen. Infiltration Infiltrationen er et begreb for hvor lufttæt bygningen er, som har stor indflydelse på varmebehovet og effektiviteten af ventilationssystemet. Yderligere er der 3 anbefalinger for at sikrer et godt indeklima, der helst ses opfyldt og som ses i figur 3. Figur 3. Passivhus anbefalinger 8 Komfort husene erfaringer, viden og inspiration s.26. Side 8 af 37

Varmelast Varmelasten er den maksimale ydeevne til den aktive energikilde som skal opvarme rummene på årets koldeste dag. Overtemperatur For at der er overtemperatur, så skal der være over 25 grader i et opholdsrum og de 10 % betyder at det accepteres at der er en overtemperatur i maksimalt 10 % af tiden. Ved denne procent sats er der ikke taget højde for at brugeren åbner vinduet, ved en eventuel overophedning, hvilket de naturligvis kan gøre i tilfælde af en overophedning. U-værdi af vinduer En lav u-værdi er medvirkende til et lavt energiforbrug, hvilket er en nødvendighed i et passivhus. Side 9 af 37

3 Hvor meget kan man spare ved at bygge et passivhus 3.1 Grundlag for beregninger I disse beregninger vil der blive set bort fra Be10 og PHPP, da disse alligevel ikke kan sammenlignes fordi de er beregnet til hvert sit formål. Når man sammenligner værdier fra f.eks. et Passivhus, Lavenergiklasse 2015 osv., så skal man være opmærksom på, at der er tale om forskellige terminologier, fordi de er lavet ud fra forskellige energirammeberegningsprogrammer. 9 Det gør, i dette tilfælde at det ikke er muligt at sammenligne de krav som er opsat af henholdsvis Passiv Haus Instituttet og BR10. Dette skulle have været udgangspunktet for disse beregninger. Derfor vil der blive tage udgangspunkt i Bygningsklasse 2020, som efter sigende skulle blive en opfyldelse af passivkravene. 10 Som det ser ud nu, så er der opstillet 2 krav til Bygningsklasse 2020, energirammen og transmissionskravet. Til beregningerne bruges der følgende tal: Tilført energi til opvarmning: BR10 kravene: Lavenergiklasse 2015: Bygningsklasse 2020: 52,5 kwh/m 2 pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. 30 kwh/m 2 pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. 20 kwh/m 2 pr. år. Energikilde: Naturgas: 0,64 kr./kwh 11 Aalborg fjernvarme: 0,40 kr./kwh 12 Som eksempel for at kunne regne forbruget, vil der blive taget udgangspunkt i et fiktivt enfamilieshus på 150 m 2 (ca. 9 m x 16,7 m), som har en byggesum på 1,8 millioner kr. og en levetid på 50 år. Etablerings omkostninger til henholdsvis fjernvarme og naturgas svinger, derfor tages der ikke højde for dette, da de i nogen situationer også næsten er de samme. 9 http://www.living-lab.eu/livinglab/data.nsf/q/c5cc5fc8f5a246ffc12575b5004f67a9?opendocument 10 Bilag 1: E-mail korrespondance med vejleder Jens-Erik Svendsen 11 http://www.energitjenesten.dk Energitjenestens regneark med en naturgas pris på 7 kr./m 3 12 http://www.forsyning.dk/aalborg-forsyning/energiraadgivning-ved-energicenteraalborg/privat/klimaskaerm/efterisolering.aspx Side 10 af 37

3.2 Beregning af energiforbrug i enfamiliehus Beregningerne er fortaget ud fra de krav, der er stillet, til de forskellige bygningsklasser i Danmark. Det skal dog pointeres at 2020 klassen ikke kan ligestilles med Passivhus kravene, da de danske krav inkludere energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. De nedenstående krav til klasserne er ud fra energi brugt på opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Krav* Årligt forbrug i kwh** Opvarmning med naturgas Opvarmning med fjernvarme BR 2010 63,5 kwh/m2 pr. år 9540 kwh 6105,50 kr. 3816 kr. Lavenergibygninger 2015 Bygningsklasse 2020 36,7 kwh/m2 pr. år. 5505 kwh 3523,20 kr. 2202 kr. 20 kwh/m2 pr. år. 3000 kwh 1920,00 kr. 1200 kr. * Kravene er udregnet ud fra det fiktive hus på 150 m 2. Udregning for BR2010 (1650kWh / 150m 2 + 52,5kWh) = 63,5 kwh/m2 pr. år ** Det årlige forbrug er beregnet ved at: Krav * m 2. Der er tilsyneladende meget at spare når der kigges på det årlige forbrug i kwh. Fra BR10 til 2015, er der en besparelse på 4035 kwh, hvilket svarer til en besparelse på 42 procent. Hvis man kigger på besparelsen fra BR10 til 2020, er der en besparelse på hele 6540 kwh og procentmæssigt giver det en besparelse på 69 procent. Så ved første øjekast, virker det til at være en meget rentabel forretning, at bygge et enfamilieshus efter Bygningsklasse 2020, frem for de gældende krav i BR10. Efterfølgende er der beregnet en pris i forhold til to typer opvarmning, hvilket er med naturgas og fjernvarme. Besparelser i forhold til BR2010: Naturgas Fjernvarme BR 2015 2582,30 kr. 1614,00 kr. BR 2020 4185,50 kr. 2616,00 kr. Forskellen på besparelserne ved BR 2020, på henholdsvis Naturgas og Fjernvarme, er på 1569,50 kr., som har stor betydning for rentabiliteten ved at bygge i en bedre klasse end den der er krævet. Ovenstående eksempler er ikke nogen af de dyreste i landet. Så for at skabe et mere landsdækkende billede af Side 11 af 37

energiforbruget og besparelserne, lavers der også en beregning på Frederikssund Kraftvarme, hvor prisen er 0,95 kr./kwh. 13 Besparelser i forhold til BR2010: Frederikssund BR 2015 BR 2020 3834,25 kr. 6214,00 kr. Den største forskel på besparelser imellem de 3 eksempler er nu på 3598 kr., som er imellem Aalborg fjernvarme og Frederikssund Kraftvarme. Disse beregninger viser at der er en klar besparelse at hente ved at bygge energirigtigt, men spørgsmålet er om det er rentabelt i forhold til meromkostningerne. Til at beregne rentabiliteten skal der bruges en meromkostning ved at bygge passivhuse. Normalt siger man at den meromkostning ligger imellem 6 og 12 % 14. Men da der i Komfort Husenes rapport, sammenlignes med et hus lavet efter BR06 (red. BR08), så regnes der i dette eksempel med 8 % i meromkostninger. Fordi der allerede er lavet mange energimæssige tiltag fra BR08 til BR10, hvilket mindsker meromkostningerne fra BR10 til 2020. Meromkostninger: (1.800.000 * 0,08) = 144.000 kr. Rentabilitet fra BR10 til 2020: Naturgas Aalborg Fjernvarme Frederikssund Kraftvarme Rentabilitet 1,45 0,91 2,16 Besparelse +65.250 kr. -13.200 kr. +166.700 kr. (Rentabiliteten defineres som det antal gange meromkostningerne kan tjene sig hjem i form af besparelser, dvs.: årlig besparelse x levetid / meromkostninger) (Besparelsen beregnes således: Besparelse ved 2020 i forhold til BR10 x levetid meromkostninger) To ud af de tre opvarmningsformer er rentable i forhold til meromkostningerne på 8 %, hvorimod at Aalborg Fjernvarme ikke er rentabel. Det er derfor ikke altid en god forretning at investere i energirigtige løsninger. Ovenstående beregninger viser tydeligt, hvor stor indflydelse varmepriserne har på rentabiliteten. Dog skal eventuelle fremtidige prisstigninger på varme tages i betragtning, som kan gøre det mere rentabelt. En modsætning til eventuelle prisstigninger er, at der er regnet med en levetid på 50 år, 13 http://energitilsynet.dk/fileadmin/filer/0_-_nyt_site/varme/prisstatistik/prisstatistik_8._december_2010.pdf 14 Komforthusene erfaringer, viden og inspiration. Hvad er et passivhus? Side 12 af 37

hvilket er højt sat, f.eks. vurdere BR10 at vinduer har en levetid på 30 år. 15 Beregningerne er meget simple og der er mange faktorer der kan spille ind, men det giver et godt grundlæggende billede, af hvilke besparelser der er at hente ved at bygge energirigtigt. 3.3 Beregninger fra Komforthusene I rapporten, omhandlende Komforthusene, har man også kigget på det økonomiske aspekt ved at bygge passivhuse, dog er der sammenlignet med en ældre byggeklasse end BR10, som ses i figur 4 16. I dette eksempel er der taget højde for meromkostninger, tilslutningsomkostninger, driftsomkostninger og forrentning af lån, men dog siges der ikke hvilken opvarmningsform det aktive hus benytter. De årlige driftsomkostninger i det aktive hus er også sat meget højt, hvis man sammenligner med ovenstående beregninger. I nedenstående beregning er der beregnet på hvad et hus, som i eksemplet, ville Figur 4. Økonomiske konsekvenser ved et passivhus. bruge på opvarmning hvis det skulle overholde BR08 og opvarmes med naturgas. BR08 krav: 70 kwh/m 2 pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal Krav for 169 m 2 : (2200 / 169 + 70) = 84,67 kwh/m 2 pr. år Årligt forbrug: (169 * 84,67) = 14309 kwh pr. år Årlige omkostninger: (14309 * 0,64) = 9158 kr. Ved opvarmning med naturgas er driftsomkostningerne ca. 2800 kr. billigere end i eksemplet, men det skal også siges at der også findes opvarmningsformer, som ville være dyre end i eksemplet. Dette er ikke helt urealistisk. I eksemplet er der fundet frem til at man sparer 4 % på de samlede årlige omkostninger, hvilket 15 BR2010 Bilag 6, tabel 2. 16 Komforthusene erfaringer, viden og inspiration, s. 238. Side 13 af 37

også passer meget godt med nogen af resultaterne beregnet i denne rapport, men det er meget afhængigt af hvilken opvarmningsform der bruges. Sammenlignes der med beregningerne på naturgas, hvor besparelsen over hele husets levetid, er på 65.250 kr., så er den procentmæssige besparelse på ( 65.250 / 1.944.000 ) 3.4 procent, hvilket ligger tæt på de 4 procent i eksemplet. Side 14 af 37

4 Problematikker ved passivhuse Det har været meget omdiskuteret, om passivhuse der ikke overholder kravene fra Passiv Haus Instituttet til energiforbruget, og man har hørt om flere brugere som har klaget over indeklimaet. Det som der oftest er blevet klaget over, er overophedning i sommerperioden og manglende evne til at opvarme huset på de koldeste dage i året. I dette afsnit vil der blive taget udgangspunkt i en rapport, som er udarbejdet ud fra Komforthusene ved Vejle, hvor der er lavet målinger og analyse af indeklimaet og energiforbruget i 8 ud af 10 passivhuse. 17 4.1 Overophedning 18 Overophedning forekommer i sommerperioden, hvor temperaturen i flere af husene overstiger det tilladte. Dette sker på grund af de mange sydvendte vinduespartier, som giver et stort solindfald og tilmed er lavenergihusene godt isoleret og tætte, så varmen slipper ikke ud igen. I de fleste tilfælde har der været på grund af dårlig afskærmning for solindfald, hvorimod i andre huse har det været på grund af manglende muligheder for at lufte ud. I projekteringsfasen er der fokus på at dokumentere bygningens energiforbrug, men indeklimaet bliver derimod ikke beregnet i det tilstrækkelige omfang, som er nødvendigt for at sikre et godt indeklima. Til at dokumentere og beregne husets energiforbrug bruges programmet Be10, hvori der bliver givet strafpoint for at have en overtemperatur. Mange bruger denne straf til at vurdere om indeklimaet er acceptabelt, men programmet er ikke beregnet til at vurdere indeklima og derfor sker det at indeklimaet ikke overholder kravene. Erfaringer fra fire svenske projekter, med i alt 93 boliger på passivniveau, er analyseret i en doktorafhandling af Ulla Janson 2010. I denne afhandling har man i forbindelse med problematikken med overophedning fundet ud af, at mange af de brugere, som har haft problemer med overtemperaturer, ligeledes har haft et stort forbrug til el-apparater. El-apparater afgiver varme og ved et højt elforbrug, afgives der så meget varme at det er med til at øge indetemperaturen, som i sidste ende har medført overophedning. Hus 37. 17 http://vbn.aau.dk/files/60642088/komforthusene_m_linger_og_analyse_af_indeklima_og_energiforbrug_i_8_passivhuse_2008_2011.pdf 18 Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011, afsnit 3.3 Side 15 af 37

4.1.1 Erfaringer med Komforthusene 19 I Komforthusene er der i flere tilfælde store problemer med overophedning i sommerperioden, ligeledes er der næsten ingen problemer i nogle få huse, hvilket tilsyneladende skyldes tilstrækkelig solafskærmning. Et godt eksempel på effekten af solafskærmning, er i hus 37, hvor beboerne flyttede ind i sommeren 2010. I den pågældende sommer, er der en stor andel af tiden målt temperaturer, som der er uden for kategori II. For at overholde kategori II, må den maksimale afvigelse på årsbasis ikke overskride 3 eller 5 procent, alt efter hvilket niveau der vælges. I figur 5 ses fordelingen i de forskellige kategorier for 2010. Som det tydeligt fremgår, har der været problemer med overophedning. Kun i 33 procent af tiden har huset overholdt kategori II og alle overskridelser er i den høje ende af skalaen, hvilket er temperaturer over 27 C. I 2011 forsøgte man at reducere overophedningen, ved at montere indvendige persienner. Resultatet heraf kan ses i figur 6., hvor der ses en stor forbedring i forhold til 2010. Hvor klasse II det foregående år, kun blev Figur 5: Timefordeling i komfortklasser for sommersituation i stue, 2010. Figur 6. Timefordeling i komfortklasser for sommersituation i stue, 2011. overholdt i 33 procent af tiden, så er det i 2011 oppe på 79 procent at tiden, ved hjælp af en meget simpel solafskærmning. Den meste optimale solafskærmning ville være en udvendig i stedet for indvendig solafskærmning. Herved kommer varmen aldrig ind i huset og en effektiv afskærmning kan reducere solindfaldet med 70 til 80 procent, og stadig bibeholde udsynet. Tre af husene har en udvendig solafskærmning og ved denne løsning er der opnået kategori II i 68 procent af tiden. Det virker umiddelbart ikke som en bedre løsningen end i hus 37, men det er værd at bemærke, at der kun forekommer 19 Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011, afsnit 3.3.2 Side 16 af 37

temperaturer på over 26 C i 1 procent af tiden og aldrig over 27 C. Grunden til at kategori II ikke overholdes 32 procent af tiden, er at der oftere er temperaturer på under 23 C og kun i 3 procent at tiden er temperaturen under 22 C. Udover de tre ovennævnte huse er der ligeledes i huse 49 ikke mange timers overtemperatur. Dog er der ikke nogen former for udvendig solafskærmning, men til gengæld er der monteret et ovenlys i huset, hvilket ved åbning sikrer et godt luftskifte i form af naturlig ventilation. I et foredrag med Tine Steen Larsen d. 8 marts 2012, pointere hun også vigtigheden i at man fremover inkluderer naturlig ventilation når der projekteres og yderligere skal det være nemt for brugeren at anvende 20. 4.2 Utilstrækkelig opvarmning 21 En anden problematik ved passivhuse er manglende evne til at opvarme huset, som oftest forekommer i vinterperioden. Passivhuses varmebehov er meget lille og kravene til energiforbruget er stramt, så derfor bliver dimensioneringen af de tekniske installationer ofte kørt lige til grænsen. Dette medfører i situationer, hvor værdierne i huset afviger fra beregningsforudsætningerne, at der er utilstrækkelig varmekapacitet. Eksempler på disse situationer kan være når udetemperatureren er lavere end -12 C og der samtidig ønskes en rumtemperatur, der er højere end 20 C. Yderligere i det tilfælde at ventilationsanlægget afrimer, så det ikke kan klare den ønskede temperatur. Et sidste eksempel er i situationer, hvor brugeren af huset ikke er til stede f.eks. ved ferie, som giver en reduceret intern belastning og derved øget tilføjelse af varme. I lavenergihuse bliver der i dag gjort brug af forskellige opvarmningsformer som udelukkende bliver opvarmet ved hjælp af ventilationsanlæg til den almindelige løsning med vandbåren opvarmning, som f.eks. gulvvarme og radiatorer. Den umiddelbare nemmeste og billigste løsning ville være at opvarme via luft, da man sparer omkostningerne til installation af et vandbåret system. Erfaringer viser dog, at denne løsning kan give dårlig termisk komfort, da det ikke er muligt at regulere rummene individuelt. I det svenske projekt omfattende 93 boliger, er der general utilfredshed med opvarmningen i boligerne og de utilfredse beboere efterspurgte radiatorer, i stedet for luftopvarmning, hvilket kunne tyde på manglende mulighed for individuel styring af rummene. Fordelen ved radiatorer er at de har en hurtig reaktion, når der reguleres på varmen og i Bolig for Livet i Lystrup, ville beboerne vælge radiatorer i stedet for gulvvarme, hvis de fik muligheden for selv at vælge. I de tidligere omtalte svenske undersøgelser, er der også problemer med opvarmning i vinterperioden, hvor 50 procent af beboerne ønskede en højere temperatur i et projekt der omfattede 40 lejligheder i det sydlige Sverige. 20 Bilag 2: Referat af foredrag med Tine Steen Larsen d. 8 marts 2012 21 Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011, afsnit 3.5 Side 17 af 37

Beboernes adfærd er i visse tilfælde også medvirkende til at give problemer med utilstrækkelig opvarmning, blandt andet ved manuel udluftning i vinterperioden, hvor huset risikere at blive kraftigt afkølet. I et projekt i Sverige har man også erfaret, at der kan opstå problemer på grund af el-besparelser. Hvilket gør at det interne varmetilskud mindskes og derved mangler der tilførsel af varme til boligen. 4.2.1 Erfaringer med Komforthusene 22 I Komforthusene er der flere der har haft problemer med utilstrækkelig opvarmning. I husene 28, 37 og 45, er der blevet lavet midlertidige løsning så som, el-radiatorer, forøget lufttilførsel, vandbåret radiator og gasovn. Man har lavet en Case study af hus 37, hvor der har været problemer med utilstrækkelig Figur 7. Temperaturer målt i december 2009. opvarmning. Huset er tænkt at skulle opvarmes udelukkende med luft og badeværelset forsynet med gulvvarme, som er koblet til husets jordvarmepumpe. Der er i december 2009 og januar 2010 målt temperaturer for stuen, et værelse og udetemperaturen. Midt i december fremgår det i figur 7 at indetemperaturen begynder at falde, hvor udetemperaturen også falder, hvilket skyldes at ventilationsanlæggets kapacitet er nået og kan derfor ikke tilfører nok varme til huset. Dette temperaturfald går udover husets indeklima, som for at overholde kategori II, skal have en temperatur på over 20 C og i enkelte tilfælde ses det at temperaturen i værelset mod nordvest, er nede omkring 17 C. I figur 8 ses fordelingen af det termiske indeklima, i henholdsvis stue Figur 8. Vurdering af det termiske indeklima i hhv. stue og værelse mod nordvest, december 2009 22 Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011, afsnit 3.5.2 og 3.5.3 Side 18 af 37

og værelse. Der er i vinterperioden store problemer med komforten, hvor der i stuen overholdes kategori II i 63 procent af tiden og i værelset kun 14 procent af tiden. Efter konstatering af problemet med utilstrækkelig opvarmning, bliver der 9. januar 2010 eftermonteret en el-radiator i huset. Dette giver en rimelig komfort i huset, dog er der stadig problemer med temperaturen i værelset, fordi varmen ikke transporteres rundt i husets rum, hvilket tilmed var ulempen ved opvarmning med luft. Grunden til at værelset har svært ved at blive opvarmet er at det ligger mod nordvest, hvor der ikke tilføres meget passiv varme fra solen, og værelset ligger på et hjørne af huset, som har to ydervægge. Dette giver et større varmetab fra værelset end i de andre rum i huset. Det er der ikke taget højde for i beregningerne, hvor man burde have inddelt huset i forskellige temperaturzoner, fordi der et forskelligt varmetab og varmetilskud i de forskellige rum. Det har også vist sig, at der er problemer med indblæsningstemperaturen, hvor den i beregningerne er forudsat til 52 C, så viser målinger at den aldrig når over 49 C og har gennemsnitlig indblæsningstemperatur på kun 35,4 C. Dette er et godt eksempel på når der bliver gået lige til grænsen med dimensioneringen, hvor små fejl i beregninger eller ændrede vejrforhold kan være uslagsgivende for utilstrækkelig opvarmning. I en analyse som er lavet i forbindelse med udvælgelse af opvarmningssystem til Minergie og Minergie -P husene i Schweiz, konkluderes det at ulemperne ved brugen af luft til opvarmning, er for store set i forhold til besparelserne ved at vælge et sådant system, kontra et vandbåret system. EBST har valgt at tage anbefalingerne til sig og har udmeldt at det ikke vil være muligt udelukkende at opvarme med luft i bygningsklasse 2020. 4.3 Be10 og PHPP Når der skal laves energiberegninger bruger vi i Danmark programmet Be10, som er udviklet af SBi til at dokumentere og beregne energibehovet for en bygning. PHPP er derimod det tyske Passiv Haus Instituts beregningsprogram til at dokumentere og beregne energibehovet for passivhuse. De to programmer kan umiddelbart ikke sammenlignes, da de regner ud fra forskellige kriterier og så beregner vi i Danmark med brutto areal, imens de i Tyskland regner med nettoareal 23. Det interne varmetilskud er også forskelligt, hvor man i passivhuse regner med 2,1 W/m 2 (netto), imens der i Be10 regnes med 5 W/m 2 (brutto) 24. Dette skyldes, at der er stillet krav til passivhuses samlede primære energibehov og derved forventes husene at være udstyret med energieffektive el-apparater, som afgiver mindre varme end normalt. I Be10 regnes der med et luftskifte på minimum 0,3 l/s pr. m 2 ( 0,5 h -1 ) i henhold til SBi-anvisning 213, hvorimod PHPP regner med 0,3 h -1. 24 Der er flere forskelle på de to beregningsprogrammer, men en ting de har til fælles, er at de begge beregner huset som en stor volume, som findes ud fra en simpel opstilling af varmebalancen, 23 Komfort husene erfaringer, viden og inspiration PHPP og Be06 24 http://www.living-lab.eu/vinduers_energiteknik/energirammeberegning/forskelle_mellem_be10_og_phpp?opendocument Side 19 af 37

baseret på månedlige middelværdier. Dette kan give problemer som overophedning og utilstrækkelig opvarmning. Et eksempel er i vinterperioden hvor der skal tilføres varme. Her kontrolleres kun om varmebalancen stemmer som en volume, men ikke om varmen fordeles ud i rummene, som i tilfældet med hus 37 og det nordvest vendte værelse. For at løse dette problem bliver man nødt til at beregne indeklimaet ud fra et individuelt program, som f.eks. BSim 25. Der er dog allerede krav til indeklimaet for lavenergiklasse 2015 og 2020, hvor det skal dokumenteres gennem beregninger, at indetemperaturen ikke overstiger 26 C i mere end 100 timer om året og ikke 27 C i mere end 25 timer om året 26. Ved et foredrag med Rob March, d. 28. februar 2012 på Porthusgade 1 27, fortæller han at et stort problem med beregning af passivhuse, er at de er baseret på forældet klimadata. Det vil sige, at klimaet er varmere end der er beregnet med eftersom temperaturen er steget de seneste år, hvilket f.eks. kan resultere i overtemperaturer i sommerperioden. I stedet for mener Rob March, at man skal projektere passivhuse ud fra prognoser af fremtidens klima, så husene er fremtidssikret. 25 Komforthusene udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst. Beregningsantagelser kan vi gøre som vi plejer? 26 Bygningsreglementet 2010 7.2.1 stk. 13 27 Bilag 3: Referat af foredrag med Rob March, d. 28. februar 2012 Side 20 af 37

5 At bo i et passivhus At bo i et passivhus er behageligt, lunt og de velisolerede vægge og vinduer betyder at der er en behagelig rum temperatur, da der kun er en lille temperaturforskel på 3-4 grader imellem vinduesoverfladen og rummet 28. Sådan beskrives komforten i et passivhus, men for at finde ud af om det passer, vil der i dette afsnit blive set på brugeres erfaringer med at bo i et passivhus og om de har oplevet tilsvarende komfort, som det er beskrevet. Yderligere vil der blive set på erfaringer med brugernes adfærd i et passivhus og om den kan påvirke passivhusets energiforbrug og komfort. 5.1 Brugerens oplevelse af at bo i Komforthusene I dette afsnit vil der blive kigget på en undersøgelse af Camilla Brunsgaard, som omhandler hvordan brugere oplever det at bo i et passivhus 29. Da undersøgelsen startede, var der 4 huse som var udlejet og 3 af disse familier valgte at deltage. I det følgende vil de blive beskrevet som case nr. 2, 7 og 8. I figur 5 er en af familierne beskrevet, hvor de andre 2 familier er meget lignende, dog på nær motivation for at flytte ind i Komforthusene, hvor den eneste lighed var, at ingen af familierne valgte huset pga. det var et passivhus. Beboerne er efter prøve-perioden stillet spørgsmål indenfor følgende kategorier: Ventilationsvaner Overtemperaturer Temperaturregulering i opvarmningssæsonen Ved spørgsmål om ventilationsvaner har to af familierne fralagt deres gamle vaner og tilegnet sig nye. Den ene af de to familier er meget tilfredse og bruger anlægget aktivt og synes det er nemt, da de kun skal trykke på en knap for at få højere luftskifte. Den anden familie af de to Figur 9. Beskrivelse af case 8 bruger dog ikke anlægget aktivt, men det kører til gengæld på fuld styrke for at opnå det ønskede indeklima. Sidste familie har dog svaret følgende: 28 Komforthusene erfaringer, viden og inspiration - Komforten 29 Komforthusene Arkitektur og hverdagsliv. Side 21 af 37

Case 2: Har ikke fralagt sig tidligere ventilationsvaner, luft ud om morgenen. Ændrer ikke på anlægget efter behovet, ved ikke hvordan det skal gøres. Har fået at vide at anlægget kører som det skal, men har ikke tillid til det. 30 I case 2 er det overordnede, at de ikke ved hvor man bruger anlægget, hvilket sikkert er forklaringen på at de stadig lufter ud manuelt. Når det kommer til overtemperaturer i sommerperioden, har alle tre cases haft problemer og beskriver næsten det samme, som det er tilfældet i case 8: Case 8: De oplever at der er for varmt om sommeren. Har opsat indvendig solafskærmning og der ventileres med døre og vinduer. Nogle gange går de ud i den kølige garage. 31 Case 8 er de eneste der bor i et hus uden nogen udvendig solafskærmning, hvilket kunne tyde på at de oplever højere temperaturer end de andre cases og derfor bliver tvunget til at gå ud i garagen. Ved temperaturregulering i opvarmningssæsonen, er svarerne fra de tre cases igen næsten ens. En overordnet vurdering er: Alle tre case ønsker større mulighed for at kunne regulere temperaturen individuelt i hvert rum. To cases har ikke tillid til at anlægget leverer den varme, som det skal. Nogle beboere må tage mere tøj på end de plejer og bruge tæppe i deres hverdag. 32 Disse oplevelser, som de forskellige cases har haft, er ikke acceptable og det er også Camilla Brunsgaards konklusion, dog er løsningen ikke så klarer som problemerne. Konklusionen på ventilationsvanerne, er manglende information og uddannelse af beboerne, eller at systemerne eventuelt skal være mere brugervenlige. Problemerne med overtemperaturer er dog manglende dokumentation på indeklimaet i projekteringsfasen, hvilket kan afhjælpes ved beregning i Bsim. Sidst er der temperaturreguleringer, hvor der også er brug for uddannelse eller mere brugervenlighed. 5.2 Brugernes adfærd Der er konstateret flere problemer med passivhuse, som skyldes projektering og beregningsfejl, men brugernes adfærd kan også have indflydelse på nogle af problemerne. Erfaringer i en svensk rapport, viser 30 Komforthusene Arkitektur og hverdagsliv, s. 17. 31 Komforthusene Arkitektur og hverdagsliv, s. 18. 32 Komforthusene Arkitektur og hverdagsliv, s. 19. Side 22 af 37

at manglende information til brugeren har ført til dårligt indeklima eller forhøjet energiforbrug 33. I dette afsnit vil der blive set nærmere på, hvilken adfærd brugeren har, der kan medfører disse problemer med udgangspunkt i rapporten, Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse.. I Bolig for livet projektet har der været en række problemer, som skyldes brugernes adfærd, og hovedsageligt er det i tilfælde, hvor prøve familierne overstyrer automatikken. Eksempler på disse er: Overstyring af solafskærmning, fordi man vil nyde udsigten, som har resulteret i overophedning. Åbning af ovenlysvinduer i nattetimerne er blevet slået fra fordi den var til gene og med det resultat at man reducerede muligheden for natkøling. I november blev den naturlige ventilation slået fra, men familien savnede den friske luft. Så derfor luftede de ud manuelt, hvilket medførte nedkøling til under 22 grader, hvorefter opvarmningen slå til og det gav en forøgelse i energiforbruget. Dette er et par eksempler, hvorpå beboerne modarbejder automatikken som er til for at opnå optimalt indeklima og et lille energiforbrug. Beboernes overstyring fortæller, at de har nogle behov for selv at styre indeklimaet, hvilket udelukker muligheden for at sikre et godt indeklima via automatisering, da det vil give utilfredse beboere. I Komforthusene er der også erfaringer med beboeres adfærd, som har kostet dyrt i energiregnskabet i nogle tilfælde. Ligesom tilfældet med Bolig for livet er eksemplerne fra Komforthusene en blanding af beboernes adfærd og uvidenhed, som har givet følgende problemer: I hus 12 skal beboerne selv omstille anlægget fra vinterdrift til sommerdrift ved at udskifte vekslermodulet, som sørger for genvending af varmen, til et bypass-modul. Dette er blevet glemt i de to første somre anlægget var i drift, hvilket medførte et øget problem med overtemperaturer i boligen. I samme hus foretrækker familie 2 ca. 24 C i stuen hele vinteren. Dette giver et væsentligt forøget energiforbrug til opvarmning. Det samme er tilfældet i flere af de øvrige huse. I hus 37 og 45 luftes der ofte ud i længere perioder i vinterhalvåret. Dette afkøler husene uhensigtsmæssigt meget og forøger de problemer anlæggene har med at opvarme huset. Udluftningen bør i stedet klares via det mekaniske ventilationsanlæg. I hus 45 opstillede beboerne i en kold periode en gasovn i stuen. Denne medførte væsentligt forhøjede CO2-koncentrationer i huset og dermed et dårligt indeklima. 33 Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011, afsnit 8. Side 23 af 37

I hus 47 ønskede beboeren ikke, at man kunne lugte tobaksrøg i huset når der blev røget indendørs. Ventilationsanlægget kørte derfor ofte forceret ventilation på et højt (og energikrævende) trin. I flere huse er der kørt med meget lave luftmængder, da beboerne havde den fejlopfattelse at de, ved at skrue ned for anlægget, kunne spare energi. Uheldigvis havde denne nedjustering andre konsekvenser såsom øget CO2-niveau og RF samt øget energiforbrug til opvarmning fra andre varmekilder. 34 Mange af problemerne kunne være undgået, hvis beboerne var blevet uddannet til at bruge husets tekniske installationer, samt informeret om hvilke konsekvenserne deres handlinger kunne have på indeklimaet og energiforbruget. Det ville være oplagt at lave en manual til beboerne, da det kræver forståelse for de principper der ligger til grund for passivhuskonceptet, for at kunne bo i et passivhus. 5.3 Krav til brugeren Der er ikke nogen deciderede krav til brugeren af et passivhus, men ovenstående erfaringer tyder på at det kan være nødvendigt med nogle anbefalinger til brugeren, for at kunne bo i et passivhus. Isover har dog lavet 7 anbefalinger til hvordan man får et optimalt indeklima, uden det bliver på bekostning af energiforbruget. 35 : 1. Skyg ikke for solen med træer og bygninger. 2. Kondens uden på vinduet betyder at de virker. 3. Vægge, lofter og gulve må ikke perforeres. 4. Du må gerne åbne vinduerne men du behøver ikke. 5. Ventilationsanlægget kører af sig selv. 6. Tænd et stearinlys på kolde dage. 7. Minimer alt andet energiforbrug. Umiddelbart ser det ud til at disse leveregler er lavet før Komforthusene blev opført, da der er flere af anbefalingerne, der modsiger de efterfølgende erfaringer med husene. Blandt andet anbefaling nr. 4, hvor Isover mener at det ikke er nødvendigt at åbne vinduer og døre, da CO 2 niveauet og temperaturen styres af ventilationsanlægget. Men erfaringerne viser generelle problemer med overophedning om sommeren og i Komforthusene Målinger og analyser af indeklima.. forslås det at: 34 Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011, side: 64 35 Komfort husene erfaringer, viden og inspiration side: 250. Side 24 af 37

På samme måde kunne man også forklare fordelene ved netop at åbne vinduerne om sommeren og udnytte den gratis køling der findes i udeluften især i nattetimerne. 36 Det er ikke et direkte krav at man skal åbne vinduerne, men naturlig ventilation er en god løsning på overophedningen i sommerperioden, hvilket Bolig for livet i Lystrup er et godt eksempel på. I anbefaling nr. 7, råder Isover til at brugeren skal minimere alt energiforbrug, men som nævnt i afsnittet Utilstrækkelig opvarmning i denne rapport, viser en svensk rapport at energibesparelser giver problemer med opvarmningen, da det interne varmtilskud mindskes. En anbefaling der burde skrives til listen, var at anbefale eventuelle brugere til at læse erfaringer med Passivhuse, så de er bedre klædt på til at bo i et passivhus. 36 Komforthusene Målinger og analyse af indeklima og energiforbrug i 8 passivhuse 2008 2011, side: 64 Side 25 af 37

6 Passivhuses virkning på CO 2 udslip 2020 kravene er et led i regeringens planer om at nedbringe CO 2 udledningen i Danmark, hvilket i alt er en reduktion på 75 procent af energiforbruget i nybyggeri 37. I dette afsnit vil der blive lavet beregninger på hvor meget CO 2 der kan spares ved at bygge passivhuse, frem for at bygge efter gældende krav (BR10). Dette vil give et billede af om det er rentabelt at bygge passivhuse, når der kigges på CO 2 -udledningen. 6.1 Grundlag for beregninger Der vil i disse beregninger blive regnet med tidligere beregninger i afsnit 3.2 og der vil kun blive taget udgangspunkt i BR10 og 2020 kravene. I figur 10 38 er der opstillet en tabel, som viser hvor meget CO 2 der gennemsnitligt udledes, ved brug af forskellige opvarmningsformer. Ved fjernvarme bliver udledningen af CO 2 mindre frem mod 2020, Figur: 10. CO 2 -udledning for brændsel og energiforbrug i kg-co 2 /kwh. hvilket er på grund af en forventet effektivisering af fjernvarmen. Der vil blive beregnet med 0,143 kg- CO 2 /kwh for fjernvarme, da det må forventes at der i fremtiden kommer yderligere effektiviseringer af fjernvarme og at der regnes med besparelser i husets levetid. Tal fra tidligere beregninger i afsnit 3.2 der vil blive brugt: Årligt forbrug BR 2010 9540 kwh Bygningsklasse 2020 3000 kwh Ved Bygningsklasse 2020 bruges der flere materialer i form af isolering, hvilket der også skal tages højde for når der regnes CO 2 besparelser, da de ekstra materialer koster CO 2 at producere: Stenuld koster ca.: 27 kg CO 2 /m 3. 39 Der bruges samme beregningseksempel som tidligere med et enfamilieshus på 150 m 2. Men tilmed skal der bruges følgende informationer, da der skal tilføres ekstra isolering ved bygningsklasse 2020: Facader + sokkel:* 154 m 2 Tag:* 174 m 2 37 http://www.ebst.dk/publikationer/strategi_for_reduktion_af_energiforbruget_i_bygninger/html/chapter02.htm 38 SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse, side: 8. 39 http://energi-miljo.dk/arkiv-pdf/x9-energibesparelser/5-08-s8-9.pdf Side 26 af 37

Isoleringstykkelse ved BR10: 40 240 mm for hulmur og 455 mm for tag Isoleringstykkelse ved 2020: 41 380 mm for hulmur og 600 mm for tag *Er beregnet fra et hus på 16,7 x 9 meter og en facade + sokkel højde på 3 meter og sadeltag med 30 graders hældning. 6.2 Beregning af CO 2 besparelser Beregningerne er forholdsvis simple, da der kun beregnes for energiforbrug i forbindelse ved opvarmning. Det beregnede energiforbrug i afsnit 3.2, vil blive brugt som udgangspunkt og ganges med en faktor for udledning af CO 2 pr. brugt kwh. Årligt forbrug i kwh Kg CO 2 pr. år Kg CO 2 pr. år ved fjernvarme ved Naturgas BR 2010 9540 1364,2 1966,6 Bygningsklasse 2020 3000 429,0 720,0 Besparelse 935,2 1246,6 Besparelser over 50 år. 46.760,0 62.330,0 Dog skal det medregnes at der skal bruges mere CO 2 til produktion af ekstra isolering ved Bygningklasse 2020. Den ekstra isoleringstykkelse for en hulmur er (380 240) 140 mm og for tag er den på (600 455) 145 mm ekstra isolering. Så total skal der bruges ekstra (154* 0,14 + 174 * 0,145) 46,8 m 3 isolering til bygningsklasse 2020 i forhold til BR10. CO 2 udledning for ekstra isolering: (27* 46,8) = 1263,6 kg Den meromkostning af CO 2 ved bygningsklasse 2020 har tjent sig selv hjem i besparelser på lidt over et år ved fjernvarme og ca. 1 år ved naturgas. Derved kan det konkluderes at rent CO 2 -mæssigt, er det meget rentabelt at bygge huse i passivklassen. Det kan dog være diskutabelt, hvor meget denne besparelse vægter i det samlede CO 2 regnskab, da nybyggeri kun udgøre 1 procent af den samlede boligmasse. Målet fra EU s side, er at vi skal reducere udledningen af drivhusgasser med 20 procent i forhold til 1990, inden 2020. Dog har Danmark valgt at arbejde for, at reducere udledningen med 30 procent 42. CO 2 udgør størstedelen af drivhusgasserne og i 1990 udledte Danmark ca. 55 millioner tons CO 43 2 og med en reduktion på 30 procent, skal vi sparer ca. 17 millioner tons om året, inden 2020. Med en årlig besparelse på omkring 1 ton CO 2 ved at bygge et passivhuse, er det ikke meget der spares. Men sammenlignes der med et ældre 40 http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+vejledning/den+lille+lune/bygningsreglement+2010/isoleringstykkelser+if%c3%b8lge+br10 41 Komfort husene erfaringer, viden og inspiration side: 46 og 47, fuldmuret passivhus. 42 http://www.kemin.dk/documents/klima-%20og%20energipolitik/energistrategi%202050%20-%20final.pdf 43 http://www.klimadebat.dk/grafer_co2udledning.php#graf2 Side 27 af 37

hus, så ser det straks meget bedre ud. I mit 5. semesters speciale skrev jeg om energirenovering, hvor der blev lavet en BE10 beregning på et hus fra 1959, hvor resultatet inden energioptimering var 310 kwh/m 2 om året 44. Antages det at huset er 150 m 2 som foregående eksempel, så giver det et årligt forbrug på 46.500 kwh om året, hvilket er et merforbrug på 43.500 kwh i forhold til passivhus standard. Omregnet giver det en CO 2 besparelse på 6.2 tons om året, som må siges at være en stor besparelse, set i forhold til besparelsen fra BR10 til 2020. Som passivhuse løbende vil erstatte ældre parcelhuse, så vil effekten kunne ses, rent CO 2 -mæssigt. 44 Bilag 4: Nøgletal fra BE10 beregning fra 5. semesters speciale. Side 28 af 37

7 Konklusion Med de kommende krav i 2020, skal der ca. spares 69 procent i forhold til BR10. Dette burde ligge op til store økonomiske besparelser. Men får at opnå denne reducering af energiforbruget, skal der også isoleres bedre, installeres energieffektive løsninger, hvilket resulterer i en meromkostning. Regnes der med en meromkostning på 8 procent, vil det se tvivlsomt ud med besparelser, dog alt efter hvilken opvarmningsform der anvendes. De billigste opvarmningsformer, som Aalborg fjernvarme, er så billige at besparelsen ved at bygge efter 2020 kravene ikke giver overskud set i forhold til meromkostningerne. Dog vil der være meget at spare hvis man har en af landets dyrere opvarmnings-former, som Frederikssund Kraftvarme, hvor rentabiliteten for at bygge efter 2020 frem for BR10, er på 2,16. Om det økonomisk kan betale sig at bygge et passivhus, kommer an på flere ting, men umiddelbart, er det ikke de store besparelser at hente, set i forhold til BR10. Dog skal man tage med i overvejelserne, at der er risiko for at energipriserne stiger i fremtiden, som vil have en positiv virkning på passivhuse rent økonomisk. Ligeledes skal det tages i betragtning, at et passivhus er fremtidssikret og derved vil det være mere værd i fremtiden, end eksempelvis et hus opført efter BR10. Der findes flere problemer med passivhuse, som det ses med Komforthusene og erfaringer fra udlandet. En af grundene til overophedning er manglende viden og erfaringer med passivhuse. Tilmed er der alt for mange og alt for store vinduer mod syd, hvor der i de værste tilfælde ikke er nogen solafskærmning. I fremtidig passivhus byggerier skal der være mere fokus på projektering fasen, hvor der fra start skal tænkes på naturligventilation, som er en effektive og billig måde at undgå overophedning på. Solafskærmning skal også indarbejdes fra start, da det er for sent, når byggeriet er færdigt. Samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører skal også starte meget tidligere, fordi der ikke er råd til hovsa -løsninger senere i forløbet, som f.eks. kan give et øget energiforbrug. Problemerne med utilstrækkelig opvarmning kommer af at der delvist regnes lige til grænsen, når der skal dimensioneres varmeanlæg. Dog har brugeren i visse tilfælde også en del af skylden. EBST har allerede udmeldt, at det ikke bliver muligt at opvarme et hus, efter Bygningsklasse 2020, alene ved brugen af luft. Hvilket sandsynligvis afhjælper problemet med opvarmningen, da brugeren f.eks. ved et vandbåren system, har mulighed for at regulere temperaturen i de individuelle rum. Det er dog stadig vigtigt, at der ikke dimensioneres lige til grænsen, da der skal være plads til afvigelser fra beregningsforudsætningerne og hvis brugen ønsker en højere temperatur, i visse situationer. Beregning af indeklimaet, er straks et større problem og med de nye krav til lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020, om dokumentations af indeklimaet, så er dette uundgåeligt. En mulighed er at bruge programmet Bsim, men det er et meget tungt simuleringsprogram og derfor ikke en optimal løsning. Umiddelbart skulle det være dejligt og behageligt at bo i et passivhus, men erfaringer viser desværre det modsatte. Mange brugere klager over overophedning om sommeren og utilstrækkelig opvarmning om Side 29 af 37

vinteren. Disse problemer skyldes hovedsageligt projekteringsfejl, manglende dokumentation på indeklimaet og at der tit dimensioneres lige til grænsen, så der ikke er plads til afvigelser fra beregningsgrundlaget. Men brugerne har også en del af skylden, eller rettere sagt, at det skyldes deres uvidenhed omkring hvordan et passivhus fungere. Der er to løsninger på problemet eller en kombination af begge. Brugerne skal uddannes til at bruge et passivhus, eller blot informeres via f.eks. en guide. Yderligere skal husene også laves mere brugervenlige, da flere af undersøgelserne viser, at brugerne ikke ved hvordan de f.eks. skal betjene ventilationssystemet. Meningen er ikke at ændre på brugerens adfærd, men at informere dem, om hvilke konsekvenser deres adfærd kan have for indeklimaet eller energiforbruget for den sags skyld. Den ønskede effekt ved at bygge passivhuse og bare generelt energieffektivt, er at skåne miljøet for de mange drivhusgasser der udledes hvert år. Passivhus klassen må siges at være en af de mest energieffektive bygningsklasser. Men den ønskede virkning af mindre udledning af CO 2 er ikke særlig stor set i forhold til hvad et hus efter BR10 kravene udleder. Men hvis der sammenlignes med eksisterende bygninger fra 60 erne, så er der 6 gange så meget CO 2 at sparer. CO 2 besparelserne har ikke rigtig en nu og her effekt, men når passivhusene begynder at erstatte ældre parcelhuse, så burde effekten kunne ses på CO 2 udledningen. Side 30 af 37