Dansk Center for Lys

Transkript

1 Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden Den hurtige genvej til viden om lys - LYS, kurser, medlemsmøder, nyhedsbrev mv. Lysets Dag november -

2 LYS energiforbrug og kvalitet Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys

3 Lyset er et fantastisk visuelt element

4 Lyset er en nødvendighed Udfordringen er at minimere energiforbruget - udnyt dagslyset

5 Dagslyset er gratis næsten

6 Kunstlyset bruger energi hele året

7 Løsningen er en passende kombination af kunstlys og dagslys

8 EU Energikrav EU Energikrav - Minimumskrav til energieffektivitet for nye bygninger - Minimumskrav til energieffektivitet for større bygninger ved renovering - Energimærkning af bygninger ved opførelse, salg og udlejning Implementeret i dansk byggelovgivning 2006

9 BR08 Energi BR08 Kap. 7 Energiforbrug

10 BR08 Energi Energibehov uden belysning: Boliger, kollegier, hoteller mv. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

11 BR08 Energi Energibehov med belysning: Kontorer, skoler, institutioner og andre, der ikke er omfattet af Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

12 EU Energikrav Krav til kwh/m 2 pr. år 1 kwh = watt-timer 60 watt * timer = watt-timer = 60 kwh Benyttelsestid = timer pr. år Areal = 10 m 2 60 kwh pr. år 10 m 2 = 6 kwh/m 2 pr. år

13 BR08 Energi Lavenergibygninger kontorer mv. Lavenergibygninger klasse 1: 50 kwh/m² pr. år kwh pr. år divideret med etagearealet Lavenergibygninger klasse 2: 70 kwh/m² pr. år kwh pr. år divideret med etagearealet

14 Energimærkning af nye bygninger Energimærkning af nye bygninger Ved ansøgning om byggetilladelse: - oplyses bygningens beregnede energibehov - gives dokumentation for energirammen - oplyses evt. energiklasse Beregning af energibehov på grundlag af SBi-anvisning 213 (Beregningsprogrammet Be06) Energimærkning, når byggeriet er færdigt Tilladelse til ibrugtagning, hvis alt er OK

15 Energimærkning af gamle bygninger Energimærkning af gamle bygninger Ved salg, udlejning eller hvert 5. år (offentligt byggeri eller > 1000 m 2 ) Offentlige myndigheder og kommuner er forpligtede til at offentliggøre energimærkningen og efterfølgende gennemføre rentable energibesparelser

16 SBi-anvisning 213 Indhold på CD: SBi-anvisning 213 Beregningsprogrammet Be06 Beregningseksempler for: - Administrationsbygning - Etagehus - Parcelhus

17 Be06-eksempel: Administrationsbygning Samlet energibehov: max. 95 kwh/m² pr. år kwh pr. år/650,2 m² = 98,4 kwh/m² pr. år

18 Be06-eksempel: Administrationsbygning Elforbrug til belysning ganges med 2,5 Bygningen overholder BR08: 98,1 kwh/m² pr. år

19 Be06 I Be06 beregnes installeret effekt (W/m 2 ): - almenbelysning - arbejdslamper - anden belysning (tæller ikke med i energirammen)

20 Zoneindeling Den elektriske belysning beslaglægger mindst 25% af bygningens energibehov Opdel bygningen i zoner med ensartede belysnings- og dagslysforhold Anvend dagslysstyring

21 BR08 kunstlys BR08 Afsn Elektrisk belysning Arbejdsrum og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang Belysningen udføres i henhold til standarderne i DS700-serien

22 DS700-serien DS 700:2005 Kunstig belysning i arbejdslokaler DS 703:1983 Retningslinjer for belysning i sygehuse DS 704:1998 Belysning. Definitioner DS 705:2002 Kunstig belysning i tandklinikker DS/EN 12193:2000 Lys og belysning. Idrætsb DS 707:2000 Idrætsbelysning. Halvcylindrisk belysningsstyrke DS700: - Kvaliteter for den gode belysning - Krav til belysningsstyrker - Krav til blænding - Krav til farvegengivelse for anvendte lyskilder

23 Den gode belysning Kvaliteter for den gode belysning - Tilstrækkeligt lys på arbejdsemner og i rum - God fordeling af lyse og mørke flader i lokalet - Ingen generende blænding - God farvegengivelse og passende lysfarve - Ingen generende støj og flimmer - Ingen generende varme fra belysningen - Lyset afstemt til lokalet - Lavt effektbehov og energiforbrug

24 Kontrast Lysets retning kan være afgørende for kontrastdannelse i arbejdsemner. Hvis alt lyset kommer fra den spejlende retning, vil kontrasterne kunne reduceres helt til 0 (nederst)

25 Skyggedannelse En blanding af rettet og diffust lys er ofte det bedste

26 Rettet eller diffust lys

27 Farvegengivelse Reference Test

28 BR08 dagslys BR08 Afsn Dagslys

29 BR08 dagslys Stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås. Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 % af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 % af gulvarealet (ved en glastransmittans på 0,75), eller når der er en dagslysfaktor på 2 % ved arbejdspladserne.

30 BR08 dagslys Stk. 2 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Stk. 3 Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

31 Dagslysfaktor Dagslysfaktoren DF DF = E inde /E ude (fra dagslyset alene) Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden sol

32 Be06: DF Dagslysfaktoren DF afhænger bl.a. af: - vinduernes udformning - glasareal og -type - rumgeometri og rumfarve - permanente skygger

33 SBi-anvisning 203

34 SBi-anvisning 219

35 Faba Light Faba Light Beregning af både kunstlys og dagslys Demo kan downloades fra

36 Faba Light

37 Faba Light

38 Faba Light

39 Varighedskurver DF = 2%: besparelse 60% (8-16) Varighed i % Belysningsstyrke på vandret i det fri (lux)

40 Be06-eksempel: Administrationsbygning U: Uden dagslysstyring, lyset tændt uanset mængden af dagslys M: Manuel betjening afhængig af dagslyset i zonen A: Automatisk on/off-regulering efter dagslyset i zonen K: Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen

41 Be06-eksempel: Administrationsbygning Max. Energibehov: 98,4 kwh/m² pr. år Med dagslysstyring (DF 3% og 0,5%): Uden dagslysstyring: 98,1 kwh/m² pr. år 114,2 kwh/m² pr. år

42 Be06-eksempel: Administrationsbygning Med dagslysstyring (max. Energibehov: 98,4 kwh/m² pr. år) Alm. Dobbelt energiglas (DF 3% og 0,5%): 98,1 kwh/m² pr. år Svagt solafskærmende glas (DF 2% og 0,3%): 103,6 kwh/m² pr. år Kraftigt solafskærmende glas (DF 1,1% og 0,1%): pr. år 115,3 kwh/m²

43 Et godt dagslysindfald har stor betydning for det samlede energiforbrug Facadernes udformning og valg af vinduesglas er vigtig, hvis energirammen skal holdes Overvejelser omkring dagslysforhold skal indgå allerede ved skitsering af byggeriet