UNDER VISNINGS MATERIALE - Byvandring - fra aros til toldboden 1800-tals steder i Århus Opdag byen i 1800-tallet på egen hånd Med dette informationsmateriale i hånden får du som lærer en guide, der giver et grundigt kendskab til udvalgte steder i 1800-tallets Aarhus. Materialet er udarbejdet af historiker Doron Haahr og kulturformidler Pernille Helberg Stentoft, der begge har lang erfaring med byvandring for skoleklasser. Ekstramaterialet i kursiv er tilføjet af Børnekulturhuset. Alle de omtalte steder er sat ind i et google-kort, som du klikke ind på via dette link (kopiér til browser): https://mapsengine.google.com/map/edit?mid=zctavb1oaxdu.ksiouojisqk0 Brug kortet til at se, hvor lokaliteterne i beskrivelsen ligger. I uge 11 kan I mellem kl. 9.30 og 13.30 opleve levendegjorte lokaliteter i 1800-tallets Aarhus På Ambassaden, Rosensgade 16, kan eleverne klippe H.C. Andersen-klip sammen med Fru Dorothea Melchior, en nær ven af digteren. Sæt cirka 30 minutter af til besøget. I baggården i Mejlgade 50 holder Madam Gandrup til, og hun kan tale fanden et øre af! På Store Torv vil I kunne møde en sælgerske og på Lille Torv en arbejderske fra Grarups tobaksfabrik, eller måske er I heldige at se én af de moderne kvinder, der er helt bidt af tidens nye dille: Cykling på væltepeter! Om stoppene Ved at opsøge stoppene kommer I tæt på forskellige aspekter af Aarhus i 1800-tallet. Alt fra underholdning, fabrikker, livet i byen og opfindelser er repræsenteret. Desuden anbefaler vi at læse videre via de links, der fremgår ved hver tekst, og som sender læseren videre til artikler på det lokalhistoriske wiki-site www.aarhuswiki.dk. - byvandring - 1
Rute 2: Start ved ARoS og slut ved Toldboden Fattiggården Adresse: Vester Allé 5 Fattiggården blev opført i årene 1867-1870 på det sted, der dengang blev kaldt Jeronimusbakken og senere Fattiggårdsbakken. Bygningen var af røde mursten, med svungne gavle og en tårnlignende indgang, og bestod af fire fløje i to etager plus kælder. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj. At være fattiglem på Fattiggården var næsten som at leve i fangenskab. Fattiglemmerne var underlagt et strengt reglement, måtte arbejde hårdt for føden og måtte kun forlade stedet med særlig tilladelse. Fattiggården skiftede i 1933 navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt og igen i 1960 til Forsorgshjemmet. Bygningen lå på adressen indtil 1974, hvorefter den blev revet ned. Senere blev kunstmuseet ARoS bygget på omtrent samme sted. Læs mere på: http://aarhuswiki.dk/wiki/fattiggården Kaserner Adresser: Vester Allé, Langelandsgade, Høegh Guldbergsgade 1800-tallet var præget af krig og uro. Danmark var i århundredets midte som bekendt involveret i nogle grænsedragningskrige, der kulminerede med det eklatante nederlag i 1864. I årtierne, der fulgte, skulle et forskrækket Danmark sikre sig, at man ikke mistede mere land, så over alt skød kasernebyggerier op. Også i Aarhus. I 1870 erne og 1880 erne rejste der sig kaserner i hele byen. I dag har vi rester de fleste steder: i Høegh Guldbergsgade, i Langelandsgade samt ved Vester Allé, hvor Ridehuset og Rytterkasernen (Aarhus Musikskole i dag) minder om tidligere tider. I 1880 erne boede der ca. 15.000 mennesker i byen. 1000 af dem var soldater. Det krigeriske århundrede satte dog også sine spor i Aarhus allerede i 1800-tallets første år. Under Napoleonskrigene kom spanske lejetropper, og de slog sig i 1808 ned lige i byens sydlige udkant. Derfor har vi i dag stednavnet Spanien. Læs mere om Spanien og kaserner herunder. Læs mere: http://www.milhist.dk/andre/spanien/spanien.htm http://aarhuswiki.dk/wiki/infanterikasernen http://aarhuswiki.dk/wiki/artillerikasernen http://aarhuswiki.dk/wiki/vester_all%c3%a9_kaserne http://aarhuswiki.dk/wiki/ridehuset - byvandring - 2
Søndre Kirkegård Adresse: Rådhusparken Da man i starten af 1800-tallet ophørte med at begrave folk inde i kirken af hygiejniske årsager, havde man behov for nye kirkegårde. Det blev påbudt, at anlæggelsen af kirkegårdene skulle finde sted uden for byerne, så drikkevandet ikke blev forurenet. I Aarhus anlagde man i 1818 den nye kirkegård syd for byen. Den kom til at hedde Søndre Kirkegård eller Assistenskirkegården (fra latin, den assisterede de allerede eksisterende kirkegårde). Den sidste begravelse fandt sted i 1926, hvor byen i øvrigt for længst var vokset forbi den. I dag ligger rådhuset og rådhusparken på den gamle kirkegård, der dog kan anes, idet der er oprettet en mindelund i parkens sydlige ende med gravsten og mindesmærker. Læs mere: http://aarhuswiki.dk/wiki/r%c3%a5dhusparken Banegården Adresse: Banegårdspladsen I forbindelse med at Aarhus blev koblet på jernbanenettet i 1862 byggedes i byen en jernbanestation. Den lå på det tidspunkt langt uden for byen men samme sted som den nuværende banegård. Den første banegård rummede tre ventesale (en til 1., 2. og 3. klasse), restaurant og postkontor. Selvom Aarhus Stiftstidende bragte en begejstret omtale af det nye byggeri, måtte bygningen efter blot tyve år se sig forældet, og den blev erstattet af en ny og større banegård i 1884. Den fik lov at stå lidt længere men kun til 1929, hvor den blev erstattet af den nuværende banegård. Læs mere: http://aarhuswiki.dk/wiki/aarhus_hovedbaneg%c3%a5rd Centralværkstedet Adresse: DGI-huset bag ved Bruuns Galleri Da den første jernbanestrækning i Jylland etableredes var det mellem Aarhus og Randers. Det var i 1862, og samtidig blev der oprettet et værksted i Aarhus, der skulle reparere vogne og lokomotiver. Blot fem år senere arbejdede der omkring 100 mand på værkstedet i Aarhus. I det efterfølgende årti blev det til centralværksted for hele Jylland og Fyn en position værkstedet beholdt, da den danske stat i 1880 overtog jernbanenettet i Danmark og oprettede De Danske Statsbaner (DSB). Arbejdet var et slid. Værkstedets ansatte arbejdede i de første årtier over 60 timer ugentligt og gik desuden i mindre sunde dampe fra de store lokomotiver, der holdt i tomgang. I 1919 var arbejdstiden nede på 48 timer, mens der allerede var etableret en pensionsordning i 1892. Et særsyn på den tid. Centralværkstedet lå bag det område, hvor Bruuns Galleri i dag ligger. Der findes fortsat bygningsrester. Blandt andet har DGI-huset hjemsted i en gammel værkstedshal. Læs mere: http://aarhuswiki.dk/wiki/centralv%c3%a6rkstedet - byvandring - 3
Arbejderkvarterer I takt med, at byens befolkning voksede hastigt i anden halvdel af 1800-tallet, blev der brug for en masse boliger til de mange mennesker, der arbejdede på byens fabrikker, og helt nye kvarterer skød frem. Frederiksbjerg blev navngivet i 1870 og var frem til 1874 en del af Viby Kommune. Boligerne i kvarteret var især tiltænkt arbejdere, og mange af de små huse havde en eller to etager. Kvarteret var desuden præget af en del store virksomheder, bla. Statsbanernes centralværksteder. Øgadekvarteret er anlagt på et område, der indtil 1851 lå umiddelbart uden for det plankeværk, der afgrænsede byen fra bymarken. Det meste af kvarteret blev til fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1920 og var en blanding af boliger og småerhverv. Gaderne i kvarteret er opkaldt efter danske øer. Trøjborg blev udstykket i forbindelse med, at man anlagde Nordre Kirkegård, og fra 1896 og 40 år frem blev der her i forskellige etaper bygget masser af boliger tiltænkt arbejdere. Gaderne er opkaldt efter danske søhelte. Læs mere på: http://aarhuswiki.dk/wiki/frederiksbjerg http://aarhuswiki.dk/wiki/øgadekvarteret http://aarhuswiki.dk/wiki/trøjborg Aarhus Slagtehus Adresse: Jægergårdsgade 154 Aarhus Offentlige Slagtehus blev indviet i 1895 og har siden ligget og fungeret på samme adresse. Ved indvielsen kunne slagtehuset bruges af alle byens slagtere, der selv måtte medbringe det nødvendige værktøj og personale til slagtningen. Det nye slagtehus var tegn på nye tider og ny viden om sundhed og hygiejne. I 1800-tallets begyndelse foregik slagtning på slagtegårde, der lå midt i byen og tæt på nabohusene. Hele produktionen fra opstaldning af dyr til slagtning, partering, forarbejdning og i et vist omfang også salg foregik her. Man kan nemt forestille sig, hvilken lugt der har været omkring gårdene fra dyr og kødaffald. Affaldet skaffede man sig i øvrigt af med ved at smide det i åen eller i bugten. I slutningen af århundredet blev det vanskeligt at drive slagtergårde i byen og til sidst forbudt pga. øget viden om hygiejne og sundhed. De nye love og krav på området blev indfriet i byens nye slagtehus, der lå i god afstand til centrum og områdets daværende bebyggelse. Oprindeligt blev der slagtet både svin, får og kvæg i slagtehuset i modsætning til i dag, hvor der udelukkende slagtes kvæg. Læse mere på: http://aarhuswiki.dk/wiki/aarhus_offentlige_slagtehus - byvandring - 4
Badeanstalter og styrtebad i Aarhus Adresse: Spanien (cirka ved jernbanebroen med kig over på Filmby-arealet) Fra begyndelsen af 1800-tallet blev der etableret badeanstalter i Aarhus, hvor byens borgere kunne gå i bad, hvis de ikke havde mulighed for at bade hjemme. Der var både private indendørs badestalter og udendørs søbadeanstalter, hvor man badede i havet. Allerede i 1850 fandtes der et privat styrtebad i Aarhus. Det var Andreas Weis fra Aarhus Mølle, der havde opfundet et styrtebad med strandvand til sine børn. Andreas Weis stod i øvrigt sammen med sin bror Christian Weis og justitsråd J.M.A. Müller bag Aarhus Søbadeanstalt, der lå i gaden Grønland (cirka i forlængelse af Kalkværksvej, hvor der er p-pladser til Filmbyen). Søbadeanstalten åbnede i 1848 og havde en berømt badeanstalt på Føhr som forbillede. Hvorfor hedder Spanien det den hedder? (ekstramateriale) Spanien (altså gaden) blev anlagt omkring 1800. Navnet stammer fra 1808, da den franske kejser Napoleon sendte franske og spanske hjælpetropper til Danmark, hvis nu der skulle blive bøvl med svenskerne eller englænderne. En spansk militærenhed på ca. 1800 mand - og deres familier - blev sendt til Aarhus, som dengang kun havde ca. 5000 indbyggere. Derfor bævede aarhusianerne af angst for de mange fremmede soldater, der skulle bo i deres by, selv om de var på samme side. Soldaterne kom marcherende til Aarhus i koldt vejr i deres spanske, korte bukser. De frøs så meget, at de måtte have alle deres strømper på oven på hinanden, så de viste sig at være ganske almindelige mennesker. Aarhusianerne undrede sig over, at spanierne holdt siesta og spillede guitar, men selv om de ikke kunne tale sammen, kom de godt ud af det med hinanden. Spanierne blev indkvarteret i det område, der hurtigt fik navnet Spanien (officielt først i 1828), men allerede efter få måneder fortrak de pludselig, fordi de skulle tilbage til det rigtige Spanien for at kæmpe. Læs mere: http://www.milhist.dk/andre/spanien/spanien.htm Hospitaler Adresser: Dynkarken, Rosensgade, Vestergade Frem til 1829 lå byens sygehus i Rosensgade i en bindingsværksbygning, der fortsat eksisterer. Her ligger Ambassaden nu. Fra 1829 til 1853 lå sygehuset i Vestergade, hvor man havde bedre forhold. Høje luftige værelser med gode senge og plads til 28 patienter. Hospitalerne var for de dårligere stillede. Borgerskabet lå hjemme og fik lægen på besøg. Fra 1853 til 1893 lå hospitalet i Dynkarken, hvor politigården i dag ligger. I 1893 blev Aarhus Kommunehospital indviet, ligesom Amtssygehuset allerede i 1882 havde slået dørene op i bygningerne, der i dag indgår i det tidligere Skt. Annagade skole. Læs mere: http://aarhuswiki.dk/wiki/aarhus_kommunehospital - byvandring - 5
Ekstramateriale til Hospitaler Dynkarken: I 1853 blev der i en nedlagt skole i Dynkarken indrettet et koleralazaret, et midlertidigt sygehus for kolerapatienter. Kolera er en smitsom mave-tarmsygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, og man kan derfor miste op mod 24 liter væske i døgnet. Under koleraepidemien i 1853 oplevede man dagligt flere døde, men man havde dengang ingen idé om, hvad der var årsag til sygdommen. De læger og myndigheder, som var ansvarlige for bekæmpelse af sygdommen, fik midler af den offentlige kasse, så de kunne tage på husbesøg eller oprette teltlejre for raske mennesker, mens der blev ryddet op i deres slumkvarter, samt til generel hovedrengøring (dette gjaldt dog især i København). Også hos befolkningen blev der brugt penge på alverdens hjælpemidler mod kolera. Lægerne anbefalede, at man bl.a. skulle sørge for at holde kroppen varm med passende klæder og et varmt bælte om maven samt vogte sig for uafbrudt åndsanstrengelse, ængstelse og frygt. Blandt andet blev mavebæltet, der holdt maven varm, så populært, at det i en periode ikke var til at skaffe. Derudover solgte man også rigelige mængder af kolerasnapse, der gerne skulle have et indiskklingende navn, fordi kolera kom derfra, og inderne derfor måtte have større erfaring i at bekæmpe sygdommen. Kvinder måtte dog ikke drikke snaps, så til dem var der likør. På grund af den ulidelige stank, kolerasygdommen medførte, solgte man også Skovduft på flaske. Lazarettet blev senere indrettet til sygehus og fungerede som sådan frem til 1893. (kilde: http://www.au.dk/augustus/tidligere/2009/artikler/nr3/vira/) Havnen Adresse: Åen ved Europaplads og havnebassinet ved det nye hovedbibliotek Siden vikingerne grundlagde Aarhus i 700-tallet, fungerede åen som havn. Det gjorde den i mere end tusind år, men i midten af 1800-tallet var forholdene langs åens breder ikke længere tidssvarende. Derfor besluttede man i Aarhus at bygge ud i bugten, og i slutningen af 1850erne var man klar med byens første egentlige havnebassin. Bassinet er i dag forsvundet men lå, hvor det nye Hovedbibliotek bygges. I de følgende årtier ja frem til i dag har havnen været en historie om udvidelser. Omdrejningspunktet har hele vejen igennem været behovet for tidssvarende forhold. Læs mere: http://aarhuswiki.dk/wiki/aarhus_havn Toldboden Adresse: Nordhavnsgade 1-3 Siden 1753 har Toldkammeret i Aarhus haft til huse på forskellige adresser i byen. I 1898 stod Toldboden ved Pier 1 færdig. Bygningen er tegnet af arkitekten Hack Kampmann (1856-1920), der kom til Aarhus i 1892 som Kongelig bygningsinspektør. Toldboden var Kampmanns første bygning i Aarhus. Den er opført i røde mursten og ligger på havnen som en port mod havet. Bygningen mimer Aarhus byvåben og er, ligesom Kampmanns andre værker, rig på finurlige detaljer og symboler. Af arkitektens øvrige bygninger kan nævnes Aarhus Teater, Erhvervsarkivet (det tidligere statsbibliotek), Villa Kampen, Marselisborg Slot og Posthuset i Kannikestræde. Læs mere på: http://aarhuswiki.dk/wiki/hack_kampmann http://aarhuswiki.dk/wiki/toldbygningen - byvandring - 6