Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld"

Victor Brandt
6 år siden
Visninger:

1 Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

2 Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier i forbindelse med planlægningen af et nyt boligområde, der på sigt skal binde Hornsyld sammen med landsbyen Bråskov. En måde at inddrage kulturarven i udviklingsplanens tema om sundhed kunne være at anlægge en kulturarvssti i byen og det bynære landskab. Stien kan være med til fysisk at forbinde de to bydele, hvilket længe har været et ønske i lokalområdet. Ligeledes vil de forskellige historier binde byen sammen, når borgerne bevæger sig ad stien rundt i landskabet. Det kulturhistoriske udgangspunkt for stien vil ligeledes kunne bidrage til skabelsen af en styrket fælles identitet de to bydele imellem.

3 Den praktiske udførelse På ruten præsenteres forskellige sites fx bygninger, synlige spor i landskabet og evt. den gode historie med reference til et sted på ruten. Også den nyeste tid helt op i dag tænkes inddraget i projektet. På stien opstilles informationsstandere eller andet informationsmateriale evt. mulighed for at hente informationer via mobiltelefonen der vil kunne fortælle om de forskellige sites på ruten. Disse standere kunne evt. opsættes i samarbejde med naturforvaltningen, så oplysninger om naturværdierne også kommer i spil. Stien er tænkt som et tilbud til borgerne, nye som gamle, til at skabe en identitet og et forhold til lokalområdet, der bygger på historien og den nære kulturarv samtidig med at mulighed for bevægelse integreres i projektet. Materialet, der skal danne grundlag for projektets udførelse, kunne med fordel udarbejdes i samarbejde med Nebsager Lokalarkiv. Området er kendetegnet ved et særdeles rigt og aktivt foreningsliv lige såvel som meget engagerede borgere. Da stien primært har de lokale som målgruppe, vil det være oplagt at inddrage disse i projektet.

4 Forslag til kulturarvssti i Hornsyld

Hornsyld station Banen som barriere i landskabet Rester af bropille

slutningen af 1800tallet af to gårdbebyggelser, nemlig Nebsager hvor

blev moderby til en stationsby nord for Nebsager.

lettere erhverv og blandt andet savværk, købmandsgård og mejeri med

5 Hornsyld station Banen som barriere i landskabet Rester af bropille Jernbanen Det som i daglig tale betegnes som Hornsyld, bestod indtil slutningen af 1800tallet af to gårdbebyggelser, nemlig Nebsager hvor kirken ligger og som har givet navn til sognet, og Hornsyld hvor den nuværende midtby ligger. I 1884 blev jernbanen mellem Juelsminde og Horsens anlagt, og Hornsyld blev moderby til en stationsby nord for Nebsager. Kun et par kilometer mod vest åbnedes en anden station også, hvoromkring byen Bråskov opstod i årtierne efter. Hornsyld stationsby voksede hurtigt og blev domineret af industri og lettere erhverv og blandt andet savværk, købmandsgård og mejeri med tilhørende boliger blev opført her. Byggeriet af en mølle mellem Hornsyld og stationsbyen markerede begyndelsen til de tre bydeles sammenvækst. Jernbanen blev nedlagt i 1957 ca ca ca. 1965

Hornsyld sygehus ca. 1950 Sygehusgrunden i 2006 Hornsyld Sygehus Det første sygehus i Hornsyld blev tegnet af arkitekt Olivarius fra Randers og blev opført i 1891.

Udvidelser blev foretaget løbende, men først i 1912 fik sygehuset en egentlig operationsstue.

6 Hornsyld sygehus ca Sygehusgrunden i 2006 Hornsyld Sygehus Det første sygehus i Hornsyld blev tegnet af arkitekt Olivarius fra Randers og blev opført i Sygehuset havde da 2 stuer med 8 sengepladser. Der var ingen operationsstue, indgreb blev foretaget i lægeværelset. Der blev samtidigt opført et epidemisygehus med 3 stuer og i alt 12 sengepladser. Udvidelser blev foretaget løbende, men først i 1912 fik sygehuset en egentlig operationsstue. I 1917 var der atter behov for mere plads og man besluttede at bygge et nyt og tidssvarende sygehus, bygget af Kgl. Bygningsinspektør Norn fra Horsens. Det nye sygehus blev indviet i 1919 og var med epidemi- og tuberkuloseafsnit normeret til i alt 98 sengepladser. Denne bygning er nu nedrevet. I april 1965 ændrede Hornsyld sygehus status således, at det kom til at fungere som langtidsmedicinsk/efterbehandlingssygehus, hvor sygehusene i Vejle og Horsens havde indlæggelsesret. Fra 1980 til 1985 gennemgik Hornsyld sygehus endnu en transformation. Det var blevet besluttet, at bygningerne ikke længere skulle rumme sygehus, men i stedet skulle overgå til psykiatrisk amtsplejehjem, denne proces skete løbende og d. 31. december 1985 ophørte sygehusfunktionen i Hornsyld helt. Fra 2001 og frem til i dag er sygehusgrunden blevet bebygget med nye kommunale døgninstitutioner og ældreboliger. Endvidere er de gamle funktionærboliger overgået til at være andelslejligheder.

7 Det egentlige kulturarvsprojekt i Hedensted Kommune I Hedensted Kommune er der ikke særlig stor bevidsthed om, at der findes kulturarv i kommunen, der er værd at værne om, hverken på administrativt eller politisk niveau. I kommunen er der 12 fredede bygninger, ingen registrerede bevaringsværdier, ingen bevarende lokalplaner og ingen midler afsat til bevaring af den fysiske kulturarv i landskabet og den bymæssige bebyggelse. Det egentlige kulturarvsprojekt i Hedensted Kommune er derfor en proces, der sætter fokus på kommunens kulturarv.

8 Nedsættelse af arbejdsgruppe Museet, planafdelingen, byggesagsafdelingen og kulturforvaltning Intern workshop Inddragelse af flere medarbejdere Temamøde med kommunalpolitikerne Præsentation af kommunernes ansvar Lodde stemningen Arbejdsgruppe udarbejder forslag til fremtidig politikker og arbejdsgang Workshop med kommunalpolitikerne Udarbejdelse af retningslinier for varetagelsen af kulturhistoriske værdier i kommunen.

9 Intern workshop Formål: at få kommunens folk til at have fokus på kulturarv, at få dem til at arbejde sammen om det på tværs af afdelinger, og at kommunen og museet bliver bedre til at arbejde sammen. Hvordan skal bevaringsværdierne og deres omgivelser forvaltes? Holdninger til de udpegede kulturmiljøer? deres status nu og evt. i fremtiden munde ud i en politik på området som kan fremlægges for lokalpolitikerne. - Nye kulturmiljøudoegninger? Bevarende lokalplaner? Samarbejde mellem kommunen og museet, hvad kan vi bruge det til, og hvordan kan vi optimere det? Hvordan får vi politikerne med på ideen?

10 Workshop med kommunalpolitikerne Formål: At få politikerne til at tage stilling til kulturhistorien Forud for workshoppen afholdes et temamøde, hvor: - politikerne præsenteres for tingenes tilstand - Politikerne skal inspireres: de skal hver især tage 10 billeder af steder af kulturhistorisk værdi i deres lokalområde. Selve workshoppen - Hvad er kulturarv?:diskussion af hvad kommunens kulturarv er for en størrelse med udgangspunkt i politikernes billeder. - Evt. nye udpegninger af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer? - Fremlæggelse af den interne workshops forslag til hvordan man kan arbejde med kulturarv i kommunens sagsbehandling og forslag til retningslinier på området i fx kommuneplantillæg. - Mulighed for tilskudsordninger til bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

Relaterede dokumenter

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4