D- Licens Distrikt 14



Relaterede dokumenter
Stævne Syd og DM den september 2015 v. Vejleegens Fjordheste og Sønderjyllands Fjordhesteforening

Ridestævners ABC. Ponymål Kategori 2 er mellem cm uden sko i stangmål. Kategori 3 er max 130 cm uden sko i stangmål

Holbæk Mesterskaberne i dressur lørdag den 12. september Holbækmesterskaberne 1. afdeling

De Sydjyske Rideklubber s (DSR) fællesbestemmelser Distrikt 8, Distrikt 9, Distrikt 10

Ridestævners ABC. Alle informationerne kommer fra DRFs reglementer Stævnetyper:

Væsentlige reglementsændringer 2013

Fællesbestemmelser Distriktsmesterskaber 2019

Fællesbestemmelser Distriktsmesterskaber 2016

Midtsjællands Rideklub

Paradressur-reglement 1. UDGAVE GÆLDENDE FRA 28. maj 2018 www. r ideforbund.dk

Klubmesterskab regler

DANSK RIDE FORBUND DISTRIKT 11 /13 Stævnesæson Revideret 8 jan Struktur omkring E- og D-stævner

D og E-stævner

Fjordhesten Danmark - DM reglement

Stævneadministration på DRF Portalen

Fjordhesten Danmark - Sportsreglement

DANSK RIDE FORBUNDS CHAMPIONAT FOR UNGHESTE POWERED BY PAVO & EVERHORSE BESTEMMELSER DRESSUR 2016

Nordvestsjællands Rideklub

Fjordhesten Danmark - DM reglement

Indholdsfortegnelse I FÆLLES BESTEMMELSER ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3

G Æ LDEN DE FRA 1. JAN UAR 20 16

REGLER FOR EGNETHEDSTEST

Skive Rideklubs hovedsponsor

Para-dressur. - tillæg til Fælles bestemmelser og Dressurreglement 2017

Rytterkategorisering i springning

3. Omsorg for, og den veterinærmedicinske behandling af hesten, skal alene have til formål, at fremme dens sundhed og velbefindende.

Vestegns Mesterskaberne (VM)

INTERNT KLUBSTÆVNE OG FASTELAVN PÅ KALLEHAVEGAARD

Hjælper vejledning for Herning Rideklub

Vestegns Mesterskaberne

Vejle Rideklubs lille stævneordbog

10. PONYER OG PONYMÅLING

Stævnerapport Military

DRF MESTERSKAB & DM 2016 i voltigering PROPOSITIONER

VM i Spring afholdes af Vestegnens Rideklub d august 2014 VM i Dressur afholdes af Vestegnens Rideklub d

BAL, BNR, GLK, HGRK, HVR, ISR, LØSR, SBGR, SIV, VER

Fjordhesten Danmark - DM reglement

Regler for deltagelse i DANSK SPORTSPONY AVLSCHAMPIONAT 2012 FOR 4-, 5-, 6- OG 7-ÅRS PONYER AVLSKLASSE FOR 8-ÅRS OG ÆLDRE PONYER MEDALJERIDNING

Sponsoroversigt Skive Rideklubs Ponylandsstævne Dressur

Distrikt 8 - Sønderjylland

Paradressur-reglement 1. UDGAVE GÆLDENDE FRA 1. januar 2019 www. r ideforbund.dk

Velkommen til. Egtvedvej 14, 6040 Egtved Hjemmeside

STÆVNERAPPORT ved Stævner under Dansk Ride Forbund. Inger Overby Johnny Kristiansen. Tage Christensen og Johnny Kristiansen

Voltigeringsstævne i Voltigeklubben Thommysminde. D juni 2014

Transkript:

DRF`s 5 værdier: Hæderlighed Sikkerhed først Dygtiggørelse for alle Passion heste som livsstil Harmoni - mellem mennesker, hest og natur Horsemanship Essensen af horsemanship er, at man som menneske har en naturlig dominans af heste/ponyer, uden at der benyttes vold, hverken fysisk eller psykisk. Ryttere bør sætte sig ind i, hvordan heste/ponyer kommunikerer og benytter kropssprog og signaler, som heste/ponyer kan genkende fra sit eget adfærdsmønster. Det drejer sig om at skabe et sprog som heste/ponyer forstår det er lettere for os at tillempe vores sprog til heste/ponyer, end det er for heste/ponyer at lære at tale. Horsemanship er: At omgås heste/ponyer på heste/ponyers præmisser rent sprogligt for derved at undgå situationer, der kan udløse vold. Horsemanship betyder bl.a, at man kan kontrollere sit temperament, fordi man har indblik i heste/ponyers adfærdsmønster.

ETISKE REGLER FOR OMGANG MED HESTE 1. Indenfor al ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet. 2. Hestens velfærd skal gå forud for avlerens, trænerens, rytterens, ejerens, hestehandlerens, stævnearrangørens, sponsorernes og officials interesser og ønsker. 3. Omsorg for, og den veterinærmedicinske behandling af hesten, skal alene have til formål, at fremme dens sundhed og velbefindende. 4. En god foderstand, hygiejne samt overholdelse af forsvarlige sikkerhedsforskrifter skal til stadighed tilstræbes. 5. Under transport af heste skal der sikres god renligholdelse og ventilation i transportvognen, og hesten skal hyppigt fodres og vandes. 6. Det er af stor betydning til stadighed at forbedre uddannelsen i træning og håndtering af hesten, samt at fremme veterinærmedicinske studier. 7. Rytternes personlige ridefærdighed, hestefaglige viden og kunnen skal udvikles, da disse faktorer er af stor betydning for hestens trivsel og velfærd. 8. Enhver form for ridning og træningsmetoder skal tage hensyn til, at hesten er et levende væsen, og må således ikke omfatte fysisk eller psykisk vold overfor hesten. 9. Enhver klub under Dansk Ride Forbund, og alle medlemmer af disse klubber er forpligtiget til at respektere hestens ret til omsorg, pleje og god behandling. 10. De reglementariske bestemmelser indenfor ridesporten vedrørende hestens behandling, velfærd og sundhedstilstand, skal overholdes ikke blot under deltagelse i stævner, men nok så vigtigt under den daglige træning. Nævnte reglementariske bestemmelser skal kontinuerligt revideres for at sikre hestens velfærd.

Daglige regler for omgang med heste. Der er nogle få regler man altid bør følge udover ikke at løbe, råbe og skrige i nærheden af hesten/ponyen. Hav altid din hest/pony forsvarligt bundet og træk den aldrig uden at have et tov eller en tøjle at trække den i. Luk den ikke ind til et andet dyr på fold uden at have ejerens tilladelse, hvis der ikke er tale om en fælles fold. Benyt ikke staldgangen som opstaldning det generer andre, der skal forbi og hesten/ponyen har ikke adgang til sit vand og stråfoder, hvis den skal stå på staldgangen i mange timer. Sørg for at tjekke vandkoppen dagligt også selvom der er ansatte i stalden. Det er vigtigt, at din hest/pony har adgang til vand hele tiden. Tag ikke din hund med på rideskolen/i klubben, i stalden eller til stævne, hvis ikke du har 100% kontrol over den og hav den altid i snor den er et rovdyr og de fleste heste er ikke vant til hunde, og er bange for dem. Etik indenfor ridesporten Etik er et sæt regler om, hvordan man bør opføre sig, når man er på rideskolen eller i klubben overfor sine kammerater, sin ridelærer og sin hest/pony, samt hvordan man bør opføre sig til stævner overfor dommere, konkurrenter, og stævnearrangører.

Stævnetyper DRF har 4 stævnetyper, hvoraf de 3 kræver ryttelicens/id-bevis og gyldigt vaccinationsbevis. De benævnes A, B, C og D. A er elitestævner og B stævner er landsstævner, de er åbne for ryttere fra hele Danmark. A og B stævner kan mikses således, at det f.eks. er et A stævne i dressur og et landsstævne i springning eller omvendt. C stævner er distriktsstævner, disse afholdes i distrikterne. Der kan være enkelte distriktsklasser ved landstævner. D stævner kaldes også klubstævner eller udvidede klubstævner. De afholdes i lokalområdet for klubbens medlemmer og et begrænset antal klubber. Der kræves kun gyldigt vaccinationsbevis til D stævnerne. Til alle type stævner udskrives et sæt propositioner, som angiver hvilke klasser, der afvikles til stævnet, og hvilke forudsætninger du skal have som ekvipage (hest og rytter) for at starte de forskellige klasser. Disse propositioner kan findes på www.infosport.dk og på klubbernes hjemmesider. Fælles for alle disse stævne typer er, at DRF`s reglement er gældende og skal overholdes. Der findes også internationale stævner. De afholdes efter det internationale rideforbund FEI`s reglement.

Propositioner Inden man melder til stævner er det vigtigt, at man er klar over hvilke klasser, man kan starte med sin hest/pony. Der kan være nogle begrænsninger med hensyn til hvilke klasser heste/ponyer må starte rent aldersmæssigt (4-års, 5-års eller 6 års klasser udskrives i dressur og springning) og hvilke sværhedsgrader, der må startes til det samme stævne. Derudover kan der være restriktioner til de enkelte stævner med hensyn til, hvor mange klasser man må starte der kan være særlige regler i distriktet i forhold til DRF`s reglement f.eks. at der kun må startes 4 klasser på 4 dage eller lignende. Propositioner findes på Infosport: www.infosport.dk Ridning Stævnekalender Under kalender søges i søgefeltet efter det ønskede stævne. Husk område, distrikt du vil ride i. Niveau ex. distriktsstævne C.

Eksempel på et sæt propositioner til D-stv: STÆVNEINFORMATION STÆVNE: Farsø Rideklub s udv. klubstævne Spring/Dressur ARRANGØR: 17/06-18/06 2006 Farsø Rideklub Farsø Ridehal Svingelbjergvej 13 9640 Farsø Anmeldelsesfrist: 29-05-06 Efteranmeldelse: Stævnegebyr 5.00 Mod dobbelt indskud YDERLIGERE INFORMATION: INDSKUD/OPSTALDNING Opstaldning - Box 250.00 Opstaldning - Fast Spiltov 150.00 Opstaldning - Stævnespiltov 75.00... Der indbetales depositum på 50,00 kr pr. opstaldning, med sendes anmeldelsen. Bokse og Fast spiltov i begrænset antal. Der er ikke mulighed for el. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Overdommer: Stævnet er åbent for følgende distrikter:</b< td> Afviklingssted:</B< td> Kontaktperson:</B< td> Anmeldelsesadresse:</B< td> Område 4 og 5 i Distrikt 14 samt Aalestrup rideklub Farsø rideklub, Svingelbjergvej, 9640 Farsø Charlotte Jensen, tlf. 98633153/26137208 Charlotte Jensen, Fandrupvej 63, 9640 Farsø Sekretariatets tlf:</b< td> 26137208/28364076

Eksempel på en heste dressur klasse: DATO: 17-06-06 KLASSE: Klassebeskrivelse: Åben for: Springhøjder: Max antal startende: 0 Prioritet: 4 : Farsø Rideklub s udv. klubstævne, LC1-A&B Heste DLC1A hest Indskud: 30.00 Efteranmeldelse: 60.00 Dotering 0-0-0-0-0 Område 4 og 5 i Distrikt 14 samt Aalestrup rideklub Eksempel på en pony spring klasse: DATO: 17-06-06 KLASSE: 29 : Farsø Rideklub s udv. klubstævne, LC Ponyspringning Klassebeskrivelse: SLC P Åben for: Område 4 og 5 i Distrikt 14 samt Aalestrup rideklub Springhøjder: 60-70-80 Max antal startende: 0 Prioritet: Indskud: 30.00 Efteranmeldelse: 60.00 Dotering 0-0-0-0-0 Metode: B4 Tempo: 225 Eksempel på en hest spring klasse: DATO: 18-06-06 KLASSE: Klassebeskrivelse: Åben for: Springhøjder: Max antal startende: Prioritet: 39 : Farsø Rideklub s udv. klubstævne, LC Springning SLC H Område 4 og 5 i Distrikt 14 samt Aalestrup rideklubkvalifikation til Danske Bank Cup. Ekvipager fra Aalestrup rideklub kan ikke kvalificere sig til dette. 100 cm. Indskud: 30.00 Efteranmeldelse: 60.00 Dotering 0-0-0-0-0 0 Metode: B3 Tempo: 250

D- Licens Distrikt 14 Nødvendige papirer Vaccinationsbevis For at starte stævner er det vigtigt at din hest/pony er vaccineret, og er i besiddelse af et gyldigt vaccinationskort. Den skal have er basisvaccination, dvs. to vaccinationer med mindst 21 dage og max. 92 dages mellemrum, derefter skal den revaccineres indenfor 365 dage. Der foretages stikprøvekontrol af disse vaccinationskort til de fleste stævner, og du kan risikere at blive bortvist fra stævnepladsen, hvis din hest/pony ikke er vaccineret korrekt. Vaccinationer foretages af din dyrlæge, som også udfylder vaccinationskortet. Dette kan være i dit hestepas/id bevis eller på et separat kort.

Hvis man skal ride C,B og A stævner, skal hesten have et konkurrencepas. Regler for konkurrencepas Udseende Alle pas indeholder de samme basale oplysninger, men af hensyn til avlen er der nogle layoutmæssige forskelle. Er tale om konkurrenceheste er DRF's godkendelse angivet i passet. Bordeux omslag "Registreringsattester" i et dansk avlsforbund. Avlsforbundets logo er angivet på forsiden af passet. Blåt omslag "Afstamningsoplysninger" enten i et dansk avlsforbund, avlsforbundets logo er da angivet på forsiden af passet eller udenfor et bestemt avlsforbund (krydsninger og lign.), Landsudvalget for Hestes logo er da angivet på forsiden af passet. Grønt omslag Heste med afstamningscertifikat, som ikke er udstedt af Landskontoret for Heste eller heste med ukendt afstamning. Det danske pas er p.t. sendt til godkendelse hos FEI, idet det er hensigten at også FEI-passet bliver integreret, så der kun er tale om et hestepas ID-bevis Er et grønt plastikomslag, dette kan være i ½A5 format, der ligeledes indeholder oplysninger om hestens/ponyens fødselsdata, afstamning, udseende og dens identifikationsnummer og er ligeledes udstedt af Landskontoret for heste. ID- beviser udstedt før 1. april 2001 er fortsat gældende og skal ikke ombyttes til konkurrencepas.

Ponymåling En pony er en hest indtil den er målt og kategoriseret af to autoriserede ponymåler. Der findes tre kategorier indenfor ponyer. Kategori 1 er fra 140.1 cm til 148 cm uden sko. Kategori 2 er fra 130.1 cm til 140 cm uden sko. Kategori 3 er til og med 130 cm uden sko. Hvis ponyen har sko på lægges 1 cm til målet. Ponyer måles først fra de er 4 år. Til og med det ottende år måles ponyen en gang om året. Ældre ponyer, der er målt første gang efter 1/12 2005, skal måles 2 gange - i forskellige år - for at være færdigmålt, også importerede ponyer. Ponyer uden officiel dokumentation af alder Rideforbundet har ændret reglement, således at alle ponyer, der ikke er stambogsført i et EU-anerkendt avlsforbund eller i et andet officielt anerkendt stambogskontor, fremover skal have dokumenteret alderen skriftligt af en dansk FEI-dyrlæge eller en dansk hestepraktiserende dyrlæge. Dvs. at alderen skal dokumenteres officielt af en dansk FEI-dyrlæge eller en dansk hestepraktiserende dyrlæge, hvis hesten ikke har original stamtavle, certifikat eller hestepas, hvoraf den nøjagtige alder fremgår. Dette betyder, at besigtigere ikke må besigtige ponyer uden officiel dokumentation af alder, før der forelægger en erklæring fra en dansk FEI-dyrlæge eller en dansk hestepraktiserende dyrlæge. Evt. erklæring fra FEI-dyrlæge eller en dansk hestepraktiserende dyrlæge skal indsendes til Landscentret Heste sammen med ansøgningen om udstedelse af hestepas. Oversigt over danske FEIdyrlæger: http://www.lr.dk/heste/diverse/fei_dyrlaeger.htm.

Hvis man skal ride C,B og A stævner, skal rytteren have licens. Ridemærker og rytterlicens: Ryttere, der er fyldt 12, eller som fylder 12 i løbet af stævneåret, skal have bestået Ridemærke 1 og 2 samt rytterlicenskurset, før de kan erhverve rytterlicens. Voksne selvstuderende Grundet kravene til Rytterlicens er der voksne ryttere, der på kort tid skal ud og erhverve sig Ridemærke 1 og 2 samt Rytterlicensprøven. Kan læse teorien som selvstudie og derefter melde sig til prøverne. Klubmedlemskab: Ryttere der starter stævner under DRF skal være medlem af en klub under DRF.

Anmeldelsesblanket For at melde til stævnet skal du udfylde en anmeldelsesblanket, der kan down loades fra DRF`s hjemmeside. Anmeldelsesblanketten skal udfyldes korrekt dvs. at alle felter skal være udfyldt, og den skal være let læselig, så det er nemt for sekretariatet, at taste de data ind, de skal bruge, når de skal lave program og startlister. Derudover skal anmeldelsen være vedlagt startpenge, samt penge for opstaldning. Den skal være indsendt inden sidste tilmeldings frist. Det er vigtigt at anmeldelsen kommer til tiden, så arrangøren har en chance for at lave så optimal en tidsplan så mulig, bestille dommere og finde hjælpere. Hvis ikke der er tilmeldinger nok ved anmeldelsesfristens udløb, kan du risikere, at stævnet bliver aflyst. Klubben har ret til at se bort fra din anmeldelse, hvis den ikke er modtaget rettidigt/korrekt udfyldt eller manglende vedlagt betaling. Startpengene dækker udgifterne i forbindelse med stævnet ex. dommere, doteringer, ærespræmier. Kan du af en eller anden grund ikke komme til start i en konkurrence, du har tilmeldt dig, skal du huske at melde fra iht. propositionerne. Her er angivet hvor og hvornår du kan melde fra. At du melder fra er vigtigt i forhold til eventuelle ventelister. I propositionerne kan du også se om der er mulighed for at efteranmelde, ofte er det ikke muligt i dressur, da der kan være venteliste til mange klasser. I springning kan det som oftest lade sig gøre, men her er der en tidsfrist, der skal overholdes tidsfristerne er angivetspringreglementet. Anmeldelsen kanfindespå:www.rideforbund.dk/drf/rytter/blanketteret

Dansk Rideforbunds Reglement DRF`s reglement kan down loades fra www.rideforbund.dk i pdf format. Reglementet består af: Almindelige bestemmelser: Her kan du finde generelle oplysninger om det at starte stævner og om DRF. Derudover skal du bruge et disciplinreglement: Springning/dressur/military/voltigering/distanceridning. Midlertidige bestemmelser: Bestemmelser for diverse mesterskaber under DRF. I reglementet kan du finde alle oplysninger der er nødvendige for at kunne deltage i konkurrence: - at være korrekt påklædt - hvilken trense/sadel/bid m.v der må anvendes i de forskellige discipliner/klasser - hvilke hjælpemidler der må bruges på opvarmningsbanen og konkurrencebanen o.s.v

Ankomst til stævnepladsen Inden du melder til et stævne, skal du overveje, om du skal have en hjælper med, eller om du kan klare det alene. Er der f.eks. nogen, der kan holde din hest i forbindelse med banepåvisning. Hvem der skal hjælpe på opvarmningsbanen, og ved disse hjælpere hvordan man opføre sig så de ikke generer, de andre ryttere som varmer op. Når du ankommer til stævnepladsen, bør du hurtigst mulig undersøge, hvor din hest/pony skal opstaldes, hvis du har bestilt opstaldning. Du kan henvende dig til staldmanden eller i sekretariatet. Men der vil ofte hænge opstaldningslister uden for stalden. Det er vigtigt, at du og dine forældre sikre sig, at hesten/ponyen kommer forsvarligt og sikkert ud af traileren/hestetransporten, og at den ikke bare opbindes et tilfældigt sted ex. en vaskeplads, hvor den kan være til gene for andre. Den har heller ikke mulighed for at få vand/stråfoder og den vil ikke tisse, hvis ikke der er halm/spåner el. græs under den. Regler for longering og ridning på stævnepladsen skal overholdes, disse kan fås i sekretariatet. Du skal sikre dig, at din trailer/hestetransport ikke holder så den generer andre, hvis de skal læsse deres hest/pony. Når du rengør din trailer/transporter, skal du sikre dig, at du kommer af med gødning mv. på møddingspladsen. Sørg for at du har en, der holder øje med din hest/pony, mens du finder ud af, hvor den skal opstaldes. Der skal i visse tilfælde specielt kørekort til ved kørsel med trailer/transporter. Du/dine forældre bør sikre sig, at forsikringerne er i orden på dig/din pony/hest og jeres bil/trailer/transporter.

Sekretariatet Sekretariatet er det sted, du henvender dig, når du ankommer til stævnepladsen. Det er her, du skal vise dine papirer og får udleveret dit stævnenummer. Her kan du også få svar på de øvrige spørgsmål, du har i forbindelse med stævnet. Her kan du få oplyst dine starttider, hvornår en klasse forventes afviklet, hvem der er dommer i klassen og få dine dressurkritikker, når klassen er slut. Du kan henvende dig i sekretariatet, hvis du syntes, du er blevet uretfærdigt behandlet og gerne vil protestere eller bare snakke med dommeren om det, som skete. Nedlæggelse af en protest er beskrevet i DRF`s reglement og denne procedure skal overholdes. Du skal ligeledes huske, at DRF har mulighed for at sanktionere mod dig, hvis der kommer en klage over uberettiget start, mishandling af din hest/pony, overtrædelse af reglementet. Sanktionsmulighederne er angivet i reglementet. Opvarmningsbanen: Inden ekvipagen skal i konkurrence, skal hesten varmes op. Dette sker på opvarmningsbanen. Her skal man følge rideretningen. Hvis man skal ride modsat de øvrige ryttere, må man ikke være til fare for dem. Opvarmer man til springning, skal springene altid springs iflg. de rød/hvide markeringer, der er på springet. Man må aldrig ride bag et spring, der opvarmes på. Hvis man rider foran springet, skal man være MEGET opmærksom på om der opvarmes på springet eller banen er fri.