Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens



Relaterede dokumenter
Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om aflæggelse af folkeskolens prøver på særlige vilkår

Netværksmøde FP9 29/92015

PRØVE PÅ SÆRLIGE VILKÅR FRITAGELSE. Folkeskolens 9.-og 10.- klasseprøver

OG FRITAGELSER. November Folkeskolens 9.-og 10.- klasseprøver

Bilag til fritagelse/ fravigelse ved folkeskolens afgangsprøver

OG FRITAGELSER. Januar Folkeskolens 9.-og 10.- klasseprøver

Folkeskolens Prøve (FP) 23. oktober Hanne Mette Kristensen Kristine Stokholm Gitte Skipper

Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Orientering til elever og forældre om folkeskolens afsluttende prøve

Orientering til elever og forældre

Ny vejledning. Skolelederens ansvar. Regelgrundlag. Definition af funktionsnedsættelse. Afgørelse. Undervisning frem mod prøven.

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs

Orientering til elever og forældre

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Folkeskolens afgangsprøver - orientering til elever og forældre

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

Folkeskolens afgangsprøver 2018 Vestervangskolen

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole

Information til elever, faglærere og tilsynsførende vedrørende eksamen og terminsprøver 2017/18

VELKOMMEN TIL FP9 PÅ. Nyboder skole FP9. Elevfolder med info om prøverne Kære elev i 9. klasse

Elevinformation om at gå til FS10-prøver

Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07

Skriftlige prøver Silkeborg Ungdomsskole

Mandag 7. dec: FP9 Dansk, skriftlig fremstilling FP10 Matematik

Folkeskolens prøver. Maj Retningslinjer til brug ved de skriftlige prøver FP9/FP10. Maj 2019

ELEVINFORMATION OM AT GÅ TIL TERMINSPRØVE 2011

Afholdelse. Folkeskolens skriftlige og mundtlige. afgangsprøver. Skolen ved Søerne

Terminsprøver og Afsluttende prøver. Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole

Til alle skoler, der afholder folkeskolens prøver samt kommuner

Afholdelse. Folkeskolens skriftlige og mundtlige. afgangsprøver. Skolen ved Søerne

Folkeskolens prøver. Informationsmøder Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Orientering om eksamen AVU 2017

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b 9.c 7 elever fra AUT: Dansk, skriftlig fremstilling (FS10) 10. kl. 2 elever fra AUT

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b. Salen: Øvrige elever Engelsk FS kl Salen

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk

Elevinformation om at gå til folkeskolens afgangsprøver

Eksamens- og prøvereglement for Skive College

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Information om afgangsprøven 2016

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse Bundne prøvefag

Vedhæftet dette orienteringsbrev findes udover den nye prøvebekendtgørelse vejledninger til prøverne i idræt, madkundskab samt håndværk og design.

Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro

Hvad du (og dine forældre) bør vide om

Vel mødt til terminsprøve.

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Orientering om eksamen AVU 2015

MANDAG 9. DEC: FSA Engelsk FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: FSA Tysk FS10 Dansk, skriftlig fremstilling

Dispensation ved eksamen

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro

2008/2009. Orientering om. afsluttende prøver

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V.

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamens- og prøvereglement HF, HF e og SK 2012/2013

FVU prøve. Hvem gør hvad VUC Vest / DOP (driftsoverenskomstparten), gældende pr. 1. juli 2017

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Større skriftlig opgave i 2hf

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013. Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013 1

EKSAMEN Vel mødt til eksamen.

Oplysninger, regler og gode råd

Transkript:

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver VEJ nr 9729 af 23/11/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 393 af 26/05/2005 14, stk. 9 Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Baggrund I tilslutning til 17 og Bilag 3 i bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (prøve- og eksamensbekendtgørelsen) udsendes hermed vejledning for elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver. Denne vejledning erstatter Vejledning nr. 210 af 18. december 2001 om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttede prøver. Vejledningen anvendes dog fortsat ved prøven i december/januar 2005/06 prøvetermin, hvis skolen og eleverne har indrettet sig herpå. Formålet med fravigelserne Fravigelserne ved folkeskolens afsluttende prøver har til hensigt at give elever med særlige behov mulighed for at aflægge folkeskolens afsluttende prøver på linje med andre elever. Gennem fravigelserne kan der kompenseres for disse elevers særlige vanskeligheder, således at prøverne kan gennemføres med et resultat, som svarer til elevernes faglige niveau. Det er ikke hensigten med fravigelserne at kompensere for et generelt svagt standpunkt i fagene ved, at der gives mulighed for at hente ekstra hjælp gennem en af de beskrevne fravigelser.

Vilkårene for at give tilladelse til en fravigelse Tilladelsen til en fravigelse gives af skolelederen. Dette sker på baggrund af indstilling fra klasselæreren i samråd med forældrene, pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og lærerne i de berørte fag. Lærerne har gennem deres undervisning erfaringer med elevens vanskeligheder i relation til den type opgaver, eleven vil møde ved folkeskolens afsluttende prøver. Eleven og dennes forældre orienteres så tidligt som muligt om mulighederne for fravigelser ved folkeskolens afsluttende prøver og inddrages i en drøftelse af behovet for fravigelser. Eleven afgør, om prøven ønskes aflagt på de særlige vilkår. Skolen tillader fravigelserne Den enkelte skole kan inden for rammerne af 17 og Bilag 3 i prøve- og eksamensbekendtgørelsen og denne vejledning tillade fravigelser fra bestemmelserne om afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver. Tilladelse til fravigelse af prøvebestemmelserne må dog kun gives, når der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk vurdering af, at eleven på grund af sine særlige vanskeligheder ikke vil kunne opnå et resultat ved prøven, der afspejler elevens faglige niveau. En vurdering er dog ikke nødvendig for elever, der undervises på en amtskommunal specialskole eller et amtskommunalt undervisningscenter for svært handicappede børn og unge. Fra PPR bør der så tidligt som muligt på skoleåret foreligge en aktuel udtalelse om elevens vanskeligheder. Udtalelsen skal indeholde en beskrivelse af elevens kompetence(r) og brug af evt. hjælpemidler i de fag, eleven ønsker at aflægge folkeskolens afsluttende prøver i. Udtalelsen kan evt. understøttes af faglige prøver. PPR kan inddrage særligt sagkyndige. Det kan f.eks. for blinde elever være amtets synskonsulent. For elever i amternes specialskoler og undervisningscentre for svært handicappede vil skolelederen ofte kunne hente den fornødne rådgivning om de enkelte fravigelser fra sagkyndige på skolen.

Skolerne kan i tvivlstilfælde indhente råd og vejledning i Undervisningsministeriet i forbindelse med drøftelser om fravigelser for den enkelte elev. Hvis der forekommer behov for fravigelser, som ligger udenfor beskrivelserne i vejledningen, indsendes ansøgning vedlagt aktuel udtalelse fra PPR til Undervisningsministeriet, Kontoret for eksamen og tilsyn (KET), Folkeskolens afsluttende prøver, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, som træffer afgørelsen. Eventuelle ansøgninger herom indsendes inden den 1. oktober for december/januar prøverne, og inden den 1. december for maj/juni prøverne. Prøverne skal afspejle den daglige arbejdsform Det er en forudsætning for at give tilladelse til en fravigelse, at prøven tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning, og således afspejler den daglige arbejdsform. Forarbejdet til fravigelserne vil i de fleste tilfælde begynde flere år tidligere i skoleforløbet, hvor lærerne sammen med eleven og forældre vurderer, på hvilken måde der kan kompenseres for elevens særlige vanskeligheder i forhold til undervisningen. Ingen påtegning på afgangsbevis Afgangsbeviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår jf. 35 i prøve- og eksamensbekendtgørelsen. Fravigelsernes omfang Fravigelserne omhandler ændrede vilkår ved prøveaflæggelsen ved folkeskolens afsluttende prøver, herunder brug af hjælpemidler. Der kan også være tale om ændringer i udformningen af opgaverne, såfremt elevens vanskeligheder gør dette nødvendigt. Det er en forudsætning for fravigelserne, at prøvernes sværhedsgrad ikke ændres. Hvis en del af prøvestoffet må udelades, skal det i videst muligt omfang erstattes med andet, som opfylder samme formål og har samme sværhedsgrad.

Ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) og 10.-klasse-prøven (FS10) kan skolens leder give tilladelse til: 1. Forlænget tid 2. Individuel diktering 3. Prædiktionsprogrammer 4. Cd-rom 5. Indscanning 6. Digital oplæsning 7. Punkskrift 8. Stortryk 9. Praktisk medhjælp 10. Taktile hjælpemidler 11. Talende lommeregner 12. Tegnsprog og/eller mund-hånd-system (MHS) 13. Tolk 14. Pause 15. Ordbøger 16. Brug af computer 17. Andet Ad 1. Forlænget tid Skriftlige prøver Dansk, skriftlig fremstilling (FSA og FS10)

Matematik, skriftlig (FSA og FS10) Fremmedsprog, skriftlig (FS10) Der tillades tidsforlængelser på maksimalt 60 minutter. Biologi (FSA) Fysik/kemi (FSA) Der tillades tidsforlængelser på maksimalt 15 minutter For dansk, retstavning, gives der tilladelse til ekstra tid til ordbogsopslag. Tidsforlængelsen kan maksimal være 30 minutter. Der kan gives tilladelse til forlænget forberedelsestid med op til 50 %. Ad 2. Individuel diktering Skolen kan give tilladelse til individuel diktering. Hvis dansklæreren skal diktere, kan prøven tidsforskydes. Der skal være tilsyn med eleven, mens resten af klassen gennemfører prøven. Ved dikteringen anvendes den tid, som er nødvendig. Ad 3. Prædiktionsprogrammer Skolen kan give tilladelse til, at eleven anvender prædiktionsprogrammer. Det er en forudsætning, at eleven har et indgående kendskab til og erfaring i brug af programmets funktionalitet. Der må ikke anvendes prædiktionsprogrammer i dansk, retstavning. Ad 4. Cd-rom Undervisningsministeriet fremstiller opgaver på cd-rom i fagene: Dansk, retstavning (FSA) Dansk, skriftlig fremstilling (FSA og FS10) Matematik (FSA og FS10) Ad 5. Indscanning Skriftlige prøver Der gives ikke tilladelse til indscanning af skriftlige opgavesæt.

Skolen kan give tilladelse til, at teksten i forberedelsestiden indscannes til tekstformat dette gælder dog ikke ved prøverne i fremmedsprog. Proceduren er, at eleven i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder trækker sin opgave - uden at eleven gøres bekendt med denne - i så god tid, at teksten kan indscannes inden forberedelsen til den mundtlige prøve finder sted. Fremmedsprog Skolen kan give tilladelse til at udelade læseteksten i fremmedsprog og erstatte læseteksten med et visuelt oplæg. Bedømmelsen i de mundtlige prøver i fremmedsprog sker efter en samlet vurdering ud fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder (slut- og trinmålene): Kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse samt kultur og samfundsforhold. Ad 6. Digital og/eller syntetisk oplæsning Skolen kan give tilladelse til, at eleven anvender digitale og/eller syntetiske oplæsningsprogrammer. Det er en forudsætning, at eleven har et indgående kendskab til programmets funktionalitet. Der må ikke anvendes digital og/eller syntetisk oplæsning i dansk, retstavning og i sprogfagene. Ad 7. Punktskrift Skriftlige prøver Undervisningsministeriet fremstiller opgaver på punktskrift i fagene: Dansk, retstavning (FSA) Dansk, skriftlig fremstilling (FSA og FS10) Matematik, (FSA og FS10) Engelsk, (FS10) Tysk, (FS10) Fransk, (FS10) Fysik/kemi (FSA)

Biologi (FSA) Undervisningsministeriet kan foretage ændringer i opgaverne i forbindelse med omsætningen til punktskrift, fx hvis billedstof er en del af opgaven. Opgavebesvarelserne indsendes til bedømmelse i Undervisningsministeriet, KET, Folkeskolens afsluttende prøver, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K Skolen lader blinde og svagtseende elever vælge blandt opgaver, hvori billedstof ikke indgår. For blinde elever må skolen selv lave en aftale om levering af prøvematerialet på punktskrift. Proceduren er, at eleven i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder trækker sin opgave - uden at eleven gøres bekendt med denne - i så god, tid at teksten kan omsættes til punktskrift, inden forberedelsen til den mundtlige prøve finder sted. Ad 8. Stortryk Skriftlige prøver Skolen må selv fremstille opgaver i den størrelse og/eller farve, som er anbefalet af PPR. Prøven tidsforskydes svarende til den tid, det tager at forstørre opgaven. Der skal være opsyn med eleven, hvis eleven sidder alene. Hvis der indgår opmålinger i opgaverne, foretages disse på originalopgaven. Skolen må selv fremstille opgaver i den størrelse og/eller farve, som er anbefalet af PPR. Proceduren er, at eleven i overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder trækker sin opgave uden at eleven gøres bekendt med denne - i så god tid, at teksten kan forstørres, inden forberedelsen til den mundtlige prøve finder sted. Ad 9. Praktisk medhjælp

Skriftlige prøver Hvis eleven på grund af et eller flere handicap er forhindret i at udføre praktiske opgaver som fx bogopslag og/eller flytte på papir, kan der gives tilladelse til at anvende praktisk medhjælp. Der kan gives tilladelse til, at den praktiske medhjælp fastholder eleven til den stillede opgave. Den punktlæsende elev har ret til - inden opgavebesvarelsen - at læse opgaverne højt for den praktiske medhjælp for at kontrollere, om punktteksten er i overensstemmelse med originaludgaven og det svarark, som medfølger. Den tid, som medgår hertil, regnes ikke for en del af prøvetiden. Hvis den blinde elev foretager indskrivning på standardtastatur, skal den praktiske medhjælp efter ønske fra eleven oplæse de sidst skrevne ord, således at eleven kan følge med i, hvor langt han eller hun er kommet. Medhjælpen skal endvidere efter elevens ønske læse den samlede besvarelse højt for eleven med henblik på rettelse af evt. fejl. Den praktiske medhjælp må ikke være tilsynsførende. Hvis der indgår brug af ordbøger, formelsamlinger m.v. kan der gives tilladelse til at bruge praktisk medhjælp, som kan oplyse/læse ønskede ord og afsnit efter elevens anvisninger. Der kan også gives tilladelse til, at den praktiske medhjælp er den forlængede arm ved opstillinger. Det er dog en forudsætning, at ovenstående ikke kan løses tilfredsstillende ved brug af hjælpemidler. Der kan gives tilladelse til, at den praktiske medhjælp fastholder eleven til den stillede opgave. Ad 10. Taktile hjælpemidler Det er tilladt eleven at benytte de taktile hjælpemidler, som anvendes i den daglige undervisning. Ad 11. Talende lommeregner

Blinde elever må anvende talende lommeregner også i færdighedsdelen i skriftlig matematik ved folkeskolens afgangsprøve i matematik. Ad 12. Tegnsprog og/eller mund-hånd-system I dansk, retstavning er det tilladt, at læreren dikterer med brug af MHS og/eller tegnsprog. Døve og hørehæmmede elever kan anvende den kommunikationsform, de benytter i den daglige undervisning. Dette gælder ikke ved prøverne i fremmedsprog. Fremmedsprog For døve og hørehæmmede elever kan der gives tilladelse til, at erstatte den mundtlige dialog på det fremmede sprog med en skriftlig dialog. Ad 13. Tolk For døve elever medvirker tolk, som kan oversætte fra dansk til tegnsprog og fra tegnsprog til dansk, således at både det faglige og det sproglige niveau kan bedømmes. Censorer udpeges efter samme retningslinier som for hørende elever. Ad 14. Pause Ved visse bevægelseshandicap mv. kan der ske en udmatning, som betyder, at der må indlægges pauser i prøveforløbet, for at eleven kan gennemføre de skriftlige prøver. De enkelte prøver må i sådanne tilfælde ikke fordeles på to dage. Ad 15. Ordbøger Der kan gives tilladelse til at anvende ordbøger fra et fremmedsprog til dansk og fra dansk til et fremmedsprog evt. via et tredje sprog. Dette regnes ikke som en fravigelse. Ad 16. Brug af computer

I dansk, retstavning er det ikke tilladt at benytte stave- eller grammatisk kontrol. I dansk, skriftlig fremstilling er det ikke tilladt at benytte grammatisk kontrol. I matematik, færdighedsdel er det ikke tilladt at benytte lommeregner eller andre datatekniske hjælpemidler. I skriftlig engelsk, tysk og fransk er det ikke tilladt at benytte grammatisk kontrol. Ad 17. Andet For elever med akutte skader, fx hånd- eller armskader, kan skolelederen give tilladelse til fravigelse(r) inden for rammerne af denne vejledning. Undervisningsministeriet, den 23. november 2005 P.m.v. e.b. Dorte Møller Jensen kontorfuldmægtig