Kirkeblad for Sjørslev-Almind-Lysgård Pastorat Nr. 6 oktober-november 2017
Menighedsrådet v. formand Else Lund Sikke en dag vi havde til Åben Præstegård den 10. september 2017. En fantastisk fest med indsamling af mange gode penge til Menighedsplejen. Tak til alle dem, der kom og var med til at gøre dagen så festlig, og tak til alle dem, der har knoklet med at arrangere dagen. Læs meget mere om dagen andet steds i kirkebladet. Læs også nærmere om Menighedsplejen andet steds i kirkebladet. Efteråret er ved at være over os, så lidt hygge med stearinlys, ild i brændeovnen og et tæppe over sig i sofaen, er "ynglings" i denne tid. Men hvis du har lyst til alligevel at komme ud, forgår der rigtig mange ting i vore sogne også i denne tid se mere om dette. Specielt vil jeg gerne som formand minde om, vi afholder det årlige Menighedsmøde i forbindelse med Gudstjenesten søndag den 26. november 2017. Her har Menighedsrådet lejlighed til at berette for jer, om året der gik og hvad rådet påtænker i det kommende år. Så kom og vær med. Menighedsplejen v. menighedsrådsformand Else Lund I vores Pastorat har vi en lille Menighedspleje. Der samles penge ind til Menighedsplejen i de små farvede æsker, som står fremme ved de arrangementer vi afholder i og omkring kirken. Vi bruger de indsamlede midler til at yde julehjælp og konfirmationshjælp til betrængte familier. Desuden forsøger Menighedsplejen at yde praktisk hjælp til familier, der kan have brug for en hjælpende hånd. Menighedsplejen vil gerne opbygge et korps af frivillige, som kan rykke ud til de familier, der har behovet. Alle indtægter fra Åben Præstegård arrangementet går til Menighedsplejen. Hvis du har brug for konfirmationshjælp, en hjælpende hånd eller har lyst til at yde hjælp i form af penge eller praktisk hjælp kan du kontakte Inge Mader imje@km.dk, 29336402. Menighedsplejen søger desuden hjælp til at skaffe noget lego-duplo, som kan bruges i konfirmandstuen og kirken til de helt små børn. Så har I noget
liggende, som I ikke længere har brug for vil vi meget gerne modtage det. Det sker i pastoratet i oktober og november Gudstjenester på Plejecenter Solgården i Sjørslev Torsdag den 5. oktober (høstgudstjeneste) og torsdag den 2. november (Alle Helgens gudstjeneste) begge dage kl. 10.00. Efter gudstjenesten er der kaffe sammen med beboerne. Alle er velkomne til gudstjeneste og kaffe. Livsmodsgruppe Gruppen er åben for alle, der har mistet ægtefælle/livsledsager. Alle enker/enkemænd er velkomne også nye medlemmer. Inge Mader kan kontaktes for nærmere oplysninger. Der ligger desuden en lille folder i kirkernes våbenhuse. Gruppen mødes tirsdag den 10. oktober og tirsdag den 7. november kl. 14.00-16.00 i Konfirmandstuen i Sjørslev Filmaften onsdag den 11. oktober 2017 kl. 19.30 I pastoratets konfirmandstue, skal vi se den danske film, Under sandet, som fortæller historien om unge, tyske krigsfanger, der blev beordret til at rydde to millioner miner på den jyske vestkyst med deres bare hænder efter 2. verdenskrig. En gribende film, om
et kapitel af efterkrigstidens historie, som ikke har været kendt af alle. Det er gratis at deltage i filmaftenen. Onsdag den 25. oktober og onsdag den 29. november kl. 19.30 Litteraturstudiekreds i pastoratets konfirmandstue Har du lyst til at læse gode bøger og diskutere dem så mød endelig op, det er gratis at deltage! Så snart vi ved, hvad september måneds bog er, vil det blive offentliggjort på kirkernes hjemmeside og facebookside, men mød endelig op første gang og få medindflydelse på, hvad vi læser! Lørdag den 28.oktober 2017 kl. 10.00 Pilgrimsvandring fra Almind til Lysgård Inge Maders konfirmander fra Sjørslev-Almind-Lysgård skal sammen med Trine Hostrups konfirmander fra Viborg Friskole på pilgrimsvandring denne formiddag og vi håber at mange andre har lyst til at gå sammen med os, da det er en rigtig god oplevelse for konfirmanderne, at også voksne går med. Begge præster er selvfølgelig med på turen. Vi begynder med en kort andagt i Almind Kirke og går derefter ad små veje til Lysgård Kirke vi går samlet og både i stilhed og livlig samtale. Alle er meget velkomne! Husk at sende hjemtransporten fra Lysgård en tanke, hvis I ikke vil gå begge veje! Søndag den 29.oktober 2017 kl. 11.00 i Almind Kirke BUSK-dag Busk = børn, unge, sogn, kirke! Vi holder gudstjeneste for alle aldre denne søndag. Og alle er meget velkomne til at deltage i gudstjenesten, både små og og store, enlige og familier. Der er fællesspisning i Almind Forsamlingshus efter gudstjenesten, hvor alle også er velkomne. Det er gratis at spise med, men det kræver
dog tilmelding til Inge Mader senest TORSDAG DEN 26. OKTOBER! Send en mail, eller en sms eller en besked på Facebook. Tirsdag den 31. oktober 2017 kl. 8.30 i Sjørslev Kirke Luther-morgensang På selve 500-års jubilæumsdagen for Martin Luthers opslag af de 95 teser på slotskirkens dør i Wittenberg (det der satte Reformationen i gang for alvor) synger vi Luthersalmer og derefter spiser vi rundstykker sammen i pastoratets konfirmandstue. Der vil også være lejlighed til at slå sin helt egen tese op vores tesedør, som konfirmanderne 2017 lavede i foråret! Kom og vær med, det er dejligt at begynde dagen med morgensang! Eftermiddag og aften foregår der forskelligt i og omkring Viborg Domkirke, som man kan orientere sig om på Stiftets hjemmeside www.viborgstift.dk men vi er altså med helt fra morgenstunden her hos os! Alle Helgen Allehelgen fejres i alle landets kirker, den første søndag i november, i år altså den 5. november. Vi holder gudstjeneste i alle tre kirker (gudstjenestelisten ses bag på kirkebladet), og mindes, med navns nævnelse, alle de, der i årets løb er døde/begravede her i pastoratet.
Vi mindes dem, vi for nyligt har mistet, men også dem, vi hver især har haft kær, og som ikke længere er i blandt os. I alle tre kirker vil der være kirkegårdslys, som man kan sætte på det gravsted, man besøger, hvad enten det er her hos os eller f.eks. i Viborg eller Kjellerup. Alle, der har mistet i årets løb vil modtage en invitation til gudstjenesten med posten i løbet af oktober måned. Det er dog vigtigt at understrege at gudstjenesterne Allehelgenssøndag er for alle. Vi har alle nogen vi savner. Og sorgen bliver en følgesvend gennem livet, når dem vi elsker dør. Mange har selv erfaret at livet er fyldt af lys og glæde, men også af vemod og mørke dage, når dem vi elsker dør. Vi forsøger i gudstjenesten at sætte ord på begge dele både det mørke og det lyse både døden og livet. Det gør vi i bønner, læsninger, salmer og musik. Torsdag den 9. november 2017 kl. 18.30 Moses-Mænd og Mad et arrangement kun for mænd Det hele begynder i Sjørslev kirke, medbring gerne en pude! Efterfølgende er der spisning i konfirmandstuen. Hvad skal der ske? Tja, spørg en af de mange mænd, der var med første gang vi afholdt et arrangement kun for mænd!pris pr. person for spisning er kr. 50,-. Tilmelding til Inge Mader Jensen imje@km.dk senest den 3. november. NB der bliver en aften kun for kvinder den 31. januar 2018. Dåbsklude. Søndag den 12. november kl. 14.00 i pastoratets konfirmandstue Billedet lånt fra www.folkekirken.dk
Mange har spurgt! Nu gør vi alvor af det! Vi strikker/hækler dåbsklude. Der vil være en kop kaffe og en småkage til de nørklende. Menighedsrådet lægger opskrifter og hvidt bomuldsgarn til. Medbring venligst selv strikkepinde nr. 3, 3½, 4 (eller hæklenål) alt efter, hvor stramt eller løst du strikker/hækler! Hvad i alverden er dåbsklude? Det er de små klude vi tørrer børnenes hoveder med efter dåben. Disse klude vil vi nu selv lave med f.eks. med kors på. Barnet får så kluden med hjem, som ekstra dåbsgave. Landet over er dåbskludene en stor succes. Der kan læses mere på www.folkekirken.dk, men på selve dagen vil Inge Mader fortælle lidt mere om tankerne bag. Sogneaften i pastoratets konfirmandstue. Torsdag den 23. november kl. 19.30 Kunsten i reformationen Reformationen i kunsten. Et billedforedrag, v/ tidl. sognepræst Birgitte Thyssen Der venter os en spændende aften om endnu en side af Reformationen. Nemlig den påvirkning reformationen havde på kunsten. Birgitte Thyssen, der har været sognepræst i Sahl-Gullev, Møllevangskirken i Aarhus, og Mørkhøj i Gladsaxe, har siden hun gik på pension taget en uddannelse i kunsthistorie og fortæller selv om sit foredrag: Reformationens opbrud betød også opbrud i billedforståelsen. I modsætning til de andre reformatorer så Martin Luther ingen grund til at indføre et billedforbud. Hans forståelse var, at et billede kun var et billede, en genstand på linje med andre, uden de overjordiske kræfter, som de katolske billeder var blevet tillagt. Hermed var de første skridt taget mod et moderne kunstbegreb. Luther var interesseret i billeder som pædagogisk
hjælpemiddel, som kunne illustrere og understøtte Ordet. Hans billedstrategi satte sig spor ikke mindst I Lucas Cranach den Ældre og hans værksteds religiøse værker, som blev virksomme i udbredelsen af det reformatoriske budskab. Foredraget vil vise udvalgte værker af Cranach og andre kunstnere i samtiden, herunder også de polemiske flyveblade, vendt mod den katolske kirke. Søndag den 26. november 2017 kl. 10.00 i Lysgård kirke På denne sidste søndag i kirkeåret har vi valgt at holde sanggudstjeneste med menighedsmøde. Der er kaffe og boller m. pålæg i løbet af formiddagen. Vi lægger denne søndag vægt på salmerne og sangen i gudstjenesten, der vil således ingen prædiken være. Efter gudstjenesten vil formand Else Lund fortælle om året, der er gået i pastoratet, og måske lidt om det kommende år. Torsdag den 30. november kl. 17.00 Sjørslev kirke Gud og spaghetti: Ventetid adventstid! Vi begynder i kirken med en lille gudstjeneste og derefter spiser vi sammen i pastoratets konfirmandstue. Det handler om, at vente måske på jul? Tilmelding til spisning til Inge Mader senest TIRSDAG DEN 28. Det er gratis at være med! Åben præstegård 2017-udgaven Af Arne Ottosen Sikken dejlig dag! Sådan har mange af os sagt om søndag den 10. september, hvor det dette års version af det årlige Åben Præstegård-arrangement i Sjørslev. Der kom mange, vi havde det fremragende sammen, og det var gode ting, vi var sammen om: Solrig og smilende start: Dagen begyndte med festlig høstgudstjeneste og dobbeltdåb i Sjørslev Kirke. I løbet af dagen omkring 70 deltagere i alderen to til nogleogfirs. Alle fælles i samtaler, sang og gode grin.
Et kagebord med det ypperste i lokal kagebagerkunst. Bedste kage (prøvesmagning ved pastoratets fem skarpeste kagesmagere) var skabt af en repræsentant fra årets konfirmandhold: Freja Rejsenhus fra Birgittelyst. Rigtig fortælling for voksne: Hans Werner Klausen fortalte levende om Steen Steensen Blicher og gav de fremmødte en veloplagt udgave af De tre Helligaftener. Kæmpe tombola med store og små gevinster sponsoreret af gavmilde lokale. En stor bod med flot kunsthåndværk, gjort af Hanne og Knud Jakobsen. Der var spænding, hver gang de små sedler blev rullet ud, og der var mange, som fik gode ting med hjem enten købt eller vundet med ærligt held. Hele overskuddet gik til menighedsplejen, og det blev også flot: 8600 gode kroner, som kirken kan bruge til støtte i pastoratet. En udsøgt kongemenu, som folk tog flere gange af: frikadeller med kartoffelsalat med favoritsodavand eller en pilsner. What s not to like? En gøglerforestilling, hvor dygtige børn viste, hvad lidt tro, håb, kærlighed og tankeoverførsel via hjulpisker kan gøre Sebastian kunne knække mursten med sine mavemuskler, Viola kunne pludselig gange tilfældige tocifrede tal i hovedet, Mathias kunne spise ild, Lucas sprængte lænker og meget mere. Men mest af alt var der fællesskab med smil, snak, sensommervejr og stemning. Se flere billeder på Facebook-siden! Og hvis man ærgrer sig over ikke at have været med der kommer til at blive Åben Præstegård igen om cirka et år igen. Måske med nogle af de samme indslag, men sandsynligvis også med nye ideer og måske praktiske ændringer. Den må meget gerne blive en lige så fin dag som i år.
Siden sidst i pastoratet Døbte i Sjørslev kirke: 25.03.2017, Magdalene Hampen Horskjær Holler, Duelund 15.03.2017, Nohr Bech Rathke, Viborg 25.03.2017, Emilia Elgaard Mühlenfeldt, Sjørslev 02.04.2017, Aya Vissing Nørbæk, Viborg 29.04.2017, Johan Alexander Villalón Winther, Sjørslev 29.04.2017, Noa Oliver Villalón Winther, Sjørslev 02.09.2017, Ebba Gildbjerg Jensen, Viborg 10.09.2017, Nilas Schou Johansen, Sjørslev 10.09.2017, Sebastian Rosendahl, Sjørslev Døbte I Almind kirke: 16.04.2017, Karl Kolding Thostrup, Aarhus 23.04.2017, Karl Gade Vestergaard, Almind 10.06.2017, Josephine Casper Rørbæk, USA Døbte i Lysgård kirke: 26.03.2017, Sander Nohr Rasmussen, Rødkærsbro 25.05.2017, Caya Dige Sloth Elgaard, Viby 26.08.2017, Nanna Stüker Overgaard Sørensen, Lysgård Viede i Sjørslev kirke: 25.03.2017, Maria Nissen Rathke og Alex Bech Hansen, Viborg 24-06.2017, Inger Jensen og Arne Vestergaard, Ungstrup 19.08.2017, Ditte og Morten Lejsgaard Jacobsen, Demstrup Viede i Almind kirke:
09.09.2017, Louise Bay Lauridsen og Preben Nørgaard Sørensen, Almind Døde/begravede i Sjørslev sogn: 19.03.2017, Niels Jørgen Madsen, Solgården 22.04.2017, Kristen Madsen, Kjellerup, tidl. Sjørslev 02.08.2017, Ninna Ibsen, Kjellerup, tidl. Vandet 10.08.2017, Kai Barrith Rasmussen, Solgården Døde/begravede i Almind sogn: 03.05.2017, Niels Erik Henning Jensen, Thorsø 12.05.2017, Jørgen Johansen, Birgittelyst 19.08.2017, Edith G. Ammitzbøl Nielsen, Viborg 25.08.2017, Agnes Kældgaard Pedersen, Almind KIRKEBILEN Har man brug for transport kontaktes menighedsrådsformand Else Lund tlf. 24 60 89 26 senest dagen før. Kirkebilen kan benyttes både til gudstjenester og sogneaftener. KONFIRMANDSTUEN er hele pastoratets og er beliggende Adelvej 3, Sjørslev, 8620 Kjellerup Kontakt Sognepræst (100%) Inge Mader Jensen tlf. 86 66 70 48/29 33 64 02 imje@km.dk Adelvej 3, Sjørslev, 8620 Kjellerup, ingen fast træffetid. Sognepræst (25% ) Trine Hostrup, tlf. 40 49 28 08 thd@km.dk Træffes i forbindelse med gudstjenester og arrangementer Præstesekretær/kordegn: Jannie Mølgaard, JAM@KM.DK tager sig af henvendelser vedr. registreringer (fødsel, navngivning, dåbsbestilling, navneændring, attestudstedelse, vielsesbestilling, registrering af dødsfald o.a.) Onsdage træffes Jannie Mølgaard på kontoret, Adelvej 3, i perioden 9.00-12.00 og ellers efter aftale. Menighedsrådsformand Else Lund tlf. 2460 8926 og landhus@gmail.com Kirkegårdenes personale: Sjørslev: Graver Karsten Mønsted 86 66 77 39
Almind: Graver Arne Møller Jensen 20 78 68 79 Lysgård: Graver Svend Svendsen 60 77 68 79 For øvrige kontakter og oplysninger se www.sjorslevkirke.dk www.almindkirke.dk og www.lysgaardkirke.dk eller www.sogn.dk På kirkernes Facebookside ligger et efterhånden ret omfattende billedarkiv. Siden kan tilgås fra hjemmesiden, hvis man ikke er Facebook-bruger.
Gudstjenesteliste for Sjørslev-Almind-Lysgård Pastorat Oktober 01 Lysgård 10.00 16. s.e.t. IMJE 05 Sjørslev 10.00 Solgården høst IMJE 08 Sjørslev 10.00 17. s.e.t. IMJE 15. Almind 10.00 18. s.e.t. THD 22. Lysgård 10.00 19. s. e. t. IMJE 28. Almind 10.00 Pilgrimsvandring *) THD/IMJE 29. Almind 11.00 BUSK m. fællesspisning *) IMJE 31. Sjørslev 08.30 Morgensang på Luther-dagen*) IMJE November 02 Sjørslev 10.00 Solgården Alle Helgen IMJE 05. Almind 13.00 Alle Helgen IMJE 05. Sjørslev 14.30 Alle Helgen IMJE 05. Lysgård 16.00 Alle Helgen IMJE 12. Amind 10.00 22. s.e. trin - våbenhuskaffe IMJE 19. Sjørslev 10.00 23. s.e. trin THD 26 Lysgård 10.00. Sidste søndag i kirkeåret *) IMJE 30. Sjørslev 17.00 Gud og spaghetti *) IMJE *) Nærmere omtalt inde i kirkebladet. 1. søndag i måneden er der våbenhuskaffe (NB: november dog 2. søndag pga. Alle Helgen) THD = Trine Hostrup IMJE = Inge Mader