af Kim Schrøder Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Bind 5 Forord Kapitel 1: Modtagerforskningens grundproblemstillinger 1. Lommeudgaven af modtagerforskningens historie: et overblik. 2. Samfundsvidenskabelig og humanistisk modtagerforskning, herunder deres respektive forankring i forskellige nationale kontekster (Nordamerika/Europa, Norden/Danmark). deres respektive præference for kvantitative eller kvalitative undersøgelsesmetoder. holdninger til nødvendigheden af feltarbejde. 3. Parcellerende eller holistisk perspektiv: Nogle tilgange til modtagerforskning undersøger udelukkende selve modtagelsesprocessen (parcellering), andre ser modtagelsen i tæt relation til det samlede kommunikative kredsløb. 4. Modtagerne i forskellige sociale felter: Forskellige tilgange fokuserer på modtagerne som forskellige samfundsmæssige 1
Kim Schrøder roller: Modtagerne som politiske aktører: Vælger vs. samfundsforandrer. Modtagerne i det økonomiske kredsløb: Påvirkelig eller genstridig forbruger. Modtagerne som kulturbærere med kommunikative repertoirer. 5. Modtagerforskning som kultur- og samfundsdiagnose, eller som planlægningsredskab til optimering af kommunikative processer i medieinstitutioner (målgruppeforskning: @bc.tv- og Årgang 0-projekterne). 6. Bogens opbygning: Bogen er opbygget så den følger modtagerteori-udviklingen i det internationale forskersamfund som et historisk forløb, hvor forskellige teoretiske skoler opstår, konsolideres og sameksisterer i konfliktuelle og komplementære relationer. For hver skole skildres, hvordan en modtager defineres, hvilke teorier og kernebegreber har traditionen benyttet, hvilke centrale positioner der findes, hvilke medier og hvilke problemstillinger der har været i fokus. Et vægtigt delafsnit i hvert kapitel beskriver skolens udbredelse i dansk medieforskning. Kapitel 2: Samfundsvidenskabelig modtagerforskning Effektforskning (kommerciel og politisk effekt) og Uses-and-Gratuifications forskning. Felter: Overvågning af mediernes modtagere/brugere: Mediestatistik. Mediernes påvirkning af vælgeradfærd. Mediernes påvirkning af forbrugeradfærd. Mediernes påvirkning af voldelig adfærd. Videnskabs- og medieteoretisk fundament: Positivisme/empiricisme, behaviourisme, udmøntet i først effektteori, siden uses-and-gratifications-teori. Felt-sensitive teorier: Politologiske teorier om demokrati, socialpsykologiske teorier om massesamfund, teorier om livsstil, smag og segmenter, teorier om forbrugere. 2
Metodologi: Kvantitative surveys, laboratorie-eksperimenter. Danske udøvere (foreløbigt udvalg): Medievirksomheders læser/lytter/seerforskning, Nordahl Svendsen (DRs medieforskning), Karen Siune, Flemming Hansen, Suzanne Beckmann. Kapitel 3: Receptionsæstetik og psykosemiotisk receptionsteori Fokus på bogmediet og læsere (samt evt. film: Bordwell, Grodal) Videnskabs- og medieteoretisk fundament: Litterær hermeneutik, semiotik, psykoanalyse. Feltsensitive teorier: Æstetisk teori (receptionsæstetik: tysk, readerresponse-criticism: amerikansk). Metodologi: Litterær tekstanalyse, (surveyundersøgelser af børns læsning). Danske udøvere (foreløbigt udvalg): Lennard Højbjerg, (Jan Foght Mikkelsen), Bo Steffensen, Torben Weinreich. Kapitel 4: Receptionsforskning Fokus på trykte og elektroniske medier: TV, reklame, aviser, radio. Udspring i på den ene side kritikken af Uses-and-Gratifications forskningens individualistiske behovsorientering (Lull 1980), på den anden side kritikken af ideologikritikkens tekstdeterminisme (Morley 1980, Radway 1984, Schrøder 1984, Moores 1993). 'Cultural Studies' som arnested: Hall Encoding/decoding 1973. Videnskabs- og medieteoretisk fundament: semiologi, socialsemiotik, hermeneutik, fænomenologi, poststrukturalisme/-modernisme, kognitiv teori, socialkonstruktionisme, diskursteori. Feltsensitive teorier: klasseteori, kultur- og smagssociologi, offentlighedsteori. 3
Kim Schrøder Metodologi: Kvalitativt interview. Danske udøvere: Niels Aage Nielsen, Anne Hjort, Birgitte Tufte, Klaus Bruhn Jensen, Kim Schrøder, Claus Buhl, Henrik Dahl, Christian Alsted, Anne Jerslev, Hanne Bruun, Jørgen Bang, Poul Erik Nielsen, Per Jauert, Gitte Stald, Jørgen Poulsen, Bruno Ingemann, Louise Phillips, Birgitte Holm Sørensen, Hanne Løngreen, Carsten Jessen, Karen Klitgaard Povlsen, DR Seertests (Mette Davidsen- Nielsen, Kirstine Vinderskov). Kapitel 5: Medieetnografi Fokus på medierne i konteksten/hverdagen. Kritik af receptionsforskningens fokus på tekstoplevelsen, hen imod brug og oplevelse af medierne i hverdagen (Morley 1986, Lull 1980, Drotner 1991). Videnskabsteoretisk fundament: Fænomenologi, etnometodologi, hermeneutik, socialkonstruktionisme, semiotik. Feltsensitive teorier: hverdagsteorier, kultursociologi, socialisationsteori (børn/unge). Metodologi: deltagerobservation, interview. Forskere: Kirsten Drotner, Tove Arendt Rasmussen, Thomas Tufte. Kapitel 6: Udfordringer for modtagerforskningen Metodologisk konvergens: Tilnærmelse mellem kvantitative og kvalitative tilgange: Udvikling af metateoretisk grundlag for tilnærmelse mellem (post)- positivistiske og hermeneutiske tilgange: Vejen mellem sandhed og relativisme/kontekstuel partikularisme: socialkonstruktivisme, kritisk realisme (den 3. vej), diskursiv realisme (diskursteori som platform for tilnærmelsen). Teoretisk forståelse af komplementerende triangulering af metodiske tilgange. 4
Teoretisk forståelse af fusionerende integration af metodiske tilgange. Mediekonvergens og modtager-/bruger distinktionen: Udvikling af teorier om interaktivitet (Bordewijk & van Kaam; Jens F. Jensen). Metodeudvikling: Fra 'usability' til interaktiv-kulturel literacy. Nettet som medie for brugerforskning: surveys, interviews, observation. Sider, i alt: 175 sider max. 5