Den grusomme jæger Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Der findes grusomme jægere. Ham her for eksempel. Hver eneste dag lader han sit store jagtgevær med en hel masse 5 patroner. Han siger til sin kone: Jeg går lige ud i skoven og pløkker en hel masse dyr. Hans kone siger ikke noget, hans søn siger ikke noget, og hans hund siger ikke noget. Hvad siger man til en grusom 10 jæger. Hav en god dag? Og så pløkker han ellers dyr. Han skyder et par hjorte og en flok kaniner og to vildgæs og en ko og en ræv. Han skyder osse lidt på skrømt efter to 15 svenske turister, fordi han synes svenske turister skulle blive hjemme i Sverige. Hele dagen pløkker han dyr ned, mange flere end han kan spise. "Bang, bang," griner den grusomme jæger og skyder. "Bang, bang, bang!" 20 Og som om det ikke er nok med alt det pløkkeri, så får den grusomme jægers søn næsten altid en ordentlig endefuld om aftenen, bare fordi sønner har det med at pille næse midt i middagsmaden, eller plage om is eller spille irriterende engelsk popmusik på deres ghettoblaster, selvom far har 25 været grusom hele dagen og er træt. Smak! råber den grusomme jæger og smækker. Smak! Smak! Og som om det heller ikke er nok, stikker den grusomme jæger tit sin kone nogen ordentlige nogen på torsken, bare 30 fordi koner har det med at lave noget middagsmad, man måske ikke lige har lyst til, eller vil se et andet fjernsynsprogram i fjernsynet eller har en kjole med irriterende blomster på. Paf! råber den grusomme jæger og slår. Paf, paf! 35 Og som om alt dette her ikke kunne være nok, så slutter den grusomme jæger som regel af med at sparke sin hund i enden med fedtlæderstøvler på, bare fordi hunde har det
med at være i vejen i det hele taget. Han gider ikke engang 40 at råbe noget. Og sådan går en grusom jægers dag. Men en dag går den grusomme jægers dag på en hel anden måde. Den starter ellers meget normalt, han pløkker en svane og to kaniner og en kronhjort. Så ser han en masse 45 åndssvage gråænder komme flaksende og han tænker selvfølgelig: Nu pløkker jeg lige et par af de åndssvage gråænder. Og han pløkker. Bang! Og han rammer. Men det er ikke nogen gråand, der falder ned for fødderne af ham. Det er en engel, den grusomme jæger har skudt en engel 50 ned. Den har et ordentligt hul i maven, men er ikke død. For pokker i helvede så sgu da osse! jamrer den grusomme jæger og er helt rædselsslagen. For han tænker på hvad Gud vil sige, hvis han opdager at den grusomme jæger har skudt en af Guds engle. Midt i maven. 55 Jeg må gemme den engel, før Gud opdager det, tænker den grusomme jæger og skynder sig hjem med englen i favnen. Kære engel, siger han hele vejen, mens han tænker på alt 60 det en gud kan finde på at gøre ved de grusomme jægere, der skyder deres engle midt i maven. Kære engel, vær så venlig ikke at dø Den grusomme jæger sniger englen ned i kælderen og laver 65 en rede af gamle dyner og madrasser, og han giver englen tøsejod og et plaster på skudhullet. Men det ser ikke for godt ud. Hvad laver du dernede? råber hans kone. Ikke noget, råber den grusomme jæger. Slet ikke noget. 70 Og englen ryster af feber, og den grusomme jæger ved ikke sine levende råd. Han lægger en af sine røde hænder på englens brandvarme pande og det er som om det hjælper. Bare en hånd. Den grusomme jæger sidder sådan længe med en hånd på englepanden og håber det bedste. 75 Om aftenen spiser de middagsmad, den grusomme jæger og den grusomme jægers kone og den grusomme jægers søn. Den grusomme jægers hund får vel osse et eller andet ruskomsnusk.
80 Men i aften har den grusomme jæger hverken givet sin søn endefuld eller sin kone nogen på tasken. Han sidder bare og ser på sin store, røde hånd. Og han lægger den på bordet og han aer servietten og han mærker på gaflen. Er der noget galt? spørger hans kone. 85 Næh, nej, siger den grusomme jæger og rører ved sin egen pande. Da de er færdige med at spise, lægger han hånden på sin søns hår og det er glat og egentlig meget rart. Længe sidder de sådan og den grusomme jæger siger ikke noget og den 90 grusomme jægers søn siger ikke noget, men ser ud som om han holder vejret. Senere lægger den grusomme jæger to hænder på sin kones bløde bryster. Det er egentlig osse meget rart. Den grusomme jæger siger ikke noget, den grusomme jægers 95 kone siger ikke noget, men hun får lidt farve i kinderne. Den grusomme jæger glemmer helt at sparke hunden i forbifarten. Det siger hunden heller ikke noget til. Faktisk en stille aften, det må man sige. 100 Om natten drømmer den grusomme jæger, at englen alligevel dør, og at Gud opdager det og kommer efter den grusomme jæger og forvandler ham til en stenstøtte. Eller et plankeværk. Eller en kanin som en flok grusomme jægere hele tiden vil pløkke. 105 Bang, bang råber de grusomme jægere. Den grusomme jæger vågner med et sæt tidligt den næste morgen og farer ned i kælderen for at se om englen virkelig er død. Det er den ikke. Den har det meget bedre, den grusomme jæger mærker på englens pande og den er sval. Han tager plasteret 110 af, og skudhullet er faktisk næsten væk. Det går åbenbart tjept for en engel, den slags. Pyh, siger den grusomme jæger. Pyh, pyh Og englen slår i det samme engleøjnene op og ser helt forvirret ud. Den spørger: 115 Hvad laver jeg her? Øh, du fløj lige ind i et træ, siger den grusomme jæger. Bonk! Lige ind i et træ og så besvimede du! Bonk! griner englen. Det må have set fjollet ud Lidt, smiler den grusomme jæger og griner osse, fordi han
120 er så lettet over at Gud nok ikke kommer efter ham nu og forvandler ham til et plankeværk. Bonk, bank Tak fordi du sørgede for mig, siger englen. Nåeh, siger den grusomme jæger og ser ned på sine røde hænder, fordi han ikke aner hvor han ellers skal kigge hen. 125 Den grusomme jæger står ude i skoven og vinker og vinker efter englen, da den flyver væk, vinker indtil han ikke kan se den mere. Og hele vejen hjem glor han på sine røde hænder, vender og 130 drejer de hænder som om de var noget særligt. Den grusomme jægers søn og den grusomme jægers kone glor osse noget da han kommer hjem. Uden at have pløkket et eneste dyr. 135 Skal du ikke pløkke nogen dyr spørger den grusomme jægers kone. Ikke i dag, siger den grusomme jæger og ser og ser mere på sine hænder: Ikke i dag, ikke i dag 140 Samme aften sidder den grusomme jæger i sofaen. Han sidder ikke alene, han sidder med sin søn og sin kone og ser fjernsyn. Han har en rød hånd på sin søns hår. Han har en anden rød hånd på sin kones bløde bryst. Og fordi han ikke har flere hænder, har han begge sine strømpefødder på sin 145 hund, der ligger foran sofaen og gasser sig. De ser fjernsyn og siger ikke meget. Til sidst siger den grusomme jægers kone dog: Skal du så på jagt og pløkke nogen dyr i morgen? Vi må købe mad i supermarkedet, siger den grusomme 150 jæger. Jeg rører aldrig et gevær mere. Og når man ikke rører et gevær er man ikke jæger mere, og når man ikke slår koner og sønner og ikke sparker hunde, så er man sådan set heller ikke særlig grusom mere. Sådan går det nogen gange. 155 Men, men, men, den der med at han aldrig ville røre et gevær mere, den holdt nu altså ikke. Lidt grusom jæger har man vel lov at være, siger han en gang imellem til sin kone og sin søn og sin hund. "Bang, 160 bang!"
fra "Den grusomme jæger", Carlsen