Metodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1

Relaterede dokumenter
Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

UNDERSØGELSE AF ERHVERVSLEDERE OG FRIVILLIG FORENINGSAKTIVITET

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

7. It-kompetencer. 7.1 Introduktion. 7.2 Befolkningens computer- og internetkompetencer

Tabelsamling. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik Revideret

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune,

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

, , ,89...

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

LØN- OG PRISSTATISTIK

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

7. It-kompetencer. I 2002 var der 10 elever pr. tidssvarende computer. I afsnit 7.5 analyseres efterspørgslen efter it-kvalifikationer.

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

583 konkurser og nye selskaber i september

AUB Statistik Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

Erhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

Konkursstatistik. Experian s konkursstatistik for Maj 2011 indeholder følgende: Kommentarer til regionale konkurser

6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FLERE JOB PÅ ET ÅR

FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 2010

FAKTAARK Experian konkursstatistik april 2010

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Konkursanalyse Marts 2013

Fortsat færre konkurser men også færre nye virksomheder

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002

Konkursanalyse, oktober 2012 inklusiv månedens nyetableringer Oktober 2012 Kommentarer til regionale konkurser

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Konkursanalyse, juli 2012

AUB Statistik Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

ERHVERVSTILFREDSHED BALLERUP

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Analyse fra Bisnode Credit

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik

Konkursanalyse, september 2012

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Konkursanalyse, november 2012 inklusiv månedens nyetableringer November 2012 Kommentarer til regionale konkurser

Flere konkurser i yderområderne

Flere konkurser i yderområderne

AUB Statistik Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Efterlevelse af konkurrence- og forbrugerlovgivning

581 virksomheder konkurs i oktober

Fordeling af elforbrug i Fanø Kommune

Copyright Sund & Bælt

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Finanstilsynet. Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport

Statistiske informationer

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt

LønStatistik 2. kvartal 2009

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Hver tredje iværksætter er forsvundet

PENGE- OG KAPITALMARKED

Antallet af konkurser falder igen

Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 45001

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Transkript:

Metodebilag Side Analysens datakvalitet... 1 Undersøgelsens målgruppe og metode... 1 Dataindsamlingen... 3 Deltagelse og frafaldsanalyse... 4 Repræsentativitet... 5

Analysens datakvalitet I dette afsnit vil kvaliteten af de indsamlede data blive kontrolleret. En høj datakvalitet er en forudsætning for, at resultaterne fra analyserne kan bruges til at udtale sig om de danske virksomheder som helhed. Undersøgelsens målgruppe og metode Undersøgelsens målgruppe er alle danske virksomheder. I tabel 1.1 har vi vist en opgørelse over antallet af danske virksomheder fordelt på antal ansatte. Det fremgår heraf, at virksomheder med mindre end 10 ansatte udgør 91% af alle virksomheder. Tabel 1.1 Antal fuldtidsansatte Antal Procent 0 ansatte 154.817 55,5 1 til 9 ansatte 100.175 35,9 10 til 19 ansatte 12.477 4,5 20 til 49 ansatte 7.325 2,6 50 til 99 ansatte 2.137 0,8 100 ansatte eller derover 2.106 0,8 I alt 279.037 100,0 Kilde: Danmarks Statistik (2001). For at sikre en tilstrækkelig repræsentation af virksomheder med mindst 10 ansatte er der udtaget en stratificeret stikprøve. På et indledende møde mellem Sundhedsstyrelsen og PLS RAMBØLL blev det besluttet at gennemføre 50 interview med virksomheder med 1 til 9 ansatte og 1.950 interview med virksomheder med 10 ansatte eller derover. Gruppen af små virksomheder er afrapporteret i et selvstændigt kapitel i rapporten. For at sikre 50 gennemførte interview med virksomheder med 1 til 9 ansatte, er der simpelt tilfældigt udvalgt 100 små virksomheder. For at sikre en repræsentativ fordeling af virksomheder med 10 ansatte eller derover, er bruttostikprøven udtrukket i forhold til såvel antal ansatte som branche, hvor brancheinddelingen følger inddelingen fra undersøgelsen i 1997 (jf. tabel 1.2). Der er, alt i alt, udvalgt 3.900 større virksomheder. Fordelingen på antal ansatte og brancher fremgår af tabel 1.3 og 1.4. Købmandsstandens Oplysningsbureaus CD-DIRECT base er anvendt til udtræk af adresser på private virksomheder og Dun & Bradstreets CD/Market database til ud- Sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 (Metodebilag) 1

træk af adresser på offentlige institutioner. De to databaser er valgt ud fra løbende vurderinger af databasernes kvalitet med hensyn til antallet af detailoplysninger og opdateringsgraden af de tilgængelige oplysninger. Tabel 1.2 Brancheinddeling Branche Branchekoder Fremstillingsvirksomhed 151110-372000 omfatter fremstilling af næringsmidler og drikkevarer, tobaksfabrikker, tekstilindustri, beklædningsindustri, læderindustri, træindustri, papirindustri, grafisk industri, mineralolieindustri, kemisk industri, gummi- og plastindustri, sten-, ler- og glasindustri, fremstilling af metal, jern- og metalvareindustri, maskinindustri, fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr, fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater, fremstilling af telemateriel, fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv., fremstilling af biler og andre transportmidler, møbelindustri Bygge- og anlægsvirksomhed 451100-455000 Handel- og reparationsvirksomhed, hotel og restaurationsvirksomhed, transport 501010-642000 omfatter handel med biler samt reparation og vedligeholdelse heraf, engroshandel og agenturhandel undtagen med biler, detailhandel, og reparationsvirksomhed, hotel- og restaurationsvirksomhed, landtransport, skibsfart, lufttransport, rejsebureauvirksomhed, post og telekommunikation Pengeinstitutter, finansiering, fast ejendom, offentlig adm. og socialforskning 651100-753000 omfatter pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, forsikringsvirksomhed og service ifm. hermed, virksomhed i forbindelse med fast ejendom, udlejning af biler, maskiner og udstyr, databehandlingsvirksomhed, forsknings og udvikling, anden forretningsservice, offentlig administration, forsvar og socialsikring Undervisning 801010-804290 Sundhed og velfærd 851100-853290 Diverse omfatter landbrug, skovbrug, fiskeri, minedrift, råstofudvinding, el-, gas-, varme- og vandforsyning, kloak- og renovationsvæsen, organisationer og foreninger, forlystelser, kultur, sport, private husholdninger med medhjælp, uoplyst og internationale organisationer. 011110-144000 401000-410000 900010-930320 950000 Tabel 1.3 Population og bruttostikprøve fordelt på antal ansatte (alle virksomheder) Antal ansatte Population Bruttostikprøve Antal Procent Antal Procent 1-9 ansatte* 100.175 81% 100 3% 10-19 ansatte 12.477 10% 2.024 51% 20-49 ansatte 7.325 6% 1.188 30% 50-99 ansatte 2.137 2% 347 9% 100 ansatte eller derover 2.106 2% 342 9% I alt 124.220 100% 4.000 100% Kilde: Danmarks Statistik (2001). * Afrapporteres selvstændigt. 2 Sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 (Metodebilag)

Tabel 1.4 Population og bruttostikprøve fordelt på brancher (store virksomheder 1) ) Branche Population Bruttostikprøve Antal Procent Antal Procent Fremstilling 5.214 22% 846 22% Bygge- og anlæg 3.131 13% 508 13% Handel, reparation m.v. 7.882 33% 1.278 33% Pengeinst., finans m.v. 3.348 14% 543 14% Undervisning 1.132 5% 184 5% Sundhed og velfærd 1.561 6% 253 6% Diverse 1.777 7% 288 7% I alt 24.045 100% 3.900 100% Kilde: Danmarks Statistik (2001). 1) Dvs. virksomheder med mindst 10 ansatte. Dataindsamlingen Undersøgelsen er gennemført som en kombination af Internetbesvarelser og telefoninterview. PLS RAMBØLL har gode erfaringer med at kombinere telefoninterview med dataindsamling via Internettet. For det første er det vores erfaring, at en kombination af de to metoder giver en højere svarprocent, og for det andet er det vores erfaring, at visse grupper af respondenter er mere interesserede i at deltage via Internettet end via telefoninterview. For det tredje har PLS RAMBØLL et integreret system til indsamling af telefoninterview og Internetinterview, hvilket betyder, at spring i spørgeskemaet håndteres nøjagtig ens, dvs. respondenterne bliver præsenteret for de samme spørgsmål, uanset om de bliver interviewet, eller om de selv udfylder skemaet via Internettet, så der er derfor ikke noget metodisk problem i at kombinere de to indsamlingsmetoder. Dataindsamlingen er gennemført i perioden den 21. november til den 12. december 2002. Den 21. november blev der sendt et brev til de 4.000 virksomheder, som var udvalgt til at deltage i undersøgelsen. Brevet, som er vedlagt i faneblad 3, blev sendt til den personaleansvarlige i virksomheden, og indeholdt en beskrivelse af den aktuelle undersøgelse samt et individuelt internet-link og en opfordring til at besvare spørgeskemaet elektronisk over Internettet på web-adressen: www.plssurvey.dk/internet/sst.asp. De virksomheder, som ikke selv besvarede spørgeskemaet via Internettet, blev ringet op i perioden fra den 25. november til den 12. december 2002 med henblik på gennemførelse af et telefoninterview eller alternativt aftale en dato for, hvornår respon- Sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 (Metodebilag) 3

denten havde besvaret spørgeskemaet over Internettet. Datoen blev lagret i interviewsystemet som en aftale, og havde respondenten ikke svaret inden denne dato, blev vedkommende ringet op igen umiddelbart efter svarfristens udløb. For de virksomheder, som ikke ønskede eller ikke havde mulighed for at svare over Internettet, blev interviewet gennemført over telefonen. Den telefoniske opfølgning er gennemført i perioden den 25. november til den 12. december i tidsrummet kl. 9.00 til 17.00 ugens fem hverdage. Telefoninterviewene er gennemført ved hjælp af CATI (Computer Assisted Telephone Interviewing), dvs. at hver interviewer sidder ved en PC og indtaster respondenternes svar direkte. Uanset om virksomheden selv har udfyldt skemaet via Internettet eller om interviewet er foregået som telefoninterview, er dataindsamlingen sket på nøjagtig samme måde, idet PLS Survey har udviklet et integreret system, som kan håndtere begge indsamlingsmetoder samtidig, og besvarelserne gemmes således i den samme database. Spørgsmålene viser sig ét efter ét på skærmen, idet programmet sørger for, at den enkelte respondent ledes rigtigt gennem spørgeskemaet. Computeren administrerer således spring i spørgeskemaet, som er betinget af de svar, der bliver givet. Dvs. hvis en respondent fx har svaret nej i spørgsmål 1, sørger programmet for, at det næste spørgsmål, som stilles til den pågældende respondent, er spørgsmål 5, og således overspringer de spørgsmål, som ikke er relevante for netop denne respondent. Deltagelse og frafaldsanalyse Tabel 1.5 viser den samlede deltagelse i undersøgelsen. Som det fremgår af tabellen, er der, alt i alt, gennemført interview med 2.004 virksomheder, mens 1.883 virksomheder, som havde mulighed for at deltage i undersøgelsen, ikke gjorde det af den ene eller anden grund. Den samlede svarprocent er således 52. Opgørelsen af svarprocenten skal imidlertid ses i sammenhæng med, at det har været nødvendigt at udtage en forholdsvis stor bruttostikprøve på 4.000 virksomheder, for at sikre gennemførelsen af minimum 2.000 virksomhedsinterview inden for undersøgelsens relativ begrænsede tidsramme. Dette forhold afspejler sig i opgørelsen af årsager til manglende deltagelse. Som det fremgår af nedenstående tabel 1.5 har den primære årsag til manglende deltagelse (78%) været, at det ikke har været muligt at træffe den relevante person i virksomheden inden for undersøgelsens tidsramme. Det skal understreges, at virksomheden 4 Sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 (Metodebilag)

ikke har afvist at deltage i undersøgelsen, men det har ikke været muligt at træffe den relevante person i virksomheden inden for tidsrammen, ligesom virksomheden ikke selv har besvaret spørgeskemaet via Internettet. Havde dataindsamlingen løbet over en længere periode, ville det givetvis have været muligt at gennemføre interview med en stor del af disse virksomheder, hvorved svarprocenten ville være højere. En overordnet svarprocent på 52% betragtes på denne baggrund som tilfredsstillende. Af tabel 1.5 fremgår endvidere, at 20% af de 1.883 virksomheder, som ikke deltog i undersøgelsen, men som havde mulighed for at deltage, ikke ønskede at deltage og 1% har kun delvist udfyldt spørgeskemaet. Tabel 1.5 Deltagelse og svarprocent i undersøgelsen Antal Total Procent Bruttostikprøve 4.000 Virksomheden eksisterer ikke (privatperson, telefax etc.) 74 65,5 Falder uden for målgruppen 1) 39 113 34,5 Nettostikprøve 3.887 100,0 Ønsker ikke at deltage 381 20,2 Ikke muligt at træffe den relevante person inden for tidsrammen 1.477 78,4 Delvist udfyldt skema 2) 25 1.883 1,3 Gennemførte interview 2.004 100,0 Svarprocent 51,6 Anm. 1) 2) Svarprocenten er beregnet i forhold til nettostikprøven. Dvs. der er ingen ansatte i virksomheden/institutionen, eller at der er tale om en filial, hvor hovedafdelingen står for de sundhedsfremmende indsatser. Dvs. at virksomheden/institutionen har udfyldt en del af skemaet, men ikke er nået til spørgsmål 39, som er sat som minimumsgrænse for at interviewet betragtes som gennemført. Repræsentativitet Af hensyn til generaliseringen af undersøgelses resultater er det vigtigt, at stikprøven udgør et repræsentativt udsnit af populationen af danske virksomheder. Der er på den baggrund foretaget en løbende kontrol af repræsentativiteten med hensyn til branche og antal ansatte for gruppen af store virksomheder (dvs. virksomheder med mindst 10 ansatte). Disse repræsentativitetstest er indarbejdet i indtastningsprogrammet, således at det for den enkelte interviewer har været muligt at se, hvornår bestemte grupper er»fyldt op«. Metoden bevirker, at der i løbet af interviewperioden bliver lukket af for flere og flere kombinationer af branche og antal ansatte, og de sidste interview har derfor været målrettet mod specifikke grupper af virksomheder. Sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 (Metodebilag) 5

Tabel 1.6 viser fordelingen på brancher og antal ansatte i henholdsvis hele populationen og stikprøven på de 1.955 interview med virksomheder med mindst 10 ansatte. Som det fremgår af tabel 1.6 følger stikprøven stort set populationen, og der er generelt kun tale om meget beskedne afvigelser mellem populationen og stikprøven. Der er ingen statistisk påviselige forskelle mellem populationen og den faktiske stikprøve for fordelingen af branche og antal ansatte. Tabel 1.6 Repræsentativitet på branche og antal ansatte (store virksomheder 1) ) Population Stikprøve Antal Procent Antal Procent Fremstilling (10 til 19 ansatte) 2.154 9,0% 176 9,0% Fremstilling (20 til 49 ansatte) 1.713 7,1% 139 7,1% Fremstilling (50 til 99 ansatte) 639 2,7% 53 2,7% Fremstilling (100 ansatte eller derover) 708 2,9% 58 3,0% Bygge- og anlæg (10 til 19 ansatte) 1.917 8,0% 156 8,0% Bygge- og anlæg (20 til 49 ansatte) 946 3,9% 77 3,9% Bygge- og anlæg (50 til 99 ansatte) 179 0,7% 12 0,6% Bygge- og anlæg (100 ansatte eller derover) 89 0,4% 7 0,4% Handel, reparation m.v. (10 til 19 ansatte) 4.316 17,9% 348 17,8% Handel, reparation m.v. (20 til 49 ansatte) 2.514 10,5% 204 10,4% Handel, reparation m.v. (50 til 99 ansatte) 620 2,6% 49 2,5% Handel, reparation m.v. (100 ansatte eller derover) 432 1,8% 34 1,7% Pengeinst., finans m.v. (10 til 19 ansatte) 1.524 6,3% 125 6,4% Pengeinst., finans m.v. (20 til 49 ansatte) 919 3,8% 73 3,7% Pengeinst., finans m.v. (50 til 99 ansatte) 313 1,3% 26 1,3% Pengeinst., finans m.v. (100 ansatte eller derover) 592 2,5% 48 2,5% Undervisning (10 til 19 ansatte) 476 2,0% 39 2,0% Undervisning (20 til 49 ansatte) 440 1,8% 37 1,9% Undervisning (50 til 99 ansatte) 108 0,4% 12 0,6% Undervisning (100 ansatte eller derover) 108 0,4% 10 0,5% Sundhed og velfærd (10 til 19 ansatte) 1.078 4,5% 89 4,6% Sundhed og velfærd (20 til 49 ansatte) 299 1,2% 24 1,2% Sundhed og velfærd (50 til 99 ansatte) 115 0,5% 11 0,6% Sundhed og velfærd (100 ansatte eller derover) 69 0,3% 6 0,3% Diverse (10 til 19 ansatte) 1.012 4,2% 80 4,1% Diverse (20 til 49 ansatte) 494 2,1% 41 2,1% Diverse (50 til 99 ansatte) 163 0,7% 12 0,6% Diverse (100 ansatte eller derover) 108 0,4% 9 0,5% Total 24.045 100,0% 1.955 100,0% 1) Dvs. virksomheder med mindst 10 ansatte. Samlet set kan det konkluderes, at stikprøven for virksomheder med mindst 10 ansatte er repræsentativ på branche og antal ansatte. Alt i alt må det således konkluderes, at datamaterialet giver et godt grundlag for at afdække sundhedsfremme på de danske arbejdspladser. 6 Sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 (Metodebilag)